8. Bilag

Bilag 1: Forskellige meritformer

Bilag 2: Udviklingsprogrammets referencegruppe og følgegrupper mv.

Bilag 3: Folketingsbeslutningen af 29. april 1999 om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser

Bilag 1
Forskellige meritformer

Systematisk kan meritmulighederne stilles op på følgende måde:

1. "Systemmerit" indebærer, at der kan skiftes mellem to uddannelser, der er indrettet sådan, at eleven ikke får forlænget sin samlede uddannelsestid. Fx er erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser opbygget, så elever kan skifte mellem uddannelserne efter den indledende del uden tidstab. Denne sammenhæng mellem uddannelserne er opbygget ved hjælp af en række fælles fag med fælles mål i den indledende del og med en delvis koordineret struktur. Fordelene for eleven er åbenbare. Vanskelighederne knytter sig til, at uddannelsen delvis er bundet til hensynet til struktur og fagrække i en "fremmed" uddannelse.
2. "Fagmerit" gives for et fag, der afsluttes på sit obligatoriske niveau. Fx vil en elev, der tidligere har bestået engelsk niveau B, kunne få merit for faget i htx med den virkning, at eleven er fuldt ud fritaget for undervisning og eksamen i faget i htx, hvor engelsk B netop er det obligatoriske niveau. Fordelen er primært, at "systemet" ikke tvinger eleven til at gentage et allerede erhvervet fag. Meritten kan omsættes til frirum i uddannelsen, men sjældent til afkortning af den samlede uddannelsestid og normalt heller ikke til ressourcebesparelse for institutionen af betydning. Ulempen er, at meritten ofte bliver til mellemtimer, som kun i begrænset omfang kan omsættes til anden tilrettelagt uddannelsesaktivitet. Meritmuligheden kan konkret blive begrænset af tværfaglige forløb.
3. "Niveaumerit" gives for et fag, der er afsluttet på et niveau, hvor faget fortsættes på et højere niveau i den uddannelse, eleven er skiftet til. Fordelen ved niveaumerit er, at eleven udnytter sit gamle niveau til at skabe sig et vist frirum i den nye uddannelse. Ulempen kan være, at institutionen skal tilrettelægge et særforløb som forudsætning for, at eleven kun undervises i de resterende dele af faget. Der er yderligere risiko for, at eleven vil stå med et fagligt grundlag i faget, der indholdsmæssigt ikke matcher fortsættelsen af faget i den nye uddannelse. Fx vil en elev fra en htx-uddannelse have et matematik-fag på B-niveau, der mht. til metode, fagområder og konkret indhold er noget forskelligt fra matematik i gymnasiet eller i hhx. Ved uddannelsesskift, hvor der gives merit, og hvor faget fortsættes på ep højere niveau, må eleven ofte i praksis selv sikre og have ansvaret for, at "enderne" fagligt kommer til at mødes.
4. "Delmerit" gives for dele af et fag, der ikke er afsluttet med en eksamen, fx 1. år af et 2-årigt fag eller for et eller flere moduler i et modulopdelt fag. De nuværende meritregler for ungdomsuddannelserne giver som nævnt ovenfor ikke ret til "delmerit". Undtagelsen findes ved skoleskift inden for samme uddannelse, hvor ikke afsluttede fag kan videreføres på en ny skole. En udvikling af ungdomsuddannelserne, med mere fleksibilitet, og med etablering af påbygningsmuligheder giver under bestemte forudsætninger behov for at indføre ret til delmerit, bl.a. så delvis afsluttede fag kan færdiggøres i regi af en ny uddannelse. Fordelen ved "delmerit" er primært, at den letter skift mellem uddannelser, og at påbygning kan gennemføres i form af fag, der er opdelt i struktur tilpasset elevens hovedforløb. Fx vil påbygning med gymnasiale fag i en erhvervsuddannelse typisk forudsætte, at de gymnasiale fag opdeles, så de bedre kan gennemføres i en takt, der muliggøres af erhvervsuddannelsens struktur. Herved vil en elev kunne tage et "modul" fra et ikke afsluttet fag med til sit næste skoleophold der evt. gennemføres på en ny skole. Ulempen ved delmerit svarer måske i skærpet form til, hvad der gælder for de øvrige meritformer. Hertil kommer, at eleven ikke har bestået en prøve som udgangspunkt for meritten, og at "delmerit" kan invitere til "zapper-kultur". Til gengæld er behovet for delmerit stort især i fasen efter overgang fra grundskolen.

"Niveaumerit" og "delmerit" giver især behov for, at der stilles krav til elevens faglighed, og at eleven obligatorisk vejledes om det egetansvar og det krav til faglighed, der knytter sig til udnyttelse af meritreglerne. Ved "delmerit" vil det være oplagt at stille krav om, at den afleverende uddannelse giver eleven en standpunktskarakter for og en beskrivelse af den del af faget, der er gennemført. Delmerit bør betinges af en standpunktskarakter på mindst 6.

Bilag 2
Udviklingsprogrammets referencegruppe og følgegrupper mv.

1. Referencegruppe

Undervisningsministeriet har nedsat en referencegruppe for udviklingsprogrammet. Udviklingsgruppen skal være dialogforum for det samlede udviklingsprogram, herunder for konkretisering af programmets mål, indsatsområder, tidsplaner, evaluering og opfølgning.

Referencegruppen har direktøren for Uddannelsesstyrelsens gymnasieområde som formand og er sammensat af repræsentanter fra hver af følgende interessenter:

Amtsrådsforeningen
Københavns kommune og Frederiksberg kommune
Dansk Arbejdsgiverforening
Landsorganisationen i Danmark
Akademikernes Centralorganisation
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Universiteter og højere læreanstalter (v/Rektorkollegiet)
Gymnasieskolernes Lærerforening
Handelsskolernes Lærerforening
Dansk Teknisk Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening
Foreningen af Ledere ved de Tekniske Skoler
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Gymnasieelevernes Landsorganisation
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Repræsentanter for Undervisningsministeriet
samt to personligt udpegede medlemmer.

2. Fællesudvalg for det almene gymnasium

Til overordnet drøftelse af udviklingsprogrammets konkretisering for specielt det almene gymnasium er der nedsat et fællesudvalg bestående af formand og næstformand for de amtskommunale forvaltningschefer på U&K-området, en repræsentant fra Amtsrådsforeningen, formand og næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening samt repræsentanter for Undervisningsministeriet. Direktøren for Uddannelsesstyrelsens gymnasieområde er formand for gruppen.

3. Følgegrupper på uddannelsesområderne

Udviklingsprogrammets forløb på de enkelte uddannelsesområder (det almene gymnasium, hf, hhx, htx, erhvervsuddannelserne) følges af udvalg/følgegrupper bestående af repræsentanter for interessenterne på det pågældende uddannelsesområde:

• Det almene gymnasium: Der nedsættes en særlig følgegruppe.
• Hf: Den eksisterende følgegruppe for hf-forsøgsprogrammet fortsætter uændret
• Hhx: Hhx-udvalget
• Htx: Htx-udvalget
• Erhvervsuddannelserne: Erhvervsuddannelsesrådet

4. Følgegruppe for fleksibilitet, påbygning og merit

Der nedsættes en særlig følgegruppe vedrørende udviklingen af større fleksibilitet mellem uddannelserne, påbygning og merit. Følgegruppen sammensættes af repræsentanter for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område.

Bilag 3

B 46: Forslag til folketingsbeslutning om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser.

Fremsat den 13. november 1998 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager). Vedtaget uændret og enstemmigt med 104 stemmer af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 29. april 1999.

Forslag til folketingsbeslutning om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser.

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte et udviklingsprogram med det formål at sikre en fortsat udvikling af det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Udviklingsprogrammet skal medvirke til, at der skabes en større sammenhæng og rummelighed i det samlede uddannelsessystem og til at øge de faglige og personlige udfordringer for alle unge gennem fornyelse af struktur, indhold og arbejds- og evalueringsformer i de enkelte ungdomsuddannelser. Ungdomsuddannelserne skal gennem denne fornyelse tilgodese og udvikle det enkelte menneskes evner og interesser og sikre, at alle unge får mulighed for at indgå i arbejdslivet, eventuelt efter gennemførelse af videregående uddannelse.

Programmet skal lægge særlig vægt på følgende:

• Udvikling inden for de enkelte uddannelser og uddannelsesområder.
• Større fleksibilitet mellem uddannelserne og områderne.
• Udvikling af aktiviteter og ordninger, der kan fremme de unges overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
• Initiativer, der kan øge tilgangen til og gennemførelsen af de videregående uddannelser.

Bemærkninger til forslaget

1. Forslaget

Den overordnede målsætning for forslaget er, at ungdomsuddannelserne hver for sig og samlet skal udvikles således, at de tilgodeser de behov, der er i et samfund, der står over for store teknologiske og globale udfordringer og med den særlige målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.

Med udgangspunkt i de enkelte ungdomsuddannelsers nuværende identitet skal der skabes en sammenhængende udvikling af ungdomsuddannelserne, således at den enkelte unge får bedre muligheder for at gå på tværs i uddannelsessystemet og for at vælge om uden væsentligt tab af uddannelsestid. Udviklingsprogrammet skal derved bidrage til at nedsætte frafaldet i uddannelserne til et minimum og samtidig nedbringe omfanget af dobbeltuddannelse.

Inden for udviklingsprogrammet bør det således fx afprøves, om en større sammenhæng inden for den enkelte uddannelse i kombination med større fleksibilitet mellem ungdomsuddannelserne kan bidrage til, at flere unge får lyst til at fortsætte i en naturfaglig, sundhedsfaglig eller teknisk videregående uddannelse, herunder i en erhvervsakademiuddannelse.

Endvidere skal der afprøves nye strukturer og organisationsformer, og der skal sigtes mod anvendelse af flere elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer bl.a. med inddragelse af informationsteknologi og nye evalueringsformer, samt i det hele taget nye former for at organisere elevernes arbejde til fremme af både personlige kvalifikationer og faglige kompetencer.

Udviklingsprogrammet skal inddrage og understøtte de forandringer, der er besluttet eller som forventes at blive besluttet i 1998-99 på ungdomsuddannelsesområdet og de tilgrænsende uddannelsesområder, herunder sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser og de foreslåede forbedringer for unge med svage uddannelsesforudsætninger. En række af disse forandringer vil i sig selv forbedre muligheden for at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger, som er nævnt i forslaget til folketingsbeslutning.

Desuden skal udviklingsprogrammet også inddrage allerede eksisterende forsøgs- og udviklingsarbejder inden for ungdomsuddannelserne, fx forsøgene med en 3-årig hf-uddannelse.

Udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne er et led i et samlet udspil fra regeringen. Dette udspil omfatter i øvrigt:

• Strukturreform af de tekniske erhvervsuddannelser.
• Målretning af 10. klasse.
• Afskaffelse af egnethedserklæringen ved ansøgning om optagelse til de gymnasiale uddannelser.
• Revision af lov om erhvervsgrunduddannelser.
• Styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen.

2. Konkretisering

Udviklingsprogrammet skal konkretiseres og gennemføres under ledelse af Undervisningsministeriet i dialog med de mange interessenter på området med henblik på at sikre den bedst mulige tilslutning, medvirken og engagement. Det skal herunder fastlægges, hvordan udviklingsprogrammets resultater skal evalueres i forhold til dels det enkelte uddannelsesområde og dels ungdomsuddannelserne som helhed.

Det forudsættes, at konkretiseringen vil inddrage bidrag fra interessenterne, herunder en række af de debatoplæg mv., som er fremkommet inden for programmets område.

3. Økonomiske konsekvenser

Udviklingsprogrammet vil som udgangspunkt blive finansieret inden for Undervisningsministeriets ressourcer til forsøg og udvikling, men herudover forventes en merudgift på i alt 15 mio. kr. årligt, som skal afholdes inden for ministeriets samlede rammer.

4. Konsekvenser i øvrigt

Beslutningsforslaget har ingen administrative og erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forsiden | Forrige kapitel