4. Udviklingsprogrammets indsatsområderNedenfor er anført de indsatsområder, som Undervisningsministeriet i dialog med interessenterne inden for ungdomsuddannelserne har formuleret som en konkretisering af folketingsbeslutningen af 29. april 1999 om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser. Det er her vigtigt at fastholde, at folketingsbeslutningen ikke var en beslutning om et forsøgsprogram, men netop om et udviklingsprogram. Naturligvis kan og vil der inden for udviklingsprogrammets rammer blive gennemført forsøg, men en meget væsentlig del af fornyelsen i uddannelserne forventes at blive realiseret løbende gennem praksisændring på de enkelte institutioner, fx tilrettelæggelses- og arbejdsformer. Desuden vil der løbende kunne foretages ændringer i bestemmelserne for eksisterende uddannelser, fx om eksamens- og prøveformer. Der kan således arbejdes med realisering af indsatsområderne på flere måder:
Indsatsområderne præsenteres nedenfor adskilt for det almene gymnasium og for de erhvervsgymnasiale uddannelser - efterfulgt af det fælles indsatsområde vedr. fleksibilitet og sammenhæng mellem uddannelserne. Denne opdeling er ikke udtryk for, at det kun er sidstnævnte indsatsområde, som har interesse for alle skoletyper. Dels er der temamæssigt overlappende indsatsområder, og dels kan angivelserne for ‚t uddannelsesområde udmærket inspirere til udviklingsarbejde på et andet. 4.1 Indsatsområder for det almene gymnasiumStyrkelse af studiekompetencen med vægt på faglighed og på udvikling af samspillet mellem faglige, almene, personlige og sociale kompetencer er et centralt mål med udviklingsprogrammet for det almene gymnasium. Gennem denne kompetenceudvikling er det sigtet at styrke uddannelsens profil, overgangen fra grundskole til gymnasium og fra gymnasium til videregående uddannelse. Uddannelsens profil indgår desuden som en central faktor for udviklingen af en øget fleksibilitet mellem uddannelserne indbyrdes. For det almene gymnasium er der et særligt behov for en indsats på følgende områder: a. Undervisningens organisering: Tilrettelæggelses-, undervisnings- og arbejdsformer Med indførelse af årsnorm for undervisningen i det enkelte fag skabes der fra skoleåret 1999-2000 en større fleksibilitet i rammerne for undervisningens tilrettelæggelse. Udviklingsprogrammet skal bidrage til en hensigtsmæssig udnyttelse af disse fleksible muligheder med sigte på at øge brugen af elevaktiverende arbejdsformer, at styrke elevernes selvstændige læreprocesser og de studiekvalificerende mål. Der lægges vægt på
b. Faglig udvikling og fordybelse I sammenhæng med udvikling af undervisnings- og arbejdsformer lægges der vægt på
c. Samspillet mellem fagene Samspillet mellem fagene, herunder styrkelse af tværfaglige samarbejdsformer, udgør et vigtigt grundlag for stimulering af interesser for fagområder, for faglig fordybelse og for udvikling af studiekvalifikationer. På denne baggrund er der behov for
d. Nye evaluerings- , prøve- og eksamensformer Der gennemføres forsøg med nye evaluerings- og prøve- og eksamensformer, som afspejler udviklingen i undervisnings- og arbejdsformerne og i de faglige, almene, personlige og sociale kompetencekrav. Der lægges bl.a. vægt på
e. Overgang fra grundskole til gymnasium Der er behov for at styrke grundlaget for de unges valg af ungdomsuddannelse og for en indsats, der kan sikre progression i udviklingen af de faglige, almene, personlige og sociale kompetencer ved overgangen mellem uddannelsesniveauerne. Der lægges vægt på
f. Overgang til videregående uddannelse I sammenhæng med skærpelsen af gymnasiets studieforberedende profil - med vægt på de faglige kompetencer i samspil med de almene, personlige og sociale - er der i udpræget grad behov for en indsats, der kan styrke de unges forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse i fortsættelse af studentereksamen. Der er behov for en indsats på følgende områder:
g. Kompetenceudvikling For at styrke grundlaget for gennemførelse af den faglige og pædagogiske fornyelse vil en vigtig del af udviklingsprogrammet lægge vægt på
Lærernes kompetenceudvikling og fornyelsen i øvrigt på den enkelte skole sker med afsæt i institutionens eget udviklingsprogram. Parallelt med udvikling af ny lærerrolle styrkes indsatsen for en tilsvarende forandring i elevrollen med vægt på de almene, personlige og sociale kompetencer, der er centrale for elevernes demokratiske medindflydelse og engagement, nye arbejdsformer, faglig fordybelse og styrket studiekompetence. 4.2 Indsatsområder for de erhvervsgymnasiale uddannelserStyrkelse af de erhvervsgymnasiale uddannelsers profiler indebærer større vægt på studiekompetencen og det erhvervsrelaterede samt øget fokus på overgangen fra grundskolen og overgangen til videregående uddannelse. Indsatsområderne for de erhvervsgymnasiale uddannelser beskrives i det følgende, idet det bemærkes, at der ofte vil være glidende overgange fra et indsatsområde til et andet, og at konkrete initiativer måske ofte vil berøre flere indsatsområder. a) Undervisningsformer Der sættes fokus på arbejds- og tilrettelæggelsesformer, som styrker
Her vil der være tale om en række arbejds- og tilrettelæggelsesformer, som på samme tid tilgodeser et eller flere af de nævnte fokuspunkter, og som fremmer både faglige og personlige kompetencer hos eleven. Der vil være behov for at videreudvikle såvel lærer- som elevroller. b) Samarbejde med erhvervsliv Der tages nye initiativer med hensyn til mulighederne for forløb/opgaver/projekter med erhvervsnært indhold, herunder mulighederne for at udnytte samarbejdet med det lokale erhvervsliv: gæstelærere, adoptionsklasser, samarbejdsprojekter mv, hvorunder skolens egenart som erhvervsskole udnyttes. c) Undervisningsorganisering Der afprøves nye principper for skemalægning (fx skiftende faglig vægtning i løbet af året, rullende skemaer, blokdage, projektperioder, varierende holdstørrelser med tilhørende nye lærerroller). På baggrund af indvundne erfaringer samles best practise omkring organisering i lærerteams med særligt fokus på samspillet mellem fagene (synergieffekt) og på tværgående dimensioner, fx internationalisering og mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. d) Overgange grundskole og videregående uddannelse Der sættes øget fokus på overgangen fra grundskole til gymnasial uddannelse, fx gennem forsøg med øget samarbejde mellem grundskole og den erhvervsgymnasiale uddannelse lokalt eller regionalt. Dette vil bl.a. bidrage til, at elevernes viden om og forventninger til den erhvervsgymnasiale uddannelse er realistiske. Desuden skal det sikres, at den gymnasiale undervisning tager afsæt i elevernes faktiske faglige niveau, herunder fx gennem undervisningsdifferentiering i den indledende undervisning og udvikling af elevens studiefærdigheder i samspil med de faglige færdigheder. Der sættes desuden øget fokus på overgangen fra den erhvervsgymnasiale uddannelse til videregående uddannelse med det formål at øge overgangsfrekvensen til videregående uddannelse. Dette kan fx ske gennem initiativer inden for uddannelses- og erhvervsvejledningen og udvikling af nye samarbejdsrelationer med de videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig understøttes overgangene internt mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser gennem vejledning, tutorordninger, supplerende undervisning o.lign. e) IT Anvendelsen af IT i undervisningen og til eksamen videreudvikles, herunder ændrede organiseringsformer af undervisningen (fx skemalægning, mødepligt, øget individualisering). f) Prøver og eksamen De centralt stillede opgaver til skriftlig eksamen videreudvikles med særlig vægt på at måle uddannelsens studieforberedende elementer. Der afprøves nye eksamensformer, herunder tvær- eller flerfaglig eksamen, erhvervsnære problemstillinger, projektforløb. g) Mindre strukturforsøg Der kan laves mindre strukturforsøg, hvor fx den obligatoriske fagrække slankes omkring uddannelsens kernefag og modsvares af større valgfrihed for den enkelte elev, evt. suppleret med krav om bestemte niveauer. h) Lærere i praktik Der udvikles og afprøves modeller for lærere, som midlertidigt ansættes i relevante erhvervsvirksomheder. Der kan også være tale om egentlige job-swop, hvor læreren i en periode bytter job med en virksomhedsansat. Der åbnes for mulighed for dispensation fra de gældende bestemmelser om lærerkvalifikationer. 4.3 Indsatsområder fælles for uddannelserne - inklusive erhvervsuddannelsernea) Fleksibilitet, påbygning og merit Såvel udviklingsprogrammet som ændringen af erhvervsuddannelsesloven indebærer et behov for større fleksibilitet i uddannelserne. I kombination med større sammenhæng inden for den enkelte uddannelse bør den enkelte elev have bedre muligheder for at gå på tværs i uddannelsessystemet og for at vælge om uden væsentligt tab af uddannelsestid. Under dette indsatsområde skal der arbejdes nærmere med
b) Samarbejde mellem skolerne Skoler og institutioner opfordres til på tværs af uddannelsesområderne at intensivere og udbygge det indbyrdes samarbejde i overensstemmelse med udviklingsprogrammets intentioner, fx
c) Elevansvarlighed og demokrati Der er behov for at understøtte og udvikle elevernes valgkompetencer samt elevernes forudsætninger og muligheder for medansvarlig deltagelse i skolens demokratiske beslutningsprocesser. Hovedområderne er:
Der lægges vægt på udbygning af
med henblik på at styrke grundlaget for beslutning om evt. uddannelsesskift eller overgang fra det ene uddannelsesår til det næste samt til videregående uddannelse.
Der tages initiativer med sigte på at styrke de demokratiske beslutningsprocesser på skolerne med udgangspunkt i udvikling af elevernes ansvarsbevidsthed og medindflydelse på undervisningen og øvrige aktiviteter på skolen. Indsatsen understøttes af et kommende lovinitiativ vedr. demokrati i uddannelsessystemet. d) Dialogforum for naturvidenskab Skoler og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer opfordres til i lokalområderne og i samarbejde med virksomheder at oprette naturvidenskabelige dialogfora eller "learning labs", som sætter fokus på naturvidenskabelige fag i skolen og på naturvidenskabens anvendelse med det formål at
|
![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)