[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

4. Udviklingsprogrammets indsatsområder

Nedenfor er anført de indsatsområder, som Undervisningsministeriet i dialog med interessenterne inden for ungdomsuddannelserne har formuleret som en konkretisering af folketingsbeslutningen af 29. april 1999 om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser.

Det er her vigtigt at fastholde, at folketingsbeslutningen ikke var en beslutning om et forsøgsprogram, men netop om et udviklingsprogram. Naturligvis kan og vil der inden for udviklingsprogrammets rammer blive gennemført forsøg, men en meget væsentlig del af fornyelsen i uddannelserne forventes at blive realiseret løbende gennem praksisændring på de enkelte institutioner, fx tilrettelæggelses- og arbejdsformer. Desuden vil der løbende kunne foretages ændringer i bestemmelserne for eksisterende uddannelser, fx om eksamens- og prøveformer.

Der kan således arbejdes med realisering af indsatsområderne på flere måder:

  • En meget stor del af udviklingsarbejdet vil kunne gennemføres inden for rammerne af gældende bestemmelser som lokale projekter igangsat på den enkelte skole og uden Uddannelsesstyrelsens godkendelse eller viden, men som led i skolens almindelige kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelserne. Indsatsområderne kan her fungere som inspirationskilde til den faglig-pædagogiske og skoleorganisatoriske udviklingsproces.
  • Realisering af andre indsatsområder kan forudsætte dispensationer fra gældende bekendtgørelser, uden tildeling af ekstra ressourcer. Uddannelsesstyrelsen vil i størst mulig udstræk-ning på forhånd foretage udmeldinger om evt. standarddispensationer - for at undgå overflødig detailadministration. I andre tilfælde vil Uddannelsesstyrelsen se positivt på dispensationsansøgninger, såfremt de er nødvendige for at realisere udviklingsprogrammets mål.
  • Endelig vil der være indsatsområder, hvor det vil være relevant at gennemføre større forsøg, og hvor realiseringen derfor kan begrunde tilførsel af ekstra ressourcer til udviklingsarbejde og forsøg. Et af kriterierne for Uddannelsesstyrelsens medfinansiering af sådanne projekter vil være, at projektet vurderes at kunne munde ud i et produkt, som vil have generel interesse for andre skoler og for udviklingen af uddannelsen.

Indsatsområderne præsenteres nedenfor adskilt for det almene gymnasium og for de erhvervsgymnasiale uddannelser - efterfulgt af det fælles indsatsområde vedr. fleksibilitet og sammenhæng mellem uddannelserne. Denne opdeling er ikke udtryk for, at det kun er sidstnævnte indsatsområde, som har interesse for alle skoletyper. Dels er der temamæssigt overlappende indsatsområder, og dels kan angivelserne for ‚t uddannelsesområde udmærket inspirere til udviklingsarbejde på et andet.

4.1 Indsatsområder for det almene gymnasium

Styrkelse af studiekompetencen med vægt på faglighed og på udvikling af samspillet mellem faglige, almene, personlige og sociale kompetencer er et centralt mål med udviklingsprogrammet for det almene gymnasium. Gennem denne kompetenceudvikling er det sigtet at styrke uddannelsens profil, overgangen fra grundskole til gymnasium og fra gymnasium til videregående uddannelse. Uddannelsens profil indgår desuden som en central faktor for udviklingen af en øget fleksibilitet mellem uddannelserne indbyrdes.

For det almene gymnasium er der et særligt behov for en indsats på følgende områder:

     a.   Undervisningens organisering: Tilrettelæggelses-, undervisnings- og arbejdsformer

Med indførelse af årsnorm for undervisningen i det enkelte fag skabes der fra skoleåret 1999-2000 en større fleksibilitet i rammerne for undervisningens tilrettelæggelse. Udviklingsprogrammet skal bidrage til en hensigtsmæssig udnyttelse af disse fleksible muligheder med sigte på at øge brugen af elevaktiverende arbejdsformer, at styrke elevernes selvstændige læreprocesser og de studiekvalificerende mål. Der lægges vægt på

  • fleksibel tilrettelæggelse og nye principper for skemalægning
  • brug af lærerteams
  • blokdage o.l.
  • projektperioder
  • øget brug af IT i undervisningen
  • styrket samarbejde med erhvervslivet

     b.   Faglig udvikling og fordybelse

I sammenhæng med udvikling af undervisnings- og arbejdsformer lægges der vægt på

  • udvikling af fagenes indhold
  • præcisering af mål med undervisningen i de enkelte fag og undervisningsforløb
  • præcisering af de enkelte fags studieforberedende indhold
  • styrkelse af faglig rådgivning og vejledning af den enkelte elev

     c.   Samspillet mellem fagene

Samspillet mellem fagene, herunder styrkelse af tværfaglige samarbejdsformer, udgør et vigtigt grundlag for stimulering af interesser for fagområder, for faglig fordybelse og for udvikling af studiekvalifikationer. På denne baggrund er der behov for

  • fortsættelse og udbygning af forsøg og udviklingsarbejde med fagpakker på matematisk linie
  • afprøvning af nye fagpakker eller bindinger mellem valgfagene på både matematisk og sproglig linie
  • afprøvning af nyt samspil mellem fagene i form af fagpakker, der kan indeholde valgfag, fag fra fællesfagsrækken eller fag fra andre uddannelser, fx med det formål at styrke forudsætninger og interesse for naturfaglig, sundhedsfaglig eller teknisk videregående uddannelse
  • udvikling af nyt naturvidenskabeligt dannelseselement i samspil med fag fra andre fagområder og med brug af nye arbejdsformer og lærerteams
  • overføring af erfaringer fra forsøg med naturvidenskabelige klasser (projekter i samarbejde med erhvervslivet) til naturvidenskabelige fagpakker.

     d.   Nye evaluerings- , prøve- og eksamensformer

Der gennemføres forsøg med nye evaluerings- og prøve- og eksamensformer, som afspejler udviklingen i undervisnings- og arbejdsformerne og i de faglige, almene, personlige og sociale kompetencekrav. Der lægges bl.a. vægt på

  • prøver, der bygger på bl.a. projektarbejde i ét eller flere fag
  • fleksibilitet mht. tidsmæssig placering af prøver
  • øget brug af computer ved eksamen
  • nye skriftlige prøveformer.

     e.   Overgang fra grundskole til gymnasium

Der er behov for at styrke grundlaget for de unges valg af ungdomsuddannelse og for en indsats, der kan sikre progression i udviklingen af de faglige, almene, personlige og sociale kompetencer ved overgangen mellem uddannelsesniveauerne. Der lægges vægt på

  • præcisering af fagenes centrale videns- og færdighedsområder og indgangsniveau
  • præcisering af krav for beståelse af optagelsesprøver
  • styrkelse af vejledningen og arbejdet med den enkelte elevs handleplan.

     f.   Overgang til videregående uddannelse

I sammenhæng med skærpelsen af gymnasiets studieforberedende profil - med vægt på de faglige kompetencer i samspil med de almene, personlige og sociale - er der i udpræget grad behov for en indsats, der kan styrke de unges forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse i fortsættelse af studentereksamen. Der er behov for en indsats på følgende områder:

  • udbygning af dialogen mellem uddannelsesniveauerne
  • præcisering af fagenes kompetenceområder og udgangsniveau i gymnasiet
  • præcisering af fagenes indgangsniveau på videregående uddannelser
  • kortlægning af relationerne mellem
    - formelle og reelle kompetencekrav ved start på videregående uddannelse
    - formelle og reelle kompetencekrav ved afslutningen af det gymnasiale niveau.

     g.   Kompetenceudvikling

For at styrke grundlaget for gennemførelse af den faglige og pædagogiske fornyelse vil en vigtig del af udviklingsprogrammet lægge vægt på

  • lærerudvikling
  • lederudvikling
  • skoleudvikling.

Lærernes kompetenceudvikling og fornyelsen i øvrigt på den enkelte skole sker med afsæt i institutionens eget udviklingsprogram. Parallelt med udvikling af ny lærerrolle styrkes indsatsen for en tilsvarende forandring i elevrollen med vægt på de almene, personlige og sociale kompetencer, der er centrale for elevernes demokratiske medindflydelse og engagement, nye arbejdsformer, faglig fordybelse og styrket studiekompetence.

4.2 Indsatsområder for de erhvervsgymnasiale uddannelser

Styrkelse af de erhvervsgymnasiale uddannelsers profiler indebærer større vægt på studiekompetencen og det erhvervsrelaterede samt øget fokus på overgangen fra grundskolen og overgangen til videregående uddannelse.

Indsatsområderne for de erhvervsgymnasiale uddannelser beskrives i det følgende, idet det bemærkes, at der ofte vil være glidende overgange fra et indsatsområde til et andet, og at konkrete initiativer måske ofte vil berøre flere indsatsområder.

a)   Undervisningsformer

Der sættes fokus på arbejds- og tilrettelæggelsesformer, som styrker

  • det studieforberedende, herunder den faglige fordybelse
  • selvstændighed og innovative egenskaber
  • elevindflydelse og -ansvar, såvel individuelt som kollektivt

Her vil der være tale om en række arbejds- og tilrettelæggelsesformer, som på samme tid tilgodeser et eller flere af de nævnte fokuspunkter, og som fremmer både faglige og personlige kompetencer hos eleven. Der vil være behov for at videreudvikle såvel lærer- som elevroller.

b) Samarbejde med erhvervsliv

Der tages nye initiativer med hensyn til mulighederne for forløb/opgaver/projekter med erhvervsnært indhold, herunder mulighederne for at udnytte samarbejdet med det lokale erhvervsliv: gæstelærere, adoptionsklasser, samarbejdsprojekter mv, hvorunder skolens egenart som erhvervsskole udnyttes.

c) Undervisningsorganisering

Der afprøves nye principper for skemalægning (fx skiftende faglig vægtning i løbet af året, rullende skemaer, blokdage, projektperioder, varierende holdstørrelser med tilhørende nye lærerroller). På baggrund af indvundne erfaringer samles best practise omkring organisering i lærerteams med særligt fokus på samspillet mellem fagene (synergieffekt) og på tværgående dimensioner, fx internationalisering og mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.

d) Overgange grundskole og videregående uddannelse

Der sættes øget fokus på overgangen fra grundskole til gymnasial uddannelse, fx gennem forsøg med øget samarbejde mellem grundskole og den erhvervsgymnasiale uddannelse lokalt eller regionalt. Dette vil bl.a. bidrage til, at elevernes viden om og forventninger til den erhvervsgymnasiale uddannelse er realistiske. Desuden skal det sikres, at den gymnasiale undervisning tager afsæt i elevernes faktiske faglige niveau, herunder fx gennem undervisningsdifferentiering i den indledende undervisning og udvikling af elevens studiefærdigheder i samspil med de faglige færdigheder.

Der sættes desuden øget fokus på overgangen fra den erhvervsgymnasiale uddannelse til videregående uddannelse med det formål at øge overgangsfrekvensen til videregående uddannelse. Dette kan fx ske gennem initiativer inden for uddannelses- og erhvervsvejledningen og udvikling af nye samarbejdsrelationer med de videregående uddannelsesinstitutioner.

Endelig understøttes overgangene internt mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser gennem vejledning, tutorordninger, supplerende undervisning o.lign.

e) IT

Anvendelsen af IT i undervisningen og til eksamen videreudvikles, herunder ændrede organiseringsformer af undervisningen (fx skemalægning, mødepligt, øget individualisering).

f) Prøver og eksamen

De centralt stillede opgaver til skriftlig eksamen videreudvikles med særlig vægt på at måle uddannelsens studieforberedende elementer. Der afprøves nye eksamensformer, herunder tvær- eller flerfaglig eksamen, erhvervsnære problemstillinger, projektforløb.

g) Mindre strukturforsøg

Der kan laves mindre strukturforsøg, hvor fx den obligatoriske fagrække slankes omkring uddannelsens kernefag og modsvares af større valgfrihed for den enkelte elev, evt. suppleret med krav om bestemte niveauer.

h) Lærere i praktik

Der udvikles og afprøves modeller for lærere, som midlertidigt ansættes i relevante erhvervsvirksomheder. Der kan også være tale om egentlige job-swop, hvor læreren i en periode bytter job med en virksomhedsansat. Der åbnes for mulighed for dispensation fra de gældende bestemmelser om lærerkvalifikationer.

4.3 Indsatsområder fælles for uddannelserne - inklusive erhvervsuddannelserne

a) Fleksibilitet, påbygning og merit

Såvel udviklingsprogrammet som ændringen af erhvervsuddannelsesloven indebærer et behov for større fleksibilitet i uddannelserne. I kombination med større sammenhæng inden for den enkelte uddannelse bør den enkelte elev have bedre muligheder for at gå på tværs i uddannelsessystemet og for at vælge om uden væsentligt tab af uddannelsestid. Under dette indsatsområde skal der arbejdes nærmere med

  • merit, herunder
    - udbygning af meritmulighederne i kraft af uddannelsernes opbygning (systemmerit), samt
    - styrkelse af mulighederne for opnåelse af delmerit i fag, som ikke er afsluttet (kombineret med mere vægt på individuel faglig vejledning og den enkeltes uddannelsesplan)
  • faglig påbygning, således at elever i erhvervsuddannelserne gennem påbygning af gymnasiale fag opnår hel eller delvis studiekompetence (en udfordring, som især vedrører samarbejdet mellem erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser), akkreditering, dvs. afløsning af fag i en uddannelse på baggrund af gennemført beslægtet fag i anden uddannelse.

b) Samarbejde mellem skolerne

Skoler og institutioner opfordres til på tværs af uddannelsesområderne at intensivere og udbygge det indbyrdes samarbejde i overensstemmelse med udviklingsprogrammets intentioner, fx

  • samarbejde på tværs af skoleformer om valgfag
  • særlige samarbejdsformer mellem skoleformerne i tyndt befolkede områder.

c) Elevansvarlighed og demokrati

Der er behov for at understøtte og udvikle elevernes valgkompetencer samt elevernes forudsætninger og muligheder for medansvarlig deltagelse i skolens demokratiske beslutningsprocesser. Hovedområderne er:

  • Udvikling af elevernes valgkompetence:

Der lægges vægt på udbygning af

  • elevernes uddannelsesplan/handleplan kombineret med
  • faglig og uddannelsesmæssig vejledning

med henblik på at styrke grundlaget for beslutning om evt. uddannelsesskift eller overgang fra det ene uddannelsesår til det næste samt til videregående uddannelse.

  • Demokrati i skolen:

Der tages initiativer med sigte på at styrke de demokratiske beslutningsprocesser på skolerne med udgangspunkt i udvikling af elevernes ansvarsbevidsthed og medindflydelse på undervisningen og øvrige aktiviteter på skolen. Indsatsen understøttes af et kommende lovinitiativ vedr. demokrati i uddannelsessystemet.

d) Dialogforum for naturvidenskab

Skoler og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer opfordres til i lokalområderne og i samarbejde med virksomheder at oprette naturvidenskabelige dialogfora eller "learning labs", som sætter fokus på naturvidenskabelige fag i skolen og på naturvidenskabens anvendelse med det formål at

  • sikre sammenhæng og progression i undervisningen i de naturvidenskabelige fag
  • samordne udviklingen af naturvidenskabelig faglighed
  • samordne udviklingen i arbejdsformerne i de naturvidenskabelige fag
  • styrke bevidstheden om læreprocesser i naturvidenskabelige fag
  • styrke undervisningens autenticitet i samspil med virksomheder
  • styrke det naturvidenskabelige dannelseselement.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel