3. De gymnasiale uddannelsers profiler

Danmark har fire gymnasiale uddannelser, to almengymnasiale - studentereksamen og højere forberedelseseksamen (hf), og to erhvervsgymnasiale - højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Med udgangspunkt i 9. klasse, for hf's vedkommende dog 10., forbereder de til videregående uddannelse, men med hver sin profil.

Den særlige profil, der tegner sig for hver af uddannelserne, udspringer af, at der er forskelle mellem uddannelserne på følgende primære felter:

• uddannelsernes formål og faktiske funktion,
• uddannelsernes struktur og indhold,
• fagenes mål og indhold,
• undervisnings-, arbejds- og eksamensformer,
• skolemiljø og institutionstype samt
• styring og finansiering af uddannelserne.

Forskellige og klare profiler for parallelle uddannelser motiverer unge med forskellig baggrund og forskellige interesser til at påbegynde en uddannelse. Skærpes profilerne, kan den klarere markering af forskellene mellem uddannelserne bidrage til at kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse og dermed til at begrænse frafaldet.

3.1 Kort profilkarakteristik

Det almene gymnasium giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et treårigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier. Uddannelsen, der er opdelt på sproglig og matematisk linie, danner indgang til et bredt spekter af videregående uddannelser. En væsentlig del af studenterne benytter uddannelsen som indgang til en lang videregående uddannelse, især studenterne fra matematisk linie, jf. tabel 1. Denne profil understøttes af gymnasiefagenes forankring i universiteternes forskningsbaserede fag, samt af de krav, der stilles til lærernes faglige kompetencer som forudsætning for at undervise i gymnasiet.

Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og studieforberedende uddannelse for unge og voksne. Spektret af de principielt tilgængelige videregående uddannelser er typemæssigt lige så bredt som for studenterne, men med hovedvægt på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Denne profil skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en toårig uddannelse, og at valgfagene kan sammensættes helt frit blandt de udbudte fag - i modsætning til de øvrige gymnasiale uddannelser, hvor der kræves mindst to valgfag på højt niveau. Det er også en del af hf's særlige profil, at eksamensresultatet udelukkende består af karakterer fra prøver i de enkelte fag, og at der derfor aflægges prøver i samtlige fag. Uddannelsen gennemføres på et hf-kursus, der som hovedregel er placeret på et gymnasium og i enkelte tilfælde på et seminarium, et VUC eller en selvstændig institution.

Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen har som formål at give en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser. Desuden udgør uddannelsen et delgrundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse. Uddannelsen giver i særlig grad forudsætninger for efterfølgende kompetencegivende uddannelse på især det erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige område inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, samt uddannelser i virksomhederne. Denne profil understøttes af lærerkvalifikationerne med krav om erhvervserfaring og af uddannelsens placering på handelsskolerne.

Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen har som formål at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelse. Desuden udgør uddannelsen et delgrundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse. Uddannelsen giver i særlig grad forudsætninger for efterfølgende kompetencegivende uddannelse på det tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige område, både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, samt for uddannelser i virksomhederne. Denne profil understøttes af lærerkvalifikationerne med krav om erhvervserfaring og af uddannelsens placering på teknisk skole.

Kilde: Undervisningsministeriet

Noter:
1) KVU/MVU/LVU = kort/mellemlang/lang videregående uddannelse.
2) 57% påbegyndte en merkantil erhvervsuddannelse. En ukendt andel af disse påbegyndte HD-studiet.

kilde: Undervisningsministeriet

3.2 Studieforberedende uddannelse og studiekompetence

Alle fire gymnasiale uddannelser er studieforberedende og giver generel studiekompetence. Generel studiekompetence betyder, at uddannelserne som hovedregel udgør adgangsgrundlaget til videregående uddannelser. Ved mange videregående uddannelser kræves en adgangsgivende eksamen med bestemte fagniveauer eller et karakterminimum i bestemte fag/fagniveauer. Opfyldes disse krav, opnår man en specifik studiekompetence.

Studiekompetencer opbygges gennem et samspil mellem

• faglige kompetencer
  fx faglig viden, faglige færdigheder - herunder beherskelse af faglige metoder og bevidsthed om egne faglige læreprocesser
• almene (tværfaglige) kompetencer
  fx analytiske evner, beherskelse af forskellige arbejdsformer, kommunikative færdigheder samt evne til at kunne overskue, strukturere, tage stilling til og formidle et materiale på en relevant og forståelig måde
• personlige kompetencer
  fx selvstændighed, selvtillid, initiativ, ansvarlighed og kreativitet, samt
• sociale kompetencer
  fx evne til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, samarbejdsevne, åbenhed og omgængelighed.

De almene, personlige og sociale kompetencer understøttes og udvikles i en uddannelsessammenhæng gennem arbejdet med det faglige stof - i fagene og på tværs af fagene, støttet af den personlige udvikling og dannelse, der sker i kraft af bl.a. et demokratisk engagement og en aktiv deltagelse i skolens aktiviteter i øvrigt. Grundlaget for de faktiske studiekompetencer er derfor primært afhængigt af fagsammensætningen, fagniveauerne, fagenes indhold, de benyttede arbejdsformer samt undervisnings- og læringsmiljøet.

Den studieforberedende faglige fordybelse har - alt andet lige - de bedste vilkår i fag på højt niveau og er desuden betinget af benyttelse og beherskelse af forskellige arbejdsformer, herunder selvstændige arbejdsformer som projektarbejde eller arbejde med større skriftlige opgaver. På alle fire gymnasiale uddannelser er der således krav om opgaver eller projekter, som med progression udvikler de ovenfor nævnte kvalifikationer og kompetencer.

Erhvervelse af de generelle studiekompetencer forudsætter både faglig bredde og faglig dybde i den adgangsgivende uddannelse. Bredden i de studiekompetencer, der opnås med en studentereksamen eller hf-eksamen, bygger bl.a. på en fagsammensætning, der dækker både det naturvidenskabelige, det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fagområde. Hertil kommer de kreative fag samt kravet om mindst to fremmedsprog. Derfor er de almengymnasiale uddannelser velegnede som forberedelse til et bredt spekter af videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelsers fagsammensætning har som følge af den erhvervsrettede profil ikke den samme bredde som de almengymnasiale uddannelser, og som et spejl af fagsammensætningen stimulerer og udvikler de derfor primært studieinteresser og -forudsætninger til et mindre udsnit af de videregående uddannelser. En tilsvarende effekt ses i det almene gymnasium, når man sammenligner sproglig linie med matematisk linie mht. fagsammensætning og efterfølgende valg af videregående uddannelse. Den større faglige bredde på matematisk linie giver en tilsvarende større brede i studievalget, jf. tabel 1 og 2. Sproglig linie giver således ikke - uden særlige tilvalg - den samme reelle studiekompetence på fx længerevarende naturvidenskabelige uddannelser som den matematiske linie.

Studieforberedelsen bygger på undervisning i og arbejdet med de gymnasiale fag, dvs. fag som i sværhedsgrad og opbygning ligger på A-, B- eller C-niveau. Det er fælles for de gymnasiale fag, at der lægges vægt på ikke blot det konkrete og beskrivende, men også på analyse, generalisation, ræsonnement, helhed og abstrakt tænkning. Det er også karakteristisk for fagene i de gymnasiale uddannelser, at der sammenlignet med fag på andre uddannelser i højere grad er tale om centralt fastsatte krav til undervisningen, til lærernes kompetencer, til elevernes kompetencer - både ved optagelsen og ved afslutningen, til den løbende evaluering og til de afsluttende prøver.

Udvikling af en gymnasial profil bør indeholde en styrkelse af uddannelsernes studieforberedende sigte med vægt på de tidligere beskrevne styrkeområder for hver af uddannelserne. Herved vil der kunne skabes et bidrag til den overordnede målsætning om, at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Omfanget af dobbeltuddannelse vil kunne nedbringes i den forstand, at færre unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, vælger at fortsætte med en ny ungdomsuddannelse. En udvikling af den studieforberedende profil bør også ses i sammenhæng med behovet for, at adgangskravene til de videregående uddannelser strammes og kvalificeres, og at der oprettes nye korte videregående uddannelser på bl.a. erhvervsskolerne.

3.3 Almene og almendannende uddannelser

Alle fire gymnasiale uddannelser er efter deres formål også almene - eller almendannende, omend i praksis i varierende grad og med varierende vægt på det almenes forskellige bestanddele. Almendannelse kan karakteriseres med de tre begreber: selvforståelse, omverdensforståelse og personlig myndighed. Begreberne illustrerer, at der ikke er en skarp sondring mellem det almene, det personlighedsdannende og det studieforberedende, men at der er tale om overlappende kategorier.

Omverdensforståelsens konkrete indhold veksler selvsagt i overensstemmelse med samfundsudviklingen, og dermed er der bestanddele i almendannelsen, som er under løbende fornyelse. Det almene omfatter i dag også den enkeltes evne til at orientere sig i fx naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge.

De almene gymnasiale uddannelser dækker gennem fagrække, metode og indhold et almenbegreb, som ligger i forlængelse af det almenbegreb, der kendetegner folkeskolen, men suppleret med en videnskabsteoretisk tilgang til undervisningen. De erhvervsgymnasiale uddannelser har et mindre bredt alment indhold, men fokuserer til gengæld mere på teknik og teknologi, henholdsvis samfundsvidenskab og økonomi, typisk suppleret med en mere anvendelsesorienteret tilgang.

Dermed opstår der forskelle i uddannelsernes referencerammer. De almene gymnasiale uddannelser har tættere relationer til universitetsverdenen, mens de erhvervsgymnasiale mere relaterer sig til visse af de professionsorienterede videregående uddannelser, fx ingeniøruddannelser og uddannelser ved handelshøjskolerne.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel