1. Indledning

Folketingsbeslutningen om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer til fornyelse af ungdomsuddannelserne. Det drejer sig især om Folketingets beslutning om

• ændring af erhvervsuddannelsesloven - vedtaget i april 1999 med ikrafttrædelse januar 2001
• justering af lov om erhvervsgrunduddannelserne
• afskaffelse af egnethedserklæringen til de gymnasiale uddannelser
• ændring af 10. klasse, herunder styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Disse initiativer er baggrunden for, at udviklingsprogrammet - og dermed dette hæfte - i særlig grad vedrører de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hertil kommer, at hf er midt i et omfattende udviklingsarbejde, der blev iværksat i 1997 og som videreføres og integreres i det samlede udviklingsprogram, samt at de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx blev reformeret i 1995, en reform, der i øjeblikket er under evaluering og opfølgning. Det forventes derfor, at udviklingsprogrammet primært vil få betydning for udviklingen i det almene gymnasium.

Som anført i bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning skal der skabes en sammenhængende udvikling i ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers identitet. Hæftet indledes derfor med en redegørelse for hver af de gymnasiale uddannelsers identitet og særlige profil. Disse profilbeskrivelser danner afsæt for den efterfølgende angivelse af de mål og indsatsområder, der er behov for inden for henholdsvis det almene gymnasium og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt på tværs af uddannelserne.

Indsatsområderne, der er beskrevet i hæftets kapitel 4, er afgrænset i overensstemmelse med folketingsbeslutningens markering af, at programmet skal lægge særlig vægt på

• udvikling inden for de enkelte uddannelser og uddannelsesområder
• større fleksibilitet mellem uddannelserne og uddannelsesområderne
• udvikling af aktiviteter og ordninger, der kan fremme de unges overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse
• initiativer, der kan øge tilgangen til og gennemførelsen af de videregående uddannelser.

Da programmet er et udviklingsprogram - og ikke et forsøgsprogram - vil en meget væsentlig del af fornyelsen i uddannelserne foregå løbende gennem praksisændring på de enkelte institutioner, ligesom der løbende vil kunne foretages ændringer i bestemmelserne. Som en del af udviklingsprogrammet vil der naturligvis også kunne gennemføres egentlige forsøg, jf. kapitel 4.

I hæftets kapitel 5 uddybes identitets- og profilbeskrivelserne af det almene gymnasium og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Dette kapitel henvender sig især til læsere, som ikke kender de to uddannelsestyper indefra.

Kapitel 6 redegør kort for hovedprincipperne i erhvervsuddannelsesreformen og omtaler kort den ny fleksible struktur, herunder muligheden for studiekompetencegivende påbygning og afstigning med delkompetence.

Mulighederne for påbygning uddybes i kapitel 7 sammen med en redegørelse for mulighederne for at øge brugen af merit og andre former for fleksibilitet i ungdomsuddannelserne. Dette kapitel skal således ses i sammenhæng med det fælles indsatsområde, der er beskrevet i kapitel 4.3.

Hæftet har i udkast været drøftet i udviklingsprogrammets fællesudvalg og referencegruppe. Interessenterne på ungdomsuddannelsesområdet har således haft lejlighed til at kommentere materialet og til at bidrage med forslag til programmets nærmere afgrænsning.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel