Evaluering og kvalitetsovervejelser

Det har været nødvendigt at præcisere begrebet evaluering for at kunne benytte det éntydigt. Begrebet betyder egentlig bedømmelse eller værdisættelse, og har således nær tilknytning til "vurdering" og "værdi". Begrebet evaluering skal dog forstås i en bredere betydning end vurdering og værdifastsættelse. Der er ud fra vores forståelse også indlejret et udviklingsperspektiv i begrebet.

Set i dét lys, har udviklingsarbejdet kredset dels om at undersøge og belyse hvilke problemfelter, der kunne ligge mellem praktikdelen og skoledelen, dels om at udpege nye indsatsområder og udvikle disse. I realiteten har den store udfordring været at evaluere det værktøj, der fra uddannelsens start var tænkt ind i samspillet mellem skole og praktiksteder. For at kunne sætte en videre udvikling i gang har det derfor været formålstjenligt at fastsætte nogle fælles kvalitetskriterier for alle aktørerne.

Evaluering er for os ikke blot en konstatering, men væsenligt er det, at de forskellige udsagn sættes i relation til et værdiudsagn. I evalueringen har det været nødvendigt eksplicit at formulere, hvilken målestok, der ligger til grund for bedømmelsen, dvs. hvad der er godt, og hvad der er dårligt. For at kunne det, måtte der fra starten indlægges et kvalitetsbegreb, som var begrundet og gjort klar for alle aktører, inden processen kunne igangsættes.

Det første store spørgsmål var så, hvem der skulle definere værdierne, som skulle ligge bag evalueringen. I den forbindelse var det vigtigt at være opmærksom på, at hele det pædagogiske område i de senere år har været udsat for og oversvømmet af kvalitetsmålinger, kvalitetskriterier og kvalitetsvurderinger. Skulle aktørerne indgå åbne og positive over for deltagelse i udviklingsarbejdet, var det vigtigt, at alle kom til at føle ejerskab for processen.

Begrebet kvalitet fremstår ikke som et begreb, der éntydigt eksisterer objektivt og måleligt, men i høj grad er afhængigt af ideologisk grundholdning. Ethvert kriterium for at bedømme kvaliteten er bundet af konteksten, af sin sammenhæng. Det er mangfoldigt, det er flertydigt, og det er besværligt.

Som et modtræk mod et forenklet kvalitetsbegreb må skole og praktiksteder løbende diskutere, hvad det er for nogle opfattelser og fortolkninger, der gør sig gældende mht. målene. Da vi tilstræber helhed i uddannelsen, bliver koordinering et nøgleord. For ikke at påtage sig en defensiv rolle i den aktuelle kvalitetsdebat er det nødvendigt med en offensiv strategi, hvor vi problematiserer, reflekterer og diskuterer. Vi er under uddannelsen nødsaget til at synliggøre praksis for at kunne bringe teori og praksis i et bedre samspil.

I øjeblikket er kvalitetsdiskussionen meget fremherskende. Men vi er ikke de eneste, der ønsker at problematisere og dekonstruere denne diskussion, og som ønsker at forstå og synliggøre, hvad der foregår.

Vi ser derfor kommunikation, refleksion og handling som værktøjer, der kan holde sammen på den uddannelsesmæssige pædagogiske udvikling (se arbejdsmodellen). Ved at synliggøre, dokumentere, problematisere, reflektere og diskutere uddannelsesordningen og sammenhængen mellem teori og praksis, bliver det muligt at knytte praktiksted og skole sammen i forhold til et helhedsorienteret syn på pgu'en.

Så i stedet for en kvalitetsmåling, hvor processen ikke er medregnet, har vi valgt at arbejde med at dokumentere, hvad der foregår. Det betyder samtidig, at vi må diskutere og reflektere over, hvad der er god kvalitet, gennem dokumentation og dialog. Ved at undlade inddragelse af processen ville der være risiko for, at nuancerne udebliver.

Det har været centralt gennem hele processen, at vi ikke skulle gå ud som en ekstern autoritet, der havde defineret værdierne i fastlagte standarder. Sådanne udefra kommende standarder lægger op til en evaluering, hvor man blot kan konstatere, om man lever op til standarden eller ej, og der er ikke indbygget et udviklingsperspektiv, som har været det væsentlige i dette udviklingsarbejde.

Evalueringssprocessen har derimod været karakteriseret ved, at parterne konfronteres med andres opfattelse og vurdering af tingene. Disse vurderinger skal tolkes, hvorved problemer, dilemmaer etc. sprogliggøres i fællesskab. Gennem denne afklaringsfase konstrueres et begrundet, argumenteret billede af den virkelighed, som vi befinder os i. Det er uhyre vigtigt, at alle oplever, at de er en del af processen. Fra starten skulle så mange som muligt gerne opleve ejerskab til processen med henblik på at engagere sig i den. Det har derfor også været gjort klart over for deltagere, hvordan evalueringen skulle foregå, og hvordan resultaterne skulle bruges videre frem.

Vi har gennem hele arbejdet fundet det vigtigt at holde fast i de erfaringer, der bringes frem undervejs. Hvis vi ikke fastholder disse delkonklusioner, bliver det for vanskeligt at beskrive eksempelvis visioner og fremtidig målsætning. I den sidste ende skulle projektet jo gerne føre til konkrete handlinger, der er med til at forbedre mulighederne for læring.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel