Værktøj i samspillet mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse

I forbindelse med projektet har vi udviklet forskellige værktøjer, der kan være hjælpemidler i samspillet mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse. Disse værktøjer er:

Værktøjerne er i det følgende beskrevet.

Punkt 1: "Praktikhåndbog for den pædagogiske grunduddannelse - et eksempel"

Denne praktikhåndbog er udgivet som et selvstændigt temahæfte - samtidig med "Teori og praksis i den pædagogiske grunduddannelse".

Punkt 2: Informations-/vejledermøde forud for praktikken

Forud for en praktikperiode afholder skolen et møde for praktikvejledere og praktikansvarlige, hvor målene for praktikperioden drøftes, og eventuelle tvivlsspørgsmål kan diskuteres.

På disse møder ønsker vi følgende punkter diskuteret:

1. Generel orientering vedrørende pgu'en, herunder drøftelse af målene for uddannelsen.
2. Praktikstedernes generelle forventning til skolen.
3. Skolens generelle forventninger til praktikstederne.
4. Drøftelse af praktikhåndbogen.
5. Drøftelse af arbejdsbogen.
6. Studiedage i praktikperioden.

AD. 1 Orientering fra skolens side om, hvordan målene og turnusplanen er udarbejdet. Derefter en målafklaring. Diskussionen kan tage udgangspunkt i en fælles forståelse af taksonomierne. (Se praktikhåndbogen).

Derefter drøftes, hvordan målene for praktikperioden kan omsættes i praksis.

Det kan være en fordel at prøve at definere, hvad der er grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver på praktikstedet. Disse opgaver varierer selvfølgelig, afhængig af hvilken brugergruppe, institutionen henvender sig til. (Se praktikhåndbogen).

Punkt 3: Introduktion af eleverne til praktikken

Praktikperioderne sætter mange tanker i gang hos eleven.

Hvor skal jeg i praktik? Hvad forventer de af mig? Kan jeg leve op til forventningerne? Hvad vil børnene, de unge, de voksne synes om mig? osv. Eleven vil ligeledes opleve at have har mange forskellige roller i praktikperioden. Både som eleven på skolen og som praktikeleven, kollegaen og enkeltindividet. Han/hun er oftest den sidst ankomne til arbejdspladsen. Og repræsenterer endvidere en ny faggruppe. Der  er mange skær, eleven skal navigere gennem. Det er lærerens ansvar at hjælpe eleven på vej ved at klæde dem på til opgaven.

Grundlaget herfor er et bevidst arbejde med ansvar for egen læring. Ikke at forveksle med ansvar for egne forlis! Denne holdning til elevernes læring skulle gerne have den praktiske udmøntning, at eleverne er vænnet til at stille spørgsmål i forhold til deres egen læring. At give udtryk for, hvilke behov de har, og hvilke spørgsmål de specielt har behov for at få besvaret. Resultatet bliver dermed et trygt læringsmiljø for den enkelte elev. Dette kræver, at eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt, når de giver udtryk for sådanne behov. Derfor er det først og fremmest en forudsætning, at der er skabt et rum, hvor eleverne får mulighed for at tage ansvar for deres egen læreproces, og dermed få stillet de spørgsmål, der optager netop dem.

Dernæst er det vigtigt, at eleverne har et kompas gennem skærene. Dette kompas er elevens mål for egne læreprocesser. Praktikmålene er arbejdsredskaber under praktikken. De er retningslinier for eleven mht. personlig og faglig udvikling i praktikperioden. Afhængig af elevens livserfaring og personlighed vil målene for den enkelte elev fokusere på forskellige punkter fra de af uddannelsesordningen fastsatte mål. Det er derfor i praktikhåndbogen udtrykt som elevens ansvar at udarbejde skriftlige individuelle mål, samt at justere dem efter aftale med praktikvejlederen.

Eleven arbejder gennem første skoleperiode med at sætte mål for egne læreprocesser. Dette kan påbegyndes allerede ved uddannelsens start. Forventningssamtalerne er en naturlig anledning til dette. Disse samtaler foregår umiddelbart efter uddannelsens start. (Se tillæg om forventningssamtaler).

For at eleven får så godt et begreb om uddannelsens praktikmål som muligt, er det hensigtsmæssigt at præsentere dem for tankerne om Blooms taksonomi. Forståelsen af disse kan gøre målformuleringerne mere overskuelige. Taksonomierne er et forsøg på at rangordne undervisningsmål, således at de enkleste og letteste opnåelige mål står nederst og er forudsætninger for de øverste. Taksonomierne er udtryk for, hvad der forlanges af eleverne, og hvor langt de skal nå inden for de enkelte områder.

Når målene angives på forskelligt niveau, bliver det muligt for eleven at variere arbejdsformen for at opnå det opstillede mål. Taksonomien er naturligvis ikke et objektivt redskab, men i høj grad præget af læserens pædagogiske og filosofiske overvejelser. Derfor er det væsentlig at diskutere sådanne overvejelser i samarbejdet mellem skole, elev og praktiksted.

Kilde: Jens Kyrstein og Ebbe Vestergaard.

Elevernes forberedelse til praktikken skal omhandle to væsentlige punkter:

• Uddannelsesordningens mål for praktikperioden.
• Elevens egne mål for perioden.

Ud fra disse overvejelser er det følgende forslag til elevernes introduktion til praktikken udarbejdet.

Introduktion til praktikken

Eleverne arbejder i grupper på fire personer.

1. Som start på arbejdet med målene undervises i tankerne om Blooms taksonomi.
2. Start på "Målspillet".

"Målspillet"

• Inden undervisningens start har læreren lavet "kort" med målene (et mål på hvert kort) samt et kort med sætningen "Hvad er grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, som er almindeligt forekommende?" Læreren understreger de ord i målformuleringen, der angiver niveauet. F.eks. er et kort: "færdighed i at samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper."

2. Alle grupperne får et sæt kort. Gruppemedlemmerne trækker nu på skift et kort. Ud fra sætningen gør de følgende:

1. Defin&eacuter ordet med streg under. F.eks. hvad vil det sige at have "færdighed i"?
2. Forklar med jeres egne ord, hvad kortet betyder.
3. Hvad vil I forvente at lære under dette mål?
4. Hvad kan I gøre for at leve op til målet?
5. Hvordan kan I forestille jer, at jeres praktiksted kan hjælpe jer med at opfylde dette mål?

Der stilles computere til rådighed. Eleverne skal skrive deres besvarelser ned og sætte dem ind i deres arbejdsmappe.

3. Gennemgang af elevens ansvar. (Se side 15 i praktikhåndbogen). Gennemgangen formes som samtale med læreren som styrende.

4. Eleverne skal i gruppen diskutere forskellen på personlige mål og faglige mål. De skal give nogle konkrete eksempler på begge. Når grupperne er færdige med dette, diskuteres fælles i klassen.

5. Elevens mål for praktikken.

• Eleverne bliver bedt om, hver især, at udvælge &eacutet eller flere af målene for praktikken, som de synes er særligt vigtige for dem.
• De skal skrive målene ned og begrunde, hvorfor de synes, de er specielt vigtige for dem.
• Dernæst skal eleverne overveje og beslutte sig for målene for egne læreprocesser. De skal skrive målene ned og begrunde, hvorfor de synes, de er specielt vigtige for dem.
• Derefter skal de fremlægge deres valg i gruppen.
• Gruppens opgave er at spørge ind til det fremlagte og hjælpe det enkelte gruppemedlem med at konkretisere sine personlige mål.
• Skriver et gruppemedlem f.eks., at hun gerne vil have et godt forhold til børnene, skal gruppens øvrige medlemmer spørge ind til, hvad eleven mener med et godt forhold etc.
• Eleven sætter sine overvejelser ind i arbejdsbogen.

6. Elevens overvejelser forud for praktikken.

• Eleverne skal hver især nedskrive deres tanker om det at starte på deres praktikinstitution. F.eks. "Hvordan undgår jeg at føle mig overflødig? Hvad må jeg, og hvad kan jeg?"
• Hvordan får jeg aftalt min arbejdstid osv.?
• Derefter skal de fremlægge deres overvejelser i gruppen.
• Gruppens opgave er at få eleven til at konkretisere sine tanker, samt diskutere disse overvejelser med mulighed for at give nogle bud på, hvordan eleven kan imødekomme eventuelle bekymringer.
• Opsamling og afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål på klassen.

7. Elevernes præsentationsark.

• Eleverne skal lave et præsentationsark. Dette ark er forsiden til deres arbejdsbog samt til ophæng på institutionens opslagstavle i praktikperioden.
• Præsentationsarket skal indeholde et billede af eleven samt navn. Resten af indholdet vælger eleven selv.

Tillæg vedr. forventningssamtaler. Brev til eleverne:

Punkt 4: Studiedage

Studiedagene er teoriundervisning, som ligger som enkelte dage i løbet af en praktikperiode. Formålet med studiedagene er at koble teori og praksis med udgangspunkt i elevernes praksiserfaringer. Man kan sige, at studiedagene gerne skulle være en forlængelse af vejledningssamtalerne. Studiedagene hjælper eleven til at fastholde praktikkens uddannelsesperspektiv, idet der her kan skabes rum for, at eleven sammen med klassekammeraterne kvalitativt kan udveksle erfaringer fra praktikken. For det første virker det udviklende for forståelsen af sammenhængen mellem teori og praksis, når de skal formulere sig om deres uddannelse. For det andet kan eleven også få talt med de øvrige klassekammerater om, hvordan det er at være "elev i praktik". Uddannelsens struktur gør, at eleverne ofte bliver sat i situationer, hvor de er alene og nye. Det være sig ved uddannelsens start, hvor de ikke på forhånd kender klassekammeraterne, men også ved hver praktikperiode, hvor de starter som nye på deres praktiksteder. Det er derfor med

til at skabe et trygt læringsmiljø for den enkelte elev, når der udvikles et holdepunkt i deres uddannelsesforløb via klassen. Det er netop uddannelsesforløbet, der er fællesnævneren for klassen.

Eleverne bliver ofte så begejstrede for at være på deres praktikplads, at de begynder at opfatte sig selv som ansatte i institutionen. Det har på den ene side nogle positive konsekvenser, men kan på den anden side betyde, at eleven mister uddannelsesperspektivet i praktikken. Når man begynder at opfatte sig selv som afsender, ændres ens rolle som modtager grundlæggende. Studiedagene kan hjælpe med til at fastholde eleverne i deres rolle som modtagere/elever.

Studiedagene er fordelt som to enkelte studiedage i praktik 1 og to i praktik 2.

Indholdet af studiedagene kan være meget forskelligt. Vi vil give nogle bud på, hvad vi synes, dagene kan indeholde.

Forslag til 1. studiedag i praktik 1

1. Når eleverne skal ud i første praktikperiode, får de "Invitationen" med. Se side 50. De får at vide, at de skal afholde foredraget den første studiedag. Der undervises i, hvordan man kan bygge sit foredrag op, så det bliver spændende for tilhøreren. Denne undervisning ligger før praktikken.
2. Eleverne fremlægger deres foredrag. Fremlæggelserne videofilmes.
3. Næste gang eleverne er på studiedag, får de en skriftlig respons fra læreren på deres fremlæggelser.

Forslag til 2. studiedag i praktik 1

Eleverne har fået en opgave til arbejdsbogen med i praktikken. Det er "Opgave til arbejdsbogen 2". Studiedagen tager udgangspunkt i denne opgave og elevernes oplevelser i forhold til denne.

Forslag til 1. studiedag i praktik 2

Før praktikperiodens start, fik eleverne udleveret en opgave

til arbejdsbogen: "Mit mini-projekt". Denne opgave skulle eleverne arbejde med i hele praktikperioden. Der blev afsat tid på begge studiedage til at arbejde med opgaven. Eleverne har i perioden op til praktik 2 arbejdet med "selv- og medbestemmelse" og har i den forbindelse aftalt at være specielt opmærksomme på det emne i praktikperioden.

• Eleverne får 20 min. til at overveje og nedskrive stikord til følgende punkter:

- Hvordan har du det i din praktik?

- Hvad har gjort mest indtryk på dig?

- Hvilke iagttagelser har du gjort dig mht. selv• og medbestemmelse indtil nu?

- Hvilket emne har du valgt at arbejde med til dit "mini-projekt"?

- Beskriv, hvordan du arbejder med dit "mini-projekt"?

• Eleverne får 10 min. til at strukturere deres notater, så de kan fremlægge dem for resten af klassen.
• Oplæg fra hver enkelt elev. Oplægget må vare tre min. Her kan man med fordel være stringent mht. tiden, idet eleverne ofte i teoriforløbet skal holde oplæg for elever, lærer og eksaminator. Det er derfor en god og overskuelig øvelse i at disponere tiden.
• Efter oplæggene arbejder eleverne med deres "Mini-projekt". Kultur- og aktivitetsfagslæreren, samt læreren i pædagogik med psykologi er til stede til vejledning.

Forslag til 2. studiedag i praktik 2

Temaet for denne anden praktikperiode er "De særlige og det anderledes". Mange af eleverne har både indirekte og direkte givet udryk for - hos sig selv eller andre at have mødt fordomme over for den brugergruppe, de møder i denne praktikperiode. Nogle af eleverne har givet udtryk for, at det er grænseoverskridende for dem at arbejde med mennesker, der savler, ikke er renlige eller på anden måde er anderledes. En stor gruppe af eleverne er i praktik i daginstitutioner med tosprogede børn. Her møder de både egne og andres fordomme over for de to-kulturelle børn. Med udgangspunkt i elevernes praktikoplevelser, er det målet at gøre eleverne opmærksomme på, at de også selv har fordomme. Det er efterfølgende vigtigt at belyse, hvordan det kan påvirke deres arbejde med en brugergruppe, der er særlig eller anderledes.

Ofte oplever vi begrebet fordomme anvendt som et entydigt begreb, som alle tillægger samme betydning. Ofte en negativ betydning. Det er vores formål med denne studiedag at nærme os en nuanceret forståelse af begrebet, samt give eleverne en forståelse af betydningen af begrebet.

Program for studiedagen:

1. Eleverne møder i klassen de to lærere, der i dagens anledning er udklædte som karakteristiske typer. Rollen holdes, indtil alle eleverne er kommet på plads, og den formelle velkomst er slut.
   Gennem samtale prøver lærerne at synliggøre, hvordan vi alle møder andre med fordomme.
   Spørgsmål som "Hvad tænkte I, da I så os?","Hvordan forventede I, at vi ville opføre os?", "Hvorfor havde I de forventninger?" kan indlede samtalen.
2. Øvelsen "En storm af fordomme" (se denne).
3. Opsamling fra "En storm af fordomme".
4. Teoretisering af emnet.
5. Samtale samt teori om, hvordan mennesker møder forskelligheder.
6. Filmen: "Danmark no.1 - en trist film om danskere" vises.

Kilde: Ukendt.

Punkt 5: Arbejdsbogen

Arbejdsbogen anvendes først og fremmest af eleven selv, men er også et materiale, som har værdi for praktikvejlederne og i undervisningen på skolen. Det er udtryk for en metode til at overføre elevens erfaring og praksisoplevelser i den teoretiske undervisning, samt til at give praktikvejlederne en fornemmelse af elevens teoretiske balast.

Klasselærerne lægger faste opgaver til arbejdsbogen i såvel skole- som praktikuddannelsen. Arbejdsbogen er en personlig, men offentlig dagbog, hvor man noterer og optegner centrale begivenheder, tanker og angiver kurs og retning i forhold til det arbejde, man er i gang med. En faglig og personlig dagbog med vægt på det faglige. Det overordnede tema i arbejdsbogen er:

Arbejdsbogen kan læses af lærer, praktikvejleder og klassekammerater. Arbejdsbogen er også en "læringsdagbog". Dvs. den handler om det faglige, som eleven har lært. Det kan være evalueringer, overvejelser, refleksion, hurtigskrivning, osv. - hele tiden med "hvad har jeg lært" som overordnet emne. Dvs. nogle gange får eleverne en refleksionsøvelse af lærerne, hvor vi ønsker, at de tager stilling til, hvad de lærer, evt. mangler at lære, så de dermed får et indblik i deres egne måder at lære på.

I arbejdsbogen kan eleverne også skrive deres reaktioner, spørgsmål og refleksioner ned over det, de har læst, hørt og arbejder med i uddannelsen. Det kan være, de skriver om de tanker, de har gjort sig i løbet af dagen, en lille historie om klassen, et digt om dagens emne, evaluering af dagen osv.

De kan også få faglige opgaver i forbindelse med et fag eller praktik. Når læreren har læst opgaven, vil han/hun skrive sine kommentarer og svar til det skrevne. På den måde bliver arbejdsbogen en fælles dialog-bog.

Kilde: Eva Tverskov: At skrive dagbog. Logbogen i undervisningen. Dansklærerforeningen 1998.

Eksempler på opgaver til arbejdsbogen:

Punkt 7: Formålet med praktikbesøgene

Formålet med besøget er at få en formel anledning til at diskutere elevens arbejde med målene for praktikperioden med elev og vejleder. Læreren får på den måde en kontinuerlig kontakt med praktikstedet og personalet på institutionen til gavn for samarbejdet.

Skolen træffer aftale om praktikbesøg midtvejs i praktikperioden. Praktikbesøget har en varighed af ca. Žn time. Eleverne får et brev med til praktikstedet med dato og tid for besøget.

Vi forestiller os, at samtalen indeholder følgende punkter:

1. Eleven indleder med at præsentere et problem/en situation, han/hun har mødt i det grundlæggende pædagogiske arbejde.
   (Beskrive situationen, hvad er det i situationen, der optager eleven ......)
2. Dernæst vil vi bl.a. gerne tale om:

- hvordan eleven oplever praktikken
- hvor langt eleven er kommet med målene for praktikperioden
- hvor langt eleven er kommet med egne mål
- hvad eleven især skal arbejde med i resten af praktikperioden
- hvordan vejlederens oplevelse af elevens faglige udvikling er
- hvordan eleven arbejder med arbejdsbogen
- hvordan dagligdagens indtryk fastholdes
- hvordan vejledersamtalerne forberedes.

Punkt 9: Opsamling af praktikken i forhold til eleverne

For at de erfaringer, der er gjort i praktiktiden, skal kunne bruges, er det vigtigt med en systematisk opsamling af erfaringerne.

Denne opsamling foregår på to planer. Nemlig fra eleverne og fra praktikstederne.

Grundlæggende for perioden efter praktikken er, at underviserne inddrager og anerkender den viden og de erfaringer, som eleverne har fået i praktikperioden. Dvs. at undervisningen skal tage udgangspunkt i, eller vise tilbage til, praktikerfaringerne.

I det følgende vil vi komme med to konkrete undervisningsforslag som en del af opsamlingen efter en praktikperiode.

Praktik 1

Når eleverne skal i deres første praktik, har de ikke nødvendigvis noget forhåndskendskab til det pædagogiske område.

Optagelseskravene til uddannelsen er 9. klasse i folkeskolen, samt mindst &eacutet års anden uddannelse- eller arbejdsmæssig erfaring. Desuden kan eleverne optages fra indgangsåret.

Da den pædagogiske grunduddannelse stadig er ny, er det en løbende proces at definere det nye fagområde, som pgu'erne kommer til at arbejde indenfor. Det er derfor vigtigt, at eleverne, praktikstedet og skolen er i en stadig dialog omkring denne nye faggruppes identitet. Vi skal alle prøve at sætte konkrete ord på, hvordan vi kan omsætte uddannelsesordningens mål, samt hvordan vi kan definere begrebet "grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver". Der igennem kan vi alle opnå en større viden om, hvilke arbejdsopgaver eleverne skal varetage både under deres uddannelse og som færdiguddannede. Med andre ord indkredse deres fagidentitet.
Samtidig er det også vigtigt, at eleverne i et uddannelsesperspektiv gør sig tanker om hvilket område, det er, de nu har valgt at tage en uddannelse indenfor. Alt for ofte står nyuddannede med forventninger, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette mener vi kan forebygges, ved at man på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet taler om fagidentitet, og prøver at få eleverne til at overveje, hvilke jobmuligheder de vil have efter endt uddannelse.

Derfor er den følgende opgave en del af opsamlingen efter første praktikperiode.

Opgave til første praktikperiode sidste halvdel Kære Pgu'er! Du har gennemført din første skoleperiode. Du har snart gennemført din første praktikperiode. Du begynder at få en fornemmelse af det arbejdsfelt, du får som pgu'er. Du skal: A. Beskrive de arbejdsopgaver du har på din praktikplads. (Skriv mindst 16 eksempler i stikordsform.) B. Beskrive hvilke områder du forestiller dig, du kan få arbejde indenfor, når du er færdiguddannet pgu'er. (Beskriv alle de overvejelser du har.) C. Du har allerede nogle kvalifikationer. Hvilke yderligere kvalifikationer, mener du, vil være vigtige for dig i dit fremtidige arbejde? (Skriv mindst 5 eksempler.) I skoleperiode 2 vil vi arbejde videre med spørgsmålene. Det er derfor vigtigt, at du har gjort dig grundige overvejelser, og at du har benyttet de ansatte i institutionen til at diskutere dine overvejelser med. Venlig hilsen

Opsamling efter 2. praktikperiode
Eleverne har på nuværende tidspunkt fået indgående kendskab til to institutioner, samt selvfølgelig de institutioner, som de har mødt gennem teoriundervisningen. Eleverne har fået mange indtryk og oplevelser med sig. Nogle af disse har de fået debatteret med de ansatte på praktikstederne, andre indtryk har lejret sig som ustrukturerede fornemmelser, som eleverne ikke har fået diskuteret og sat ord på.

Vi har ønsket at skabe en undervisningssituation, hvor eleverne får mulighed for at formulere sig om deres oplevelser, og inddrage dem i undervisningen med et klart formål.
Derfor har vi udviklet den følgende opgave om den "Ideelle institution". Når eleverne arbejder med at lave den "Ideelle institution" er det en nødvendighed, at de formulerer sig om deres oplevelser. Hvorfor oplevede de, at en situation forløb problemløst i en institution, men blev et problem et andet sted. Hvorfor følte børnene sig specielt tiltrukket af aktiviteterne i et bestemt rum, men ikke i et andet?

Som en af eleverne sagde efter forløbet: "Da jeg fik at vide, at vi skulle samle op efter praktikken, frygtede jeg, at vi skulle sidde der i klassen og på skift fortælle om det, vi havde oplevet. På denne måde fortalte vi om det, fordi det var nødvendigt for at få de andre i gruppen til at forstå, hvorfor jeg synes, det fungerede så godt i min praktik. Og rent faktisk har vi næsten diskuteret alt det, vi oplevede i praktikken, for at finde frem til det, vi alle synes var godt".

Opsamling efter anden praktikperiode

Opsamling af praktikken. (Elever og praktiksteder)

Vejledning i forbindelse med skrivning af ansøgning

Om at skrive ansøgninger:

1. Søg viden om arbejdspladsen, før du begynder at skrive:

• institutionens id&eacutegrundlag.
• rekruttering af børn, geografisk, socialt osv.
• medarbejdersammensætning, samarbejde og arbejdskultur.

2. Husk at stave rigtigt:

• læs altid ansøgningen grundigt igennem, få evt. andre til det også.
• vær opmærksom på tegnsætning.
• vær opmærksom på datoer.

3. Skriv en ansøgning, der svarer til jobbeskrivelsen:

• læs stillingsannoncen grundigt igennem for at fastslå, hvad det er for en person, institutionen søger.
• sammenlign dine egenskaber og kvalifikationer med de krav, der stilles.
• skriv så en ansøgning, der klart og meget præcist formulerer dine forudsætninger i henhold til jobbeskrivelsen.

4. Skriv hvorfor du søger.

• tidligere beskæftigelse.
• hvorfor vælger du denne institution og evt. hvilke forventninger, du har til denne institution.

5. Skriv om dine stærke sider:

• hvad er du god til set i relation til det job, du søger. Tænk abstrakt, men formuler dig præcist.

6. Begræns dig:

• fat dig i korthed. Max. &eacuten-to sider.
• udtryk dig præcist og klart.
• vedlæg evt. en dataliste.

7. Lad være med at prale:

• fortæl hvad du er god til. Du kan komme med eksempler på, hvorledes du har grebet en opgave an, men lad være med at overdrive. Ingen arbejdsplads gider at ansætte pralhalse. Lad i stedet dine evner komme på en prøve. Bevis dine talenter og professionalisme ved en evt. samtale - og hvis du får jobbet.

8. Husk porto nok på kuverten:

• det signalerer, at du har forberedt dig ordentligt.

Hvad skal du tage stilling til i arbejdet med oprettelse af institutionerne

Følgende er oversigtsagtige forslag:

A. Hvem er jeg på mit arbejde? Hvad er jeg god til; hvad kan jeg lide at arbejde med?

Eks.

• arbejdstider og former
• er bedst i store/små grupper
• er god til at tænke og arbejde kreativt/tegne/spille musik
• vil helst arbejde selvstændigt
• elsker at opleve nyt og nye udfordringer
• siger hvad jeg tænker/føler
• kontaktflade med børn/forældre
• vil have kontakt med kommunen og andre overordnede samarbejdspartnere.

B. Krav til mit nye/kommende arbejde:

Eks.

• ønske om børne- og personalesammensætning
• forestilling om arbejds- og åbningstider
• krav til institutionens pædagogiske holdninger
• forventning om placering geografisk og socialt
• krav til personale samarbejde/samvær
• holdninger til miljø ude og inde.

Vejledning til udarbejdelse af pædagogisk målsætning mv. for

Hver institution skal udarbejde en målsætning for det pædagogiske arbejde.

I målsætningen skal I komme omkring flg. punkter:

1. Hvilke mål vil I sætte jer for institutionens arbejde?
2. Hvorfor disse mål. Begrund fagligt.
3. Hvordan vil I gennemføre målene?

Her skal I give praktiske eksempler på f.eks. aktiviteter, I vil vægte, og metoder, I vil anvende.
Jf. Definitionen på "pædagogik" som vi arbejdede med før praktikken.

Desuden skal I som institutionspersonale udarbejde flg:

1. Samarbejdets Grundlov.

• Hvordan skal I tale sammen?
• Hvordan tager I beslutninger?
• Hvad stiller I op med uenighed i personalegruppen?
• i forhold til forældrene?
• Hvordan vil I løse konflikter i forhold til hinanden?
• Hvordan vil I arbejde med at gøre institutionen til en tryg og god arbejdsplads?

2. Retningslinier for kostpolitikken i institutionen (må gerne integreres i målsætningen).

3. Plan for institutionens fysiske rammer og placering. (Prøv at tydeliggøre en sammenhæng mellem institutionens fysiske rammer og pædagogikken).

Opsamling af praktikken i forhold til praktikstederne

Senest 14 dage efter praktikperiode afslutning inviteres de praktikansvarlige til et møde på Social- og Sundhedsskolen, hvor praktikperioden evalueres. Så længe uddannelsen stadig er ny, fastholdes dette. Herefter kan man drøfte, om det fortsat er nødvendigt.

Praktikkens organisering på den pædagogiske grunduddannelse pgu

Praktikuddannelsen opdeles i to praktikperioder med ca. 14 ugers praktik i første praktikperiode og ca. 10 ugers praktik
i anden praktikperiode.

Desuden er der to dages observationspraktik forud for hver praktikperiode.

Målene for praktikuddannelsen
(Formuleret i Uddannelsesordningen for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt)

Eleven skal tilegne sig

• handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske, forebyggende og omsorgsrettede arbejde i institutioner og dagpleje.
• erfaringer i, selvstændigt og i samarbejde med andre, at udføre forskellige pædagogiske og omsorgsrettede opgaver, herunder at udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå i tværfagligt samarbejde.
• øvelse i, hvorledes pædagogisk praksis planlægges, begrundes og gennemføres ud fra et praktiksteds forudsætninger og mål.
• indsigt i egne styrker og faglige udviklingsmuligheder.

Praktik 1
Praktikundervisningen tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Praktik 1 er en del af undervisningen om børns behov og udvikling og tager udgangspunkt i børn og unge med normale behov.

Mål for praktik 1
Eleven skal opnå:

• opmærksomhed over for, hvordan voksne og børn kan være sammen på en udviklende måde med respekt for den enkelte.
• forståelse for den voksnes ansvar for børnenes trivsel og udvikling.
• øvelse i at iagttage børn og børns leg.
• øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere grundlæggende pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter.
• færdighed i kommunikation, kontaktformer og konfliktløsning.
• færdighed i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper.
• viden om kommunens politik og indsats på området.
• viden om den kommunale beslutningsprocedure på området.
• viden om lokale tilbud til børn og unge.
• færdighed i at anvende de rette arbejdsstillinger.

Praktik 2
Praktik 2 tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Praktikken er en del af undervisningen om grupper med særlige pædagogiske behov og tager udgangspunkt i børn, unge og voksne, der er anderledes. Det kan være mennesker med en anderledes etnisk, social, religiøs eller kulturel baggrund. Ligesom det kan være mennesker med handicap.

Gennem mødet med det anderledes udvikles eleven såvel fagligt som personligt.

Mål for praktik 2
Eleven skal opnå

• færdigheder i at arbejde med børn med særlige behov.
• opmærksomhed på den personlige integritets betydning i arbejdet med mennesker med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder.
• øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter.
• færdighed i at udføre dagligt praktisk arbejde i hjem og institution og i at engagere børn, unge og voksne heri.
• øvelse i at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter i hjemmet, udendørs og i institutionerne.
• færdighed i kommunikation, kontaktformer og konfliktløsning.
• færdighed i at samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper.
• indsigt i relevante brugergruppers indflydelse og kompetence.
• viden om kommunens politik og indsats på området.
• viden om den kommunale beslutningsprocedure på området.
• viden om lokale tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov.
• færdighed i at anvende de rette arbejdsstillinger.

Ud over de overordnede mål for praktikuddannelsen, som er skrevet i bekendtgørelsen, er der udarbejdet de oven for nævnte mål for den enkelte praktikperiode i uddannelsesordningen for Århus Amt. Det enkelte praktiksted kan også have udarbejdet nogle mål for praktikperioden, ligesom praktikvejlederen der også kan have fastlagt nogle mål, som hun finder vigtige for eleven at opnå. Og endelig har eleven i skoleperioden udarbejdet nogle personlige mål for praktikken.

Derfor vil målfastlæggelsen for en praktikperiode ofte se således ud:

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel