Beskrivelse af elevgruppen
Når elevgruppen bekrives, er det med det forbehold, at erfaringsgrundlaget stadigt er lille. Det er nu to år siden, at pgu'en blev en realitet og på baggrund af de elever, der har været gennem uddannelsen i den periode, har vi prøvet at udtrække nogle generelle betragtninger. Elevernes skolemæssige baggrund:
Elevernes erhvervsmæssige erfaring:
Anden baggrund:
Andre kompetencer:
Eleverne har således meget forskellig baggrund og har meget forskellige forudsætninger for at lære og leve op til målene. Dette betyder også, at en stor del af eleverne kommer til skolen med forventninger om en lærerstyret undervisning. Dette betyder bl.a., at de ofte forventer, at det er læreren, der er den aktive part i undervisningen, den der forarbejder stoffet for eleverne og serverer det på en appetitlig måde, ligesom de ofte giver udtryk for at ønske løsninger frem for muligheder. Der ligger derfor en stor pædagogisk opgave i at bevidstgøre om holdninger til:
I vores uddannelsesforståelse her på skolen bygges der bl.a. på "ansvar for egen læring", hvilket bl.a. indebærer, at eleven:
Når det fremhæves her, er det fordi, disse pædagogiske holdninger til elevernes læringsproces er med til at skabe grundlaget for et godt praktikforløb. I samarbejde med Silkeborg kommune har vi i praktikhåndbogen (side 1516) formuleret følgende om elevens ansvarsområder: Elevens ansvar Eleven har gennem teoriundervisning haft mulighed for at erhverve sig ny og aktuel viden. Eleven forventes at vise studieaktivitet ved at møde teoretisk velforberedt og parat til at dele sin viden. Eleven har til opgave at udarbejde skriftlige individuelle mål, samt justere dem efter aftale med praktikvejlederen. Alle elever forventes at vise studieaktivitet ved at møde på aftalte tidspunkter, være opsøgende i forhold til egne uddannelsesmål, vise engagement og nysgerrighed og tage initiativer til at søge vejledning. Eleven skal deltage i vurdering af egnede metoder og redskaber til læring i praksis. Det forventes, at eleven viser ansvar for samarbejdet på praktikstedet ved at være åben og imødekommende over for stedets kultur og ved at give en saglig respons til praktikvejleder og praktiksted. Det er vigtigt, at vi i teoriundervisningen forbereder eleverne fagligt samt arbejder målrettet med elevernes tilegnelseskompetencer forud for praktikperioderne. Dette fremmer vi bedst, ved at såvel teori- som praktikundervisningen bygger på samme indlæringspædagogiske principper. |