Sammenhæng mellem undervisning og læring

- læring og udvikling af personlige kvalifikationer set i forhold til elevgruppen,

- et nyt læringsbegreb med (med)ansvar for egen læring.

Den grundlæggende pædagogiske uddannelse vægter såvel den faglige som den personlige udvikling højt.

Ofte kan det være vanskeligt at skelne mellem den rent faglige og den personlige udvikling. At være under uddannelse kan på den måde være hårdt, da det involverer hele ens personlighed. Som elev er man i en konstant udviklingsproces, hvor man vil opleve, at nye erfaringer og viden måske står i modsætning til ens egne tidligere normer og værdier.

Bare det at acceptere et anderledes læringssyn, end det man traditionelt og erfaringsmæssigt har kendskab til, kan være en stor udfordring. Eleverne har tit præcise forventninger til, hvad der er undervisning, og hvordan elev• og lærerrollen skal være. Eksempelvis er ét af de store problemer, at elevgruppen meget ofte kommer med skoleerfaringer, hvor de har været vant til, at man ønskede "det rigtige svar." Når de så møder en undervisning, hvor der ikke bare er rigtige svar, men mange muligheder, så kræver det indlevelse og selvstændig stillingtagen. Deres hidtidige antagelser og dermed deres identitet bliver udfordret.

I uddannelsessystemet har der i almindelighed ikke været tradition for bevidst at tilrettelægge undervisningen, så den ud over tilegnelse af faglige færdigheder også sigter mod at udvikle de personlige kvalifikationer. Eleverne skal gennem Den grundlæggende pædagogiske uddannelse opnå faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. De skal indgå i en udviklingsproces eller med andre ord en læringsproces. Læring er motivationsbetinget, vil altid kræve udholdenhed, vil ofte indebære en vis grad af frustration og kræve aflæring. Opfyldelsen af elevernes forventninger kan få indflydelse på deres motivation, men god undervisning og læring er ikke altid at tilfredsstille de umiddelbare forventninger.

Personlige kvalifikationer er ikke bare noget, man kan få tildelt i undervisningen. Det er en proces, der indebærer, at eleverne forholder sig personligt og aktivt til tingene.

De personlige kvalifikationer udvikles i og med, at eleverne udvikler sig fagligt • og omvendt. Det faglige og det personlige befordrer gensidigt hinanden i uddannelsen.

Gennem Den grundlæggende pædagogiske uddannelse arbejdes med et læringsbegreb, der sætter eleven i centrum som (med)ansvarlig for egne læreprocesser. Vi forstår læring som en personlig og aktiv proces, der foregår i en social sammenhæng ved at forskellige synspunkter mødes og udvikles. Der foregår læring i og med, at der afsættes spor hos eleven, eller sagt på en anden måde, når den psykiske organisation hos eleven ændres.

Læring i den betydning, som vi her arbejder med, betyder altså, at eleven "flytter" sig, dvs. får ny handlekompetence.

Det er ikke blot gold viden, eleven tilegner sig, men viden og kunnen, der indgår i nye helheder, som giver mulighed for at "handle." Læring skal derfor ses som en aktivitet, snarere end som tilegnelsen af paratviden. Processen består i adaption eller indbygning af nye erfaringer i de allerede eksisterende erfaringer. Når konkrete erfaringer omdannes til en begrebslig forståelse, og når den overordnede forståelse bliver operationel, så er det læring, der foregår. Læreprocessen kan bestå af flere delelementer (se Kolbs læringscirkel) og kan have tyngder liggende i hvert af modellens fire delområder.

(Efter Kolb 84, side 33)

Ud fra modellen forstås læring som den til stadighed pågående proces, hvorved eleven tilpasser sig og tilpasser den sociale omverden. Læring involverer således en integration af tænkning, følelser, opfattelser og adfærd.

Iflg. Kolb nævnes seks centrale træk ved læring:

1. "Læring kan bedst forstås som en proces, ikke ved sine produkter."
2. "Læring er en fortsat proces, der er baseret på erfaring."
3. "Læreprocessen kræver personlig løsning af konflikter mellem modsatrettede former for adaption til omverdenen".
4. "Læring er en helhedsproces."
5. "Læring involverer transaktioner mellem personen og omverdenen."
6. "Læring er den proces, hvorved erkendelse udvikles gennem omdannelse af oplevelse."

Læringen forbinder således enhver erfaring med resultatet af tidligere erfaringer og har betydning for efterfølgende erfaringer. Men forvent ikke en konstant fremadskridende proces, det ville være overvældende, der skal også være rum for usikkerhed og tilbagetrækning. Den personlige udvikling og faglige læring forstås ud fra ovenstående som nøje forbundne.

Ud fra Kolbs læringscirkel og vores kapitel vedr. teori og praksis, bliver det vigtigt hele tiden at tilrettelægge undervisningen og stoffet, så det så vidt muligt kan behandles såvel praktisk som teoretisk. Derudover medfører læringsbegrebet følgende "nye" initiativer:

• en stor grad af deltagerstyring
• undervisningsdifferentiering
• personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde
• erfaringsbasering, dvs. elevens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen
• problemorientering. Der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger (ca. 40% af undervisningen er projektarbejde, se mappen: "Projektarbejde på pgu")
• helhedsorientering, stoffet tilrettelægges, så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng.

Da der også er tale om produktion af viden og ikke udelukkende reproduktion, kan hele forståelsen af begrebet læring sammenfattes med Steen Larsens ord: "At det er den, der arbejder, der lærer." Dette betyder, at arbejdsprocessen og læreprocessen er synonyme, så hvis ikke eleven arbejder, vil det være minimalt, hvad vedkommende lærer. Derved forandres lærer- og elevrolle, når der arbejdes med dette læringsbegreb. Den enkleste og mest rationelle måde at lære på, er ved at gøre tingene i praksis og dermed lære af dem. I det direkte erfarede ligger den rigeste kilde til inspiration, refleksion og kreativitet. På den måde kræves en meget praktisk betonet pædagogik, hvor eksperimenter går hånd i hånd med tænkning. Skal elevernes potentialer udnyttes, må læreren være sparringspartner for elevernes læreprocesser. Teori og praksis skal gensidigt befrugte hinanden på tværs af faggrænser.

Når der foregår udvikling, er det vigtigt, at der eksisterer en balance mellem det rutinebaserede og den reflekterende handlen. At opnå personlig udvikling og større faglig indsigt, kræver både tid og kræfter. Som undervisere må vi hele tiden diskutere, hvorfor og hvordan, vi vil nå frem til vore målsætninger. Vi må forholde os bevidst til arbejdet og hele tiden forsøge at begrunde holdninger og handlinger, så arbejdet ikke bliver styret ubevidst. Kompetence udvikles via erfaring, læring og refleksion, dvs. at erfaringer dannes via teoretiske refleksioner over den pædagogiske praksis. Hverken teori eller praksis kan altså stå alene. Teori og praksis er to kategorier, der udvikles dialektisk.

Der skal erhverves både praktiske erfaringer og teoretisk indsigt, og dette sker kun, hvis der i uddannelsen opnås en reflekteret forståelse af teori og praksis med henblik på at forbedre elevernes læringsmuligheder.

Handlinger skal foregå på grundlag af en reflekteret forståelse ud fra indsigt i egen praksis. Herved hæves den pædagogiske kvalitet, og det centrale gennem uddannelsen bliver at udvikle en reflekteret kobling mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Der skal altså indgå overvejelser i og over praksis både i uddannelsens skole- og praktikperioder.

Undervisnings- og arbejdsformer

God undervisning betyder i forlængelse af dette læringssyn, at elevaktiverende gøremål får en meget fremtrædende plads.

Følgende fire forhold bør overvejes ved valg af undervisnings- og arbejdsform:

• valg af undervisnings- og arbejdsform skal tilgodese, at stoffet så vidt muligt behandles såvel praktisk som teoretisk
• valg af undervisnings- og arbejdsform, der bygger på selvstændighed i arbejdet med stoffet
• forskellige arbejdsrelationer mellem eleverne
• variation i metoder, således at elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses.

Problemorienteret og projektorganiseret undervisning på pgu

På Den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt fylder projektarbejde ca. 40%. Formålet med denne tilgang til stoffet er dels begrundet i afsnittet vedr. læringsbegrebet, dels begrundet i, at den arbejdsform, eleverne senere vil møde på arbejdspladsen, er gruppe• og teamorganiseret. Eleverne lærer aktivt at formulere problem og mål og over tid at forfølge målet. Endvidere understøttes udviklingen af sociale kvalifikationer, såsom evnen til at samarbejde, evt. også i konfliktsituationer. Endelig kan man sige, at den høje grad af selvstændighed, som denne type undervisning lægger op til, betyder, at eleverne får vide muligheder for at gøre erfaringer med ansvar for egen læring. Projektarbejdet giver desuden gode muligheder for, at eleven kan tage udgangspunkt i egne erfaringer. Eleven oplever derved, hvordan den teoretiske bearbejdning udvider, omdanner og eventuelt handleorienterer problemstillingen (se bilag 2: "Projektmappen").

Lærer/elev - forholdet

De ændrede kvalifikationskrav indebærer, at der må etableres velfungerende studiemiljøer med mulighed for at veksle

mellem teori og praksis. Dette stiller nye krav til lærerne og praktikstederne. Der skal inddrages praktiske elementer i den faglige undervisning og omvendt skal praktikundervisningen også anvende teori i de praktiske gøremål. Implementeringen af det nye læringsbegreb får således konsekvenser for hele strukturen.

I undervisningen handler det om at undlade at tage arbejdet og ansvaret fra eleverne. Den traditionelle klasseundervisning, hvor underviseren taler, og eleverne forholder sig passivt og lyttende er utilstrækkelig. Undervisningsformen og hele læringsmiljøet gør noget ved den enkelte elev. Vi lærer gennem den måde, undervisningen foregår på.

Det er nødvendigt at omdefinere lærerens og elevens roller. Læreren skal i højere grad være faglig vejleder, kritiker og proceskonsulent i bestræbelsen på at styrke elevernes læring.

Eleverne skal på den anden side selv i vidt omfang være hovedansvarlige for deres egen læring, dvs. selv kunne identificere og formulere problemstillinger, specificere mål, finde arbejdsmetoder og kilder til løsning af problemet, samt udføre arbejdet og evaluere dette.

Personlige kvalifikationer er dels en forudsætning for, dels en følge af læring. Undervisning kan kun udgøre en god ramme for læring. Dette giver læreren en ny rolle som den, der tilrettelægger, med det for øje at lette vejen for læring.

Læreren har den faglige merviden, men når elevernes selvstændighed, problemløsningsevne, ansvarlighed og samarbejdsevne skal styrkes, må følgende funktioner ved lærerrollen opprioteres:

• læreren skal i højere grad være faglig vejleder
• læreren skal være konstruktiv kritiker
• læreren skal i højere grad være proceskonsulent.

Samtidig ændrer dette elevrollen, da eleverne i videst mulig omfang bliver bærende parter i undervisningsaktiviteten.

Ideelt set skal eleverne:

• være deltagende i målsætningen for egen læring
• opdage og identificere problemstillinger
• formulere problemer
• finde metoder og kilder
• udføre arbejdet
• evaluere arbejdet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel