Forberedelse og gennemførelse af interview

Forud for gennemførelsen af interviewene, har vi nøje overvejet formålet med evalueringen. Interviewene er udarbejdet med udvalgte praktiksteder og elever med henblik på at få kendskab til problemfelter i samspillet mellem skole• og praktikundervisningen. Der har været fokuseret på nuværende forhold. Relationen mellem teori og praksis har så at sige været til "undersøgelse" med henblik på at skabe så gode læringsbetingelser som overhovedet muligt.

Man kan gøre brug af mange former for interview. I nogle situationer vil det være hensigtsmæssigt at anvende en meget åben form og kun stille meget åbne spørgsmål. I andre situationer er det en god idé at vælge en mere lukket form. Dette kan man eksempelvis gøre ved at stille en række faste spørgsmål. Sådanne interview kan minde om et "mundtligt spørgeskema."

Vi har udformet et spørgeskema (se bilag), så det består både af en værdisætnings- og en evalueringsdel. Dette var specielt nyttigt, når resultaterne skulle tolkes. Spørgeskemaerne har et fast indhold og minder om et mundtligt spørgeskema.Vi fandt det vigtigt, at alle fik de samme spørgsmål, sådan at resultaterne kunne kategoriseres og tolkes. Det, vi har lavet, er ikke én kvalitativ interviewundersøgelse i gængs videnskabelig forstand.

Et skema kan under ingen omstændigheder favne alle aspekter ved den pædagogiske praksis i forholdet mellem skole og praktiksteder. Men ved at skabe et rum for erfaringsudveksling, ved selve sprogliggørelsen med at fortælle andre om sine oplevelser og ved at svare på spørgsmål, bliver man klogere på egen praksis. Man får lejlighed til at overveje, hvorfor man har gjort, som man har gjort, og hvad der kunne gøres bedre næste gang. Et interview kan på den måde være katalysator for en konstruktiv refleksion. I interviewet bliver det ofte nemmere at blive opmærksom på, hvad der fungerer godt, og hvad der kunne blive bedre. Denne form for dialog er med til at sætte ord på de personlige erfaringer og dernæst formulere forslag til, hvordan praksis kan forbedres. Ved at anvende interviewformen er der mulighed for at opfange nuancer og detaljer, der senere kan uddybes.

Vi valgte at kombinere den lukkede og den åbne spørgeform, således at både intervieweren og den adspurgte fik lejlighed til at være styrende i processen og i fastlæggelsen af temaer.

Dette betød helt konkret:

- vi var styrende og spurgte ind til temaer, hvor vi anede potentielle problemer, samtidig med at vi gerne ville have evalueret de fra starten iværksatte initiativer. Formålet med denne del var at få et overblik over, hvordan tingene fungerer på nuværende tidspunkt, samt at få skitseret mulige ændringsforslag fra de enkelte aktører, hvis der var problemer.

- vi lod eleven/praktikstedet være styrende i forhold til at fastsætte de temaer, der skulle behandles og formulere mulige ændringer. Dette skete ud fra holdningen, at det er de direkte implicerede parter, der bedst ved, hvor skoen trykker.

Efterbehandling af interview

Det er nødvendigt med løbende evaluering, således at ordninger ikke kritikløst bliver til rutiner og traditioner. Forarbejdet og efterbehandlingen af interviewene kan på den måde være med til at give en bedre forståelse og et bredere grundlag for en stillingtagen til, hvorvidt der bør finde udvikling og ændringer sted vedrørende praktikordningen.

Ideelt set bør praksis og teori altså hænge nøje sammen, men i virkelighedens verden er det ofte ikke tilfældet. Formålet med dette udviklingsarbejde har derfor været at undersøge og belyse hvilke problemfelter, der ligger mellem praktikuddannelse og skoleuddannelse i Den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Samtidig har det også været en stor opgave at evaluere de initiativer, der er taget for at forebygge og undgå problemer i samspillet (se "Værktøj i samspillet mellem skole- og praktiksteder"). Evalueringen skulle også give mulighed for at udpege nye indsatsområder.

De initiativer, der fra starten har været tænkt ind i samspillet mellem skole og praktiksted, har nu været udsat for praksisafprøvning og været genstand for udvikling og forandring.

Udviklingsarbejdet har konkret beskæftiget sig med muligheden for at få teori og praksis til at spille bedst muligt sammen. ƒn af mulighederne er og har været at arbejde med teori, der har direkte relevans for de aktuelle praktiske problemer. Derfor er udviklingsarbejdet også en form for aktionsforskning. Udviklingen har været og skal udføres i samarbejde med brugergrupperne, hvor handlingerne/aktionerne indgår som en vigtig del af selve forskningen. Interviewene skal også ses i denne sammenhæng. I denne form for aktionsforskning kan teorien få betydning for praksis, ved at eventuelle krav om ændringer i uddannelsesordningerne kan komme fra alle aktører eller brugergrupper, - dvs. elever, praktiksteder, skole og kommuneansvarlige.

Alle aktører har på den måde ejerskab i forhold til processen.

Ved at systematisere iagttagelser og erfaringer, der er gjort, skulle det være muligt at forbedre og rette op på eventuelle mangler.

Vores måde at undersøge og evaluere på, bygger på en holdning om, at den pædagogiske kvalitet ikke bare defineres af ydre rammer, men i høj grad beror på konkrete og personlige vurderinger. Dialogen er derfor en meget væsentlig proces i denne metode. Det er i dialogen, parterne fastlægger kvalitetskriterierne.

Vore vigtigste overvejelser vedrørende efterbehandlingen af interviewene har været, hvordan vi konkret skulle bruge evalueringen til at tegne et billede af den aktuelle situation, og hvordan vi dernæst brugte dette billede til at komme videre i udviklingsprocessen.

Ud fra en tolkning af interviewundersøgelsen har vi dels valgt at finde frem til de temaer og problemer, der skal være fremtidige indsatsområder, dels har vi valgt at kommentere og sammenfatte, hvordan det går inden for hver af de øvrige adspurgte områder. For at kunne opstille en kort sammenfatning, der overordnet viser aktørernes syn på de forskellige spørgsmål/udsagn, har vi sørget for at samle op undervejs for ikke at miste nuancer og detaljer. Der har også været enkelte aspekter, som vi via processen er blevet opmærksom på er uhyre vigtige at bibeholde. Disse aspekter har vist sig at være meget væsentlige i samspillet mellem skole og praktiksteder. Derfor har de fået en uddybende kommentar med på vejen i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen har ud fra ovenstående fået følgende udseende:

Ved arbejdet med at sammenfatte interviewene erfarede vi hurtigt, at tolkning er uundgåeligt. Ved sammenstilling af flere udsagn, sker der uvilkårligt en tolkning af udsagnene.

Vi mener ikke, der er noget forkert i at tolke, hvis det sker på et kendt og realistisk grundlag. Opbygningen af spørgeskemaet, med en værdisætnings- og evalueringsdel, har her været til stor hjælp. Det har været nødvendigt at gennemarbejde det indsamlede materiale meget grundigt og systematisk for ikke at gøre processen for rodet.

Det er og har været vigtigt for os løbende at omsætte undersøgelsen til konkrete handlinger og sikre, at evalueringen munder ud i en videreudviklingsproces (se arbejdsmodellen).

Som afrunding er det vigtigt endnu en gang at slå fast, at der ikke er tale om et lineært forløb: værdisætning, evaluering og udvikling. Det handler snarere om en proces, der går i ring. Det er således hensigten, at de nye initiativer i praksis, ændringer og eksperimenter, meget gerne skulle evalueres undervejs. Herved sikres en fortsat udvikling.

Efter at interviewene er sammenfattet og diskuteret, er det primært skolens opgave og ansvar, i samarbejde med de øvrige aktører, at sætte gang i handlingsfasen. Det væsentlige er igen, at resultaterne fra interviewundersøgelsen og evalueringen bliver omsat i handling, som forbedrer elevernes mulighed for læring.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel