[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Resultatopgørelse og udpegning af nye indsatsområder på baggrund af interview

Pointering af de vigtigste aspekter i samspillet mellem skole og praktik Spørgsmål/udsagn Udpegning af nye indsatsområder

Aspekter, som vi er blevet opmærksomme på via processen.
<=

Tolkning og sammenfatning af hvert af de enkelte spørgsmål/udsagn. Udpegningen af indsatsområder på baggrund af tolkning
og sammenfatning.
=>

1) Fungerede informationsmødet forud for praktikken, således at praktikstedet var godt forberedt inden opstarten?

Alle aktører er enige om, at det er vigtigt med et informationsmøde. Indbydelser skal fremover udsendes i meget god tid, så det kan indgå i praktikstedernes interne planlægning. Derfor skal udpegningen af praktikstederne fra de kommuneansvarlige foregå tidligere. For elevens praktikforløb er det afgørende, at de enkelte praktiksteder er godt informeret.

2) Var vejlederen/praktikstedet godt orienteret om pgu'en, inden eleven startede i praktikken?

Langt de fleste praktiksteder gav udtryk for, at de følte sig godt informeret. Fra elevside blev det påpeget, at det er vigtigt, at vejlederen deltager i informationsmødet. Hvis det kun er lederen, der deltager i mødet, må det sikres, at informationen bringes videre til vejlederen.

3) Blev tvivlsspørgsmål i forhold til målene for praktikken drøftet på informationsmødet?

De praktiksteder, der havde spørgsmål og var til mødet, giver udtryk for stor tilfredshed. Andre praktiksteder har efterfølgende brugt praktikkoordinatoren til opklarende spørgsmål.

4) Er der behov for praktikvejlederkurser?

Flere praktiksteder bemærker, at man i starten var usikker på bedømmelsesgrundlaget vedr. praktikmålene. Da pgu'en er relativ ny, og man tidligere udelukkende har haft med pædagogstuderende at gøre, ja så ønsker mange praktikvejlederkurser. Problemet ligger ikke i mangel på kompetence, men udelukkende i, at man gerne vil være bedre forberedt til at modtage pgu-elever.

5) Har praktikvejlederen haft de nødvendige tidsmæssige ressourcer til vejledning under praktikken?

Både praktiksteder og elever giver udtryk for tilfredshed. De steder, hvor man har haft problemer, er dér, hvor man ikke i den almindelige arbejdstid har kunnet afsætte tid til vejledning. Dette hænger sammen med normeringsspørgsmål og praktikstedernes egenart. Selv om eleven i praktikken udgør en ekstra arbejdskraft, er det ikke sikkert, at man kan planlægge sig frem til, at en pædagog kan bruges til vejledning.

6) Var vejledningen planlagt for en længere periode ad gangen?

De fleste oplyser, at det er noget, man finder ud af på praktikstedet. Halvdelen af aktørerne finder spørgsmålet vigtigt, og den anden halvdel siger, det ikke betyder så meget.

7) Deltog eleven selv i arbejdet med at formulere problemstillinger til vejledningssamtalerne?

Alle aktørerne mener, at det er vigtigt, at eleven er aktivt deltagende i forhold til at sætte dagsordenen for samtalerne. Der udtrykkes stor tilfredshed med den måde, det er foregået på.

8) Blev der brugt god tid til vejledning?

Både elever og vejledere anser spørgsmålet for at være vigtigt. Det har fungeret rimeligt godt, dog er der arbejdspladser, der er mere presset end andre. På disse praktiksteder kan det være svært at finde rum og tid til samtale.

9) Fungerede vejledningen godt?

Ud over det i punkt 8 bemærkede problem, er alle enige om, at vejledningen fungerede godt.

10) Den udarbejdede praktikhåndbog (til brug for praktikstedet og elever i praktikuddannelsen) skulle fungere som opslagsbog, herunder gerne give inspiration til indholdet i praktikuddannelsen. Har den fungeret efter hensigten?

Alle er utroligt glade for praktikhåndbogen og siger, den har fungeret meget godt.

11) I hvor høj grad har praktikhåndbogen været brugt?

Det er lidt forskelligt, i hvor høj grad man har brugt praktikhåndbogen, men bare det, at man kan slå op i en håndbog, hvis der er tvivlsspørgsmål, giver tryghed.

12) Blev elevens arbejdsbog brugt som forberedelse til vejledningstimerne?

Ikke alle aktører finder det vigtigt, og det er meget forskelligt, hvordan arbejdsbogen har været brugt.

13) Havde praktikvejlederen lejlighed til at læse i arbejdsbogen før en vejledningstime?

Alle er enige om, at det er vigtigt i forhold til forberedelsen. Det har fungeret upåklageligt.

14) Har elevens arbejdsbog været brugt i forbindelse med vejledning?

Der er meget spredte meninger om, hvordan arbejdsbogen kan inddrages i vejledningen, og hvor vigtigt det er.

15) Har arbejdsbogen været til hjælp for elev og vejleder?

Den fungerer sådan set udmærket. De forskellige elever og praktiksteder har bare brugt den forskelligt.

16) Har de af skolen udarbejdede studieopgaver til brug for elever og praktiksteder under praktikuddannelsen, virket efter hensigten?

Alle er enige om, at opgaverne har været udmærkede.

17) Virkede studiedagene som et supplement til vejledningstimerne?

Fra alle aktørerne gives der udtryk for tilfredshed.

18) Fungerede studiedagene som bindeled mellem skole og praktiksted, teori og praksis?

Alle aktørerne siger, at studiedagene er vigtige, og at de har fungeret godt.

19) Virkede praktikbesøget til gavn for samarbejdet mellem skole og praktiksted?

Samtlige aktører, både elever og praktiksteder, siger, at det er vigtigt med et praktikbesøg. Under besøget er der lejlighed til en mere uformel samtale, hvor der kan udveksles synspunkter.

20) Fungerede praktikbesøget efter hensigten i forhold til at diskutere elevens arbejde med målene for praktikperioden?

Fra alle sider fremhæves stor tilfredshed.

21) Var eleven godt forberedt inden praktikken?

Alle aktørerne mener, at forberedelsen er vigtig, og fra praktikstedernes side er man godt tilfreds. Enkelte elever siger, at de følte sig lidt utrygge før den første praktikperiode.

22) Har der i praktikken været mulighed for at erhverve sig ny og aktuel viden?

Samtlige elever siger, at de har lært en masse nyt.

23) Har eleven haft mulighed for at arbejde med praktikvejleder og andre kompetente personer, således at instruktion, vejledning, refleksion og læring har kunnet tage udgangspunkt i aktuelle praksissituationer?

Alle anser det for værende vigtigt at kunne tage udgangspunkt i praksis, og samtidig siger aktørerne, at det har fungeret godt.

24) Opleves der sammenhæng mellem elevens praktiske handlinger og teoretiske grundlag?

Der udtrykkes stor tilfredshed fra praktikstedernes side, men det er selvfølgelig et område, der vil være personafhængigt.

25) Har eleven i praktikken haft mulighed for at afprøve viden fra teorien i praksis?

Alle elever giver udtryk for stor tilfredshed.

26) Blev der inden midtvejsevalueringen givet tilbagemelding på faglig og personlig udvikling i forhold til mål for praktikundervisningen?

Enkelte steder havde man overset midtvejsevalueringen, og andre steder var man blevet lidt presset af tiden, således at midtvejsevalueringen kom til at være for tæt på slutevalueringen. Alligevel er det dog lykkedes med en planlagt midtvejsevaluering langt de fleste steder.

27) Var bedømmelsesgrundlaget før standpunktsbedømmelsen tydeliggjort for eleven?

Alle aktørerne mener, at det er vigtigt at vide, på hvilket grundlag, man bliver bedømt. Langt de fleste udtrykker tilfredshed, men enkelte elever siger, at de manglede overblik i forhold til målene. Ind imellem kunne det være svært for de enkelte elever at forstå, hvad de enkelte mål dækkede over.

28) Efter udarbejdelsen af standpunktsbedømmelsen, var der da tid til diskussion og forklaring?

Samtlige praktiksteder har taget sig den tid, der skulle til, og alle elever udtrykker tilfredshed.

29) Har praktikstedet/eleven haft gavn af praktikkoordinatoren på skolen?

Langt de fleste har kunnet udnytte praktikhåndbogen, hvis der var tvivlsspørgsmål. Enkelte har ringet til praktikkoordinatoren, og fra alle sider udtrykkes der tilfredshed med, at der er en koordinater, der kan ringes til, når det er nødvendigt.

30) Har elev/praktiksted oplevet det som en god og lærerig praktikperiode?

Både praktiksteder og elever giver udtryk for tilfredshed.

31) Oplever eleven/praktikstedet, at der er sket en faglig udvikling under praktikken?

Eleverne udtaler entydigt, at de har lært meget, men de har svært ved at vurdere, om det er personlig udvikling eller faglig læring. Fra praktikstedernes side er man godt tilfreds.

32) Oplever eleven/praktikstedet, at der er sket en personlig udvikling under praktikken?

Fra praktikstedernes side gives udtryk for, at eleverne generelt er "modnet" gennem praktikken. Eleverne selv siger, at de har lært meget og er klar til nye udfordringer.

Pointering af de vigtigste aspekter i samspillet mellem skole og praktik Spørgsmål/udsagn Udpegning af nye indsatsområder
Aspekter, som vi er blevet opmærksomme på via processen <= Tolkning og sammenfatning af hvert af de enkelte spørgsmål/udsagn Udpegningen af indsatsområder på baggrund af tolkning
=>og sammenfatning

ad. 1) Vedr. informationsmødet:

Det er meget vigtigt med et informationsmøde, hvor praktikvejleder og leder deltager. Informationsmødets funktion er dels en gennemgang af praktikhåndbogen, således at praktikstederne er godt rustede til at modtage eleverne, dels er det en mulighed for, at skolen kan få feed back fra praktikstederne. Bare det at mødes, få misforståelser ryddet af vejen og opnå konsensus i forhold til praktikmålene, er altafgørende. For at skolen i god tid kan udsende indbydelser til praktikstederne, skal disse være udpeget tidligere.

ad. 6 og 8) Vedr. praktikvejledning:

Det er afgørende for praktikvejledningens kvalitet i forhold til elevens læring, at vejledning ikke udelukkende foregår ad hoc. Det er nødvendigt med planlagt vejledning, således at både vejleder og elev kan møde forberedte. I praktikhåndbogen anbefales én time om ugen, og de første erfaringer viser, at det dækker rimeligt.

ad. 10) Vedr. praktikhåndbogen:

Praktikhåndbogen har vist sig at være et utroligt godt redskab, men det har også vist sig, at den ikke kan stå alene. Brugen af praktikhåndbogen skal ses i sammenhæng med informationsmøde og praktikbesøg. Det et ligeledes afgørende, at praktikhåndbogen løbende revideres, således at den hele tiden lever op til kravene.

ad. 16) Vedr. studieopgaver:

Studieopgaverne giver eleverne en mulighed for at tænke praktik og teori i sammenhæng. Samtidig er studieopgaverne med til at bringe praksisovervejelser ind i den senere efterbehandling af praktikken.

ad. 19) Vedr. praktikbesøget:

Både elever, praktiksteder og skole har utrolig meget ud af praktikbesøget. Skal der i skoleperioderne kunne inddrages flere praksisforhold, er det afgørende, at man som underviser jævnligt kommer ud og får en stor berøringsflade. Samtidig giver besøget mulighed for at skabe en rød tråd mellem praktikkens og skolens indhold i forhold til elevernes læring.

Pointering af de vigtigste aspekter i samspillet mellem skole og praktik Spørgsmål/udsagn Udpegning af nye indsatsområder
Aspekter, som vi er blevet opmærksomme på via processen <= Tolkning og sammenfatning af hvert af de enkelte spørgsmål/udsagn Udpegningen af indsatsområder på baggrund af tolkning
=>og sammenfatning

ad. 1 og 2) Vedr. informationsmøder:

I fremtiden skal både leder og praktikvejleder indbydes til informationsmøde. Det må sikres, at vejlederen modtager den kommunikation, der gives på informationsmødet. Udpegning af praktikstederne fra de kommuneansvarlige skal fremover ske i god tid.

ad. 4) Vedr. vejlederkurser:

Mange har givet udtryk for ønske om vejlederkurser. Det har dog vist sig, at hen ad vejen var problemerne ikke så store. Det ville dog være ønskeligt, hvis der kunne tilbydes vejlederkurser til personale, der ikke tidligere har været vejleder.

ad. 8) Vedr. vejledning:

Der må arbejdes på, at alle elever får planlagt vejledningstid i praktikperioderne min. Žn time om ugen.

ad. 12) Vedr. arbejdsbogen:

Arbejdsbogens funktion skal præciseres, således at elever, skole og praktiksteder har den samme opfattelse af, hvordan den skal bruges.

ad. 26) Vedr. midtvejsevaluering:

Midtvejsevalueringen i praktikken skal fremover være midt i forløbet, således at eleven løbende er gjort klar over, hvordan tingene går. Det er ikke hensigtsmæssigt, at midtvejsevaluering og slutevaluering falder på samme tid, så eleven ikke har mulighed for at arbejde med tingene.

ad. 27) Vedr. bedømmelsesgrundlag:

Det blev under informationsmøderne klart, at praktikstederne gerne ville drøfte praktikmålene. Der er derfor i praktikhåndbogen blevet udarbejdet nogle bud på, hvordan man kan omsætte målene for praktikperioderne i praksis. Viser det sig ikke at være tilstrækkeligt, må praktikvejlederkurser endnu engang overvejes.

[Billede: Børnetegning af et hus]


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel