Bilag

Bilag 1: Interviewskema

Bilag 2: Projektmappen

Bilag 1: Interviewskema

Projektarbejde på pgu

Bilag 2: Projektmappen

Projekter på pgu
Projekt: Børneliv
Projekt: Dagtilbudets pædagogiske muligheder og udfordringer
Projekt: De særlige og det anderledes
Projekt: Pgu'eren som social- og kulturarbejder

Indhold af projekterne:
Projekt Børneliv
Begrundelse for emnevalg, problemformulering, konklusion, litteraturliste samt disposition for fremlæggelsen
Et kreativt produkt
Fremlæggelsen en halv time

Projekt Dagtilbudets muligheder
Begrundelse for emnevalg, problemformulering, konklusion, litteraturliste samt disposition for fremlæggelsen
Et kreativt produkt
Fremlæggelse en halv time
Opponentgrupper

Projekt De særlige og det anderledes.
Begrundelse for emnevalg, problemformulering, konklusion, litteraturliste samt disposition for fremlæggelsen
Et kreativt produkt
45 min. fælles fremlæggelse. Derefter har hvert af gruppens medlemmer 15 min. individuel fremlæggelse, hvor de vælger et relevant emne ud fra projektet og belyser dette
Opponentgrupper

Projekt Pgu'eren som social- og kulturarbejder
Afsluttende temaprojekt

Mens I arbejder med projektet
En meget stor del af projektarbejdet består i at skrive, fremlægge, diskutere og revidere skrevne oplæg.

Projektarbejdet kan ofte opleves som:

• Rodet

Man læser og nedskriver referater, noter og ideer, der hober sig op i en uoverskuelig bunke.

• Uoverskueligt

Og til tider meget tåget. Hvad er det, man er i gang med? Hvad var det egentlig, man ville?

• En tilstand, hvor humøret er vekslende mellem håbløshed

("bøgerne er så kloge, jeg er så dum") og almagt ("den lyse idé, jeg alene vide, hvorfor er der dog ingen, der har fundet ud af det før?")

Arbejdet kan lettes, hvis I opstiller en arbejdsplan og deler den op i delmål. I kan så aftale, at målene skal være opfyldt på nogle bestemte tidspunkter.

Projektarbejde på pgu
Denne vejledning er en hjælp, et arbejdsredskab i den undervisningsform, der kaldes projektarbejde.

Hvad er projektarbejde?
Projektarbejde er en arbejdsform, der giver jer mulighed for at bearbejde et emne i dybden. Når I arbejder jer igennem projektets trin, opnår I en nuanceret viden inden for et begrænset problemfelt. (Se tegningen på næste side).

Projektarbejdet omfatter både processen under projektarbejdet og et produkt, samt fremlæggelse•formidling•evaluering. Inspiration og krav til disse kan du læse om i dette materiale.

Formålet med projektarbejdet er, at:

• I får en rutine i at "angribe" et emne eller en problemstilling og dernæst formidle jeres viden til andre.
• At I får mulighed for at trænge dybere ind i et emne eller en problemstilling.

Projektoverskrift

• At I får mulighed for at benytte jeres viden fra de forskellige fag til at belyse jeres emne/ problemfelt.
• At I får mulighed for at opsøge ny viden.
• At I får mulighed for personligt at tage stilling til emnet/problemstillingen og argumentere for denne holdning.

Kriterier for emnevalg

Emnet skal vælges inden for de gennemgåede områder.

Gennem valg af emne viser I, at I er i stand til at afgrænse det faglige indhold i uddannelsens tema.

Emnet skal være så bredt, at det kan "bære" et projekt i den planlagte projekttid.

Emnet skal være af en sådan art, at det er muligt at afdække emnet i den planlagte projekttid.

Emnet skal godkendes af projektvejlederen. Dette skal ske på projektets første dag.

Kriterier for dannelse af projektgrupper

I skal danne grupper ud fra interesse for emnet.

En god gruppestørrelse er på 4-6 personer.

Gruppedannelsen er først afsluttet, når alle befinder sig i en gruppe om et emne, som de finder interessant.

Gruppekontrakt

Gruppekontrakten er gruppens samarbejdsaftale.
Vær konkrete, når I skriver jeres gruppekontrakt.

Stikord til gruppekontrakten:

1. Gruppens aftaler om "god tone".
2. Aftaler vedr. aflysning/afbud/ændringer.
3. Aftaler om pauser.
4. Hvert enkelt gruppemedlem er forpligtet til at orientere sig i gruppedagbogen dagligt.

Gruppedagbog

Gruppedagbogen er et praktisk arbejdsredskab i det daglige arbejde.

Dagbogen skal indeholde følgende:

• Gruppens ideer og beslutninger.
• Referat af møder.
• Aftaler om mødetider, vejledningsaftaler mv.
• Gruppekontrakten - aftaler om daglig arbejdstid.

Der er til gruppedagbogen udarbejdet "dagbogsark", som skal føres hver dag.

Dagbogsarkene indeholder:

• Dato og daglig gruppeansvarlig. (Den gruppeansvarlige fører dagbog, er ordstyrer mv.)
• Gruppens aftaler.
• Faglige mål for dagen. (eks. læse litteratur om børns leg, eller observere børns leg i en børnehave osv.)
• Evaluering - hvordan har gruppen fungeret?
• Hvordan har vi nået de faglige mål for dagen?
• Protokol. Protokollen skal føres hver dag og afleveres dagligt i vejlederens dueslag.

Problemformulering
Grundlaget for et projekt er en undren!

Er der ikke noget, I undrer jer over eller stiller spørgsmålstegn ved, har I ikke noget projekt!

Problemformuleringen afleveres og godkendes af vejlederne senest 4. projektdag.

Motivation for projektet
Hvorfor vil netop du arbejde med dette emne?

Fordi du synes, det er svært?
Fordi du har mødt "emnet" i din hverdag og undret dig over, hvorfor det er sådan?
Fordi du synes, det ser ud til, at der er en god gruppe omkring emnet?
Fordi du har læst eller hørt om emnet før?
Eller er det fordi....................................?

F.eks: Motivationen for emnet drenge/pige roller:

Da jeg var i observationspraktik, observerede jeg, at der var forskel på den måde, drengene legede, og den måde pigerne legede. Jeg synes, det kunne være spændende at undersøge det fordi................................

Metode 1

Punkt 1

En god problemformulering kan opstå ved, at I hver i jeres gruppe begynder at undre jer ud fra emnet på jeres projekt.

I undrer jer ved at stille hv..... spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller nej!

F.eks. Emnet drenge/pige roller.

• Hvorfor leger drenge mere vildt end piger?
• Hvorfor virker mange piger mere forsigtige end drengene?
• Hvorfor er det ofte drengene, der får skæld ud i institutionerne?
• Hvordan er samfundets holdning til drenge• og pigeroller?
• Hvordan kan vi ændre ved disse roller?
• Hvad betyder forældrenes opdragelse for disse roller?
• Hvorfor er der forskel på drenge og pigers leg?

Punkt 2

Vælg blandt jeres hv... spørgsmål og få lavet en sammenhæng mellem:

Interesse-omfang-tid.

F.eks. kunne emnet indskrænkes til:

• Hvorfor er der forskel på drenges og pigers leg?
• Hvad gør man i institutionerne ved denne forskel?
• Hvordan kan vi ændre ved disse roller?

Punkt 3

Under hver af disse hv...... spørgsmål gemmer der sig mange flere hv..... spørgsmål. I skal nu finde frem til disse spørgsmål og udvælge de relevante.

F.eks. Hvorfor er der forskel på drenges og pigers leg?

• Hvorfor leger drenge mange krigslege?
• Hvorfor leger piger mange rollelege om far-mor-børn?

Jeres endelige problemformulering er en "varedeklaration", der kort og præcist fortæller læseren hvilke spørgsmål, der vil blive besvaret i projektet.

Metode 2
I gruppen fremsætter I en hypotese.

En hypotese er en antagelse af, hvordan tingene hænger sammen. Antagelsen bygger på jeres opfattelse og holdning til tingene.

En hypotese kan bekræftes eller afkræftes ved undersøgelse. Arbejdet med hypoteser kræver stor åbenhed over for at undersøge, hvordan virkeligheden ser ud.

F.eks. Hypotese:
Drenge og piger leger forskelligt, fordi vi voksne behandler dem forskelligt.

Når man fremsætter en hypotese, skal man være åben overfor, at det kan være, at den er forkert, ligesom en hypotese også rejser mange spørgsmål.

Hvorfor behandler vi vore børn forskelligt?
Hvis vi behandler dem ens, vil der så ikke være forskel på drenge- og pigeroller?

Hypotesearbejdet kræver, at man er villig til at ændre sine holdninger.

Der kan sagtens være forskellige antagelser i en gruppe, så er det vigtigt at skrive de forskellige antagelser op.

Det handler ikke om at overbevise, men om at undersøge.

Undersøgelsesmetoder

I forhold til hvert problemområde skal gruppen vælge og begrunde valget af relevante metoder.

Det er vigtigt at vide, hvordan I vil behandle de indkomne data. Er det data, der kan stilles op i tabeller og grafer? Eller er det udskrift af kvalitative interview, der kræver tekstanalyse?

Måden I indsamler viden på afhænger af, hvordan I vil bearbejde den indsamlede viden.

Metoderne kan være:

• Inddragelse af referater fra undervisningen.
• Læse og vurdere litteratur.
• Inddragelse af video og film.
• Gennemføre interview med eksperter, brugere eller.......
• Egne iagttagelser.
• Observationer.
• Spørgeskemaer.
• Institutionsbesøg.
• Andre ekskursioner.

Analyse og tolkning

Analyse betyder:

1. Adskille en helhed i enkeltdele.
2. Belyse enkeltdelene.
3. Undersøge og vurdere enkeltdelenes forhold til hinanden og forhold til helheden.

Al analyse er en forenkling.
Forenklingen er med til at skabe overskuelighed. For at skabe overskuelighed deles helheden op i mindre dele og belyses med forskellige synsvinkler. Til slut samles overvejelserne i en samlet tolkning. (Se tegning næste side)

Tolkning er din udlægning af analyserne. Vi tolker alle hele tiden den hverdag, der omgiver os. Vi forsøger at finde mening og sammenhæng i det, vi ser og oplever.

En tolkning i uddannelsesmæssige sammenhænge adskiller sig ved at være underbygget og begrundet af analyser.

Kildekritik

Forhold jer kritisk til jeres kilder. Det er væsentligt hver gang, en bog er læst, en film set eller en person interviewet at spørge sig selv: "Hvem repræsenterer forfatteren, produceren eller interviewpersonen, hvilke interesser vil vedkommende fremme, og hvilket menneske/samfundssyn eller retning repræsenterer vedkommende?"

Kildehenvisninger

I temaprojektet er det væsentligt at skelne mellem eget arbejde og andres arbejde. Ved at give præcise kildehenvisninger viser I hvilke konklusioner, I bygger på andres undersøgelse, og hvilke der er jeres egne.

Kildehenvisninger skal være ensartede, og følgende regler er de mest anvendte:

Bøger:
Forfatterens navn, bogens titel, forlag, udgivelsessted og årstal.

Tidsskrifter:
Forfatterens navn, artiklens titel, tidsskriftets titel, tidsskriftets nr., dato og årstal, samt evt. sidetal for artiklen.

Pjecer:
Titel, udgivelsesår, samt navn og adresse på organisationen bag pjecen.

Personer:
Navn evt. titel, institution eller organisation, institutionens eller organisationens adresse og telefonnummer.

Konklusioner
Når problemet er grundigt behandlet, fremkommer gruppen med sine konklusioner.

Konklusionerne bygger på gruppens arbejde, og i konklusionerne må der ikke fremkomme nye oplysninger, men kun opsummeringer.

Konklusionerne skal indeholde:

• Beskrivelse af problemets årsag.
• Evaluering af gruppens arbejde. Er problemet gennem gruppens arbejde blevet tilstrækkeligt belyst, eller hvad kræves der i øvrigt, for at emnet kan siges at være tilstrækkeligt grundigt belyst?
• Hvilke handlinger, mener gruppen, kan løse problemet?

Vejledning

Projektperioderne udgør en stor del af jeres undervisnings• og læringstid under uddannelsen. I skal derfor betragte og benytte jeres vejleder som underviser også i projektperioderne.

Brug jeres vejleder i forbindelse med følgende:

• Konkret vejledning i brug af gruppedagbogen.
• Udveksling af ideer og tanker i relation til gruppens emne.
• Udformning og godkendelse af problemformuleringen. (undtagen afsluttende temaprojekt, hvor problemformuleringen ikke skal godkendes).
• Udvælgelse og vurdering af kildemateriale.
• Strukturering af gruppens skriftlige materiale. Eks:
  Er der sammenhæng i det, I skriver?
  Fremtræder jeres budskab klart?
  "Gør I det, I siger, I vil"?

Benyt også muligheden for undervisning og vejledning fra faglærerne. Kontakt pågældende underviser for nærmere aftale.

Opponentgrupper

I forbindelse med fremlæggelserne oprettes opponentgrupper.

Opponentgruppen har ansvaret for, at projektgruppen får mulighed for at uddybe og underbygge.

Opponentgruppen har ansvaret for en positiv (hvad er lykkedes) og konstruktiv kritik. (Hvad kan der gøres bedre og måske hvordan).

Opponentgruppen skal være åben og undrende mere end kritisk og vurderende.

Opponentgruppen skal have udleveret alt relevant materiale vedrørende fremlæggelsen og skal forholde sig til produktet og problemløsningen ud fra:

• Problemets faglige relevans.
• Hvor grundigt konklusionerne er underbygget med teori og undersøgelser.
• Hvordan kriterierne for produkt og fremlæggelse er opfyldt.

Opponentgruppen har 15 min. efter fremlæggelsen til at få uddybet og diskuteret produktet.

Vurdering af temaprojekterne

1. Beskrivelse af projektet og dets indhold og omfang:

Problemformulering:

• Er det klart og tydeligt, hvad I undersøger?
• Går problemformuleringen som en rød tråd gennem hele projektet?

Faglige indgangsvinkler:

• Hvordan og hvorfor har I valgt disse vinkler?
• Hvilken konkret faglig viden anvender I? (eks. Socialiseringssommerfuglen).

Konklusion og tokning:

• Hvordan konkluderer og tolker I ud fra jeres analyse, og hvordan anvender I jeres indsamlede viden?

Udtryksform:

• Hvilken udtryksform har I valgt i projektet?
• Hvorfor og hvordan hænger det sammen med emnet?

Selvvurdering:

• Hvordan vurderer I jeres egen præstation.

2. Beskrivelse og vurdering af arbejdsprocessen. (ikke ved afsluttende temaprojekt).

• Planlægning.
• Initiativ.
• Samarbejdsevne.
• Selvstændighed.
• Koncentration og fordybelse.
• Interesse.

3.Vurdering af formidlingen af projekt.

• Valg af formidlingsform.
• Overblik.
• Virkemidler.
• Disponering af tiden.

4. Vurdering af kvaliteten af produktet.

• Kreativitet.
• Virkemidler.
• Materialekendskab.
• Lay-out, finish.

Afsluttende temaprojekt

I "Uddannelsesordningen for den grundlæggende pædagogiske uddannelse" står der om prøven i afsluttende temaprojekt:

"Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre i Skoleperiode 3 et afsluttende temaprojekt, der danner grundlag for den afsluttende mundtlige prøve. I projektet skal indgå et kreativt produkt, som skal indgå i eksaminationen.

Temaprojektet vælges inden for temaet "Pgu'erens arbejdsområde" og godkendes af eksaminator/klasselærer. Eleven har 20 skemadage til udarbejdelse af temaprojektet.

Første del af prøven består af gruppens eller den enkeltes fremlæggelse af det udarbejdede produkt og varer 45 minutter.

Anden del af prøven er individuel.

Prøven omfatter elevens eget oplæg og efterfølges af en eksamination med udgangspunkt i temaprojektet og varer 30 min. inkl. votering.

Karakteren fastsættes efter 13-skalaen på baggrund af en helhedsvurdering af elevens/ gruppens produktfremlæggelse og den individuelle mundtlige præstation.

Når I skal igang med afsluttende temaprojekt, får I et oplæg og vejledning fra de lærere, der skal være vejledere på projektet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel