7. Hvad kan en kulturundersøgelse bruges til?

Resultaterne fra en kulturundersøgelse, hvor der alene er anvendt et spørgeskema, vil ikke kunne give et fuldkomment billede af en skoles kultur. Der kan højest blive tale om at beskrive nogle sider ved skolens kultur, som skolen kan bruge som et spejl i den fortsatte udviklingsproces. Det er kun et øjebliksbillede, idet f.eks. "udefra kommende konsulenter" ikke har været på skolen som observatører over længere tid og overværet undervisningen eller møderne. Det billede, der tegnes, er derfor alene anvendeligt til internt brug.

Mange af de problemstillinger, vanskeligheder og pædagogiske dilemmaer, som lærerne har peget på i de kulturundersøgelser, der er blevet gennemført i forbindelse med dette projekt, kendes i andre udformninger fra de fleste erhvervsskoler. De er lokale udtryk for problemer, der er grundlæggende i de danske erhvervsuddannelser: Problemet med at få lærersamarbejdet til at fungere. Hvilke barrierer forhindrer, at skolen kan udvikle og fremme ansvarliggørende pædagogik?

Resultaterne kan medvirke til, at der kan stilles nogle kvalificerede spørgsmål til kulturen på skolen, således at lærerne og skolen får et bedre grundlag for at arbejde med udvikling af skolen: Hvad er det for en skole, vi mener, vi har? Hvor vil vi gerne bevæge os hen? Hvad er de stærke og svage sider ved kulturen på skolen?

Endvidere:

• En kulturundersøgelse kan blive afsættet til igangsættelse af egentlige team på en skole. Det kunne jo være, at man måtte gå forskelligt til værks på skolens forskellige afdelinger, eller at der må gøres en særlig indsats for at udvikle kulturen på hele skolen (omgangsform, værdier, holdninger, kommunikation). F.eks. vil en kulturundersøgelse kunne afdække lærernes erfaringer med og kompetencer i at samarbejde og evt. arbejde i team. Hvilke områder samarbejder lærerne på, og hvilke måder samarbejder lærerne på? En kulturundersøgelse kan også afdække, om der er behov for og interesse i at arbejde i permanente team.
• En kulturundersøgelse kan også blive et afsæt til igangsættelse af en mere omfattende skoleudvikling på skolen. (Strategiplan, visionsprogram, værdigrundlag for undervisningen og udviklingsplaner).
• Resultaterne af en undersøgelse kan være oplæg til en diskussion af, hvad det er for en skole/afdeling, vi mener, vi har, og hvor vi gerne bevæger os hen.
• Der kan rejses spørgsmål ud fra undersøgelsen af hvilke værdier, holdninger og rutiner, der fungerer på skolen, og hvilke man ønsker i en fremtidig udvikling. Resultaterne kan blive holdepunkter (noget eksakt) i en diskussion og udvikling af skolen/afdelingen.

I det følgende fremlægges nogle resultater fra enkelte gennemførte kulturundersøgelser. Grovtolkningerne er foretaget af to udefra kommende konsulenter. Tolkningen bygger alene på de tal, konsulenterne har haft til rådighed. Tolkningen er blevet forelagt for skolernes styregruppe. Styregruppen har herefter medtolket og drøftet resultatet.

Besvarelserne og tolkningerne er dernæst blevet diskuteret på pædagogiske dage i de forskellige afdelinger på skolerne og i ledelsesgruppen. Sigtet med disse diskussioner og drøftelser var:

• at give lærerne muligheder for at tilkendegive, om de kunne genkende tolkningen, og om den var rigtig: Er I enige i konsulenternes og styregruppens tolkninger? Det er en nødvendig afklarende drøftelse, som bør føre frem til en fælles forståelse af de forskellige udviklingsområder, der peges på i kulturundersøgelsen, og
• at drøfte, hvilke skridt der evt. kan tages på den enkelte afdeling/skole, for at dreje udviklingen i den ønskede retning.

I de følgende kapitler fremlægges eksempler på sådanne skriftlige besvarelser og tolkninger, som har været forelagt for lærere på forskellige skoler. Tolkningerne og besvarelserne bør altid anvendes til intern brug. Derfor navngives de forskellige skoler, som har medvirket i kulturundersøgelserne, ikke i de følgende kapitler. Navnet "Højby Håndværkerskole" er opdigtet.

Det kan være en god id‚ at gennemføre en elevkulturundersøgelse som opfølgning på lærerkulturundersøgelsen, for at se om lærerne er enige med eleverne og for at se, om lærere og elever har samme syn på f.eks. opsplitningen i afdelinger, evalueringen mv. I de tilfælde, hvor der er markante modsigelser, modsatte ønsker og interessante sammenligninger inddrages resultater fra de gennemførte elevkulturundersøgelser i det følgende under deloverskriften "hvad mener eleverne?".

Undersøgelserne har alene været gennemført på tekniske skoler. Hvert af disse kapitler afsluttes med en "vurdering" foretaget af en udefra kommende DEL-konsulent.

I de følgende kapitler er der reference til spørgeskemaet i det supplerende værktøjshæfte. De refererede spørgsmål er illustreret i billeder.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel