6. Hvordan kan lærere og ledere samarbejde om at undersøge kulturen?

At undersøge en skoles kultur handler om at blive klog på sig selv: Hvem er vi? Hvordan arbejder vi sammen i dagligdagen? Hvad styrer os i de handlinger, vi foretager? En kulturundersøgelse kan bruges til at kaste lys over en del af skolens liv fra vinkler, som vi ellers forsømmer. Den kan derfor blive et vigtigt redskab i arbejdet med en samlet skoleudvikling.

Forudsætningerne for at gennemføre en undersøgelse og en efterfølgende udvikling af skolen vil være meget forskellige fra skole til skole. Eksempelvis kan de fysiske og materielle forhold spille en stor rolle. Er der f.eks. indrettet lærerrum til lærernes forberedelse? Er der lærerudviklingsfaciliteter? Hvordan er skolen organisatorisk opdelt i afdelinger, og hvilken form for samarbejde er der imellem disse afdelinger? Ledelsesstilen på skolen kan spille en stor rolle for effekten af en kulturundersøgelse. Er ledelsen autoritær vil mange lærere være utrygge ved at udtale sig og diskutere tingene, og lærerne overtager ikke ejerskabet til projektet. Der kan være gamle uløste konflikter i lærergrupperne på skolen og imellem ledelse og medarbejdere.

En kulturundersøgelse kan derfor ikke gøres til et spørgsmål om en bestemt metode eller teknik. Det forslag til en kulturundersøgelse, som anvendes i dette projekt, er tænkt som enten et første skridt til igangsættelse af et egentligt skoleudviklingsprojekt på skolen/afdelingen eller til iværksættelse af udvikling inden for nogle af de områder, som undersøgelsen peger på, at skolen med fordel kan tage fat på at ændre. En kulturundersøgelse må derfor tilrettelægges på en sådan måde, at skolens lærere, ledere og elever selv er aktive og føler ejerskab til projektet under hele processen i undersøgelsen og har indflydelse på forandringen af kulturen.

Medejerskab og sammenhæng

En overordnet id‚ i en kulturundersøgelse er, at lærerne og ledelsen samarbejder om at undersøge kulturen på deres arbejdsplads. Erfaringerne fra projektet peger derfor på, at det er uhyre vigtigt, at især lærerne - "gulvet" - føler ejerskab til projektet, og at lærerne derfor får en fremtrædende plads i hele planlægningen, styringen, ledelsen og resultatopsamlingen.

Det er vigtigt, at lærerne har en fremtrædende plads i den styregruppe og de udviklingsgrupper, der nedsættes. Det er desuden vigtigt, at lærerne inddrages i udarbejdelsen af spørgsmål, som skal undersøges, i tolkningen af resultaterne og i videreformidlingen af resultaterne til det øvrige lærerkollegium. Hvis ikke lærerne bliver medejere af projektet fra starten af, peger erfaringerne på, at anstrengelserne ved at undersøge kulturen på en skole ikke står mål med de resultater, der kommer ud af det. Der sker alt for lidt udvikling, og processen bliver ofte problemfyldt. Såvel lærere som ledere skal være ejere af ideen fra starten af! En god start er altafgørende for, om kulturundersøgelsen - og et skoleudviklingsprojekt - bliver en succes. (In.: "Kommunal Skoleudvikling i Danmark" af Johnny Thomassen og Leif Moos. Danmarks Lærerhøjskole, 1999).

Et andet overordnet forhold, der er vigtigt, er at sætte kulturundersøgelsen ind i en sammenhæng: Vi vil geare skolen til år 2010! Vi vil skabe en skole, som kan forandre og udvikle sig i forhold til omgivelsernes krav! Vi vil være en lærende skole? Vi vil samarbejde! Vi vil sætte elevens læring i centrum! Men det kunne også være en historisk sammenhæng.

Desuden er det vigtigt at indtænke skolens fremtidige udvikling set i forhold til krav, der stilles fra politikere, erhvervsliv og samfundet. F.eks. udvikling af såvel faglige som personlige kvalifikationer, omstilling og fornyelse af den offentlige sektor, modernisering, kvalitetsprojektet osv.

Det bør naturligvis tages for givet, at skolens udvikling sættes ind i en sammenhæng med uddannelsernes formål og mening.

Det er uhyre vigtigt, at især lærerne - 'gulvet' føler ejerskab til projektet, og at lærerne derfor får en fremtrædende plads i hele planlægningen.

Styregruppe og udviklingsgrupper

Det har vist sig at være en god id‚ at nedsætte en planlægnings- eller arbejdsgruppe, som samlet koordinerer en undersøgelse af kulturen på skolen/afdelingen. Erfaringerne peger på, at det som oftest er nødvendigt med en sådan gruppe, hvis initiativer skal følges op, hvis erfaringer skal spredes på skolen, og koordination og kontinuitet skal fastholdes igennem hele processen. (Se nærmere herom i: "Planlægning af skoleudvikling" af Mads Hermansen og Chresten Kruchow. Skolen i udvikling. Danmarks Lærerhøjskole. 1994).

Erfaringerne peger desuden på, at det er uhyre vigtigt at gøre sig umage med sammensætningen af styregruppen og udviklingsgruppen. Den må godt være stor (otte til ti personer), og det er vigtigt, at der deltager repræsentanter fra alle skolens afdelinger. Der skal være en overvægt af lærere og af lærere med forskellige holdninger - altså ikke kun ildsjælene. Også de skeptiske skal repræsenteres i styregruppen, men de skal selvfølgelig ikke være i overvægt.

Alle erfaringer peger desuden på, at der ikke må sjuskes med forberedelsen af projektet. Det er vigtigt at give sig tid til nødvendige diskussioner og afklaringer mv. Diskussioner som evt. bringes ud på lærerværelserne, inden undersøgelsen sættes i gang. Det er desuden vigtigt at give sig tid i tolkningsfasen, inden resultaterne forelægges for skolens øvrige medarbejdere.

Udviklingsplan

Erfaringerne fra andre skoleudviklingsprojekter, og dette projekt, peger på, at en nedskrevet udviklingsplan, som rækker nogle år frem i tiden, er et godt og nødvendigt værktøj. Det er "godt givet ud" at bruge tid på at udarbejde en sådan plan.

En udviklingsmedarbejder siger om erfaringerne med at anvende udviklingsplanen som et styringsredskab: "Det nye er, at vi sætter det hele i sammenhæng. Vi har tidligere oplevet projekter, der popper op hist og her. Men når de er slut, så er de slut. Udviklingsplanen sikrer en helhed og medvirker til, at projekterne sætter sig mere synlige spor i længere tid..." (dtl-Nyt 7-8, 1998.)

Udviklingsplanen er en strategiplan, som giver svar på: Hvordan skal man gå til værks? Hvem skal gøre hvad, hvordan og hvornår? Hvordan skal det hele koordineres? Udviklingsplanen indeholder altså: En rækkefølge, en tidsplan og en organisationsplan. (Se nærmere herom i Mads Hermansen m.fl. i "Planlægning af skoleudvikling". Danmarks Lærerhøjskole).

Redskaber og fremgangsmåder

En undersøgelse eller analyse af kulturen på egen skole kan gribes an på mange forskellige måder. Ideelt set ville en dybtgående kulturundersøgelse forudsætte eksterne konsulenter og observatører, der kan være på skolen i lang tid, og som har ressourcer til at kunne foretage omfattende og dybtgående interview af de forskellige medarbejdergrupper på skolen. Det vil imidlertid blive en bekostelig affære. I dette projekt har der ikke været sådanne ressourcer til rådighed. Den kulturundersøgelse, som præsenteres her, er derfor begrænset til, hvad der er realistisk for en skole at klare selv, evt. med en mindre indsats fra en ekstern konsulent.

Et redskab, som er overkommeligt at udarbejde på den enkelte skole, er et spørgeskema. Et spørgeskema har naturligvis sine begrænsninger, og det kan især være svært at tolke besvarelserne. Det spørgeskema, der anbefales anvendt i denne sammenhæng, bør derfor kun bruges som afsæt til diskussioner på skolen. Det er et spørgeskema til gengæld særdeles velegnet til.

Spørgeskemaet kan opdeles i en række temaer. Eksempelvis:

Læring: Medbestemmelse, udfordringer, planlægning, evaluering, elevansvarlighed, samtaler, individualisering.

Undervisning: Arbejdsformer (gruppe-/klasseundervisning), projektarbejde, miljøet i klassen, feedback på præstationer, teori og praktik, indholdet i undervisningen, trivsel.

Lærersamarbejde og lærerkompetence: Alenearbejde, omfanget af lærersamarbejdet, faglig/pædagogiske diskussioner, metodefrihed, kvalifikationer, teamarbejde.

Organisation og ledelse: Ledelse, kommunikation, møder og samarbejde afdelingerne indbyrdes imellem.

Klima - lærernes arbejdssituation: Indflydelse, udfordringer til lærerne, arbejdsglæde, interesse for pædagogisk udviklingsarbejde.

Den tværgående tolkning af disse temaer ligger til grund for gennemgang i kapitlerne 9 til 14.

Styregruppen vil selv kunne udpege supplerende temaer, som er relevante og måske ligefrem nødvendige for skolen at belyse, hvis undersøgelsen skal kunne afdække specifikke forhold på skolen. Ledelse og lærere fastsætter selv de temaer, det kan være interessant at få sat fokus på og evt. igangsætte udvikling i forhold til.

Det tilhørende værktøjshæfte: "Kulturundersøgelse: Redskaber og fremgangsmåder" indeholder en række tekniske og praktiske erfaringer vedr. anvendelse af spørgeskemaet som redskab i undersøgelse af en skoles kultur samt et konkret færdigt og fortrykt spørgeskema. Hæftet indeholder også en række overvejelser over, hvorledes resultaterne fra en undersøgelse kan analyseres, tolkes og formidles internt på skolen. Spørgeskemaet er udviklet af forskningslektorerne Johnny Thomassen og Leif Moos fra Danmarks Lærerhøjskole og er blevet "oversat" og afprøvet på erhvervsskoler i forbindelse med dette projekt. Der er vedlagt en diskette med det "oversatte" spørgeskema i værktøjshæftet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel