5. Skolekultur: Hvad er det?

I begyndelsen af 70'erne begyndte man i den vestlige verden at sætte fokus på virksomhedernes kultur. En af de væsentligste årsager hertil var det japanske industrieventyr. Man forsøgte i de vestlige virksomheder at overføre de japanske metoder til danske forhold. Det lykkedes ikke. Det førte til en søgen efter, hvilke grundlæggende forhold og faktorer, der kunne forklare forskellene mellem japanske og europæiske virksomheder. Disse underlæggende faktorer viste sig at være årtiers - ja århundreders - overførte og nedarvede vaner, særlige måder at løse problemer på, samarbejdsformer, holdninger, normer, myter og traditioner. Elementer som alle har noget med "kultur" at gøre.

Man blev opmærksom på, at det var de danske virksomheders egen kultur, man skulle begynde at arbejde med for at skabe forandring og udvikling. Virksomhedskultur har siden været på dagsordenen i Danmark inden for den private sektor i forbindelse med fornyelse og forandring i virksomhederne.

I de senere år er kulturdebatten imidlertid for alvor kommet på dagsordenen inden for den offentlige sektor og ikke mindst inden for skoleverdenen. En debat, som drejer sig om det samme som i de private virksomheder, nemlig: Hvordan skabes pædagogisk fornyelse og udvikling på erhvervsskolerne? Hvilke grundlæggende faktorer i skolekulturen skal ændres, hvis skolen i sin udvikling konsekvent skal rette fokus mod udvikling af elevens læring?

I Information (den 14/1-1998) kunne man således læse på forsiden, at en skoleforsker opfordrede ministeren til at bevilge midler til gennemførelse af omfattende "kulturundersøgelser" i det danske skolesystem for at afdække, hvorfor nogle skoler og nogle lærere er særlig gode til at udvikle og forandre deres undervisning og deres skole til gavn for eleverne. Hvilke forhold er det, som gør, at disse skoler bliver "gode"? Hvad er det for drivkræfter, som udvikler dem? Hensigten med skoleforskerens "kulturundersøgelse" var at påvise, at skoleudvikling og pædagogisk fornyelse ikke blot drejer sig om at pumpe milliarder af kroner ud i skolesystemet. Det har ikke nødvendigvis den ønskede effekt. Andre faktorer som kulturen spiller en lagt større rolle, mente skoleforskeren.

Det er snarere skolernes egen, unikke kultur, den enkelte skole selv skal begynde at arbejde med på en mere bevidst måde.

Spørgsmålet er blot, om det er muligt - jævnfør eksemplet fra det japanske industrieventyr - at overføre "kulturen" fra de gode skoler til de mindre gode skoler og så gøre disse skoler udviklingsorienterede. Det er snarere - som i eksemplet ovenover - skolernes egen, unikke kultur, den enkelte skole skal begynde at arbejde med på en mere bevidst måde.

Alle skoler har en bestemt skolekultur. Det mærker f.eks. en omrejsende (DEL)konsulent straks, man kommer på en fremmed skole. Erhvervsskoler har i kraft af særlige faglige og håndværksmæssige traditioner og i kraft af de senere års konkurrence om uddannelsesudbud og profilering udviklet sig meget forskelligt, hvilket tydeligt afspejler sig i skolekulturen. Med begrebet organisations-(skole)kultur menes:

"Organisationens særlige, traditionsbestemte mønstre af myter, normer og rutiner som - overleveret fra "generation" til "generation" - får bestemte typer af forklaringer og handlinger til at fremstå som indlysende og naturlige" (Christensen og Molin: Organisationskulturer. Akademisk forlag 1983).

Med kultur menes således rutiner, ritualer, vaner, normer, traditioner, myter, omgangstone og det sprog, som man på skolen tager for givet. Det er i høj grad "plejer". F.eks. at sådan gør vi her, når vi registrerer vores timer. Det kan være hverdagsforklaringer på "naturlige ting", som at det er skemaplanlæggeren, som altid udarbejder skemaet, at vi altid arbejder med hver sin klasse, og her "passer enhver sit". Det kan være den måde, lærerne holder møder på, den omgangstone lærerne har indbyrdes og i forholdet til eleverne. Disse forhold bliver normalt aldrig diskuteret. Der er gennem årene oparbejdet en "ubevidst" og "tavs" måde at "gøre tingene på her på stedet".

Nyansatte lærere "socialiseres" bemærkelsesværdigt hurtigt ind i den konkrete skolekultur. Nye kollegaer "tages ind i varmen" via en uformel kantinesnak og får her råd og vink om, hvordan man klarer sig på skolen, og hvordan reglerne er for det ene og det andet.

Den enkelte skoles kultur er resultatet af skolens særlige historie og fælles sociale og menneskelige udvikling på arbejdspladsen. Er der f.eks. kommet mange nye lærere ind på et givet tidspunkt, kan det have sat sig dybe spor i kulturen.

Resultatet af skolens unikke historie og den fælles sociale udvikling og fælles læring på skolen er, at der opsamles en lang række erfaringer, der som oftest lagres på en ikke-sproglig form hos arbejdspladsens medarbejdere og altså fungerer som en slags tavs viden, der kollektivt deles af alle og rodfæstes som myter, vaner, holdninger og normer.

Kultur kommer således til at indeholde en slags "automatisk holdning" til de handlinger og den forståelse, som medarbejderne har, og som er oparbejdet i en anden historisk situation, men som medarbejderne stadig bærer rundt på.

Skolekulturen er ikke en dårlig ting. Den giver en tryg ramme, hvor den enkelte i hverdagen ikke skal overveje sine handlinger og sin forståelse af, hvad der sker. Det hjælper os til, at vi ikke ved ethvert lille problem skal tænke forfra med præmisser, analyser og fælles holdninger, men kan handle. Hvis ikke der var en fælles kultur på den enkelte skole, ville den enkelte nemt blive overanstrengt af hele tiden at skulle tage stilling til alting.

Kulturen er således skjult på en skole. Det er noget, vi agerer i uden at tænke over det. Kulturen har en bevarende funktion i en organisation og vil som sådan almindeligvis modarbejde forandringer. Det er derfor problematisk, at skolekulturen er ubevidst. Det betyder, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved den og ikke overvejer hvilke konsekvenser, bestemte handlinger og forståelser har. Kulturbarrierer kan være afgørende for al form for udvikling og fremdrift. Eksempelvis viste et forsøg på en større teknisk skole med indførelse af lærerteam sig at være langt mere kompliceret end hidtil antaget. I forbindelse med forsøgets gennemførelse kom gamle "indgroede vaner og konflikter op på overfladen" og udløste modstand mod indførelse af team.

Organisationsteoretikeren Schein (se litteraturliste) siger, at det er kulturen, der bestemmer på en arbejdsplads. Kulturen indeholder de kræfter, der skaber forandring og udvikling, men kulturen indeholder også det modsatte, nemlig stabilitet og kontinuitet. En kulturundersøgelse vil kunne afdække, hvilke forhold i kulturen som er bevaringsværdige, og hvilke som kunne trænge til et eftersyn eller en ændring.

En undersøgelse af skolens kultur vil kunne give et indblik i, hvilke mere eller mindre skjulte værdier, holdninger og omgangsformer, der styrer skolens virksomhed. Og på baggrund af en sådan viden kan skolen diskutere sig frem til, hvilke forhold man ønsker at fastholde, udbygge eller ændre. Med en undersøgelse af skolens kultur, søger man altså at sætte fokus på de værdier, holdninger og omgangsformer, der eksisterer på skolen.

Kultur og kulturbegrebet kan hjælpe os til at forklare nogle af disse "skjulte" fænomener og medvirke til at normalisere dem. Hvis vi forstår dynamikken og drivkræfterne i kulturen, er sandsynligheden for, at vi bliver forvirrede, irriterede og urolige mindre. Det kan være angstdæmpende og kan reducere vores angst for forskelligheder. Vi kan opnå en større forståelse for, hvorfor mennesker kan være forskellige, og hvorfor det er vanskeligt at forandre dem.

Som afslutning på dette kapitel er det vigtigt at fastholde, at skolerne i dag er meget forskellige på grund af den særlige og specifikke historie og måske især på grund af de senere års nødvendige politiske, økonomiske og strukturelle tilpasning og omstilling, der har fundet - og finder - sted på de forskellige skoler. Det betyder, at der ikke kun er ‚n måde at gribe en kulturundersøgelse an på. Det må afhænge af de særlige forhold, om den efterfølgende model vil kunne anvendes på den enkelte skole.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel