5. Skolekultur: Hvad er det?
I begyndelsen af 70'erne begyndte man i den vestlige verden at sætte fokus på
virksomhedernes kultur. En af de væsentligste årsager hertil var det japanske
industrieventyr. Man forsøgte i de vestlige virksomheder at overføre de japanske metoder
til danske forhold. Det lykkedes ikke. Det førte til en søgen efter, hvilke
grundlæggende forhold og faktorer, der kunne forklare forskellene mellem japanske og
europæiske virksomheder. Disse underlæggende faktorer viste sig at være årtiers - ja
århundreders - overførte og nedarvede vaner, særlige måder at løse problemer på,
samarbejdsformer, holdninger, normer, myter og traditioner. Elementer som alle har noget
med "kultur" at gøre.
Man blev opmærksom på, at det var de danske virksomheders egen kultur, man skulle
begynde at arbejde med for at skabe forandring og udvikling. Virksomhedskultur har siden
været på dagsordenen i Danmark inden for den private sektor i forbindelse med fornyelse
og forandring i virksomhederne.
I de senere år er kulturdebatten imidlertid for alvor kommet på dagsordenen inden for
den offentlige sektor og ikke mindst inden for skoleverdenen. En debat, som drejer sig om
det samme som i de private virksomheder, nemlig: Hvordan skabes pædagogisk fornyelse og
udvikling på erhvervsskolerne? Hvilke grundlæggende faktorer i skolekulturen skal
ændres, hvis skolen i sin udvikling konsekvent skal rette fokus mod udvikling af elevens
læring?
I Information (den 14/1-1998) kunne man således læse på forsiden, at en skoleforsker
opfordrede ministeren til at bevilge midler til gennemførelse af omfattende
"kulturundersøgelser" i det danske skolesystem for at afdække, hvorfor nogle
skoler og nogle lærere er særlig gode til at udvikle og forandre deres undervisning og
deres skole til gavn for eleverne. Hvilke forhold er det, som gør, at disse skoler bliver
"gode"? Hvad er det for drivkræfter, som udvikler dem? Hensigten med
skoleforskerens "kulturundersøgelse" var at påvise, at skoleudvikling og
pædagogisk fornyelse ikke blot drejer sig om at pumpe milliarder af kroner ud i
skolesystemet. Det har ikke nødvendigvis den ønskede effekt. Andre faktorer som kulturen
spiller en lagt større rolle, mente skoleforskeren.
![[ Billede: Tegning som viser tre personer som ser ind i et kulturskab]](2.gif)
Det er snarere skolernes egen, unikke kultur, den enkelte skole selv skal begynde
at arbejde med på en mere bevidst måde.
Spørgsmålet er blot, om det er muligt - jævnfør eksemplet fra det japanske
industrieventyr - at overføre "kulturen" fra de gode skoler til de mindre gode
skoler og så gøre disse skoler udviklingsorienterede. Det er snarere - som i eksemplet
ovenover - skolernes egen, unikke kultur, den enkelte skole skal begynde at arbejde med
på en mere bevidst måde.
Alle skoler har en bestemt skolekultur. Det mærker f.eks. en omrejsende (DEL)konsulent
straks, man kommer på en fremmed skole. Erhvervsskoler har i kraft af særlige faglige og
håndværksmæssige traditioner og i kraft af de senere års konkurrence om
uddannelsesudbud og profilering udviklet sig meget forskelligt, hvilket tydeligt afspejler
sig i skolekulturen. Med begrebet organisations-(skole)kultur menes:
"Organisationens særlige, traditionsbestemte mønstre af myter, normer og rutiner
som - overleveret fra "generation" til "generation" - får bestemte
typer af forklaringer og handlinger til at fremstå som indlysende og naturlige"
(Christensen og Molin: Organisationskulturer. Akademisk forlag 1983).
Med kultur menes således rutiner, ritualer, vaner, normer, traditioner, myter,
omgangstone og det sprog, som man på skolen tager for givet. Det er i høj grad
"plejer". F.eks. at sådan gør vi her, når vi registrerer vores timer. Det kan
være hverdagsforklaringer på "naturlige ting", som at det er
skemaplanlæggeren, som altid udarbejder skemaet, at vi altid arbejder med hver sin
klasse, og her "passer enhver sit". Det kan være den måde, lærerne holder
møder på, den omgangstone lærerne har indbyrdes og i forholdet til eleverne. Disse
forhold bliver normalt aldrig diskuteret. Der er gennem årene oparbejdet en
"ubevidst" og "tavs" måde at "gøre tingene på her på
stedet".
Nyansatte lærere "socialiseres" bemærkelsesværdigt hurtigt ind i den
konkrete skolekultur. Nye kollegaer "tages ind i varmen" via en uformel
kantinesnak og får her råd og vink om, hvordan man klarer sig på skolen, og hvordan
reglerne er for det ene og det andet.
Den enkelte skoles kultur er resultatet af skolens særlige historie og fælles sociale
og menneskelige udvikling på arbejdspladsen. Er der f.eks. kommet mange nye lærere ind
på et givet tidspunkt, kan det have sat sig dybe spor i kulturen.
Resultatet af skolens unikke historie og den fælles sociale udvikling og fælles
læring på skolen er, at der opsamles en lang række erfaringer, der som oftest lagres
på en ikke-sproglig form hos arbejdspladsens medarbejdere og altså fungerer som en slags
tavs viden, der kollektivt deles af alle og rodfæstes som myter, vaner, holdninger og
normer.
Kultur kommer således til at indeholde en slags "automatisk holdning" til de
handlinger og den forståelse, som medarbejderne har, og som er oparbejdet i en anden
historisk situation, men som medarbejderne stadig bærer rundt på.
Skolekulturen er ikke en dårlig ting. Den giver en tryg ramme, hvor den enkelte i
hverdagen ikke skal overveje sine handlinger og sin forståelse af, hvad der sker. Det
hjælper os til, at vi ikke ved ethvert lille problem skal tænke forfra med præmisser,
analyser og fælles holdninger, men kan handle. Hvis ikke der var en fælles kultur på
den enkelte skole, ville den enkelte nemt blive overanstrengt af hele tiden at skulle tage
stilling til alting.
Kulturen er således skjult på en skole. Det er noget, vi agerer i uden at tænke over
det. Kulturen har en bevarende funktion i en organisation og vil som sådan almindeligvis
modarbejde forandringer. Det er derfor problematisk, at skolekulturen er ubevidst. Det
betyder, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved den og ikke overvejer hvilke
konsekvenser, bestemte handlinger og forståelser har. Kulturbarrierer kan være
afgørende for al form for udvikling og fremdrift. Eksempelvis viste et forsøg på en
større teknisk skole med indførelse af lærerteam sig at være langt mere kompliceret
end hidtil antaget. I forbindelse med forsøgets gennemførelse kom gamle "indgroede
vaner og konflikter op på overfladen" og udløste modstand mod indførelse af team.
Organisationsteoretikeren Schein (se litteraturliste) siger, at det er kulturen, der
bestemmer på en arbejdsplads. Kulturen indeholder de kræfter, der skaber forandring og
udvikling, men kulturen indeholder også det modsatte, nemlig stabilitet og kontinuitet.
En kulturundersøgelse vil kunne afdække, hvilke forhold i kulturen som er
bevaringsværdige, og hvilke som kunne trænge til et eftersyn eller en ændring.
En undersøgelse af skolens kultur vil kunne give et indblik i, hvilke mere eller
mindre skjulte værdier, holdninger og omgangsformer, der styrer skolens virksomhed. Og
på baggrund af en sådan viden kan skolen diskutere sig frem til, hvilke forhold man
ønsker at fastholde, udbygge eller ændre. Med en undersøgelse af skolens kultur, søger
man altså at sætte fokus på de værdier, holdninger og omgangsformer, der eksisterer
på skolen.
Kultur og kulturbegrebet kan hjælpe os til at forklare nogle af disse
"skjulte" fænomener og medvirke til at normalisere dem. Hvis vi forstår
dynamikken og drivkræfterne i kulturen, er sandsynligheden for, at vi bliver forvirrede,
irriterede og urolige mindre. Det kan være angstdæmpende og kan reducere vores angst for
forskelligheder. Vi kan opnå en større forståelse for, hvorfor mennesker kan være
forskellige, og hvorfor det er vanskeligt at forandre dem.
Som afslutning på dette kapitel er det vigtigt at fastholde, at skolerne i dag er
meget forskellige på grund af den særlige og specifikke historie og måske især på
grund af de senere års nødvendige politiske, økonomiske og strukturelle tilpasning og
omstilling, der har fundet - og finder - sted på de forskellige skoler. Det betyder, at
der ikke kun er n måde at gribe en kulturundersøgelse an på. Det må afhænge af
de særlige forhold, om den efterfølgende model vil kunne anvendes på den enkelte skole.
Forsiden | Forrige kapitel
| Næste kapitel |