4. Erhvervsskolen skal udvikles!

Erhvervsskolerne skal forandres og udvikles. Det er der ikke noget nyt i. Siden etableringen af et egentligt erhvervsskolesystem har erhvervsskolerne ustandseligt måttet forandre og udvikle sig. Nyt er, at "udviklingen" foregår i turbofart, og at skolerne konstant må forny sig.

Der bliver eksempelvis kortere og kortere (leve)tid imellem de store reformer. Laugsystemet eksisterede i over 200 år. Dagskolerne og hermed et egentligt erhvervsskolesystem blev først etableret i 1956. Dagskolerne blev reformeret med efg i 1973. Efg eksisterede - inklusive forsøgsloven - i knap 20 år. eud-loven fra 1991 til år 2000, dvs. ni år. I år 2000 er der en ny reform på dagsordenen. Erhvervsskoler har kun eksisteret som rigtige skoler i godt 40 år og er blevet forandret konstant!

De problemstillinger, de forskellige reformer har skullet give et bud på, har ændret sig meget gennem tiden. En overordnet problemstilling med erhvervsuddannelsesreform 2000 er, hvordan skolernes struktur og pædagogiske praksis kan udvikles, så elevernes muligheder for at gennemføre en tidssvarende uddannelse bliver styrket. Det handler også om at gøre undervisningen tiltrækkende for nye elever og om at fastholde eleverne i uddannelserne. Det pædagogiske tema drejer sig om individualisering og demokratisering af læreprocesserne.

Elevens læring og udvikling skal bringes i centrum i skolernes virksomhed. Undervisningen og lærernes planlægning skal sigte mod at fremme elevens læring.

Derudover er skolerne gennem de seneste år blevet pålagt mere dybtgående administrative og økonomiske strukturreformer. Med eud-reformen i 1991 blev således indført et nyt økonomistyringssystem, øget decentralisering, øget brugerindflydelse, styrkelse af skolebestyrelserne, lokal udarbejdelse af undervisningsplaner i samarbejde med brugerne i det lokale uddannelsesudvalg, mål- og rammestyring, kvalitetsudvikling af egen praksis m.m. En konsekvens heraf er, at den enkelte skole er nødt til at udvikle sig som en egentlig organisation med egne målsætninger, værdier, principper, strategier og behovsformuleringer.

Men udover de store reformer er der i 90'erne fulgt en række "minireformer", som yderligere stiller store krav til lærerne og skolerne: Skolerne skal udvikle iværksætterkvalifikationer, det grønne islæt, voldspakken, frafaldskampagner. Man skal udvikle såvel faglige som personlige kvalifikationer, organisere brobygning, integration af etniske minoriteter, voksenerhvervsuddannelse, kvalitetsudviklingssystem mv.

Karakteristisk for udviklingen i disse år er, at mange af kravene til udviklingen initieres oppefra/udefra (Undervisningsministeriet, politikere, erhvervsliv m.fl.). Det er man på den enkelte skole nødt til at forholde sig til, hvis man vil være med på "vognen". Den enkelte skole bliver nødt til at have et "implementeringsberedskab", så den konstant vil kunne integrere disse mange nye krav i det daglige arbejde. Skolen bliver nødt til at kunne sortere, vurdere, tilpasse og omstille sig til disse mange udefrakommende krav. Indholdet i udviklingen ændres: udviklingens indhold er ikke længere blot pædagogisk, men også omstilling og tilpasning til strukturelle, økonomiske og ideologiske krav.

Men skolen skal samtidig tilpasse og omstille sig til den nødvendige pædagogiske udvikling: den tværfaglige undervisning, anvendelse af IT i undervisningen, udvikling af den helhedsorienterede undervisning, arbejde med moderne læringsmetodik osv. Det er en del af den nye frihed og autonomi, som skolen har fået tildelt, at den selv skal udvikle pædagogikken og undervisningen. En frihed som af de fleste lærere og ledere betragtes som særdeles positivt.

Skolens pædagogiske udvikling må imidlertid foregå inden for rammerne af disse strukturelle og ideologiske processer. Udviklingen af den helhedsorienterede undervisning må tænkes ind i forhold til de mål og værdier, skolen har, og tænkes ind i forhold til, hvordan "viden og erfaringer med en god udviklingsmodel" vedr. planlægning af helhedsorienteret undervisning kan spredes og nyttiggøres bredt på hele skolen. Den pædagogiske udvikling må tænkes ind i forhold til den økonomiske nytteværdi. Skolen satser måske på at udvikle kurser for de voksne, og udviklingsmodeller må derfor også kunne anvendes her. Den enkelte skole må hele tiden indtænke sin pædagogiske udvikling i de strukturelle, økonomiske og ideologiske udviklingsprocesser. Dette gør situationen mere kompleks og uoverskuelig.

Disse ændringer betyder, at indholdet i selve udviklingsprocesserne på den enkelte skole bevæger sig mere og mere imod at udvikle skolens kompetence til at udvikle sig selv, blive en tænkende skole, blive en skole, som er opmærksom på brugernes og interessenternes ønsker og behov og være i stand til at indarbejde disse i skolernes pædagogiske praksis. Skolen skal som organisation lære at lære, blive en lærende organisation.

Man kommer derfor ikke uden om skoleudvikling. Skolerne skal ikke alene kunne implementere de store reformer, de skal også løbende kunne implementere de mange "minireformer" og tilpasse organisationen til de strukturelle, økonomiske og ideologiske krav, der stilles fra centralt hold. Skolen skal samtidig kunne forny sin pædagogik og sine undervisningsmetoder.

I denne situation, hvor skolen skal lære at lære, få styr på sin udviklingsproces, rettes opmærksomheden oftere og oftere imod de grundlæggende og bærende elementer for livet i skolen. Her bliver skolens kultur en væsentlig opmærksomhedszone i udviklingsprojekterne.

Med baggrund i denne redegørelse og med baggrund i hensigten med de seneste reformer og erhvervsuddannelsesreform 2000 må det centrale i en skoleudviklingsproces være en koordineret læring på mange niveauer (ledelsesniveau, lærerniveau, organisationsniveau) med den hensigt at forbedre kvaliteten af elevernes læring, hvor det fælles og centrale er at have fokus på læringsbegrebet. Det centrale og afgørende niveau for denne fælles koordinering af læringen på alle niveauer i en skoleorganisation er elevniveauet. Det er her, skolen skal hente sin begrundelse for udvikling af skolen. Enhver skoleudvikling, eller store dele af den, må referere til elevens læring.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel