[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

8. Eksempel: Højby Håndværkerskole - afdelinger og skolen!

I forbindelse med temaet om organisation fokuseredes der på samarbejdet eller/og det manglende samarbejde mellem skolens forskellige afdelinger og på, hvorledes forskellighederne mellem afdelingerne opleves af lærerne.

Højby Håndværkerskole er organisatorisk, fysisk og praktisk opdelt i seks afdelinger. Mange ledelsesbeføjelser er delegeret ud til afdelingerne. Det drejer sig om budgetter, materialeindkøb, skemaplanlægning, store dele af lærernes efteruddannelse, lokalt samarbejde med brugerne i det lokale uddannelsesudvalg, delvis ansættelse og afskedigelse af lærere, udviklingsarbejde m.m.

Afdelingsopbygningen er begrundet i skolens uddannelsesmæssige tilknytning til bestemte håndværksfag (murerafdelingen, tømrerafdelingen m.fl.) eller bestemte brancher (jordbrugsbranchen, levnedsmiddelbranchen m.fl.). Lokalerne indrettes, så de passer til de uddannelser, de skal varetage, og til branchens specifikke kendetegn. Der er mange historiske traditioner forbundet hertil.

Der er dog også en pædagogisk grundide bag ved Højby Håndværkerskoles opbygning, nemlig den lille skole i den store skole. Det giver nærhed og overskuelighed for eleverne, og det giver eleverne mulighed for at opbygge "håndværkeridentitet".

Det giver ligeledes nærhed, overskuelighed og medbestemmelse hos lærerne. Det bliver tilsyneladende betragtet som en fordel blandt lærerne. Men opfatter alle lærere afdelingsopdelingen lige positivt?

[ Billede: Tegning af personer som er klemt inde i kasser]

Enkelte lærere giver udtryk for, at afdelingen nemt bliver for snæver rent socialt. Det kan være ulideligt, hvis man ikke passer sammen med den gruppe lærere, man er placeret hos.

Ud fra (lærerkultur)undersøgelsen på Højby Håndværkerskole kan vi se, at det især er de "gamle" lærere, der fremhæver det som positivt og nødvendigt, at afdelingen er sig selv, og at afdelingens interesser bør prioriteres over skolens interesser. Vi ser samtidigt, at en tredjedel af de "nye" lærere er enige i denne prioritering, mens to tredjedele peger på problemer og ulemper ved afdelingsopdelingen.

Følgende resultat fra skolen viser, at samarbejdet mellem skolens forskellige afdelinger bør styrkes. I de uddybende debatmøder i de forskellige afdelinger fremgik det klart, at mange lærere syntes, at afdelingerne nemt bliver for snævre set i forhold til især den pædagogiske udvikling på afdelingen. Mange lærere savner kontakt og inspiration fra andre dele af skolens lærerkollegium i forbindelse med udvikling af undervisningen. Enkelte lærere giver udtryk for, at afdelingen nemt bliver for snæver rent socialt. Det kan være ulideligt, hvis man ikke passer sammen med den gruppe lærere, man er placeret hos.

Ved at analysere tallene fra de forskellige afdelinger fremgår det, at dette ønske om øget samarbejde med de øvrige afdelinger ikke er lige stort i alle afdelinger. Det kan der være mange forskellige årsager til. Det vil derfor være en god id‚ at drøfte, hvad årsagerne hertil kunne være? Hvad er det, som er berigende i et tæt samarbejde afdelingerne indbyrdes imellem?

Men samtidig hermed markeres det tydeligt i spørgsmål 527, at det er en styrke ved skolen, at der er forskelligheder imellem skolens afdelinger. Hvad dækker forskellighederne over? Er der både tale om kulturelle, faglige, sociale og pædagogiske forskelligheder?

Hvad mener eleverne?

Samme spørgsmål er blevet stillet til eleverne i en efterfølgende elevkulturundersøgelse. Eleverne tilkendegiver i markant grad, at de ønsker, at skolen som helhed skal få tingene til at fungere bedre. Mere ensartede regler for evaluering. Bedre tværgående lærersamarbejde. Eleverne ønsker fælles holdninger til mange "etiske" spørgsmål på skolen. Eleverne prioriterer i langt mindre grad end lærerne det nære og trygge miljø på afdelingen og i klassen. Eleverne efterspørger tværtimod flere pædagogiske og faglige udfordringer.

Vurdering: En konsekvens, skolen kan drage af disse resultater, kan være at øge samarbejdet, men samtidig bevare de forskelligheder, der er. Er det muligt? Dette lægger op til en god diskussion af, hvad forskellighederne består i? Hvorfor er forskelligheder en god ting ved en skole? Hvordan kan disse forskelligheder berige hinanden i et fremtidigt perspektiv.

Skolens afdelingsopbygning kan måske også ændres mere lodret, så der blev skabt mere kontinuitet og progression set i forhold til de vandringer, eleverne foretager på skolen. F.eks. langt mere pædagogisk kontinuitet imellem de forskellige skoleperioder og mere progression i forhold til, at mange elever jo bevæger sig fra en afdeling til en anden.

Mange erhvervsskoler er opdelt i en "hierarkisk forvaltningskultur", som ledelse og administrationen agerer i, og i en "faglig/pædagogisk lærerkultur", som lærerne agerer i, i de mange "afdelingskulturer" og i en "elevkultur", hvor eleverne agerer. Det er velkendt for alle, der har med skoler at gøre, at disse kulturer udgør et spændingsfelt i skolens samlede kultur. Kulturerne får alt for ofte lov til at udvikle sig alt for forskelligt. I et norsk skolekulturforskningsprojekt (In: Samspel og motspel. Kultur, kommunikation og relationer i skolen. Otto L. Fugletad. Samlaget. 1994) drages den konklusion, at skoler normalt ikke er i stand til at rumme alt for mange forskellige kulturer. Det bliver for svært for skolen at forandre og udvikle sig samlet, hvis de forskellige afdelinger, medarbejdergrupper, ledelsesgrupper og elevgrupper har "fået lov til" at udvikle sig for forskelligt.

[ Billede: Graf]

 

[ Billede: Graf]

 


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel