16. Erfaringer med gennemførelse af kulturundersøgelser

I dette kapitel beskrives nogle af de problemer og konflikter, som kan spille en stor rolle for skolernes muligheder for at kunne omsætte resultaterne fra en kulturundersøgelse til egentlig skoleudvikling.

Det er konflikter og problemer, som eksterne konsulenter har registreret gennem samtaler med lærere og ledere og her kunnet analysere ud af de data, der er blevet indsamlet i de afsluttende evalueringsundersøgelser og i de skriftlige referater fra de pædagogiske dage. I det følgende gives eksempler på nogle af de karakteristiske problemer og konflikter, der kan opstå, og som det kan være nødvendigt at gribe fat i, inden en kulturundersøgelse sættes i værk.

"Lig i lasten": På en skole valgte man at drøfte og debattere resultaterne fra kulturundersøgelsen på de afdelingsbaserede pædagogiske dage. Resultaterne af disse drøftelser blev opsamlet og nedskrevet i følgende felter: problemer, som lærerne ønskede, der skulle tages fat på, aktiviteter, der kunne sættes i værk og forventninger om, hvad der kom ud af disse aktiviteter.

Med baggrund i en analyse af disse referater med fokus på, hvad lærerne egentlig pegede på som det vigtigste problem, fremgik det, at de fleste grupper i markant grad pegede på, "at Skole X havde en udemokratisk og alt for administrativt tænkende ledelse" (citat fra spørgeskema). Lærerne foreslår derfor (under aktivitet), at hele ledelsesstrukturen og ledelseskulturen ændres.

En tolkning af denne analyse kunne måske pege på, at der er "lig i lasten" fra gamle uløste konflikter mellem lærere og ledelse, eller at Skole X har en meget autoritær ledelse.

Sammenlignes resultatet fra denne analyse med andre lignende analyser fra andre skolesystemer, så "ser man ofte, at gamle uløste konflikter, f.eks. imellem lærergrupper eller mellem ledelse og lærerne, bliver aktualiseret i forbindelse med et udviklingsprojekt". (Se Johnny Thomassen og Leif Moos: Der er dømt skoleudvikling. Danmarks Lærerhøjskole. 1998).

Kommunikationskulturen på skolen: Resultaterne fra kulturundersøgelsen på en skole pegede klart på, at kommunikationen var dårlig lærerne imellem, mellem lærere og afdelingsledelse og mellem afdelingsledelse og skolens centrale ledelse. Der var alt for meget korridorsnak og for mange korridorbeslutninger. Resultatet heraf var, at mange lærere og ledere ikke følte sig ansvarlige over for nogen form for fælles beslutning.

Lærerne pegede derfor på i opsamlingen på de pædagogiske dage, at det allervigtigste var at tage fat på kommunikationen på skolen.

Erfaringer fra gennemførelse af kulturundersøgelser og skoleudviklingsprojekter peger her på, at det kan være vigtigt at tage fat på disse ofte meget alvorlige problemer, inden et skoleudviklingsprojekt sættes iværk. Man kan f.eks. intervenere i problemerne gennem opstilling af en "kommunikationshandleplan": iværksættelse af samtalekurser, kvalitetsudvikling af skolens mødekultur, opbygning af et langt bedre informationssystem på skolen mv.

Magtkampe i lærerkollegierne: I forbindelse med fremlæggelsen af resultaterne fra en kulturundersøgelse på en afdeling afsløredes magtkampe i et lærerkollegium. En "stærk" gruppe af lærere forpurrede, at der kunne gennemføres en opsamling af resultaterne. Den lokale ledelse var magtesløs over for denne udøvelse af magt fra en lille gruppe lærere. Det videre arbejde med kulturundersøgelsen blev blokeret.

En nærmere granskning af disse problemer pegede på, at lærergruppen over lang tid havde gravet sig ned i skyttegravene. Argumenterne talte ikke længere. Man var holdt op med at lytte til hinanden. Alt hvad en bestemt lærergruppe kom med, blev af en anden gruppe automatisk forstået som dumt, tåbeligt eller ligefrem skadeligt, som noget, der ikke var værd at prøve at forstå og lytte efter.

Erfaringerne peger her på et voldsomt ledelsesproblem. En vej ud af denne situation kan være indsættelse af en ny ledelse eller anvendelse af ekstern konsulentbistand til løsning af et særdeles alvorligt problem.

Manglende tradition for delegering af kompetence og ansvar: Resultaterne fra en afsluttende evalueringsundersøgelse pegede klart på, at selvom der havde været nedsat en styregruppe bestående af såvel lærere som ledere, mente mange lærere, at projektet i alt for høj grad har været styret fra oven og ned. På de pædagogiske dage, hvor der skulle peges på igangsættelse af aktiviteter, viste det sig desuden, at lærerne sendte boldene tilbage til ledelsen. Det var ledelsens ansvar, at der skete noget.

En mindre efterundersøgelse af dette problem viste, at skolen og dens lærere ikke havde været vant til at få uddelegeret kompetence. Lærerne kastede derfor pr. automatik bolden tilbage til ledelsen. Lærerne overtog ikke ejerskabet til projektet.

Hvad kan gøres? Alle disse problemer og konflikter peger på, at skolerne er forskellige, og at arbejdet med kulturundersøgelsen og især opfølgningen skal gribes meget forskelligt an. På nogle skoler, hvor der ikke er så mange lig i lasten, dybe konflikter og problemer, kan man gå direkte i gang med arbejdet. På andre skoler må processen startes anderledes. Her må de uløste konflikter op til overfladen. Læreren skal måske først lære at lytte og tale med hinanden, inden de kan gå i gang med en undersøgelse af kulturen.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel