[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

12. Lærersamarbejdet og fælles planlægning af undervisningen

I forbindelse med temaet "Lærersamarbejde" er der blevet fokuseret på spørgsmål som: Hvilke områder samarbejder lærerne på? Hvilke erfaringer har læreren med teamorganisering? Ønsker lærerne at arbejde i team og hvordan?

På en skole kan tegnes følgende billede på baggrund af lærerens besvarelser: (se side 56).

Tallene peger her på et markant udviklingsområde på skolen. Kun to lærere er imod, at man i højere grad bør planlægge undervisningen sammen med kollegaer. Men hvad er begrundelsen for det øgede samarbejde om planlægning af undervisningen? Hvorfor peger lærerne så markant på det?

Sammenstilles disse tal med ønsket (spørgsmål 335) om at opprioritere undervisning gennemført på en helhedsorienteret måde, kunne dette pege på, at det er en af begrundelserne for, at lærerne ønsker at planlægge undervisningen sammen. Er det derfor, I ønsker øget fælles planlægning?

Kobles disse svar sammen med lærernes ønske om at opprioritere den elevansvarliggørende undervisning og med spørgsmål 338, om at indholdet i undervisningen bør vælges på en sådan måde, at det giver eleverne ansvarsfølelse over for samfundsmæssige problemer, kunne dette pege på, at lærerne ønsker at eksperimentere med at planlægge undervisningen på en ny og anderledes måde. At det er i omverdenen, eleverne, helhederne, at udgangspunktet for valg af indhold skal tages frem for i fagene? Er det rigtigt? Er det det, I ønsker?

Lærernes svar på de to spørgsmål vedrørende team kan skrives i NEON-rør. Det her vil lærerne altså på skolen. Og holdningen til det at arbejde i team er der: Lærerne er parate til at tage det ansvar, der følger med. Der er kun fem til seks lærere, som ikke vil. Det kan blive svært at være blandt disse fem til seks lærere, hvis teamorganiseringen indføres på fremtidens skole. Skal der være plads til alle?

Vurdering: Tallene peger på, at det er et stort ønske blandt lærerne på skolen at involvere sig i en professionel og fælles kollegial planlægning (udvikling, valg af indhold, gennemførelse og evaluering) af undervisningen. Tolkningen af tallene peger på, at det er et ønske hos lærerne på skolen at bryde med det hidtidige mønster på skolen, hvor det næsten altid er fagene, der er omdrejningspunkt for planlægningen, skemaplanlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen. Ønsker I en planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, hvor det er omverdenen, helheden, elevernes ansvar mv., som er omdrejningspunktet? Er det det, I vil? I opfordres til at diskutere dette område.

Tallene peger markant på et øget lærersamarbejde. Tallene er måske så markante, at team bør indføres meget hurtigt og med ‚t hug på skolen. Hvorfor vente, når holdningen til teamsamarbejde er så positiv? Er I enige i det?

[ Billede: Graf]

 

[ Billede: Graf]

 

[ Billede: Graf]


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel