11. Helhed i undervisningen

I forbindelse med temaet undervisning er der blevet fokuseret på "helhedsorientering" og på, hvordan lærerne arbejder med dannelse af helheder i undervisningen og i elevernes læring.

På en skole kan der tegnes følgende billede på baggrund af elevernes besvarelser: (se side 53).

Lærerne giver det meget høj prioritet at få udviklet undervisning, der gennemføres på en helhedsorienteret måde. Næsten alle lærere svarer bekræftende, at de underviser helhedsorienteret i egen klasse. Men når læreren skal svare på, hvad "man" (de andre) gør, er det knap så markant. Tallene peger på, at der foregår en del helhedsorientering i egen klasse, men ikke så meget, hvor lærerne arbejder sammen om at tilrettelægge undervisningen helhedsorienteret.

Undersøgelsen peger samtidig på, at lærerne primært anvender klasseundervisningen som bærende undervisnings- og arbejdsform. Der kunne derfor være grund til at vurdere de fordele og ulemper, der er forbundet med skabelse af helhed i eget klasselokale? Hvor mange fag er det muligt at integrere, når man er enelærer, og hvilke fordele - set ud fra et elevsynspunkt - kunne det være forbundet med, at flere lærere arbejder sammen om at skabe helhed?

Mange erfaringer fra andre erhvervsskoler viser, at der er mange gevinster forbundet med, at flere lærere arbejder sammen om at skabe helhedsorientering: Elevernes engagement forøges, lærerrollen bliver mindre anstrengende, mulighederne for undervisningsdifferentiering øges m.m. Når det alligevel ikke sker, kan årsagen være, at lærerne på skolen ikke er formaliseret i et forpligtigende samarbejde om at løse denne opgave.

Lærerne ønsker, at det er afdelingen, som skal give udviklingen af helhedsorienteringen et løft. Det kan betyde, at afdelingen (inspektøren) må opløse klasseundervisningsformen? Er lærerne parate til et sådant indgreb?

Hvem er det, der skal udvikle undervisningen, så den bliver helhedsorienteret, som det kræves i lov om erhvervsuddannelser? Er det lærerne selv? Er det lærerne i et samarbejde? Er det afdelingen? Er det evt. noget, den enkelte lærer selv bør kunne gøre?

Lærerne tager sjældent initiativ til faglige/pædagogiske diskussioner f.eks. om udvikling af helhedsorientering på afdelingen, viser tallene fra undersøgelsen. Lærerne forventer, at det er afdelingen (inspektøren), som tager initiativet til sådanne diskussioner. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om elevrådsarbejdet. Så er det skolen.

Hvad mener eleverne?

Tallene fra elevkulturundersøgelsen på samme spørgsmål peger på, at eleverne i markant grad finder det vigtigt, at skolen lægger vægt på, at undervisningen hænger sammen. Tallene peger på, at de enkelte lærere - som de måske havde, den dag spørgeskemaet blev udfyldt - gør noget ud af at få undervisningen i klassen til at foregå i helheder, men at lærerne som helhed ikke arbejder sammen om at få hele undervisningen til at hænge sammen.

Eleverne peger derfor på, at det er afdelingen/skolen og lærersamarbejdet, som skal give udviklingen af helhedsorienteringen et løft.

Vurdering: Noget tyder på, at der er en tilbøjelighed til at ville kaste opgaven vedrørende udvikling af helhedsorientering, udvikling af elevråd, udvikling af undervisningsdifferentiering mv. over på institutionen/skolen. Men er det ikke opgaver, som vil være bedst tjent med, at lærerne selv løser dem i et indbyrdes samarbejde?

Det er noget, der er vigtigt, men vi skal bare ikke gøre det selv! Det virker, som om mange lærere på skolen tænker på denne måde, eller...? Hvad skjuler der sig bagved dette.

Eleverne ønsker, at der skabes mere helhedsorientering, imellem fagene og imellem teori og praktik. Eleverne peger klart på, at lærerne må samarbejde langt mere end tilfældet er i dag om at skabe helhed imellem fag, teori og praktik. En opgave, som lærerne må samarbejde med eleverne om at løse?

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel