10. Undervisningen

I forbindelse med temaet om undervisning er der blevet fokuseret på de aktiviteter, lærerne iværksætter for at fremme elevens læring. Det, der drejer sig om målsætninger, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, undervisningsform, indhold og øvrige aktiviteter.

På en skole kan tegnes følgende billede af lærernes besvarelser: (se side 49)

Klasseundervisningen er så ubetinget den mest fremherskende undervisningsform på skolen. Tallene taler her et tydeligt sprog. Den enkelte lærer svarer, at han anvender denne form som primær undervisningsform. Kollegaerne gør det samme. Klasseundervisningen forstået som en undervisningsform, hvor læreren står over for en hel klasse af elever, som bliver undervist som samlet gruppe. Eleverne hører på det samme oplæg, deltager i samme overhøring, løser de samme opgaver, og læreren går rundt og hjælper efter behov.

Undervisningsdifferentieringen i erhvervsuddannelserne er indført ved lov i forbindelse med reformen i 1991, og al form for undervisning skal tilrettelægges efter dette princip. Undervisningsdifferentieringen er indført ud fra det banale forhold, at eleverne er forskellige. At undervisningsdifferentiere er at gøre forskel! Forskel på undervisningen, metoderne, materialerne mv. og først og fremmest eleverne. Sigtet er at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.

Det fremgår af spørgsmål 311, at lærerne massivt ønsker, at afdelingen skal opprioritere undervisningsdifferentieringen som et princip, der skal præge tilrettelæggelsen af undervisningen.

Men hvordan hænger dette massive ønske sammen med anvendelsen af klasseundervisningsformen som den primære undervisningsform på skolen? Er klasseundervisningsformen altid den bedste undervisningsform, når der undervises?

Ud ad spørgsmål 315 til 317 kan man tolke, at det at give eleverne konstruktiv feedback på deres præstationer er et personligt anliggende for læreren og ikke et anliggende, som afdelingen bør tage sig af. Men hvordan harmonerer det med det store ønske om at behandle eleverne retfærdigt og forskelligt? Erfaringerne peger på, at to lærere kan have vidt forskellige opfattelser af en elevs præstationer. Dette taler for, at lærerne samarbejder om at give eleverne feedback.

Med udgangspunkt i spørgsmål 312 til 314 kunne man med rette spørge: Hvad forstår I/vi ved et godt miljø i klassen? Er det et læringsmiljø, hvor såvel de "svage" som "stærke" elever skal kunne udvikle sig fagligt og personligt ud fra forskellige forudsætninger? Er det et godt fysisk miljø? Det fremgår af svarene, at det er noget, den enkelte lærer selv arbejder meget med. Hvad går det ud på?

Lærerne ønsker (spørgsmål 320), at afdelingen/skolen skal tage sig af de svage elever. Dette tyder måske på, at det er "andre", der skal tage sig af de svage elever, og at dette ikke er en naturlig opgave for den enkelte lærer at tilgodese f.eks. ved at anvende undervisningsdifferentiering som bærende princip for tilrettelæggelse af undervisningen frem for klasseundervisningen. Ligger opgaven med at tage sig af de svageste elever ikke bedst i hænderne på den enkelte lærer?

Hvad mener eleverne?

Tallene fra elevkulturundersøgelsen på de samme spørgsmål peger i markant grad på, at eleverne ønsker, at lærerne skal gøre meget ud af at hjælpe og støtte den enkelte elev (spørgsmål 311). Tallene peger positivt på, at mange lærere på skolen er opmærksomme på dette og gør meget ud af det, men at eleverne gerne ser, at mange flere lærere og skolen som helhed gør meget mere ud af at give støtte og hjælp til de enkelte elever. Men hvordan hænger dette ønske sammen med den massive anvendelse af klasseundervisningsformen? Hvordan udvikles en praksis, så lærerne i højere grad lærer den enkelte elev at kende?

Skolen skal desuden gøre meget mere ud af at give eleverne tilbagemeldinger på deres præstationer (spørgsmål 317). Elevernes besvarelser på spørgsmål 315 til 317 efterlader det indtryk, at eleverne ikke gives konstruktiv feedback på deres præstationer, og at det er massivt ønske blandt eleverne. Det fremgår tydeligt af tallene, at det ikke på nogen måde er en konsekvent læreradfærd på skolen at give eleverne tilbagemelding på deres præstationer.

På spørgsmålet om "lærerne underviser eleverne enkeltvis/individuelt", svarer eleverne, at de i markant grad ønsker at arbejde mere individuelt, og at undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan arbejde mere individuelt. Eleverne ønsker desuden, at indholdet i undervisningen udvælges og sorteres på en sådan måde, at det egner sig til enkeltmandsarbejde.

Men eleverne vil også gerne samarbejde og samtale mere med andre elever og med læreren, men med udgangspunkt i "mig selv". Næsten alle elever ønsker således, at indholdet i undervisningen udvælges på en sådan måde, at det giver anledning til samarbejde og samtale mellem eleverne indbydes og med læreren (spørgsmål 227). Et indhold, som medvirker til skabelse af mundtlig dialog og diskussion.

Er gruppearbejde da et bud på en arbejdsform, som vil kunne imødekomme elevernes ønsker? Resultaterne peger her på, at eleverne ikke er særlig begejstrede for gruppearbejde - eller i hvert tilfælde ikke i den nuværende form. Kan gruppearbejdet tilrettelægges og organiseres på en sådan måde, at det giver plads til individuelt arbejde og giver individuelle udfordringer? Eller skal skolen helt lægge sig fast på den individualiserede undervisningsvej?

Det fremgår tydeligt af tallene, at det ikke på nogen måde er en konsekvent læreradfærd på skolen at give eleverne tilbagemelding på deres præstationer.

Vurdering: Opfatter lærerne på skolen sig primært som lærere over for deres egen klasse og elever og ikke som lærere over for skolen/afdelingen og eleverne som en helhed? Tallene afspejler, at der er alt for mange forskellige holdninger, og at der bør gøres en indsats for at skabe fælles holdninger til de "svage elever", feedback til eleverne, opfattelse af hvor forskellige eleverne er mv. Dette kunne ske ved i fællesskab (og i det enkelte team) at formulere nogle principper for tilrettelæggelse af undervisningen. Uden en sådan afklaring får princippet om undervisningsdifferentieringen det svært.

Eleverne - og ikke kun de svage - ønsker personlige tilbagemeldinger på deres præstationer og personlig støtte i forbindelse med det daglige arbejde i undervisningen. Det fordrer og nødvendiggør en tættere dialog og et tættere samarbejde elev og lærer indbyrdes imellem, og at læreren og skolen opbygger en praksis med f.eks. løbende elevsamtaler, så eleverne gives systematisk feedback og således, at læreren løbende udvikler sin viden om de enkelte elever. Der bør udvikles og fremmes en fælles holdning til disse spørgsmål på skolen.

Tallene peger klart på, at eleverne ønsker mere individuelt arbejde, og at den enkelte elev vil have plads til at udvikle sig. Men eleverne vil gerne indgå i tættere dialoger og samtaler med de øvrige elever og lærerne om indholdet i undervisningen. Gruppearbejdet i den form, det praktiseres i dag, er imidlertid ikke det, eleverne ønsker.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel