PIU-arbejdets organisering eksternt       Det overordnede mål med PIU-ordningen er som tidligere nævnt, at et praktikophold i udlandet skal være et reelt tilbud til alle de unge i erhvervsuddannelserne, der ønsker det, og som har de fornødne forudsætninger for at klare det. At gennemføre denne målsætning ude på den enkelte erhvervsskole kan imidlertid være både en langvarig og bekostelig affære - især for de tekniske skoler med deres mange uddannelsesområder. Derfor er der en del skoler, der har etableret et samarbejde med andre skoler i ind- og udland om udsendelsen af elever på udenlandske praktikophold for i fællesskab at gøre skuldrene bredere på dette område. Samarbejdet kan etableres med forskellige partnere - handelsskoler, der samarbejder med handelsskoler, tekniske skoler med tekniske skoler, samarbejder på tværs af skoleformerne og samarbejde med udenlandske skoler. Også skolers samarbejde med lokale virksomheder (særligt om udstationeringer) er en mulighed. Der kan være mange fordele ved at gå sammen om arbejdet, men også ulemper. Hvis man som skole helt "bortforpagter" PIU-arbejdet til en ekstern samarbejdspartner, mister man derved muligheden for at opdyrke den ekspertise, der knytter sig til arbejdet, og som er anvendelig i mange andre (internationaliserings-)sammenhænge. En del skoler holder også igen, når det gælder samarbejdet med andre skoler, fordi man ikke har lyst til at aflevere ekspertise og kontakter, der er brugt mange ressourcer på at opdyrke.   Samarbejde mellem danske skoler Når en skole har investeret så meget i PIU-arbejdet, at den har tilstrækkeligt med pladser til egne elever og måske oven i købet et praktikpladsoverskud, kan skolen tilbyde de overskydende pladser til andre skoler i lokalområdet eller inden for rammerne af andet samarbejde. Skolerne kan vælge et mere uformelt samarbejde, hvor evt. overskydende praktikpladser udbydes til andre skoler i området for at holde pladsen varm i mellemtiden, indtil skolen selv kan besætte den med en elev igen. Nogle skoler opererer dog decideret med PIU som indtægtsdækket virksomhed, hvor de tilbyder andre skoler adgang til deres netværk af udenlandske praktikpladser mod betaling. Samarbejdet om praktikpladsnetværk kan også formaliseres og indtænkes i en overordnet strategi, hvor skoler indbyrdes aftaler at dække forskellige geografiske og/eller faglige områder, således at eleverne på disse skoler får et større og mere diversificeret udbud, uden at det nødvendigvis behøver koste mere for den enkelte skole. Netværk mellem danske erhvervsskoler Silkeborg Handelsskoles PIU-sekretariat varetager på vegne af godt 40 handelsskoler en formidling af praktikpladser i Tyskland - fortrinsvis i München-området. Sekretariatet har opbygget et netværk af virksomheder, der år for år modtager danske handelsskoleelever. Mod betaling tager PIU-sekretariatet sig af tilmeldte skolers interesserede elever fra forberedelsen over jobsamtaler til endelig ansættelse i en virksomhed i det tyske netværk. Et lignende eksempel på netværk mellem de tekniske skoler findes på hotel- og restaurationsområdet, hvor Hotel- og Restaurantskolen i København og Aalborg tekniske skole i fællesskab driver et sekretariat, der formidler praktikpladser i udlandet for skolernes elever. Ud over samarbejdet om praktikpladsnetværk er der også andre områder, hvor et samarbejde med fordel kan etableres. Det gælder f.eks. for forberedelsen af elever, hvor to eller flere skoler i fællesskab kan samle tilstrækkeligt med elever til, at der kan skabes økonomi til gennemførelsen af et sammenhængende forberedelsesforløb forud for elevernes afrejse. Et samarbejde mellem to eller flere skoler kræver et sæt spilleregler, for at det kan fungere. Ud over at sikre sig, at der er balance i udvekslingen mellem økonomi og tjenesteydelser, vil mange skoler nok også gerne diskutere fælles procedurer for udvælgelsen af elever, således at en dårligt udvalgt eller forberedt elev fra partnerskolen ikke spolerer en praktikplads, som skolen har brugt megen tid og energi på at etablere.   Samarbejde mellem tekniske skoler og handelsskoler Samarbejdet behøver ikke nødvendigvis at foregå mellem skoler inden for samme familie. Faktisk er der et stort potentiale i samarbejdet - på lokalt eller regionalt plan - mellem tekniske skoler og handelsskoler om det opsøgende arbejde over for virksomheder i udlandet. Præcis som danske virksomheder har mange større virksomheder i udlandet mulighed for at beskæftige elever både inden for produktion og administration/marketing, og det er derfor oplagt at udnytte hinandens kontakter eller foretage fælles henvendelser i stedet for at agere hver for sig. Der er udelukkende fordele at høste ved denne type samarbejde, da skolerne ikke på nogen måde kan konkurrere om de praktikpladser, der etableres.   Samarbejde med erhvervsskoler i udlandet En integreret del af alle skolers internationaliseringsbestræbelser er netværksdannelsen med erhvervsskoler i udlandet. Det er naturligvis oplagt at drage nytte af disse partnerskolers troværdighed og kendskab til det lokale erhvervsliv til at identificere og etablere praktikpladser i området. Problemet med disse aftaler er imidlertid, at Danmark p.t. er det eneste land i Europa, der har mulighed for at sende erhvervsuddannelseselever på længerevarende praktikophold i udlandet. Derfor kan man ikke bytte lige over med elever, men må finde andre måder at holde balance i regnskabet på, hvis ikke man vil trække for store veksler på partnerskolernes hjælpsomhed. Typisk gøres dette gennem deltagelse i andre typer af internationale projekter eller ved at arrangere kortere uddannelses- og praktikophold for de udenlandske skolers elever. Det, der koster tid og penge ved etableringen af praktikpladser i udlandet, er ofte at skabe den indledende kontakt - at "få foden inden for døren". Det er set, at skoler har brugt mange ressourcer på selv at rejse ud og skabe praktikpladser i udlandet, selv om skolen i forvejen rådede over flere netværk af partnerskoler i udlandet, der kunne aktiveres til dette formål. Derfor er det vigtigt at skabe den nødvendige gennemsigtighed og sammenhæng i skolens internationaliseringsbestræbelser, så synergieffekten kan få det nødvendige spillerum. Netværk mellem danske og udenlandske skoler TietgenSkolen i Odense havde i forvejen et samarbejde med Dudok College i Holland, da Dudok inviterede sine udenlandske partnerskoler til et møde om opbygning af praktikpladsnetværk i efteråret 1997. Ud over Danmark og Holland var England, Finland, Frankrig, Irland og Sverige repræsenteret på mødet, og selv om det ikke var muligt at bytte lige over med meritgivende udenlandske praktikophold, blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med en oversigt over de forpligtelser, som den enkelte skole påtager sig i netværket. Udvalgsarbejdet har indtil nu resulteret i en Checklist for Work Placements Abroad. Efter mødet præsenterede TietgenSkolen partnerskabet for det lokale uddannelsesudvalg, der tog godt imod ideen. I udvalget sidder repræsentanter for arbejdsmarkedsorganisationerne, og disse udviste stor vilje til at gå videre til medlemsskaren og opfordre dem til at tilbyde sig som værtsvirksomheder. Ud over at præsentere Dudok-netværket i uddannelsesudvalget tog TietgenSkolen direkte kontakt til et par af de større virksomheder i lokalområdet for at finde ud af, om der var interesse for sagen - altså om de danske virksomheder også var villige til at skabe rum til udenlandske praktikanter i en periode. Og det var de. TietgenSkolen har med Dudok-netværket fået kontakter til seks andre europæiske lande, som PIU-ordningen dækker. De indledende manøvrer kostede en flybillet til Holland og én persons ophold der i tre dage.   Samarbejde med lokale virksomheder Som nævnt tidligere kan skolen spille en vigtig rolle som rådgiver og sparringspartner for lokale virksomheder, der ønsker at udstationere elever i udlandet - og evt. også hjælpe mindre virksomheder uden udlandskontakter med at finde egnede virksomheder i udlandet til en udstationering. Skole-virksomhedssamarbejde PIU-koordinator Karin Steensen fra Tønder Tekniske Skole guidede en klejnsmedelærling med udlængsel igennem procedurerne, da han ville afsted på en udstationering i løbet af sin uddannelse hos en stor lokal arbejdsgiver. Arbejdsgiveren havde ingen erfaring med PIU-ordningen, men var indstillet på at undvære lærlingen i en periode og betale fuld løn under udstationeringen. Pga. arbejdsgiverens manglende erfaring med PIU-arbejdet tog Tønder Tekniske Skole over og gennemførte interview med lærlingen for at fastslå, om han var fagligt, menneskeligt og sprogligt rustet til at gennemføre en udstationering i Irland. Også forberedelsen blev diskuteret, så lærlingen blev klædt på til at tage afsted. Resultatet blev et halvt års ophold i Irland, som kom i stand ved en kombination af en velvillig arbejdsgiver og en samarbejdsvillig skole. De fleste virksomheder af en vis størrelse har dog deres egne netværk af virksomheder i udlandet: det være sig underleverandører, forhandlere, aftagere og datter- eller moderselskaber. Hvis skolen har tilstrækkeligt gode relationer til virksomhederne i lokalområdet, kan det være en mulighed at forespørge om muligheden for at udsende skolens "egne" elever på praktikophold hos disse partnervirksomheder i udlandet - evt. i perioder, hvor virksomheden ikke selv udstationerer elever. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel