Samspil med andre internationaliseringsaktiviteter   Selve begrebet "internationalisering" er ikke noget fast udtryk, der betegner en række bestemte aktiviteter. Ordet dækker over en proces, som hele samfundet - og herunder altså også erhvervsuddannelserne - p.t. gennemgår, og som i disse år trænger ind og påvirker en lang række faktorer. Om føje år vil der ikke være tale om "internationalisering" længere, for på det tidspunkt vil der være en international dimension i næsten alt, og den vil indgå som en ganske naturlig bestanddel, som ingen finder på at tage ud og give et særskilt navn. I erhvervsskolesammenhæng har der dog udkrystalliseret sig en række aktiviteter, som i den almene forståelse udgør faste elementer af internationaliseringen af erhvervsskolerne. Det gælder især mobilitetsaktiviteter (hvoraf PIU udgør én variant), tværnationale udviklingsprojekter (typisk med EU-støtte) samt internationale klasser, der kendetegnes ved, at undervisningen foregår på fremmedsprog (eller med et meget højt indhold af fremmedsprog). I det følgende gennemgås disse aktiviteter enkeltvis og kortfattet, og det beskrives, hvordan de hver især kan spille sammen med PIU-ordningen. Det største problem i forbindelse med at få de forskellige internationaliseringsaktiviteter til at spille sammen er ofte, at skolens internationaliseringsstrategi ikke er kommunikeret tilstrækkeligt bredt ud. Eksempelvis er lærere fra én afdeling, der skal på studiebesøg i udlandet, hvor der indgår virksomhedsbesøg, ofte ikke klar over, at en anden afdeling energisk prøver på at skabe kontakt til værtsvirksomheder i samme land, der kan aftage elever i praktik under PIU-ordningen. Derved tabes værdifulde kontakter på gulvet, eller ressourcer gives ud to gange til det samme formål.   Andre mobilitetsaktiviteter Blandt mobilitetsaktiviteterne (dvs. aktiviteter, der indebærer, at personer bevæger sig over landegrænser) finder vi de korte uddannelses- og praktikophold (på en erhvervsskole eller en virksomhed i udlandet), studieture (for både elever og lærere) og gæstelærere (både udlændinge til Danmark og den anden vej). Disse aktiviteter er brugbare i regi af PIU-ordningen i sammenhæng med det opsøgende arbejde (etableringen af praktikpladser i udlandet) og forberedelsen af elever til et længerevarende praktikophold i udlandet. Især studieturene omfatter ofte flere virksomhedsbesøg, og det ville være oplagt at benytte lejligheden til at prøve at etablere en praktikplads her, når der nu er en repræsentant for skolen på besøg. En række skoler er begyndt at bruge korte uddannelses- og praktikophold i udlandet målrettet i forbindelse med motivationen, sorteringen og forberedelsen af elever til længerevarende praktikophold i udlandet. Elever, der deltager på sådanne ture, får et klart billede af, hvad et sådant ophold indebærer, og om dette er noget for dem. Besøg af gæstelærere fra udlandet kan - især hvis det drejer sig om et land, hvor skolen råder over praktikpladser - være meget effektive i forberedelsesarbejdet, idet man dermed har direkte adgang til førstehåndsviden om sprog, kultur og mentalitet samt viden om en masse praktiske forhold i øvrigt. Samme rolle kan skolens egne lærere spille, når de selv har været gæstelærere i udlandet. De virksomheder, man bruger som værter for elever på praktik under PIU-ordningen, kan omvendt ofte også bruges til kortere uddannelses- og praktikophold, der ikke finansieres under PIU-ordningen - eller som praktiksteder for en af skolens lærere, der skal have opfrisket sit sprog og kendskab til arbejdsmarkedet i udlandet. Under de korte studieture, som de fleste skoler arrangerer for deres elever, ville det desuden være oplagt at besøge de virksomheder, hvor skolen selv har elever anbragt på længerevarende praktikophold.   Udviklingsprojekter Under de EU-programmer, der er relevante i erhvervsuddannelsessammenhæng, gives der støtte til fælles udviklingsprojekter mellem erhvervsskoler, virksomheder og evt. arbejdsmarkedsorganisationer i min. tre forskellige EU-lande. Disse projekter kan have en lang række forskellige formål: Fra udviklingen af fælles uddannelsesmoduler og materialer til erfaringsudveksling og opbygningen af netværk på specifikke områder. Ofte bliver danske skoler bedt om at indgå som partnere i disse projekter og netværk, og mange af disse udgør et godt springbræt for etableringen af praktikpladser. Især fordi skolerne ofte bliver bedt om at levere ydelser til projektet, hvor modydelsen passende kunne bestå af et antal egnede virksomhedskontakter til brug i det opsøgende arbejde. I de tilfælde, hvor skolen selv står for et tværnationalt udviklingsprojekt, kan de udenlandske værtsvirksomheder muligvis indgå som partnere, hvis kontakten og tillidsforholdet er tilstrækkeligt tæt. Endelig giver disse udviklingsprojekter og den medfølgende finansiering også mulighed for at fremstille materialer og udtænke undervisningsmoduler, der kan bruges direkte i PIU-arbejdet - f.eks. til forberedelsen af elever eller i forbindelse med den faglige kvalitetssikring. Udviklingsmidler til PIU-aktiviteter I 1995 ansøgte det daværende CEPU (Center for Praktik i Udlandet) om midler fra Europa-Kommissionens Leonardo-program til udvikling af et multimediebaseret afklarings- og forberedelsesmateriale for elever, der stod over for et længerevarende praktikophold i udlandet. Materialet skulle anvendes til handelsskolernes elever og rettede sig mod Tyskland og Storbritannien, da disse var de mest søgte værtslande. CEPU dannede et partnerskab, der ud over en tysk forskningsinstitution og en engelsk arbejdsmarkedsorganisation også omfattede handelsskolerne i Silkeborg og Ribe samt Niels Brock. Ansøgningen gik igennem udvælgelsesproceduren i såvel Danmark som Bruxelles, og der blev bevilget en støtte fra Leonardo-programmet på i alt 1,1 mill. kr. til projektet. Projektet blev afsluttet i 1998 i regi af PIU-Centret, og de to CD-Rom'er (en engelsksproget og en tysksproget) kan rekvireres omkostningsfrit af erhvervsskoler og virksomheder.   Internationale klasser De internationale klasser, hvor vægten ligger på fremmedsprog og på et indgående kendskab til kultur og arbejdsmarkeder i udlandet, er særdeles velegnede som rekrutteringsgrundlag til længerevarende praktikophold i udlandet. En række skoler - fortrinsvis på hotel- og restaurationsområdet - tilbyder sådanne klasser, hvor et tilbud om et længerevarende praktikophold under uddannelsen indgår som en integreret del.   Samspillet mellem PIU-ordningen og skolens internationale vejledning Skolens vejledere er ofte de første, der kommer i kontakt med potentielle PIU-elever - enten ved at disse (eller deres forældre) henvender sig af egen drift, eller ved at vejlederne aktivt opsøger dem i folkeskolernes 9. og 10. klasser for at orientere om erhvervsuddannelserne. Muligheden for at komme på praktikophold i udlandet er et tilbud, der kan være med til at profilere såvel erhvervsuddannelserne som skolen, og vejlederne skal derfor være orienteret om PIU-ordningen. I forbrugeroplysningens navn bør de desuden også vide, hvilke konkrete muligheder skolen tilbyder eleverne inden for rammerne af ordningen (skoleudsendelser), og hvilket serviceniveau man kan tilbyde - eller om det er op til eleven selv at arrangere et ophold. I forhold til PIU-ordningen og de elever, der er på skolen, kan vejlederne desuden spille en vigtig rolle i motiveringen af elever ved aktivt at foreslå praktikophold i udlandet til egnede elever i stedet for at vente, til eleverne af egen drift henvender sig. I uddannelsesforløbet for erhvervsskolernes vejledere indgår et internationalt modul, der skal sætte vejlederne i stand til også at vejlede elever om deres muligheder for at arbejde eller uddanne sig i udlandet. Heri indgår orientering om PIU-ordningen som en naturlig del. Imidlertid har ikke alle vejledere gennemgået vejlederuddannelsen, og der er desuden mange vejledere, der godt nok kan informere om principperne i ordningen, men som ikke har kendskab til skolens strategi på området, og som derfor ikke er i stand til at vejlede eleverne effektivt i forhold til de konkrete muligheder. Dette er ikke kun et problem i forhold til PIU-ordningen, men også til andre internationaliseringsaktiviteter. Internationaliseringsudvalg På Roskilde Tekniske Skole har man udpeget et særligt internationaliseringsudvalg på tværs af skolens afdelinger for at sikre den overordnede koordination, og for at en eventuel synergieffekt kan udnyttes optimalt. I dette udvalg sidder også en repræsentant for vejledergruppen, der har til opgave at melde tilbage til vejledergruppen om alle elevrettede internationaliseringstiltag, således at vejlederne kan bruge det aktivt i deres vejledningsarbejde. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel