Hvilke ressourcer fordrer arbejdet med praktik i udlandet?   At arbejde med praktik i udlandet stiller krav om ressourcer. Ressourcer i form af tid (personaletimer), penge (direkte udgifter ifm. f.eks. opsøgende arbejde) og kvalifikationer. Omfanget af disse ressourcer afhænger naturligvis af skolens ambitionsniveau, og fordelingen mellem dem afhænger af, på hvilken måde man vælger at organisere arbejdet. Nogle skoler har således valgt at lægge det meste af arbejdet ud til eksterne samarbejdspartnere, der mod betaling varetager de fleste opgaver i forbindelse med det praktiske arrangement. Dette begrænser forbruget af tid og nedsætter behovet for kvalifikationer. Andre skoler, der bruger praktik i udlandet til at profilere sig i lokalområdet, og som satser på en stadig ekspansion i aktivitetsniveauet, vælger at stå for hele processen selv. Generelt kan det siges, at ressourceforbruget er stort i startfasen, hvor de nødvendige netværk og relationer skal etableres og den nødvendige erfaring opbygges. Senere, når strukturen er etableret og en vis rutine i funktionerne indarbejdet, kan aktiviteterne gennemføres med færre omkostninger. Til de enkelte ressourcegrupper kan der knyttes følgende kommentarer:   Tid Det er de færreste skoler, der har mulighed for at afsætte personale, der udelukkende beskæftiger sig med planlægningen og gennemførelsen af praktikophold i udlandet. I de fleste tilfælde varetages aktiviteterne af personale, der også løser andre opgaver uden for PIU-regi. Disse personer får på måneds- eller årsbasis tildelt et antal timer, som de har til rådighed til at gøre det arbejde, der knytter sig til gennemførelsen af aktiviteter under PIU-ordningen. Ud over de indledende manøvrer ifm. etableringen af praktikpladsnetværk er der en række faste opgaver, der skal løses. Hvor megen tid, der skal afsættes, afhænger naturligvis af antallet af elever, der udsendes, og af de strategiske valg i forbindelse med arbejdets organisering, som skolen har foretaget. Der skal principielt tages højde for tidsforbrug til følgende opgaver, fordelt over en række faggrupper og funktioner (PIU-koordinatorer, vejledere, administrativt personale, ledelse, fag- og sproglærere m.fl.): rejsetid ifm. etablering og vedligeholdelse af praktikpladser i udlandet forberedelse og gennemførelse af informationsarrangementer forberedelse og gennemførelse af forberedelsesaktiviteter samtaler med enkeltelever (udvælgelse/afklaring) servicering af elever og udenlandske virksomheder før og under opholdet deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter relateret til PIU-arbejdet evaluering overordnet koordination og strategisk planlægning. For alle disse arbejdsopgaver gælder det, at tidsforbruget er variabelt, afhængigt af skolens ambitioner med arbejdet. Nogle skoler overlader således en stor del af arbejdet til eleverne selv og indskrænker arbejdet til vejledningssamtaler og bistand i praktikpladssøgningen.   Penge I det øjeblik man som skole har fastlagt sin strategi for PIU-arbejdet og defineret konkrete, afgrænsede mål, er det også vigtigt, at der afsættes det fornødne budget til gennemførelsen af dem. De direkte omkostninger i forbindelse med PIU-arbejdet knytter sig til følgende punkter: rejse- og opholdsomkostninger i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen af praktikpladser i udlandet; produktionen af informationsmateriale samt evt. omkostninger ifm. informations- og motivationsarrangementer; kommunikation (porto, telefon, telefax, e-mail) samt diverse andre kontorudgifter (fotokopiering, kontorudstyr, edb osv.) evt. efteruddannelsesaktiviteter for personale, der arbejder med praktik i udlandet. Hvis man som skole vælger at lægge en del af arbejdet ud til andre, skal der desuden kalkuleres med betaling til disse. Til gengæld kan der spares penge på andre områder (f.eks. det opsøgende arbejde og efteruddannelsesaktiviteter). I forbindelse med udarbejdelsen af omkostningskalkuler for PIU-arbejdet er det vigtigt at tage højde for de tilskudsmuligheder, der findes - f.eks. i sammenhæng med det opsøgende arbejde, hvor hver skole kan få dækket op til 50% af udgifterne (dog maks. 15.000 kr. pr. kalenderår) fra AER. Hertil kommer den synergieffekt, der opstår, når PIU-aktiviteterne gennemføres som et led i en overordnet internationaliseringsstrategi (se særskilt kapitel).   Kvalifikationer Den nødvendige basisviden til at arbejde med praktik i udlandet er efterhånden alment tilgængelig gennem PIU-Centrets skriftlige og elektroniske publikationer. Herudover gennemføres der hvert år seminarer med fokus på uddannelse og erfaringsudveksling for PIU-koordinatorerne på alle landets erhvervsskoler. Der har også været gennemført seminarer for specielle faggrupper - f.eks. vejlederne. Skoler, der ønsker hjælp i en startfase, kan desuden altid trække på centrets ekspertise og i en vis udstrækning også på praktisk bistand. Til det opsøgende arbejde og til den løbende servicering af de udenlandske værtsvirksomheder kræves det, at den/de ansvarlige person(er) besidder de nødvendige fremmedsprogskundskaber og et vist mål af interkulturel kompetence. Hvis disse kvalifikationer ikke er til stede i fornødent omfang, må de enten tilvejebringes gennem målrettet rekruttering eller efteruddannelse. Alternativt kan hele denne opgave udliciteres til andre mod betaling. Arbejdet med praktik i udlandet repræsenterer imidlertid ikke udelukkende et dræn i kvalifikationsmæssig sammenhæng. Tværtimod foregår der også en meget intensiv kvalifikationsopbygning gennem arbejdet med at etablere og vedligeholde praktikpladser i udlandet. På grund af deres meget konkrete karakter er det muligt gennem PIU-aktiviteterne at inddrage en international dimension i det daglige arbejde hos en række faggrupper, der måske normalt ikke kommer i berøring med dette aspekt i erhvervsuddannelsessammenhæng. På den måde kommer PIU-arbejdet i sig selv til at fungere som et efteruddannelsesprogram ("learning by doing"), og de erhvervede kvalifikationer kan vise sig overordentligt værdifulde i forbindelse med andre internationaliseringsaktiviteter. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel