Kvalitetssikring af praktikophold i udlandet       Hvis praktik i udlandet skal være en integreret del af vores erhvervsuddannelsessystem, er det nødvendigt, at opholdene til stadighed kvalitetssikres. I forbindelse med kvalitetssikring af praktikophold i udlandet taler man om to former for kvalitetssikring: den personlige kvalitetssikring, der handler om udvælgelsen og forberedelsen af den enkelte elev; og den faglige kvalitetssikring, der går på kvaliteten af den faglige læring under udlandsopholdet.   Den personlige kvalitetssikring I udvælgelsen af elever skal der fokuseres på, om eleven har den nødvendige personlige, faglige og sproglige ballast til at klare de udfordringer, et praktikophold i udlandet byder. I forberedelsen gælder det om at optimere disse sproglige, personlige, kulturelle og praktiske forudsætninger bedst muligt og om at sikre, at elevens forventninger og de faktiske forhold er i nogenlunde balance med hinanden. Dette aspekt af kvalitetssikringen er indgående beskrevet i publikationen "Forberedelse til praktikophold i udlandet" (FoU-publikation nr. 29, UVM 1997) og skal derfor ikke nærmere beskrives her.   Den faglige kvalitetssikring Den danske uddannelseslovgivnings gyldighed stopper ved grænsen. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke lever op til det oplæringsansvar, den har påtaget sig med underskrivelsen af forhåndsgodkendelsesskemaet, er der intet tvistighedsnævn, hvor virksomheden kan stilles til regnskab for sine undladelsessynder. Heldigvis forekommer det meget sjældent, at en udenlandsk værtsvirksomhed tager en elev udelukkende som billig arbejdskraft. I langt de fleste tilfælde har virksomheden den bedste vilje til at give eleven et godt ophold, og i de tilfælde, hvor der opstår problemer på det faglige område, sker det ofte på grund af manglende kendskab til de danske erhvervsuddannelser. Men indtil der kommer et tværeuropæisk initiativ på området, er værtsvirksomhedernes gode vilje i virkeligheden den eneste garanti for et fagligt forsvarligt ophold. Hvis et ophold går skævt, er den eneste udvej at hente eleven hjem eller finde en anden virksomhed, der kan tage ham/hende i den resterende del af perioden. Men det er ikke alene kemien, der er afgørende. Der er en række skruer, der kan justeres på før og under opholdet, der kan være med til at give den nødvendige faglige kvalitet.   Eleven må i bogstaveligste forstand tage ansvar for sin egen læring Det er ganske normalt, at elever i starten sættes til at udføre enkle og ukomplicerede opgaver, fordi man fra virksomhedens side ikke véd, hvad de i grunden kan. Det er i denne situation vigtigt, at eleven efter en tid af sig selv er udfarende og gør opmærksom på sin tilstedeværelse og sine kvalifikationer og ikke bare afventer, at de interessante opgaver kommer dumpende af sig selv. Danske elever har ofte nogle fordele i forhold til andre landes tilsvarende elever/lærlinge (sprogfærdighed, bredere basis i uddannelsen), der sætter dem i stand til at løse andre typer af opgaver, men de har selv ansvaret for, at de bliver gjort synlige.   Informationen til de udenlandske virksomheder må være optimal De udenlandske værtsvirksomheder ved i de fleste tilfælde intet eller kun meget lidt om, hvilke oplæringskrav der stilles til dem. Derfor må de informeres så grundigt og præcist som overhovedet muligt om den oplæring, der skal indgå i opholdet. Der findes for de fleste fags vedkommende forhåndsgodkendelsesskemaer på hovedsprogene, hvor oplæringskravene er anført. Desuden er der i mange tilfælde udarbejdet supplerende materiale, der nøjere beskriver uddannelsen og dens indhold. Disse materialer produceres af de faglige udvalg, hvorfra de også kan rekvireres. Det skal dog siges, at en del af det foreliggende materiale stort set består af direkte oversættelser af de danske beskrivelser, og de kan være svære at forstå for en udlænding uden den nødvendige baggrundsviden. Derfor er det vigtigt, at der også foregår en mundtlig kommunikation mellem virksomheden og elevens skole om dette aspekt, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan ryddes af vejen.   Genbrug af virksomheder En udenlandsk virksomhed, der én gang har haft en dansk elev, har erhvervet sig en viden, der kan gøre den faglige tilværelse meget nemmere for den næste i pladsen. Også derfor giver genbrug af praktikpladser mening, når det gælder om at kvalitetssikre opholdet.   Besøg på værtsvirksomheder Skolen kan få tilskud fra AER til opsøgende arbejde og har dermed en mulighed for ved selvsyn at undersøge virksomheden, inden eleven sendes afsted. Disse personlige besøg er desuden næsten uomgængelige i arbejdet med at skabe det tillidsforhold mellem skole og virksomhed, som PIU-arbejdet må bygge på. AER yder maksimalt til opsøgende arbejde kr. 15.000 pr. år pr. skole, og beløbet gives som et tilskud, der dækker 50% af de afholdte omkostninger til rejse, ophold og fortæring.   Kvalitetscheck under skoleperioder Hvis der er et skoleophold indlagt under elevens praktiktid i udlandet, er der her en god mulighed for at sammenligne elevens faglige niveau med andre elever fra samme årgang i danske virksomheder. Hvis det kan konstateres, at der er væsentlige "huller", kan dette meddeles virksomheden, så der kan sættes ind over for det. Selv med den bedste vilje og den mest præcise information vil det imidlertid aldrig være muligt at give helt den samme oplæring, som finder sted i en dansk virksomhed. Og det er selvfølgelig heller ikke meningen. En væsentlig værdi ved opholdet er jo netop, at eleven kommer ud og oplever andre måder at gøre tingene på og - i tilgift til de sproglige, interkulturelle og personlige kvalifikationer - får nogle faglige indspark fra en anden vinkel end normalt. Meningen med den faglige kvalitetssikring er at sikre, at eleven på de væsentlige områder i hvert fald ikke kommer længere bagud, end at han/hun kan indhente det efterfølgende. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel