Hvor ligger arbejdet?         Der er mange forskellige måder at arbejde med PIU på og også mange forskellige måder, hvorpå man kan gøre arbejdet henholdsvis lettere og sværere for sig selv. I dette kapitel findes en oversigt over, hvilke arbejdsopgaver der ligger i såvel etableringen af et beredskab på PIU-området som den daglige drift af aktiviteterne. Der findes også anvisninger på, hvordan arbejdet kan organiseres bedst muligt, så ressourcerne udnyttes optimalt. Dette overblik er nødvendigt for at kunne lægge en strategi på PIU-området og sikre, at denne strategi harmonerer med skolens internationaliseringsbestræbelser i øvrigt. Det gælder også for arbejdet med PIU-ordningen, at al begyndelse er svær. Derfor er det en god idé at opstille opnåelige delmål og arbejde sig trinvis og over en længere periode hen imod det niveau i arbejdet, som man ønsker.   Det opsøgende arbejde For mange skoler udgør det at finde egnede praktikpladser i udlandet den største barriere for en satsning på praktik i udlandet. Det kan være vanskeligt nok at finde praktikpladser herhjemme (selv om det er blevet lettere i de seneste år), men hvordan skal man så bære sig ad i udlandet, hvor der ud over sprogbarrieren også er mentalitetsforskellene og en anderledes uddannelsestradition at tage højde for? Erfaringerne viser da også, at det gerne tager minimum tre måneder at etablere en frugtbar kontakt - og at det langt fra er ualmindeligt, at processen varer både et halvt og et helt år. Desuden kan den være meget omkostningskrævende; alt efter hvordan man griber processen an, og hvilke krav man stiller til praktikpladsen. Det er ikke denne publikations opgave at give en beskrivelse af selve det håndværksmæssige i at finde en praktikplads i udlandet. Det er beskrevet andetsteds, nemlig i den PIU-håndbog, der er udgivet af PIU-Centret, og som står ude på alle skoler, og som også kan findes på Internettet (www.piu-centret.dk). PIU-Centret kan desuden bistå i processen med at finde pladserne i udlandet gennem sit europæiske netværk og via andre kanaler. På det strategiske plan er der imidlertid nogle overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man begynder arbejdet. Koncentration af praktikpladserne på geografisk afgrænsede områder: Det bedste argument i forbindelse med fremskaffelsen af praktikpladser er ofte at kunne henvise til en virksomhed i nærheden, som allerede har en dansk elev. Desuden er det meget nemmere at servicere virksomhederne, når man kan nå rundt til dem alle på en kortvarig rejse. Genbrug af pladserne fra år til år: Når det er lykkedes at etablere en god praktikplads i udlandet, er det spild af ressourcer ikke at bruge samme plads til andre elever senere. Også fordi man i den udenlandske virksomhed nu har erfaring med danske elever og derfor bedre er i stand til at give dem den oplæring, de er kommet for. Ved genbrug af pladserne kan man desuden bruge erfaringerne fra sidste års elever i forberedelsen af de nye, der skal ud, ligesom det ofte er muligt at genanvende bolig. Aktiv udmeldelse af konkrete praktikpladser til eleverne i god tid: På mange skoler arbejdes der reaktivt med PIU-ordningen, dvs. at PIU-koordinatoren afventer, at eleverne skal fremkomme med deres ønsker vedrørende praktikpladser i udlandet, og så prøver på at opfylde dem. Ud over at denne arbejdsform gør det meget vanskeligt at forudsige omfanget af arbejdet fra år til år, er problemet med denne fremgangsmåde, at eleverne ofte fremkommer med deres ønsker meget sent på skoleåret (marts/april), hvor det i realiteten er umuligt at nå at finde en plads; og at deres ønsker på grund af et begrænset kendskab til området kan være urealistiske. Hvis man som skole ønsker aktivitet på PIU-området, er det derfor bedre at udmelde et antal konkrete pladser i god tid (dvs. allerede i begyndelsen af skoleåret). Samarbejde med andre skoler i ind- og udland om praktikpladsformidling: Det hænder, at skoler ikke har mulighed for at besætte en praktikplads i udlandet et år. I stedet for at lade den stå tom og derved risikere at miste den, er det bedre at låne den ud til en anden skole, der på den måde får mulighed for at sende en elev mere ud, end det ellers ville have været tilfældet. Skoler kan også gå sammen i mere formaliserede netværk og opdyrke forskellige geografiske og/eller faglige områder, der så tilbydes begge (alle) skolernes elever, der derved får større valgmuligheder. Handelsskoler og tekniske skoler kan udnytte hinandens kontakter, da værtsvirksomhederne i udlandet ofte har elever inden for begge uddannelsesområder. En del skoler er desuden indgået i netværk med skoler i udlandet, hvor man gensidigt hjælper hinanden med at finde praktikpladser (se mere om dette punkt under kapitlet "PIU-arbejdets organisering eksternt").   Motivering, sortering og forberedelse af elever Det er langt fra alle de elever, der er egnede til et ophold i udlandet, der af egen drift aktivt vælger at gå den vej. Hvis man som skole ønsker et vist volumen i PIU-arbejdet, er det nødvendigt at motivere eleverne til at tage på praktikophold i udlandet. Det kan ske gennem informationsbrochurer, artikler eller arrangementer, hvor f.eks. tidligere elever fortæller om deres oplevelser i udlandet. Det er heller ikke alle de elever, der melder sig som interesserede i et ophold i udlandet, der i virkeligheden har de nødvendige mentale og/eller faglige forudsætninger for at gennemføre det. Disse elever skal gennem information og vejledningssamtaler sies fra, så man undgår såvel et unødigt ressourceforbrug som et traumatisk forløb for både eleven og hans/hendes udenlandske praktikvirksomhed. Endelig skal de elever, der er både motiverede og egnede, ofte gennemgå et forberedelsesforløb, der kan sikre, at de både sprogligt, kulturelt, fagligt, mentalt og praktisk er klædt på til at kunne møde udfordringerne i udlandet på den bedst mulige måde. Motiveringen af elever handler om at sørge for, at de har den nødvendige information om mulighederne for at komme på praktikophold i udlandet, og at de har den i så god tid, at de kan nå at vende tanken et par gange inde i hovedet. Det handler også om påvirkning gennem eksemplets magt, f.eks. ved oplæg fra tidligere PIU-elever eller artikler om deres ophold. Sorteringen (eller "afklaringen", som mange foretrækker at kalde det) sker gennem vejledningssamtaler og ved evt. at indhente udtalelser fra elevens lærere og andre personer med et nært kendskab til hende/ham. Forberedelsen af eleverne kan være mere eller mindre omfattende, alt efter behovet. Der kan i nogle tilfælde være behov for egentlige sprogkurser, men ellers handler det meget om at afstemme elevens forventninger og realiteterne i praktikvirksomheden, således at disse er i så god overensstemmelse med hinanden som muligt. Forberedelsesprocessen kan være meget omfattende eller meget rudimentær, alt efter hvilke forudsætninger de elever har, som det drejer sig om. Hvordan man griber hele processen an vedrørende motivering, sortering og forberedelse, er nærmere beskrevet i publikationen "Forberedelse til praktikophold i udlandet", som er udkommet i Undervisningsministeriets Globus-serie om internationalisering i og af erhvervsuddannelserne (FoU-publikation nr. 29, 1997).   Serviceringen af elever og virksomheder i udlandet Ud over arbejdet med at finde praktikpladser og det løbende arbejde med motivering, sortering og forberedelse af eleverne, ligger der yderligere en række opgaver i forbindelse med serviceringen af såvel elever som virksomhederne i udlandet. For elevernes vedkommende drejer det sig om opgaver som hjælp til ansøgningsskrivning, træning til jobsamtale, hjælp med alt papirarbejdet (forhåndsgodkendelser, ansættelseskontrakter, social sikring m.m.) og til at finde bolig samt varetagelsen af alle de løbende problemer, der måtte opstå under opholdet. I de tilfælde, hvor kemien mellem elev og virksomhed ikke passer, eller hvor opholdet af andre årsagen går skævt, gør nogle skoler desuden også en indsats for at finde en ny plads til eleven, så denne ikke behøver komme hjem i utide. Det er opgaver, som skolen ikke er forpligtet til at tage ansvaret for, men som de fleste skoler i en eller anden udstrækning påtager sig. Også værtsvirksomhederne i udlandet kræver en kontinuerlig indsats. Mange skoler har således indført som fast praksis, at de besøger "deres" virksomheder ca. en gang om året; både for at pleje kontakten og holde den vedlige, men også for ved selvsyn at kunne konstatere evt. forandringer, der kunne påvirke praktikpladsen i positiv eller negativ retning. Andre skoler nøjes med at ringe eller skrive. Hvis det er skolen, der har formidlet kontakten til virksomheden, vil denne i de fleste tilfælde også forvente, at skolen tager et ansvar for eleven og er med til at løse evt. problemer, der måtte opstå undervejs. Langt de fleste praktikophold i udlandet er uproblematiske - men i de tilfælde, hvor noget går skævt mellem eleven og virksomheden, skal der være taget en beslutning vedrørende de ressourcer, skolen kan gå ind med for at medvirke til at finde en løsning.   Serviceringen af lokale virksomheder i forbindelse med udstationeringsprojekter En del - især mindre - virksomheder gør brug af den lokale erhvervsskole som sparringspartner i forbindelse med udstationeringsprojekter. Som regel er indsatsen fra skolens side begrænset og omfatter i de fleste tilfælde blot en orientering om AER-støtteordningen og de regler, der i øvrigt gælder ved praktikophold i udlandet. I nogle tilfælde er der dog også tale om hjælp til forberedelse af elever samt - hvis virksomheden ikke selv råder over kontakter i udlandet - hjælp til identificeringen af en egnet virksomhed i udlandet og etableringen af en praktikplads. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel