Udstationering eller skoleudsendelse?       Da PIU-ordningen blev indskrevet som en del af Lov om Erhvervsuddannelser i 1992, åbnede man mulighed for to forskellige typer af udenlandske praktikophold, så både elever og lærlinge med en dansk uddannelsesaftale og elever på en erhvervsskole uden dansk uddannelsesaftale fik mulighed for at gennemføre en eller flere praktikperioder i udlandet. Den første type ophold benævnes udstationeringer, mens den anden type kendes under navnet skoleudsendelser. Udstationering: En elev eller lærling, der har en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed, har mulighed for at blive udstationeret i udlandet i en periode under elevtiden. Værtsvirksomheden er typisk et datterselskab til den danske virksomhed, en underleverandør el. lign. Under udstationeringer bevarer den danske arbejdsgiver uddannelsesansvaret for eleven, og for det meste tager den danske virksomhed sig af det administrative arbejde i forbindelse med udstationeringen. Ved udstationeringer er der intet krav om en særskilt, skriftlig kontrakt om indholdet af praktikopholdet, da den danske virksomhed bevarer uddannelsesansvaret under hele forløbet. Skoleudsendelse: Ved en skoleudsendelse rejser praktikanten til udlandet umiddelbart efter 2. skoleperiode/hg (eller hhx/htx) for at tage hele eller dele af sin praktiktid i en udenlandsk virksomhed. Med sig i baglommen har praktikanten en forhåndsgodkendelse fra det faglige udvalg, der sikrer, at opholdet bliver ligestillet med praktik i en dansk virksomhed. Hvis eleven kun tager en del af praktiktiden i en udenlandsk virksomhed, tilbringes restlæretiden i en dansk virksomhed. Da det typisk er elevens skole, der formidler praktikopholdet, kaldes denne form for PIU-ophold for skoleudsendelser. Begge former for udsendelser har fordele og ulemper. Udstationeringer er ret enkle at arbejde med, fordi eleven sendes ud af en dansk virksomhed og dermed beholder sin danske løn og sin danske uddannelsesaftale, og eleven kan i de fleste tilfælde forblive under de danske sociale sikringsordninger. Det er imidlertid virksomheden, der er den udfarende og bestemmende ved udstationeringer, og det betyder, at erhvervsskolerne som udgangspunkt ikke har mulighed for at profilere sig derigennem - det er jo virksomheden, der bestemmer, om en elev eller lærling skal sendes ud eller ej. Det har derfor hidtil været gennem skoleudsendelserne, at erhvervsskolerne har skabt sig et internationalt image. Men interessen for at udstationere elever blandt danske virksomheder er stor og i stadig stigning. Motivationen for en virksomhed til at udstationere en elev er ofte den samme som for en skole: Eleven erhverver sig en række vigtige kvalifikationer, og samtidig får virksomheden ry for at være et dynamisk og spændende uddannelsessted. Mange virksomheder har stor erfaring i at udsende medarbejdere og klarer uden problemer hele processen selv. Andre virksomheder har ikke samme muligheder (især mindre virksomheder), og den type virksomheder kan have brug for råd og vejledning (og af og til en hjælpende hånd) før, under og efter forløbet. Her kan skolen spille en vigtig rolle som rådgiver for virksomheden i forbindelse med udstationeringer og oplyse om de regler, der gælder ved en udstationering, og om, hvordan forløbet tilrettelægges bedst muligt. Rent praktisk kan skolen desuden være medspiller i de dele af processen, der vedrører udvælgelse (skolen kender eleven godt) og forberedelse (skolen har mulighed for at arrangere et forberedelsesforløb for eleven). Mindre virksomheder uden netværk i udlandet kan desuden have brug for assistance til at finde en egnet praktikvirksomhed i udlandet. Denne funktion kan dermed blive en vigtig del af et lokalt skole/virksomhedssamarbejde og kan være med til at give skolen et godt navn i virksomhedskredse. At opbygge viden om praktik i udlandet kan således være med til at gøre skolen til en bedre sparringspartner for det lokale erhvervsliv. Dette temahæfte vil beskæftige sig med begge typer af udsendelser, men afsnittene om skoleudsendelser vil fylde mest. Dette er ikke udtryk for nogen prioritering af stoffet, men skyldes alene det faktum, at skoleudsendelserne er langt mere videnskrævende i forhold til skolen end en udstationering. Ved udstationeringen er det elevens/lærlingens arbejdsgiver, der har ansvaret for eleven, og denne kan i regelen også forblive under dansk sygesikring mv. Mange skoler spiller dog som nævnt en vigtig rolle som sparringspartner for lokale virksomheder i forbindelse med udstationeringer. De fleste skoler - både handelsskoler og tekniske skoler - har i øvrigt selv elever ansat i skolens administration, som kan udstationeres hos partnerskoler i udlandet som et led i personaleudviklingen og institutionens egen internationaliseringsproces. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel