Hvorfor arbejde med praktik i udlandet? Alle landets erhvervsskoler har haft elever i udlandet under PIU-ordningen. Direkte adspurgt om deres begrundelser for at påbegynde arbejdet med praktik i udlandet varierer svarene fra "et konkret elevkrav" til "en udmærket måde til at komme i gang med internationaliseringen på". Generelt falder argumenterne dog i to grupper, hvor den ene fokuserer på det pædagogiske aspekt og den enkelte elev (indlæringen af kvalifikationer), mens den anden handler om PIU-ordningen som et redskab til at gøre såvel institutionen som erhvervsuddannelserne generelt mere attraktive i en tid, hvor de mindste årgange i årtier har flere tilbud end nogen sinde før at vælge imellem.   På det pædagogiske område fremhæves bl.a.:   PIU fremmer indlæringen af de internationale kvalifikationer At en elev, der har opholdt sig gennem længere tid i udlandet, kommer hjem med kraftigt forbedrede sprogkundskaber, siger sig selv. Disse sprogkundskaber kan være mere eller mindre centrale i forhold til elevens uddannelse, men vil være relevante i næsten enhver sammenhæng på fremtidens jobmarked. Elever, der har skullet stå på egne ben i en anden kultur end deres egen, udvikler desuden dét, man kalder interkulturel kompetence - dvs. evnen til at kunne arbejde sammen med mennesker, der har en anden baggrund end ens egen.   PIU giver specifikke faglige kvalifikationer Inden for en række uddannelser vil et praktikophold i udlandet kunne give nogle indlysende faglige kvalifikationer. Det gælder f.eks. inden for handel og spedition og i hotel- og restaurationsbranchen. Også inden for en lang række andre uddannelsesområder kan et praktikophold i udlandet imidlertid være medvirkende til at styrke specifikke, faglige kvalifikationer. Inden for små håndværksfag kan det være kendskabet til en række metoder og færdigheder, eleverne ikke på samme måde har mulighed for at udvikle herhjemme; inden for jern- og metalområdet kan det give muligheden for at arbejde med produktionsudstyr og teknik, der ikke findes i Danmark. PIU giver også muligheden for at lære et andet lands faglige traditioner at kende og på den måde få en anden indfaldsvinkel til ens branche og dens særkender.   PIU styrker de personlige kvalifikationer Der tales meget om de såkaldte "tværgående kvalifikationer" og vigtigheden af, at disse indarbejdes i vores erhvervsuddannelser. En af metoderne til at sikre dette kan være et praktikophold i udlandet. En elev, der tilbringer en længere periode på egen hånd i et andet land end sit eget, udvikler nødvendigvis sin selvstændighed og modenhed i et helt andet tempo, end hvis han/hun var blevet i de vante omgivelser. Samtidig tvinges eleven til at udvise - og udvikle - initiativ, fleksibilitet og ansvarlighed for at kunne begå sig i disse ukendte omgivelser. En elev, der på egen krop har oplevet at gå fra sine vante rammer over i nogle helt nye (og tilbage igen), vil måske også i fremtiden bedre kunne leve med de stadige omskiftelser, der kendetegner arbejdsmarkedet af i dag og i endnu større grad af i morgen.   I forhold til den enkelte erhvervsskole og erhvervsuddannelserne som helhed fremhæves:   PIU kan profilere skolen på lokalt og regionalt plan Næsten hver eneste elev i udlandet kommer hjem med en historie, der er værd at fortælle i såvel fag- som dagspressen, og historien kan være med til at markere institutionen i medierne og profilere den som en institution med et spændende og udfordrende indlæringsmiljø.   PIU kan tiltrække andre elevtyper Muligheden for at tilbringe en del af sin uddannelse i udlandet, uden at det medfører ekstra omkostninger hverken i form af tid eller penge, findes kun inden for erhvervsuddannelserne. Den kan derved være med til at tiltrække en ny type elever, for hvem internationaliseringen er en naturlig del af hverdagen, og som sætter pris på muligheden for på denne måde selv at kunne få indflydelse på læringsprocessen.   PIU kan skaffe de praktikpladser, der ikke findes herhjemme I ordningens start var dette argument ét af de hyppigst fremførte som begrundelse for dens indførelse, men det høres ikke længere så ofte, efterhånden som praktikpladssituationen herhjemme er blevet bedre, og man har fundet ud af, at udlandet i alle tilfælde kun er et tilbud til et mindre udsnit af de praktikpladssøgende. Alligevel er der stadigvæk (1998) uddannelser, hvor praktikpladssituationen er meget dårlig, og hvor et praktikophold i udlandet kan være den eneste mulighed for at få uddannelsen. Det gælder f.eks. receptionisterne, hvor over 1/5 af en årgang (1997) tog hele eller dele af deres praktiktid i en udenlandsk virksomhed. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel