PLANLÆGNING AF ET BYGGERI

IVÆRKSÆTTELSE

De økonomiske og byggetekniske forhold kan selvsagt være stærkt begrænsende for resultatet; men i den indledende fase bør ideerne gives ‘frit løb’. Vanetænkning og forankrede traditioner er ofte den største hæmsko for den fornyelse og foranderlighed, der er nødvendig for en velfungerende omorganisering af et eksisterende bygningsanlæg.

Et bygningsværk opleves med mange sanser. Synsindtryk, lyde/efterklange og lugte er med til at påvirke vores velbefindende. De mange påvirkninger fra dagslys, støj, varme, kulde og elektrisk belysning virker forskelligt på mennesker alt efter deres tilstand og følsomhed. For at flest muligt - elever og ansatte - skal befinde sig godt i det fremtidige byggeri, er det vigtigt på et tidligt planlægningsstade at beskæftige sig med disse påvirkninger, så der fra starten fastlægges et kvalitativt niveau for byggeriets udformning. Ca. halvdelen af vores liv tilbringer vi indendørs på uddannelsesstedet eller på arbejdet. Udformningen af det fysiske miljø er væsentligt for vores velbefindende og sameksistens med andre mennesker.

Bygninger skal udformes, så de er lette og overskuelige at færdes i. Den nyankomne skal let kunne orientere sig, og den daglige bruger skal kunne opleve foranderligheden gennem lys og skygge og kontakten til omgivelserne. Man skal kunne se ud, men også ind - naturen eller det omkring liggende bymiljø må være visuelt integreret i bygningen. Skolen er en del af nærmiljøet.

Når der skal iværksættes en modernisering eller udvidelse af en skolebygning, er det væsentligt at foretage en helhedsbetragtning over det samlede bygningsanlæg. Inden der mere konkret arbejdes med et byggeri, bør der derfor udarbejdes en helhedsplan, som belyser de eksisterende bygningers egnethed for ombygning og udvidelser. Ved at udnytte spatiøse gangarealer og lignende til brugsarealer og eventuelt ændre de enkelte lokalers placering i bygningskomplekset kan der ofte inden for de bestående rammer skabes en bedre udnyttelse med nye og bedre funktionsmuligheder for de enkelte klasser eller faglokaler. Før en byggesag påbegyndes, bør der udarbejdes en helhedsplan for det samlede bygningsanlæg. Det er vigtigt at skabe sig et overblik, så der ikke vælges kortsigtede løsninger, som forhindrer eller vanskeliggør en fremtidig udvikling.

Mange af de ældre bygningsanlæg er karakteriserede ved flere om- og tilbygninger, i nogle tilfælde som knopskydninger og ofte uden skelen til den overordnede sammenhæng. Resultatet kan være, at bygningerne fungerer mindre hensigtsmæssigt, end de ville have gjort, hvis man i højere grad havde anlagt helhedsbetragtninger.

Ved udarbejdelse af helhedsplanen må pædagogik, undervisningens indhold og den daglige brug af bygningerne - også til andet end undervisning - være det væsentligste incitament i planlægningsprocessen. Også her er det en forudsætning for et godt re-sultat, at bygningens brugere sammen med arkitekt/ingeniør formulerer den helhedsplan, som skal danne grundlag for de fremtidige dispositioner.

Mulighederne for at tillægge arealer i ældre bygninger nye funktioner, kan være vanskeligere end i nyere byggerier, som ofte har indbygget en vis form for fleksibilitet i form af lette, ikke bærende vægge. Der findes imidlertid gode eksempler på forandringer og arealudvidelser i ældre bygninger. På Sønderborg Gymnasium er en uudnyttet tagetage indrettet til elevopholdsrum for elever og arbejdsareal for lærerne. Desuden er en pigegymnastiksal ombygget, så den nu fungerer som faglokaler til faget musik.

En god indgangsvinkel til at vurdere en bygnings brugsmæssige værdi er at foretage en såkaldt brutto/netto arealberegning. Formålet er at få et overblik over bygningskompleksets ’brugsværdi’ ved at beregne brugsarealerne i forhold til det samlede bruttoetageareal.

Til nettoarealet hører alle brugsarealer, som i dagligdagen benyttes i kortere eller længere perioder (klasser, fællesrum, kontorer, toiletter, udnyttede loftarealer, depoter mm.).

Til bruttoarealerne hører ovennævnte arealer + indgangsarealer, gangarealer, teknikrum, sekundære depoter, desuden vægtykkelser, ydervægge og konstruktioner.

Brutto/nettofaktoren må vurderes i hvert enkelt tilfælde: er den lille, er der ikke meget areal i reserve; men ligger den højt, f.eks. 1,8 eller højere, kan der være grund til at vurdere årsagen og derefter mulighederne for at disponere og udnytte arealerne bedre. Det skal bemærkes, at kælderarealer ikke indgår i beregningerne, da anvendelsen af dem ikke nødvendigvis er lovlig (hertil kræves, at gulvflade er maksimum 80cm under terræn). Beregningerne kan være et godt startværktøj, når man skal vurdere mulighederne i planlægningen af et bygningsanlæg.

Et nybyggeri bør have en indbygget fremtid i form af en fleksibilitet, som muliggør forandringer til ukendte behov i fremtiden. Bærende konstruktioner bør udformes, så de i mindst mulig grad hindrer udvidelser eller forandringer, indvendige vægge bør kunne fjernes og nye opføres uden større indgreb, ligesom det enkelte lokale bør udformes, så det kan have flere funktioner.

Tekniske installationer skal koncentreres i føringsveje, så de er let tilgængelige ved fornyelser og udskiftninger.

Informationsteknologien stiller krav til mobilitet, og det skal være muligt at tilkoble sig de nødvendige informationssystemer i hele bygningskomplekset.

Ved et byggeris planlægning er det væsentligt at ’tænke stort og langt’ for at sikre, at alle sandsynlige løsninger bliver endevendt og vurderet. Denne planlægning bør foregå i en projektgruppe bestående af repræsentanter for bygherre, brugere og teknikere (arkitekt/ingeniør). Det er væsentligt, at der etableres et solidt samarbejde mellem alle sagens parter, så der inden for de givne forudsætninger skabes det optimale resultat.

I større byggesager bør der etableres en overordnet styregruppe bestående af få nøglepersoner. Gruppen har det overordnede ansvar og mødes relativt få gange. Projektgruppen består af relevante personer fra brugerkredsen (ledelse, lærere, pedel, elever) og repræsentanter fra arkitekter og ingeniører. Ud over disse interessenter deltager ofte en bygherrerådgiver, som koordinerer og påtager sig den overordnede styring af byggeriet. For at projektgruppen ikke skal blive for stor, vil det ofte være nødvendigt at danne undergrupper, som giver input til projektgruppen med hensyn til de mere specifikke og faglige spørgsmål.

Projektgruppen er det planmæssige og kreative organ, som formulerer og former opgaven. De pædagogiske og faglige principper skal indgå i planlægningsprocessen helt fra starten. En god projektorganisation med repræsentanter fra alle involverede er den bedste sikkerhed for den optimale løsning.

Danmarks medlemskab af EU bevirker, at tjenesteydelser, herunder arkitekt- og ingeniørprojektering, skal udbydes i international konkurrence (licitation) inden for Fællesskaberne. Det er derfor kun ved mindre byggerier, man umiddelbart kan vælge sine ‘egne’ arkitekter og ingeniører som rådgivere. Før man sender projektet i konkurrence er det nødvendigt at konkretisere og formulere opgaven sammen med en kyndig bygherrerådgiver, således at arkitekt- og ingeniørrådgiverne har et solidt fagligt grundlag at udarbejde deres tilbud på.

Generelt kan man sige, at brugernes indflydelse er størst i planlægningsdelen i begyndelsen af projekteringsforløbet, for kun at omfatte detailspørgsmål under projekteringen og udførelsen.

At skabe et bygningsværk er en unik proces, som kun kan realiseres gennem et nært samarbejde brugere og projekterende teknikere imellem.

(se desuden bilag 11)

LOVGRUNDLAG

Det lovmæssige regelsæt for bygninger er i hovedtrækkene nedfældet i Bygningsreglementet, som sidst blev revideret i 1995. Reglementet, som oprindeligt beskæftigede sig med et byggeris tekniske og brandmæssige forhold, omfatter i den sidst reviderede udgave et bredt udsnit af regelsæt også for andre lovgivningsområder. ‘Statens Byggeforsknings Institut anvisning nr. 182, Indeklima Håndbogen’ er desuden et nyttigt redskab til at opnå et godt indeklima.

Det enkelte lovkompleks, som omhandler byggeri og bygningers udformning, er ikke nærmere behandlet her, idet klarlæggelse af problemerne er en væsentlig del af den rådgivning, som arkitekt og ingeniør skal yde under projekteringsforløbet.

De lokale bygningsmyndigheder er generelt meget omhyggelige og grundige i den godkendelsesprocedure, som et byggeprojekt skal igennem, før byggeriet kan påbegyndes. De mange specifikke regler vil blive varetaget af de projekterende teknikere (arkitekter og ingeniører), som under forløbet forelægger projektet for de lokale bygningsmyndigheder og redegør for forholdene over for den ansvarlige projektgruppe.

IKT- INSTALLATIONER

Det er ikke muligt at pege på én entydig elektronisk infrastruktur for fremtidens skoler og kurser. Der er behov for en fleksibilitet, der tager højde for de forskellige udviklingsmuligheder og det varierende behov i løbet af skoleåret (eksamen, opgaveuger mv.). UTP-netværk (se nærmere i bilag 12) er fleksible med hensyn til udbygninger, ændringer og omflytninger af IKT-systemet. Hvis eksempelvis eleverne har behov for at tilkoble bærbare computere til skolens net i et lokale med kun enkelte datastik, vil dette kunne ske via en mobil enhed, som forbindes til et af de sædvanlige stik i netværket. En anden mulighed er trådløs kommunikation. Ved planlægningen af netværket bør man tage højde for, at det kan blive aktuelt at tilkoble computere til nettet i alle skolens lokaler. Hvis der kun er tale om kabling af en del af bygningen, er det vigtigt, at den valgte løsning sikrer en nem udvidelse til den resterende del af skolens bygninger.

(se desuden bilag 12)

ØKOLOGI OG MILJØ

De miljømæssige aspekter ved skolebyggeri kan deles op i et byggeteknisk og et pædagogisk.

De miljømæssige overvejelser i forbindelse med et byggeri skal indgå allerede fra planlægningsstadiet. I dag stilles der krav om, at den totale miljøbelastning i en bygnings livsforløb, skal identificeres og minimeres. Dette er endnu ikke indeholdt i lovgivningen; men flere og flere bygherrer har erkendt behovet og kræver, at der ved planlægning og projektering tages miljøhensyn, der omfatter alle stadier i en bygnings livsforløb: råstofudvinding, byggevarefremstilling, udformning og opførelse, samt drift og nedrivning af bygninger. Der kan her henvises til Håndbog i miljørigtig projektering, Metodebeskrivelse, Vejledning (se litteraturliste).

Man kan udforme byggeriet, så en færden i det i sig selv bidrager til at fremme en miljømæssig ansvarlighed. På det ny Ikast Seminarium har man således forsøgt at integrere økologi og pædagogik, hvor man ud over at bruge solenergi og opsamle regnvand til f.eks. til klosetskyl og vanding af planter sigter mod at synliggøre de økologiske processer gennem installationernes indretning. Modsat normalt byggeri, hvor disse processer holdes skjult.

Arbejdsmiljø

De fleste bestemmelser inden for arbejdsmiljølovgivningen findes i bygningsreglementet; men der findes dog en række områder, som er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets meddelelser. Branchesikkerhedsrådet for Undervisning har ligeledes udgivet en række vejledninger om skolers arbejdsmiljø. Desuden skal Sikkerhedsorganisationen løbende inddrages i processen med en repræsentant i den nedsatte projektgruppe.

Indeklima

Indeklimaet er betinget af mange faktorer. Symptomerne på et dårligt indeklima skyldes ofte et sammenfald af forskellige forhold. Ydre påvirkninger som støj, støv, lugt, temperatur og forkert belysning har utvivlsomt stor indflydelse på vores velbefindende og oplevelse af en bygning eller et rum.

Materialernes beskaffenhed og deres sammensætning er naturligvis af afgørende betydning, i særlig grad for elever og ansatte, der lider af astma eller allergi. Det er vanskeligt at formulere overordnede regler; men naturmaterialer er som hovedregel at foretrække for syntetiske materialer. Det er imidlertid vigtigt at klarlægge og nøje drøfte materialevalget med arkitekt/ingeniørrådgiveren.

Belysning

Alle undervisningsrum bør indrettes med arbejdspladsbelysning, tavlebelysning og lysdæmpnings/mørklægningsmuligheder. Krav til kunstig belysning i undervisningsrum er nærmere beskrevet i Dansk Standards publikation nr. 700 (se litteraturliste).

Varme

Styring af et moderne varmesystem foregår elektronisk og reguleres i relation til vejrlig og personbelastning mm. For at sikre en stabilisering af indeklimaet bør et undervisningsrum have gode varmeakkumulerende vægkonstruktioner. Desuden skal solindfaldet kunne reguleres.

Støj

I et undervisningsrum med en tæt koncentration af mennesker, stilles der store krav til regulering af støjniveauet. Kravene til efterklangstid er beskrevet i bygningsreglementet; men det er også væsentligt, at inventar og undervisningsudstyr sikres mod støj, når det skubbes eller transporteres.

Volumen

Dimensioneringen af et undervisningsrum er naturligvis afhængig af brugen. I bygningsreglementet er der stillet en række minimumskrav for rumvolumen i normalklasser på 6 kubikmeter pr. person, når der etableres mekanisk ventilation. Hvis rumvolumen forøges i forbindelse med en effektiv naturlig ventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges.

Et rums udformning og proportionering har utvivlsomt stor indflydelse på vores velbefindende, og har sammen med et godt indeklima positiv betydning for motivation, koncentration og arbejdsevne.

Tilgængelighed

Ved opførelse af nyt skolebyggeri og ved ombygning skal indretningen udføres, så der sikres tilgængelighed for handicappede. Regler for indretning og udformning af byggeri fremgår af Bygningsreglementet, ligesom der i ‘Udearealer for alle’ (DS, håndbog 105 - se litteraturliste) er anvisninger for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden.