BILAG

Bilag 1 er udarbejdet af Kristian Kristiansen, Rungsted Gymnasium, formand for Gymnasieskolernes Skemalæggerforening.

Bilagene 2-10 er udarbejdet af Gymnasieafdelingens fagkonsulenter i de nævnte fag.

BILAG 1 - SKOLENS SKEMA

- analyse af lokaleforbrug på et gymnasium/hf-kursus

Resumé

Da der ikke findes nogen matematisk sammenhæng mellem antal lokaler og antal klasser/hold er der i dette bilag lavet en analyse af lokaleforbruget på Rungsted Gymnasium under forudsætning af ‘traditionel’ skemalægning, for derigennem at forsøge at nå frem til generelle konklusioner. Ydermere er der givet kommentarer til ændrede forudsætningers indflydelse på lokaleforbruget.

Baggrund

Undertegnede er blevet anmodet om at bistå Gymnasie-afdelingens udvalg vedrørende skolebyggeri for gymnasier, hf og VUC med at analysere lokalebehovet på en gymnasial institution under forskellige forudsætninger, i.e. antal klasser/hold, undervisningsformer, andre former for skemalægning. Det er min faste overbevisning, at der ikke findes en simpel algoritme til at beskrive en sammenhæng mellem antal klasser/hold og antal klasselokaler, det være sig normalklasser eller faglokaler af forskellig type. Årsagen til dette er netop skematekniske problemer ved til ethvert givet tidspunkt at få besat præcis alle lokaler. Dette ville betyde uacceptable lærerskemaer og/eller at man i udstrakt grad skulle undervise i sprog i eksempelvis fysik- eller musiklokaler. Jeg har derfor valgt at gennemanalysere lokaleforbruget på min egen skole, Rungsted Gymnasium, for derudfra at prøve at gennemskue, hvilke ændrede lokalebehov variationer i de ovenfor nævnte parametre fører til.

Beskrivelse

Antallet af stamklasser er 26 (1g: 8 klasser, 2g: 9 klasser og 3g: 9 klasser). Antallet af lokaler er som følger:

1. Normalklasser 24
2. Musiklokaler 2
3. Fysiklokaler 3
4. Kemilokaler 1 (+ 1 laboratorium)
5. Biologilokaler 2
6. Billedkunst 1
7. Idrætshal 1 (+ 1 teorilokale)

Lokaler uden for skemalægning:

1 film/tv-lokale til optagelse, klipning og redigering,

1 multimedieværksted,

3 smålaboratorier i fysik, hvor apparater kan stå fast, således at man ikke behøver at lægge beslag på et stort undervisningslokale ved eksperimentelle øvelser.

Herudover er der et større præparatorium, som også kan anvendes til øvelser, og hvor samlingen er anbragt. I kælderen findes et holografilaboratorium. Præparatoriet indeholder også kemi- og biologisamlinger, samt nogle arbejdspladser til lærere.

IKT

IKT-afdelingen er todelt med 16 maskiner i hver, således at den kan bruges samlet eller delt. Denne afdeling bruges frit af eleverne, når den ikke er reserveret til undervisning. Der er også elevmaskiner anbragt i klynger ved de forskellige hovedafsnit af skolen. Klasser, der er helt afhængige af IKT-faciliteter (datalogi, design) skemalægges i et normallokale og booker sig ind på multimedieværksted eller IKT-laboratorium.

Klassetrinsauditorium

Et meget vigtigt og anvendeligt lokale er klassetrinsauditoriet med plads til 60-70 mennesker. Dette anvendes til filmfremvisning, prøver, personalekurser, modtagelse og velkomst af gæsteklasser, orientering af større grupper mm.

Studiecenter

Inden for de sidste to år er der oprettet et studiecenter, som er et kombineret skolebibliotek og multimedieværksted betjent af en uddannet bibliotekar (på halv tid). Dette studiecenter har allerede haft anselig succes blandt eleverne. Meningen er, at det skal udbygges væsentligt, når økonomien tillader det.

Fællesareal

Fællesrummet er en stor højloftet aula med siddefaciliteter til eleverne til hverdag. En del gruppearbejde foregår her, hvilket ikke er ideelt. Rummet kan rumme alle skolens elever og ansatte til møder og arrangementer. Via et depotrum i den ene væg kan en stor scene og 400-500 tilskuerpladser på rækker opstilles. Dette er en nødvendig og yderst vigtig facilitet i forbindelse med skolefester, koncerter, politiske møder og ikke mindst i forbindelse med de store musikprojekter, f.eks. musicals, der er en samlende kreativ proces for flertallet af skolens elever. Lokalet lejes ofte ud til større foreningers generalforsamlinger eller musikforeningens arrangementer.

Kantine

Som nævnt anvendes fællesrummet også til sidderum og dermed også som spisested. Men der er også to kantinerum (hver ca. 200kvm), hvoraf det ene er inddraget til studiecenter. Det tilbageværende areal anvendes, ud over funktionen som kantine, til møder i Pædagogisk Råd, hvor skolens 70 lærere deltager. Endvidere anvendes den til café-aftener, hvor småbands fra skolen giver prøver på deres kunnen.

Administration

Administrationen har et rektorkontor med et mindre konferencelokale (med plads til 12 personer), samt et større sekretærkontor og to inspektorkontorer. Til en skole, der har en størrelse som Rungsted Gymnasium, giver det ikke tilstrækkelig plads til administrationens forskellige opgaver.

Studievejledning

Studievejledningen har til huse i 2 små kontorer. Dette er igen for lidt. Hver studievejleder bør have eget kontor.

Pædagogisk værksted

Pædagogisk værksted er indrettet i et tidligere normalklasselokale. Dette store areal til to fotokopimaskiner og diverse udstyr. kan synes meget. Men der er overordentlig stor tilfredshed blandt lærerne over den gode bordplads og pladsen til, at flere kan „klippe og klistre“ samtidigt.

Lærerarbejdspladser

Der er et stigende behov for lærerarbejdspladser. Dette behov dækkes i nogen grad af fagdepoterne, hvor der er plads til 4-6 arbejdspladser. Virker tilfredsstillende. Der er ca. 12 fagdepoter, der kan anvendes på denne måde.

Lærerkonferencerum

Et nyt vigtigt lokale er et lærerkonferencerum med plads til ca. 20 personer. Detteforekommer helt uundværligt i tider med tæt koordination af undervisningen og lærerteams.

Garderobeskabe

Garderobeskabe af metal er anbragt i kældergangene. Det er vigtigt, at eleverne har en aflåselig garderobe.

Beregninger

I den første tabel er de skemalagte lokaler gennemgået med henblik på tiltænkt anvendelse og udnyttelsesgrad. Skolen er bygget som fagklassegymnasium, men vi forsøger at give 1.g et klasselokale, som dog anvendes til anden undervisning, når lokalet ikke anvendes af den pågældende 1.g-klasse. Altså ikke hjemstavnsklasselokaler (herom senere).

Tabel 2

I den anden tabel er angivet et skema over ledige lokaler. A- og B-lokaler er normalklasserum, medens C er fysik-, kemi- og biologilokaler, og D er musiklokaler.

Fortolkning

Som det fremgår af sidstnævnte er der på alle tidspunkter mindst 4 lokaler ledige (torsdag 2. lektion), hvis typen er underordnet. Det fremgår ligeledes, at der fredag i 4. time ikke er normalklasselokaler ledige. Dette altså for et skema, hvor formålet ikke har været at udnytte lokalerne maksimalt, men snarere at frembringe det for lærere og elever optimale skema. Årsagen til spidsbelastningerne er sprogbånd (fredag 4. lektion), hvor holdantallet overstiger klassetallet, og mellemniveaublok (torsdag 2. lektion), hvor det samme gør sig gældende. For hf vil der også være situationer, hvor antal tilvalgshold overstiger klassetal. Anvendelsesgraden på 76,9% i gennemsnit for normalklasselokaler må siges at være tilfredsstillende. Også for fysik 1+2, kemi, biologi og idræt er tallene pæne. Kun for billedkunst og musik kunne man ønske højere tal. På den anden side er lokalerne så specialiserede og antallet af hold så begrænset, at det i sig selv forklarer den lavere udnyttelsesgrad.

Konklusion: det ‘nødvendige’ gymnasium

For et 8-spors gymnasium vil et normalklasselokaleantal på 22,3 undervisningslokaler til fysik (ingen auditorier), 2 biologilokaler, 1 kemilokale (+ laboratorium), 2 musiklokaler, 1 idrætshal (+ teorilokale) og 1 billedkunstlokale være tilstrækkeligt til at dække behovet. Hertil kommer naturligvis en eller anden form for IKT-lokale(r). Er der yderligere 3-sporet HF vil normalklasseantallet skulle forøges med 6.

For et 6-spors gymnasium og et 4-spors gymnasium gælder lignende modeller, dog kan normal klasselokaletallet ikke være tilsvarende mindre end klassetallet, da timestyringsmodellen favoriserer mindre gymnasier, således at eksempelvis antal sproghold overstiger klassetal forholdsvis mere. Til gengæld kan man nøjes med et fysiklaboratorium mindre. Hvad angår ikke-skemalagte lokaler må man selv vurdere behovet, men mindre end det her beskrevne vil i væsentlig grad nedsætte fleksibiliteten i bygningen.

Hjemmeklassegymnasium for 1.g/1.hf

Her bør normalklasselokaletallet som udgangspunkt svare til klassetallet. Det kan betyde mangel på normalklasselokaler i sprogblokke i 1.g og 2.g; men det kan afhjælpes med flere mindre grupperum, f.eks. suggestopædirum, da mange sproghold er små. Antal faglokaler er uændret i forhold til ovenfor, anvendelsesgraden for normalklasselokaler vil blot falde.

Blokdage og projektundervisning

Som udgangspunkt vil blokdage og projektundervisning ikke stille krav til de lokaler som er omtalt hidtil. Sådanne aktiviteter vil i stedet stille krav om grupperum, smålaboratorier og småværksteder, film/tv-rum og lignende. Allerede i den nuværende gymnasiebekendtgørelse stilles krav om projektundervisning i fysik (10-timers projekter) og disse ville blive umuliggjort uden sådanne lokaler. Endvidere stiller en moderne projektundervisning store krav til gode IKT-faciliteter til såvel informationssøgning som rapportskrivning. For et 8-spors gymnasium vil det være passende med 2 sammenhængende lokaler (med hver 16 maskiner), som kan adskillles af f.eks. foldedøre. Hertil kommer klynger passende steder på skolen.

14-dagesskema

... stiller ikke yderligere krav til lokaleantal eller type, men sparer heller ikke nogen lokaler.

BILAG 2 - BILLEDKUNST

Det generelle - det lokale

De mange aktiviteter med ofte indbyrdes modsatrettede krav til fagets arealer kræver en grundigt gennemtænkt lokalitet. Nedenstående generelle redegørelse kan således kun bidrage til at sikre optimale rammer for faget, hvis den samarbejdes med en funktionsanalyse og zoneopdeling baseret på den enkelte skoles særlige forhold.

Det grundlæggende valg er følgende: skal arealerne bestå af ét stort undervisningslokale med en opdeling i adskilte zoner eller skal arealerne spredes på flere adskilte rum, med hver deres separate indgang fra skolens fællesarealer?

Fagbilagene for billedkunst i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne kræver et teoretisk og praktisk arbejde med tre overordnede fagområder i billeder i flade, tid og rum, men stiller læreren og det enkelte hold ret frit i prioriteringen af stoffet og i valg af teknikker. Samtidig forudsættes det dog, at udstyr og materialer til et arbejde med såvel traditionelle teknikker som mere teknologiske moderne medier er til stede.

Der vil på den enkelte skole ofte være en lokal tradition for vægtningen af teknikker inden for de tre fagområder. Skal der f.eks. være mørkekammer? Eller 5 sparkeskiver til keramikfremstilling? Eller er en høvlebænk uundværlig? Eller skal disse faciliteter helt vige pladsen for multimediemaskiner med netforbindelse og videoværksted?

Placering

Tendensen i disse år - efter gymnasie- og hf-reformerne - er, at billedkunst kravler ned fra loftet eller op af kælderen for at indtage en mere central plads i skolebygningerne. Under alle omstændigheder må det frarådes at placere faget i en del af byggeriet, hvor der er mange skråvægge, da faget har behov for store vægarealer til ophængning af elevarbejder, bl.a. til den evaluering af det igangværende praktiske arbejde, der finder sted i næsten alle lektioner.

De nye arbejdsformer, som vinder indpas i disse år, gør for alle fags vedkommende en fleksibel rumstruktur nødvendig, med en flydende overgang mellem det lukkede klasserum og det offentlige rum i skolen. For faget billedkunst danner den flydende overgang gode muligheder for at imødekomme fagbilagenes krav om projektarbejde og udstilling af elevarbejder gennem skoleåret. En sådan overgangszone vil egne sig til skiftende elevudstillinger og til gruppearbejdspladser, gerne kombineret med IKT-arbejdsstationer med netadgang.

Ved placeringen af billedkunst-lokaliteterne er det vigtigt at medtænke lokalets belysning. Der skal være mulighed for et jævnt, diffust lys, helst af kvalitet som dagslys fra nord, til arbejde med farver, og et kraftigt, rettet lys til arbejde med rumlige former. Lokalet placeres bedst med nordvendte lodrette vinduer og uden ovenlys (af hensyn til mørklægning) og gerne i terrænhøjde af hensyn til varemodtagelse.

Indretning

Et minimumskrav til selve undervisningsarealet til billedkunst bør være lidt mere end det dobbelte af et standardlokale, plus diverse birum. Med de store hold på obligatorisk niveau er en opdeling af arealet i mindre, helt adskilte rum ikke hensigtsmæssig. Glasvægge kan være nyttige til at adskille de forskellige arbejdszoner og stadig tillade visuel kontakt.

Undervisningslokalet bør være tilstrækkeligt stort til 28 elevers praktiske og teoretiske arbejde. Nogle arbejdssituationer er naturligvis mere pladskrævende end andre; størst er arealbehovet, når der arbejdes med større skulpturer - f.eks. menneskefigurer i skala 1:1.

Lokalet indrettes med borde, helst i ståhøjde, i fleksibel opstilling, så der kan skiftes mellem klasseopstilling og værkstedsopstilling - eller være plads til begge dele. Der bør være arbejdspladser med punktudsug til arbejde med lim, lak og andre materialer, der afgiver dampe.

Der bør desuden være plads til en trykpresse, en papirskærer, et lysbord og evt. til en høvlebænk. Lokalet bør forsynes med: tavle, lysbilledlærred, mørklægning og opslagstavler til elevarbejder.

Der kan evt. indrettes en mindre undervisningszone til arbejde med meget svinende materialer, evt. med udgang til udendørsarealet. Her arbejdes typisk med ler og gips, og eventuelle sparkeskiver kan anbringes her.

Når 28 elever skal rydde op, vaske pensler og bægre osv. er det nødvendigt med effektive vaske med adgang fra begge sider, plan bund og store slamlåse (mindst 4 -5 haner og der bør være tank i forbindelse med afløbet til opsamling af gipsrester etc.).

Lokalet indrettes endvidere med et aflåseligt skab til opbevaring af (ufarlige!) kemikalier og her bør der være ventilation (med udskiftning af luft). Der kan evt. også være skabe og hylder i lokalet; men der bør bevares rigeligt med vægplads til ophængning af elevarbejder.

Gulvbelægningen skal være slidstærk, skridsikker og rengø-ringsvenlig. Gulvet skal kunne tåle farvespild mv. Dørene skal være uden dørtrin og minimum 100cm brede, så rulleborde og tørrevogne kan passere uden problemer.

Der bør være et eller to depotrum til opbevaring af materialer, udstyr og elevarbejder. Det kan indrettes med dybe åbne hylder. Litteratur, dias, foto-, video- og andet følsomt udstyr opbevares bedst i aflåselige skabe. Det samme gælder elevarbejder, der skal opbevares og udstilles ved eksamen.

Et evt. mørkekammer indrettes med store vaske, så der er plads til 4 bade i A2-størrelse og med skabe til opbevaring af materialer til fotoarbejde. Der bør være punktudsug, hvor der opstilles kar med kemikalier (over normal bordhøjde). Tankene til opbevaring af brugte kemikalier kan evt. også anbringes i lokalet.

På grund af dampe ved glasurbrænding skal keramikovnen stå i et lokale, hvor der ikke undervises - og af hensyn til brandfare i et lokale, hvor der ikke opbevares antændelige materialer. Der bør også være udsugning her. Opbevaring af ubrugt ler og lerarbejder, der står til tørring, kræver et særligt rum. Ler indeholder kvarts og lerstøv og kan derfor give silikose. Endelig kan der indrettes en (støvfri) zone til dias-, video- og multimedie-redigering. (jvf. Branchesikkerhedsråd 12: Risikomomenter i undervisningen - se litteraturliste).

BILAG 3 - BIOLOGI

Placering

Det vil være hensigtsmæssigt at placere faglokalerne til de naturvidenskabelige fag i nærheden af hinanden. Hvis der indrettes et fællesområde i tilknytning til de naturvidenskabelige faglokaler, hvor der kan være forsøgsopstillinger, skal dette område kunne aflåses, da der skal være en lærer til stede, når der er elever i undervisningslokalerne.
I nær tilknytning til biologilokalerne skal der være dyrkningsmuligheder for planter, samt plads til akvarier og terrarier. Det er en fordel, hvis der fra biologilokalerne er let adgang til udendørsarealer og plads til rengøring af snavset materiale.

Undervisningslokalet

Langs væggene i undervisningslokalet bør der være faste borde, som er forsynede med stikkontakter og vaske med varmt og koldt vand. Bordene langs væggen kan benyttes ved mikroskopi og øvelser, samt til forsøgsopstillinger i forbindelse med elektronisk dataopsamling, projekter eller lignende.

Lokalet møbleres i øvrigt med løse tomandsborde til 28 elever, samt et mindre lærerbord forsynet med el og skuffer. Bordpladerne må ikke kunne vippes. Der skal være gode færdselsveje i lokalet og møbleringen må ikke forhindre en let adgang til dørene.

I lokalet skal der være rigelig tavleplads og det skal forsynes med reoler, skabe og skuffer i fornødent omfang til opbevaring af mikroskoper og samlinger. Skabene bør være aflåselige og forsynet med glaslåger.

Undervisningslokalet forsynes med computer med netadgang og mulighed for projektion, gængse AV-midler, samt et lærermikroskop med mulighed for projektion på videoskærm. Der skal være mulighed for mørklægning.

Biologilaboratoriet

En del af det eksperimentelle arbejde foretages bedst og sikrest i et egentligt laboratorium, hvor der ikke foregår anden form for undervisning. I stedet for tavle kan der i dette lokale være en white-board.

I laboratoriet skal der være et tilstrækkeligt antal arbejdspladser forsynet med el, gas og vand. Laboratoriet skal kunne rumme autoklave, varmeskab, køleskab, fryseskab, mikrobølgeovn, opvaskemaskine, stinkskab og vejeplade. Stinkskabet forsynes med gas, vand og el og udstyres med mekanisk udsugning.

Det anbefales, at laboratoriet indrettes efter Arbejdsministeriets regler for klasse 1 laboratorier, hvorved det sikres, at der kan gøres ordentligt rent i laboratoriet. Dette er specielt vigtigt, når der arbejdes med mikrobiologi eller med genteknologiske eksperimenter. Retningslinierne for indretning af laboratorier, der kan klassificeres i klasse 1, fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 684, bilag 2.

Et sådant laboratorium kan i de perioder, hvor der er behov for det, opklassificeres til arbejde med genteknologiske forsøg. Laboratoriet skal forsynes med skabe og skuffer i tilstrækkeligt omfang til at kunne rumme kemikalier, glasvarer mm. I laboratoriet skal der ved en af vaskene være en fastmonteret håndbruser, og af hensyn til evt. overløb fra opvaskemaskine eller lignende bør der være gulvafløb.

Giftstoffer, syrer og baser, samt affaldsvogn placeres i egne skabe under sug. Da disse stoffer kun indgår i biologiundervisningen i begrænset omfang, bør det overvejes, om disse skabe kan være fælles for biologi og kemi.

Kondicykler og andet pladskrævende udstyr til arbejdsfysiologiske forsøg kan evt. placeres i et aflåst rum i et lokale, der er fælles for biologi og idræt.

Lærerforberedelseslokalet

Lærerforberedelseslokalet tjener også som fagbibliotek og bør være forsynet med computer med netopkobling, samt arbejdspladser til lærerne. I lokalet skal der være plads til afprøvning og forberedelse af eksperimentelt arbejde, hvorfor der skal være rigelig bordplads med stikkontakter og vask med varmt og koldt vand. Desuden skal der være rulleborde, forsynet med bremser, til forberedelse af demonstrationsforsøg og eleveksperimenter.

Biologilokalerne skal være forsynet med separat ventilationsanlæg og gulvet i alle biologilokaler skal være skridsikkert og så fugefrit som muligt. Af hensyn til passage med rulleborde med sarte opstillinger, skal dørene være uden trin.

Depotrum

Der bør være et depotrum til opbevaring af ekskursionsudstyr mm.

BILAG 4 - DESIGN

Placering

På mange skoler benyttes et billedkunstlokale til designundervisningen. Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt at placere designundervisningen i et andet lokale og det kan der være god fornuft i.

På et 6-spors gymnasium med 2 hf-spor vil billedkunst typisk belægge ca. 30 skemapositioner (incl. deletimer og frivillig billedkunst) og almindeligvis vil billedkunst mellemniveau hhv. tilvalg have samme skemapositioner som de tilsvarende valghold i design.

Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, at lokalet, hvor der undervises i design, ligger i nærheden af billedkunstlokalerne, idet der ofte er brug for at låne diverse specielle værktøjer og materialer, som ikke indgår i designs normale materialesamling.

Sammenlignet med billedkunst er design et ‘rent’ fag. Der bruges sjældent våde farver eller materialer til modelfremstilling. Ofte vil bordene være for urene efter den forudgående undervisning i lokalet. Desuden har design brug for bordflader, der er helt plane og blottet for fastgroede klatter af maling.

Indretning

Lokalet, der benyttes til designundervisningen, kan være et almindeligt klasselokale, tilføjet enkelte faciliteter.

Der skal være aflåselige skabe til opbevaring af materialer, tegnerekvisitter, værktøjer, til fagbibliotek, samt til opbevaring af elevarbejder (der skal udstilles ved eksamen).

I et designlokale vil det optimale være borde med vippebare og indstillelige bordplader. Der bør dog være et par bordplader i lokalet, der er robuste nok til udskæring af pap og papir med cuttere. Endvidere skal der være mulighed for fleksibel bordopstilling, mulighed for lysbilledfremvisning og IKT-arbejdsstation(er) med netadgang.

BILAG 5 - DRAMATIK

I de lokaliteter, der anvendes i den daglige undervisning, må der indgå et rum med et areal, der overstiger et almindeligt klasselokale. Rummet skal kunne fungere fleksibelt, så det dels kan tilpasses igangværende projekter og dels kan muliggøre en vekslen mellem praktisk og teoretisk arbejde inden for den enkelte lektion. Inventaret bør være mobilt, så der f.eks. inden for den enkelte lektion relativt ubesværet kan arrangeres forskellige opstillinger af stole og scenemoduler.

Rummet skal helst være højloftet med hejsebomme med stik til udtag af el og med beslag til projektører. Rummet behøver ikke have vinduer. Har det vinduer, skal der være mulighed for mørklægning. Rummet bør desuden være forsynet med et tæppe og desuden med et lærred, så der i den teoretiske undervisning kan forevises videooptagelser af professionelle forestillinger.

Det rum, der imødekommer disse krav, kan være skolens samlingsareal, hvor der på en del skoler er en egentlig scene. Forudsætningen herfor er, at rummet kan aflukkes, så undervisningen ikke distraheres af f.eks. elever med mellemtime.

Der kan også være tale om et rum, som er projekteret specielt med henblik på faget dramatik. Dette rum ville også kunne have en auditorielignende funktion og tages i anvendelse ved f.eks. foredrag for et udsnit af skolens elever.

I umiddelbar nærhed af det nævnte rum - uanset om det er skolens fællesareal eller et egentligt faglokale - bør der placeres et operatørrum. Herfra skal man kunne se og høre de agerende og styre lys og lyd. Der bør også være kort afstand til et rum, der kan fungere til sminkning, påklædning og lignende. Dette rum kunne evt. også, hvis det var stort nok, være magasin for kostumer, rekvisitter og faglitteratur, ligesom det kunne fungere som værksted (syning af kostumer, fremstilling af rekvisitter, sætstykker etc.). Sminkning/påklædnings-, magasin- og værkstedsfunktioner kunne også placeres i mindre adskilte rum.

Det er ikke nødvendigt at have alt fagets udstyr placeret i umiddelbar nærhed af spillestedet. Et fjernmagasin, f.eks. i en kælder, kan fungere til opbevaring af kostumer, rekvisitter etc., der ikke aktuelt er i brug.

Man kunne argumentere for, at dramas lokalebehov kunne kombineres med andre fags behov. Operatørrummet kunne også være redigeringsrum for fagene musik og film- og tv-kundskab, man kunne dele værkstedsfaciliteter med billedkunst og badeforhold med idræt. Da alle fagene er valgfag, vil de imidlertid på de fleste skoler være skemalagt samtidigt, så fagenes brug af de samme faciliteter i praksis vil fungere uhensigtsmæssigt.

BILAG 6 - FILM OG TV

Undervisningslokalet

Undervisningslokalet skal give mulighed for fleksibilitet med løse borde/stole, så det kan bruges til såvel klasseundervisning som til gruppearbejde. Da det også skal kunne bruges som tv-studie (og møblerne derfor skal kunne stables op og sættes ud til væggene), bør lokalet være noget større end et standardklasselokale (ca. 20%). Når lokalet ikke bruges til film- og tv-undervisning, vil det kunne anvendes til undervisning i andre fag, eksempelvis sprogfag, historie etc.

Lokalet skal kunne mørklægges helt vha. elektriske gardiner. Der skal være en fast installation af storskærmsprojektor, som kan fremvise video (evt. også et datasignal) på stort lærred. Storskærmsprojektoren skal være forbundet med video/lydudstyr, der er placeret i et aflåst skab samt med 2 eller 4 højttalere. Alle ledninger mellem storskærmsprojektor, det aflåste skab og højttalere bør ligge skjult under loft og/eller i kabelkasser.

Lokalet skal være forsynet med ekstra strømforsyningsmuligheder (til lys, kameraer, tv, IKT etc.), mange stikkontakter, heraf 1-2 med jordforbindelse.

Mellem undervisningslokalet og det tilstødende hjælperum (redigeringsrummet) bør der etableres et vindue, forsynet med lydtæt glas. Alle kommunikationstråde (video og audio) mellem redigeringsrum og undervisningslokalet bør være fast etablerede i eksempelvis en boks på væggen i undervisningslokalet og være forbundet med det relevante udstyr i redigeringsrummet. Det vil muliggøre den nødvendige smidige og hurtige opstilling, når lokalet skal bruges som tv-studie, idet man så blot kan stikke de relevante ledninger ind i denne boks, og studiet er køreklart. Boksen bør rumme 2-3 video-udtag samt ca. 4 audio-kanaler. På den ene væg i undervisningslokalet bør der på en skinne i loftet ophænges et gardin/tæppe (fra loft til gulv) til brug for optagelser i tv-studiet. Når lokalet bruges som almindeligt undervisningslokale, skal dette gardin kunne trækkes væk.

Undervisningslokalet skal være forsynet med opslagstavler til plakater, arbejdsplaner, meddelelser etc. Lokalet skal også være forsynet med aflåselige højskabe til udstyr. Lokalet skal være forsynet med et antenne-nedtag i en eller anden form (f.eks. kabel eller parabol), samt internet-adgang.

Hjælperummene (2)

Det hjælperum, der med vindue er forbundet med undervisningslokalet, er primært produktionsrum for tv-optagelser; men det skal også indrettes, så det kan bruges som normalt redigeringsrum med fast opstilling af multimediefaciliteter /videoredigering. I det andet hjælperum skal der ligeledes være redigerings- og gennemsynsmuligheder (for f.eks. video, multimedier, radio, dias). En del af dette rum bør afskærmes og lydisoleres, så der kan optages lyd (radio, speak, voice over etc.) på en hensigtsmæssig måde.

For begge hjælperum gælder det, at en gruppe på 4-6 personer skal kunne arbejde hensigtsmæssigt ved udstyret. Lokalerne skal være forsynet med sorte gardiner (ikke nødvendigvis elektriske), aflåselige højskabe til kameraer, stativer, mikrofoner, bånd mv., samt være forsynet med vægstativer til diverse ledninger. Lokalerne skal have rigeligt med strømforsyning, mange el-stikkontakter, heraf 1-2 med jordforbindelse, samt have antenne-nedtag og internet-adgang som i undervisningslokalet. Hvor det er hensigtsmæssigt, placeres borde til afsætning af udstyr og materiel.

BILAG 7 - FYSIK - KEMI - NATURFAG

Undervisningen i fysik, kemi, fysik-kemi og naturfag omfatter hovedsagelig:

Anvendelse af IKT (til blandt andet dataopsamling, -analyse og -simulering ved hjælp af undervisningsprogrammer inddrages i stort omfang i undervisningen. Anvendelse af AV-midler, herunder IKT, indgår i stigende grad.

Undervisningslokaler

Undervisningslokalerne skal kunne opfylde ovenstående funktioner for det antal klasser og hold, som skolen er normeret til. I klasser med mere end 17 elever deles klassen normalt ved eksperimentelt arbejde. Det bemærkes, at undervisningslokalernes funktion skal kunne ændres for den enkelte klasse afhængigt af undervisningsbehovet. For en enkelt klasse skal samtlige funktioner a) til f) således kunne varetages på samme skemaposition. Dette hensyn kan opfyldes på flere måder afhængigt af, hvor mange funktioner ét lokale skal kunne opfylde i en undervisningssituation.

Undervisningslaboratorium

Punkterne a) b) c) og d) vil normalt kunne udføres i et undervisningslaboratorium, der har:

• lærerbord som udover el, elstik med jordforbindelse, gas, vask med koldt og varmt vand, bordsug og fleksibelt punktudsug har indbygget ohp-display og mulighed for demonstration fra edb-skærm, samt mulighed for dataopsamling
• gode tavlefaciliteter (eventuelt skydetavler), samt mulighed for kortophæng og ophæng til stort hvidt lærred
• laboratoriepladser med installationer, elstik med jordforbindelse, gas, vask med koldt og varmt vand, punktudsug og IKT-arbejdspladser med mulighed for dataopsamling (laboratoriepladserne, hvoraf der skal være mindst 8, kan være anbragt langs væggene eller ud fra væggene)
• stinkskab (især til kemi)
• mange skabe, gerne med glaslåger og gerne overskabe, der friholder bordplads; underskabe kan være fastinstallerede eller flytbare
• plads til rulleborde
• mulighed for mørklægning
• sikkerhedsudstyr
• skab med specielt kraftigt udsug til kemikalieaffaldsdunke
• elevborde med plads til 28 elever i lokalet.

Elevbordene kan være løse borde, så de kan anvendes i både ‘biografopstilling’ og fungere som gruppearbejdsborde. Borde med 2 forskellige højder er hensigtsmæssige, idet de giver de bagerst placerede elever bedre mulighed for at iagttage demonstrationer ved lærerbordet. Lokalets størrelse er afgørende for funktionsdygtighed og sikkerhed ved eksperimentelt arbejde, hvorfor det anbefales, at de enkelte lokaler får en størrelse på 100-120kvm. Et lokale som det, der er beskrevet ovenfor, er mindre egnet til punkterne b) e) f) og g).

Speciallaboratorier

Det eksperimentelle arbejde udføres bedst i speciallaboratorier, som ikke skemalægges til teoretisk undervisning.

I speciallaboratorier skal der være:

• faste borde med mindst 8 laboratoriepladser med installationer, elstik med jordforbindelse, gas, vaske med koldt og varmt vand, punktudsug, IKT-arbejdspladser med mulighed for dataopsamling
• arbejdsborde på mindst 1,5 meters længde pr. arbejdsplads
• et antal stinkskabe (især til kemi)
• et antal flytbare borde samt rulleborde
• mulighed for at kunne etablere midlertidige arbejdspladser i lokalet installeres et antal elforsyninger i gulv eller loft
• gode tavlefaciliteter og mulighed for kortophæng
• et stort antal skabe til eksperimentelt udstyr (plads til midlertidig opbevaring af udstyr til større opstillinger og længerevarende eksperimenter)
• mørklægningsmulighed
• sikkerhedsudstyr
• skab med specielt kraftigt udsug til kemikalie-affaldsdunke.

Det anbefales, at skærmene væghænges eller nedfældes i bordene med glasplade over. Faste borde placeres langs væggene eller ud fra væggene. ‘Forsyningsøer’ er ikke hensigtsmæssige.

Generelt gælder det, at alle undervisningslokalerne skal være velventilerede, være forsynet med brandslukker, brandtæppe, bruser og øjenskylleudstyr. Dørene skal være så brede, at man uden besvær kan passere med rullebordene. Der skal være gode færdselsveje i lokalerne, så man kan passere hinanden frit, specielt ved eksperimentelt arbejde. Gulvbelægningen skal være skridsikker og være af et materiale (f.eks. helstøbt linoleum), som sikrer forsvarlig kørsel med sarte opstillinger på rulleborde fra et lokale til et andet. Af samme grund skal dørtrin undgås i den naturvidenskabelige afdeling.

Bordoverflader skal være robuste, varmebestandige, glatte og lette at rengøre. Af hensyn til eksperimenter, der vedrører magnetisme, anbefales det, at arbejdsborde friholdes for jern. Der skal være rigelig tavleplads i alle faglokaler, hvilket bedst sikres med dobbelthejsetavle. Det er meget vigtigt, at alle elever har et godt udsyn til tavle og lærerbord. Der skal være flere IKT-arbejdspladser med netadgang.

Depot-, værksteds- og forberedelsesrum

Lærernes arbejde forudsætter, at der er adgang til depot-, værksteds- og forberedelsesrum, der skal opfylde følgende funktioner:

• forberedelse af elev- og demonstrationseksperimenter, herunder gennemprøvning og udvikling
• værkstedsfaciliteter (arbejdsborde, boremaskiner, mindre håndværktøj) til fornyelse, forandringer og reparation
• magasin for specialinstrumenter, der pga. pris, sårbarhed eller sjælden anvendelse ikke kan opbevares i elevlokaler
• mulighed for opbevaring af radioaktive præparater under lås
• forberedelsesrummet skal være forsynet med el, gas, vask med koldt og varmt vand, og for kemi gælder specielt, at der er brug for stinkskab, køleskab med fryser, samt opvaskemaskine
• computer med så stor kapacitet, at den kan lagre store databaser, herunder database til mærkning af kemikalier og til udarbejdelse/udskrivning af arbejdspladsbrugsanvisninger i forbindelse med undervisning; ligeledes bør der være adgang til internet
• håndbibliotek og faggruppemiljø med henblik på erfaringsudveksling om blandt andet eksperimentelt udviklingsarbejde.

Kemikaliedepotet skal være adskilt fra lærernes forberedelsesrum. Kemikalierummet skal være forsynet med skabe, som alle er tilsluttet ventilation. Hylderne skal være anbragt således, at det er muligt at nå kemikalierne uden brug af stige eller skammel. Alle skabe skal kunne aflåses. Der skal være et særligt giftskab. Alternativt kan kemikalierummet være indrettet som et rum forsynet med hylder i tilstrækkelig mængde, evt. flytbare reoler. Rummet skal være velventileret.

Studiemiljø

Der er normalt endvidere behov for et studiemiljø for eleverne. I undervisningen er det især med henblik på pkt. b) ovenfor. Et studiemiljø vil typisk være placeret uden for de egentlige undervisningslokaler, men i deres umiddelbare nærhed. Studiemiljøet omfatter:

• borde, hvor mindre grupper af elever kan arbejde sammen om en opgave
• adgang til edb-udstyr med internetforbindelse mv.
• biblioteksfunktioner med adgang til relevant undervisningsmateriale

Ofte indrettes studiemiljøet, så eleverne kan udføre eksperimenter ved faste borde langs en eller flere vægge.

Generelt anbefales det, at der overalt etableres jordforbindelser, og at der i forbindelse med dataopsamling tages hensyn til, at samme fase kan benyttes til forskellige dele af udstyret. Ligeledes bemærkes det, at el-installationen bør dimensioneres under hensyntagen til, at en del varmelæreeksperimenter i fysik udnytter kogekander, der normalt omsætter 2-3kW.

Endvidere anbefales det, at der etableres en udendørs platform med el og kabler til net osv. Platformen skal bl.a. bruges til kikkert (astronomi) og som målestation for (opstillede) solceller og solpaneler, solarkonstantmålinger mv.

BILAG 8 - GEOGRAFI

Undervisningslokalets dimensionering

Lokalet bør have en størrelse, der gør det muligt at placere og installere mest muligt af nedenstående inventar i lokalet. I det omfang, inventaret ikke kan placeres i selve lokalet, kan det placeres i et fagdepot i umiddelbar tilknytning til lokalet.

Lokalets indretning

Fagets eksperimentelle dimension gør det hensigtsmæssigt, at der er adgang til vand, evt. med afløb for sedimentprøver. Adgangen til vand bør kombineres med robust(e) arbejdsbord(e) beregnet for stående arbejdsstilling.

Der bør være mulighed for fleksibel bordopstilling til såvel klasseundervisning som gruppearbejde. Bordene skal have en størrelse, så der er plads til bl.a. topografiske kortblade.

Skinneophæng

I lokalet installeres faste skinner til ophæng af vægkort og lærred (til projektion af dias og elektroniske billeder fra video og computer). Der anbefales opsætning af 6-10 skinner).

Belysning

Vægkortene i fast ophæng skal være tilstrækkeligt belyste. Loftsbelysningen skal gøre det muligt f.eks. at skelne højdekurver på topografiske kortblade. Der er behov for ekstra god belysning ved undersøgelse af f.eks. geologiske prøver. Denne ekstra belysning kan installeres i forbindelse med arbejdsborde ved væggene.

Andre faste installationer

Til et velfungerende geografilokale hører endvidere:

• egnede skabe/skuffer til skolens geografiske og geologiske samlinger, herunder demonstrationsstykker og øvelsessæt fra den geologiske samling, samt etnografika
• skabe/reoler til bøger, herunder håndbøger, statistik og atlas
• lysskab til dias
• lysbord til bl.a. kortbladsanalyse
• egnet opbevaring af skolens samling af topografiske kortblade, f.eks. kortskab, kortarkiv eller skuffemøbel
• opbevaringsmulighed for eksperimentelt udstyr og felt-udstyr
• opslagstavler.

Installationer til elektronisk kommunikationsudstyr

Som andre undervisningslokaler bør lokalet udstyres med et antal pc’er med netadgang. Udstyret skal bl.a. give mulighed for dataopsamling, overførsel og bearbejdning fra udendørs vejrstation, samt mulighed for modtagelse og bearbejdning af digitale satellitbilleder via internet. Desuden anbefales installation af udstyr til modtagelse af data direkte fra satellit, evt. til fælles benyttelse i flere fag. Farvesymboler i kort og figurmateriale gør det ønskeligt, at der er nem adgang til en farveprinter.

Audiovisuelle hjælpemidler

Som andre undervisningslokaler bør lokalet udstyres med ohp, diasfremviser og video. Lokalet bør kunne mørklægges.

BILAG 9 - IDRÆT

Faciliteternes placering

Det er hensigtsmæssigt at placere idrætshallen, så der er adgang direkte fra skolen, hvorved faget og dets forskelligartede aktiviteter bliver en integreret del af skolens liv. Det er samtidig vigtigt, at evt. støj fra idrætshallen ikke generer skolens øvrige undervisning. Af hensyn til andres brug af hallen uden for almindelig skoletid bør der også være direkte adgang udefra.

Faciliteternes dimensionering

De fleste gymnasier samlæser af facilitets- og besparelseshensyn to klasser i idræt. Undervisningen varetages dels af sikkerhedsgrunde og dels af hensyn til kønsadskilt undervisning af 3 lærere. En sådan organisationsform giver plads til 40 ugentlige skemapositioner, hvis den tænkes afviklet mellem 8.00 og 16.00 hver dag og vil således kunne rumme op til 32 klasser fordelt på 16 idrætshold (max. 896 elever) under forudsætning af at skolen ikke samtidig har mere end 2 mellemniveau/ tilvalgshold, som hver lægger beslag på 4 lektioner. Den frivillige idræt tænkes her lagt efter 16.00.

Gymnasier/hf-kurser med færre klasser får med samme organisationsform mere luft i skemaet, hvilket betyder at den frivillige idræt evt. kan starte 15.00. Gymnasier/hf-kurser med mere end 32 klasser har et behov for adgang til faciliteter, som ligger ud over det nedenfor beskrevne.

De tre hold (i alt op til 56 elever) med hver sin lærer bør hver have deres egen undervisningsfacilitet. Hvor undervisningen afvikles mest smidigt, råder man over en gymnastiksal (10x20m) til det ene hold og en hal (22x42m) til de to andre hold, som f.eks. på Hasseris Gymnasium, eller to gymnastiksale og en boldspilhal (22x28m) som f.eks. på Brønderslev Gymnasium og Holstebro Gymnasium.

Gymnastiksalen kan være erstattet af et velindrettet styrketræningslokale (f.eks. Bornholms Amtsgymnasium) og/eller et musik og bevægelsesrum (f.eks. Silkeborg Gymnasium). Med denne løsning bør idrætshallen kunne deles med en lydtæt foldevæg, der er nem og hurtig at betjene. Den placeres 15m fra den ene endevæg.

Lofter, vægge og gulve

Hallens og gymnastiksalens gulve bør være fjedrende trægulve med brædderne lagt på tværs af hallen. For nærmere specifikationer af gulvet henvises til ’Valg af idrætsgulv’ (se litteraturliste).

Højden er bestemt af hensynet til boldspillene. Badminton kræver 8m, mens andre boldspil kræver 7m. Loftet må være robust nok til at tåle boldspil. Bomme og skinner til ringe og tove bør anbringes i kanaler i loft.

Væggene må være holdbare og glatte, så de også kan tåle boldspil; bl.a. af denne grund frarådes glasvægge. Vinduer anbringes, så de giver et godt og jævnt fordelt arbejdslys. Hurtig udluftning skal være mulig. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at anbringe vinduerne i de lange vægge (vinduernes underkant mindst 2,5m over gulvet). Vinduerne må kunne åbnes og lukkes let, når man står på gulvet, såfremt udluftning ikke sker ad mekanisk vej, hvilket er at foretrække. Evt. vindueskarme bør have en glat overflade og skråne mod sal. Ved anvendelse af ovenlys må det sikres, at gulvfladen bliver jævnt belyst, uden at direkte sollys rammer gulvet, samt at der ikke dannes kondensvand.

Ved installation af elbelysning bør lysstyrken være 180lux, hvilket efter ca. 1 år vil give den ønskede lysstyrke på 150lux. Lyskilderne skal være blændfri, planforsænkede i loft, samt gitterarmerede af hensyn til boldspil. Lysstofrør farve 34 eller 32 de luxe synes at give et godt arbejdslys. Lyskontakterne anbringes bedst direkte uden for indgang fra omklædningsrum. Et ur placeres højt oppe på bag- eller langvæg og sikres med ståltrådsgitter. Der kan evt. også placeres elektronisk betjent resultat-lystavle.

Indretning af hallen

I hallen opstreges normalt 6 badmintonbaner med bøsninger, en håndboldbane med bøsninger og evt. en tennisbane med bøsninger. Det kan anbefales, at der også laves bøsninger og opstreges til håndboldmål i den store del af hallen foran foldevæggen.

Det største afsnit af hallen indrettes som boldspilhal med yderligere opstregning af to volleyballbaner med tilhørende bøsninger, to basketballbaner med kurve og på langs af hallen en volleyballbane med bøsninger og en basketballbane med kurve som nedsænkes fra loftet.

Det mindste afsnit af hallen indrettes som en traditionel gymnastiksal, såfremt der ikke er bygget en selvstændig gymnastiksal med den nedenstående indretning. Følgende inventar bør opsættes:

• 30 fag ribber
• 1-2 sæt dobbeltbomme med skrå skinner, så den bevægelige bomstolpe kan trækkes ind ved siden af den faste; afstanden til endevæggen bør være mindst 4m
• 12 klatretove, der bør placeres mellem bommene
• 4 sæt ringe anbragt på skinne ligeledes mellem bommene, det ene med ‘fast’ ophængning med kugleled; de øvrige bør være indstillelige i højden
• evt. 1 reckstand som væg- eller bomreck
• 2 reglementerede basketballkurve ud fra salens endevæg, samt evt. 2 træningskurve på langvæggene.

Der bør være opstregninger til en basketballbane og en volleyballbane forsynet med reglementerede bøsninger i gulv.

I begge halafsnit som i gymnastiksal, vægttræningsrum/musik-bevægelsesrum installeres en aflåselig niche med hylder, for-stærker, cd-afspiller, båndafspiller og ledningsforbindelser til højttalere. Det er vigtigt at prioritere en god lydkvalitet. I hallen bør højttaleranlægget dimensioneres, så store halafsnits højttalere kan dække hele hallen. Alle højttalere i begge haller sikres med ståltrådsgitre. Højttaleren til samtaleanlæg bør kunne tilkobles.

Hvor hallen tænkes brugt til eksamen og fællesarrangementer, bør den forsynes med strømforsyning med mange stikkontakter, som muliggør anvendelse af mange computere eller brug af store musikanlæg.

Opvarmning

Opvarmningssystemet skal give en jævn varme, der sikrer en temperatur på 17-19 grader uden træk. Varmluftsopvarmning kan anbefales. En effektiv og hurtig udluftning kan eventuelt etableres ved udsugning højt oppe på bagvæg.

Svømmehal

Der kan evt. bygges en svømmesal (16x8m) eller en svømmehal (25x12m).

Redskabsrum

I tilknytning til gymnastiksalen og hallen placeres redskabsrum, der dimensioneres i forhold til de rekvisitter, som salen/hallen tænkes anvendt til. Redskabsrummet til en hal har ofte behov for at kunne rumme flere boldskabe, håndboldmål, kurveboldmål mv., mens redskabsrummet til en lille hal/gymnastiksal gerne skal rumme alle rekvisitter til redskabsgymnastik mv.

De skoler, som anvender idrætshallen til eksamen, har ofte også behov for at kunne opbevare et betydeligt antal borde og stole i umiddelbar nærhed.

Redskabsrummenes åbning til hallen bør være 2-2,5m brede og mindst 2,5m høje. De må kunne lukkes med skydedøre eller fløjdøre. Vippeport er erfaringsmæssigt mindre heldig. Redskabsrummet bør være rektangulært, f.eks. 4x7,5m med åbning mod hallen på langvæg. Halgulvet bør fortsætte direkte i redskabsrummet. Lofthøjde 2,5-3m. Redskabsrummets vægge bør ikke være sårbare for stød; hvis de er pudsede, kan de beklædes med træpanel i en højde af 1,5m.

Der bør være fast installerede skabe (aflåselige) til indendørsrekvisitter (eventuelt ophæng for 10-15 skamler) og aflåsning af minitrampolin.

Der bør sikres en jævn varme, som i hallen, af hensyn til redskaberne. Belysningen bør være planforsænket og gitterarmeret som i hallen. I tilknytning til idrætsfaciliteterne (f.eks. i redskabsrum eller i forrum) placeres toiletter.

Rengøringsrum

Ofte må rengøring foretages på tidspunkter, som er forskellige fra den øvrige rengøring på skolen. Der bør derfor være et lille aflåseligt rum til rengøringsmidler og rekvisitter i umiddelbar nærhed af hallen.

Teorilokale

I tilknytning til idrætsfaciliteterne placeres et teorilokale. Her bør der være stik til IKT og stik til musikanlæg og video.

Omklædning

Det kan være hensigtsmæssigt at placere omklædningsfaciliteterne og adgangen til dem, så elevernes omklædning ikke forstyrrer en evt. skriftlig eksamen. Dermed kan praktisk idrætsundervisning gennemføres i de øvrige faciliteter eller udendørs i perioder, hvor der sættes op til/er sat op til fester, introduktionsarrangementer, terminsprøver, eksamen mv.

Ved dimensioneringen af omklædningsrum er det vigtigt at være opmærksom på, at to hold kan have en meget skæv kønsfordeling. Det er ikke usædvanligt, at to hold med i alt 56 elever kan have op til 40 personer af samme køn. Det får betydning for dimensioneringen, for antal brusere og for udluftningen. Af hensyn til menstruerende piger og religiøse minoritetsgrupper kan man indrette særligt afskærmede om-klædnings- og bruseafdelinger.

Adgangen til omklædningsrum bør ske gennem et forrum. Fra barfodsområdet skal der være direkte adgang til hallen; men der bør dog også være adgang til hallen uden om omklædningsrummet. Fra dette rum er der adgang til baderum og lærerrum. Toilet anbringes med adgang fra barfodsområdet.

Rummet skal være delt i et centralt fodtøjsområde og et barfodsområde med en bænk, der følger væggene i en afstand af mindst 1,5m. Det centrale fodtøjsområde bør være mindst 2m bredt, hvorved rummets mindste bredde bliver 5,6m med 30cm brede bænke. Loftshøjde udgør mindst 2,5m.

Fodtøjsområdet bør være belagt med klinker og barfodsområdet med samme skridsikre fliser som i baderum. Barfodsområdet og fodtøjsområdet kan have hældning hver sin vej, så det undgås, at vådt, beskidt fodtøj sviner barfodsområdet.

Omklædningsrummets loft og vægge er som i baderum. Såfremt underkant af vinduer er mindre end 2m fra gulv, skal de være matterede. Der bør være en 15m nedstøbt bænk i gulvet ca. 30cm bred og 45cm høj. På flisevæggene i barfodsområdet placeres knager ca. 1,5m over gulv i bænkenes fulde længde med en indbyrdes afstand på ca. 10cm. På fodtøjsområdet ophænges flere spejle samt papirkurv. Svaber-kumme kan evt. placeres i niche nær hallen, evt. i mellemgang til hal.

Varmeslanger i gulv i barfodsområdet anbefales. Mekanisk udsugning kræves. Afbryder til loftsbelysning bør placeres lige inden for eller lige uden for døren fra forrummet. I pigeomklædningsrummet bør der være stikkontakter ved spejle, så medbragte hårtørrere kan benyttes. Såfremt mellemgang til sal forefindes, bør tilslutning til skolens samtaleanlæg være her.

Forrum og opbevaringsskabe

Forrummet skal placeres med indgang fra det fri eller et gangareal i forbindelse med den øvrige skole. Fra forrummet skal der være indgang til omklædningsrummets fodtøjsområde.

Gulvet bør være et klinkegulv og i niveau med omklædningsrummets fodtøjsområde. I hvert af de to rum placeres aflåselige skabe til elevernes værdigenstande.

Baderum

Baderummet skal fungere dels som bruseafdeling og dels som aftørringsområde. De to områder bør være delvis adskilte og ca. lige store. Den optimale form er 4xca.6m og med åbning til omklædningsrum tæt ved et hjørne.

Gulvet skal forsænkes ca. 2cm i forhold til omklædningsrummets gulv. Gulvbelægningen skal være skridsikker og med fald mod afløb i aftørringsområdet. I et 90cm bredt område langs vægge i bruseafdelingen skal gulvet være 3cm forsænket. Den øvrige del af gulvet skal være forsynet med tilstrækkeligt afløb.

Baderummets loft bør være pudset og malet med en hvid holdbar maling. Væggene beklædes mest praktisk med fliser. Vinduer bør enten undgås i baderum, eller underkant af vinduer placeres mindst 2m over gulv. I bruseafdelingen bør der være 12-15 brusere placeret i væg med en indbyrdes afstand på 75-80cm. Brusehovederne må ikke være indstillelige. Hver bruser skal kunne betjenes manuelt mht. temperatur. Der bør være 2 haner (varmt og koldt) til brug for spuling af gulv, samt ophæng til slange. I aftørringsområdet skal der være 2 håndvaske.

Der anbefales nedlægning af varmeslange i gulvet. Temperaturen i baderummet bør være ca. 22 grader. Såvel fra bruseafdelingen som aftørringsområdet skal der være en effektiv mekanisk udsugning. Afbryder til loftbelysning i baderum bør placeres i omklædningsrum på væg ved åbning til baderum.

Elevtoilet

Adgang til elevtoilet bør ske fra barfodsområdet. Gulv, loft, vægge og vinduer som i baderum. Gulvet skal skråne mod afløb under håndvask.

Lærerrum

Lærerrummet bør være placeret, så der er adgang fra forrum eller omklædningsrummets fodtøjsområde og med udgang til barfodsområdet. Det bør være ca. 2,5x3,5m. I tilknytning til lærerrummet, adskilt fra dette ved dør eller forhæng, skal der være et baderum med bruser og håndvask. Baderummet indrettes efter de samme principper som elevernes baderum. På en skole af gennemsnitlig størrelse bør der være 6-8 aflåselige skabe (ca. 30x60x200cm) til opbevaring af lærernes tøj, skriveplads med skuffer, samt reol. Aflåseligt opbevaringssted til førstehjælps-kasse, stopure, målebånd og lignende. I brusenichen anbringes en bruser og i aftørringsområdet en håndvask med spejl. Mekanisk udsugning bør finde sted fra bruseniche og lærerskabe. Forbindelse til samtaleanlæg bør forefindes i lærerrum.

Rum til udendørsrekvisitter

Dette rum placeres så vidt muligt i nærheden af udgangen til udendørsarealer. Rummet bør udstyres med hylder til kasteredskaber, bolde, holdere til spyd, overliggere og madrasser til højdespring mm. Rummet kan evt. erstattes af et større redskabsskur (ca. 16kvm) i umiddelbar nærhed af kombibanen.

Udendørs anlæg

I anlægget indgår en fodboldbane på græs, der måler 100x64m (minimum 90x45m) Det er hensigtsmæssigt, at arealet er så stort, at banen kan rykkes et stykke af hensyn til slitage foran målene.

En kombibane (46x28m) med opstregning af tre basketballbaner, en volleyballbane, en håndboldbane og evt. en tennisbane. Kombibanen belægges med en bitum- eller polyurethanbelægning.

Atletikfaciliteterne består normalt af en 100m bane, hvis længde er min. 120m. Banen skal være opdelt i 4-6 løbebaner, hvis bredde er 90-110cm. Løbebanen belægges også med bitum eller polyurethan. En evt. to længdespringsbaner med 40m tilløb og med en bredde på 1m. Nedspringsgravene skal være 8x2,75m. Tilløbsbanen belægges med bitum- eller polyurethanbelægning. Desuden: en evt. to højdespringsbaner, en spydkastbane med tilløb 4x10m, begge med samme belægning, og en kuglestødsbane belagt med cinders eller grus. Underlaget i kuglestødsringen skal være af beton eller asfalt.

Under hensyntagen til arealets størrelse og form må det påses, at de enkelte aktiviteter enten slutter eller udgår fra omtrent samme sted, så underviseren har mulighed for at indtage en central placering.

Der kan evt. placeres en beachvolleybane som f.eks. på Lemvig Gymnasium.

BILAG 10 - MUSIK

Placering

På ældre skoler er musiklokaler sjældent indrettet i rum, som fra arkitektens hånd er beregnet til formålet. Skulle det alligevel være tilfældet, vil der i reglen være tale om, at den musikalske udfoldelse, dette rum var beregnet til, var sang og klaverspil - og i sjældnere tilfælde - musik fra et stereoanlæg. Disse udfoldelser har ikke krævet nogen gennemgribende modifikation af lokalet - højst en vis dæmpning af den lyd, som måtte trænge fra lokalet ud til omgivelserne, f.eks. i form af dobbelte døre og gulv af et særligt materiale - træ eller linoleum.

Tidssvarende musikundervisning stiller krav om betydeligt større lokaler, hvorfor man på eksisterende skoler almindeligvis får næsten uoverstigelige problemer, hvis man henlægger musikundervisning til ældre musiklokaler. De eksterne støjproblemer er ofte årsag til ubehagelige kollegiale sammenstød, og de interne lyd- og pladsproblemer medfører pædagogiske og fysiske problemer af betydeligt omfang.

Ved nybyggeri kan der tages højde for de nævnte problemer allerede ved projekteringen. Der bør sættes tilstrækkelig plads af, så musiklokaler og øvelokaler kan placeres i behørig afstand fra andre lokaler og diverse faciliteter, og kabler kan trækkes fra grunden.

Akustik

De akustiske forhold er i de seneste år kommet meget i fokus i forbindelse med undervisning i almindelighed og musikundervisning i særdeleshed. Det er et meget følsomt og vanskeligt område, som kræver den største opmærksomhed og viden om musik og akustik. Der kan opnås gode resultater - såvel internt som eksternt, hvis man blot gør sig den ulejlighed at sætte tid og ekspertise af til problemet.

Dæmpning

Overordnet gælder det for musiklokaler, at der bør være tale om adskilte konstruktioner. Lyd må ikke kunne transmitteres via f.eks. ventilation, betondæk, bærende konstruktioner, gulve, vægge (dæmpning bedre end 60db). F.eks. 3 lag gips på stenmur.

Det anbefales at benytte baner af kraftigt stof til at trække for og fra på 3 vægge (dæmpning af høje frekvenser) - f.eks. gardin + to vægtæpper. Ved isætning af glasrude til hjælperum (se nedenfor) vælges skråtstillet, armeret og særligt lyddæmpende glas.

Indretning

Musiklokalets indbyggede fleksibilitet er en betingelse for en dynamisk og tvangfri undervisning. Mange kræfter spildes på lappe-løsning af urimelige tekniske og fysiske problemer, som faktisk meget langt kan løses ved en klog og rationel opbygning af lokalerne under hensyntagen til musikfagets særlige karakter og vekslende udfoldelse.

I overensstemmelse med de generelle bestræbelser for at integrere musikfagets del-discipliner bør musiklokalet være indrettet til såvel musikteori som musikudøvelse. Og da det er formålstjenligt med fast opstilling til begge funktioner, bør et musiklokale være mindst 50% større end et normalt undervisningslokale, dvs. ca. 90kvm. Hertil kommer øvrige særlige forhold som akustisk dæmpning, særlige gulve, tekstiler mv.

Døre

Specielt lydisolerende døre (boks-døre) eller dobbelte døre.

Loft

Lydabsorberende loft med indbyggede lamper. Evt. skinner med mikrofonkabler.

Gulve

Først og fremmest ‘flydende gulve’ - dvs. ingen direkte kontakt mellem spillelokalets gulv og det omkringliggende. Gulvbelægningen skal være enten trægulv eller linoleum med tæppebelægning i den del af rummet, hvor instrumenterne står. Væg-gennemføring (bl.a. mellem musiklokale og hjælperum, hvis dette skal anvendes som kontrolrum) med MIDI-kabler + diverse øvrige kabler.

Teori

Ud over tavle (gerne ‘white-board’, idet man herved undgår kridtstøv i den følsomme elektronik) og (fjernbetjent) stereo-anlæg (tuner, forstærker, cd-afspiller, grammofon, dobbelt kassette-båndoptager, DAT-båndoptager mv.) bør der tænkes på permanent opstilling af (fjernbetjent) VHS-videomaskine og en (ca. 30“) skærm, som er beregnet til både video og IKT.

En permanent opstillet computer med indbygget CDrom-drev (evt. DVD-drev) bør tillige være standard i et tidssvarende musiklokale. Computeren kan være på rullebord, så den tillige kan bruges (f.eks. ved harddisc-recording) i depot-/kontrolrum. Det er nyttigt at installere et stort fjernbetjent ur midt over tavlen til brug ved auditiv analyse på klassebasis.

Permanent ohp med lærred hører også med til det faste udstyr. Flat-screen eller overhead-kanon til at projicere computerens skærmbillede op på væggen er ligeledes tilrådeligt. Compu-teren bør være lige så let at gå til som stereoanlægget - dvs. ved en enkel tænd-sluk-funktion og uden store installations- og opstillingsprocedurer. Flygel er centralt placeret fast inventar.

Praksis

Permanent opstilling af mixerpult og såvel PA-højttalere som monitor-do er meget praktisk, hertil diverse baggear og trommesæt.

Det kan være en god idé at trække mikrofonkabler i loftet. Synthesizer indgår i det faste udstyr. Opstillingen bør sikre, at flyglet kan indgå i rytmiske sammenspilsgrupper.Til forstærkeranlæg hører mixerpult (12-16 kanaler) m. fantom-spænding, kraftforstærker, monitor-do. 2 PA-højttalere, 2 monitor-do., diverse lydmanipulerings-enheder (rumklangsenhed mv.), et antal dynamiske mikrofoner samt et par kondensator-do. (til fantom-spænding).

Det anbefales at have en permanent mulighed for at koble computeren til stereoanlægget, så lyden fra computeren bliver lige så tilfredsstillende som det forstørrede skærmbillede.

Der skal være rigeligt med stikkontakter.

Det er en god idé at sørge for flytbare sætstykker til intern dæmpning af f.eks. trommelyd.

Kontrolrum

I flere nyindrettede musiklokaler har man valgt den gode løsning at forberede depotrummet for funktion som kontrolrum, så musiklokalet internt er lyddæmpet til funktion som studie ved lydoptagelse. Med de moderne muligheder for at bruge computeren til harddisc-recording åbner der sig rige muligheder for at indarbejde denne side af musikarbejdet i undervisningen. Rude i væg og væggennemføring er omtalt ovenfor.

Øvelokaler

I fagbilaget for musik omtales ‘det nødvendige antal øvelokaler’ i forbindelse med undervisningen i gruppe-spil. Sådanne øvelokaler vil med fordel delvis kunne ligge i forbindelse med musiklokalet, således at musikholdet kan deles ved indstuderingen. Hertil naturligvis gerne diverse øvelokaler til brug for frivillig musik i øvrigt.

BILAG 11 - BYGGERIETS FASEOPDELING

Udviklingsprocessen fra de første spæde tanker, til et konkret byggeri tages i brug, er opdelt i flere beslutningsfaser.

IDÉ OG PLANLÆGNING

Program

Programfasen kan være opdelt i to hoveddele. Programoplægget udarbejdes ofte sammen med bygherrerådgiveren uden medvirken af arkitekt-/ingeniørrådgivere. Grund-laget er en idéfase, hvori der indgår planlægning af det samlede bygningskompleks og studier evt. ved at besøge andre institutioner for at indhøste erfaringer.

Programoplægget er en skriftlig formulering af brugernes ønsker og krav til opgaven, som desuden bør indeholde det nødvendige baggrundsmateriale i form af idéoplæg, opmålinger eller revideret tegningsmateriale af eksisterende bygninger. Programoplægget skal indeholde en overordnet redegørelse for forventninger til byggeriet og kan desuden underbygges af en funktions- og behovsanalyse, hvis det er nødvendigt for opgavens løsning.

Stikord/indhold:

• arkitektoniske forudsætninger, herunder krav til rum
• fleksibilitetsniveau
• kvalitetsniveau, særlige materialeønsker
• klima- og miljømæssige ønsker
• overordnet ramme for tid og økonomi.

PROJEKTERING

Byggeprogram

Byggeprogrammet udarbejdes af de valgte arkitekter og ingeniører og er en koordineret sammenfatning af programoplægget, hvor de nødvendige forudsætninger for opgaven bearbejdes. Byggeprogrammet er ofte en beskrivelse med skemaer og arealopstillinger, som angiver de fysiske rammer. Rådgiverne udarbejder forundersøgelser vedrørende grundlæggende forudsætninger som f.eks. geologiske, topografiske og klimatiske forhold. Desuden undersøges særlige myndighedskrav, eksisterende forsyningsforhold mm.

Stikord/indhold:

• organisationsplan
• behovs- og funktionsanalyse
• rumprogram, -skemaer
• rumliste med samlet arealbehov
• revideret tegninger af eksisterende bygninger
• funktionsskitser eller diagrammer
• tidsplan
• skøn over anlægsudgiften.

Når byggeprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem brugere og rådgivere, skal det godkendes i det besluttende organ (bygherregruppe/styregruppe), som er nedsat i henhold til organisationsplanen. Når programfasen er afsluttet, påbegyndes den egentlige projektering, som omfatter en række faser, hvor projektet bearbejdes med en stigende detaljeringsgrad og godkendes løbende, når de enkelte faser er afsluttede.

Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget er en omskrivning af byggeprogrammet til konkrete løsninger af opgaven. På dette tidspunkt fastlægges bygningens geometri. Forslaget skal indeholde en beskrivelse af forudsætningerne. Den arkitektoniske idé i projektet skal overordnet fremgå, og funktionerne med rummenes indbyrdes placering og sammenhæng skal være tydeliggjort.

Stikord /indhold:

• beskrivelse af forudsætningerne
• tegninger i mål 1:200/1:500
• rumlige tegninger eller modeller/foto
• arealberegning
• tidsplan
• økonomisk overslag
• foreløbig myndighedsbehandling.

Projektforslag

Projektforslaget er det grundlag, hvorpå brugeren/bygherren træffer de endelige beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger, drifts- og vedligeholdelsesprincipper, samt fastlæggelse af den endelige økonomi.

Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag. Rummenes indretning og udstyr fastlægges. Bygningens konstruktion og tekniske installationer beskrives og motiveres. Desuden skal møbleringsmulighederne angives.

Projektforslaget er den sidste fase, hvori brugere/bygherre har egentlig indflydelse, idet den efterfølgende del af faserne er en teknisk proces, som arkitekt/ingeniør udarbejder uden et formaliseret samarbejde med brugere/bygherre.

Stikord/indhold:

• beskrivelse af forudsætningerne for forslaget
• endeligt rumprogram - skemaer
• oversigtstegninger i mål 1:200/1:500
• planer, snit, facader i mål 1:100/1:200
• rumtegninger i mål 1:50/1:20
• principielle møbleringsplaner, eventuelle rumlige afbildninger/modeller
• rammetidsplan for projektering, udbud og udførelse
• udbuds- og licitationsform
• endeligt budget - styrende budget.

Når projektforslaget er godkendt overtager de projekterende rådgivere budgetansvaret for projektet. De efterfølgende faser foregår hovedsageligt i arkitekt/ingeniørregie, og omtales derfor kun kort.

Forprojekt

Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag og danner grundlag for den endelige myndighedsgodkendelse. Projektet udarbejdes alene af arkitekt/ingeniør.

Hovedprojekt

Hovedprojektet er det endelige projekt, som skal danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, udbud, kontrahering samt udførelse. Projektet udarbejdes af arkitekt/ingeniør og kun med kontakt til brugerne efter behov.

Licitation

Efter at arkitekt-/ingeniørrådgiverne har vurderet de indkomne tilbud og opstillet dem i en samlet licitationsoversigt, forelægges resultatet for den ansvarlige projektgruppe (bygherregruppe - styregruppe), som vurderer licitationsresultatet med det sidst godkendte overslag (projektforslaget). Hvis overslaget er overskredet, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, før byggeriet kan igangsættes.

UDFØRELSE - BYGGERI

Byggeledelse

Byggeriets overordnede styring og koordinering forestås af arkitekt/ingeniør-rådgiveren, ofte ved en byggeleder, som dagligt sammen med fagtilsynet overvåger og godkender de problemer, som løbende dukker op på en byggeplads. Projektgrup-pen (bygherregruppe-styregruppe) skal ikke deltage i driften af byggerie, men bør holdes orienteret om byggeriets forløb - teknisk - økonomisk - tidsmæssigt.

BILAG 11 - IKT-installationer

Kabling

Kabling af bygninger til etablering af computer-netværk må anses for at være en naturlig, integreret del af et nutidigt byggeprojekt, både ved helt nyt skolebyggeri og ved om- og tilbygninger. Lokalnettet (LAN) er i dag at opfatte som en naturlig del af bygningerne på samme måde, som el-installationerne er det.

Da brugen af IKT i mange forskellige former er forholdsvis ny og erfaringerne forholdsvis sporadiske, indeholder denne rapport et særskilt bilag om problemer og løsningsforslag i forbindelse med kabling.

Før kablingen kan foretages, må der tages en række beslutninger, hvor der tages stilling til:

• valg af kabler, stik mv.
• føringsveje
• placering af udstyr
• el-installationer
• telefoni
• sikkerhed
• dokumentation
• udbudsmateriale.

For uddybning af disse punkter henvises til Forskningsmini-
steriets publikation ‘Kabling i statens bygninger - en vejledning’ (se litteraturliste), hvis standarder nærværende rapport anbefaler. Man kan også hente publikationen på Forsknings-ministeriets hjemmeside på adressen http://www.fsk.dk.

Publikationen anbefaler en kabling af typen UTP, som består af sædvanlige kobberkabler, typisk kombineret med fiberoptiske kabler (lyslederkabler) mellem de enkelte afsnit af netværket. UTP er en billig og meget udbredt kablingstype, også på gymnasieområdet. Med UTP kan det administrative netværk deles med undervisningsnettet om en del af nettet (backbonen) med tilstedeværelse af den fornødne sikkerhed.

Dimensionering

Erfaringerne viser, at det er vigtigt at have rigeligt både med data- og elstik. Til egentlige IKT-lokaler i undervisningen anbefales i rapporten ét stiksæt pr. 3kvm. Et stiksæt består af dobbelte data- og el-stik. Hvis der er mange computere i samme rum, skal det overvejes at etablere et lokalt krydsfelt i rummet.

Trådløse netværk

Der findes to forskellige typer trådløse netværk - netværk baseret på infrarødt lys og radiobårne netværk:

Infrarøde netværk
Disse netværk er ikke et alternativ til de kabelbaserede netværk, men et supplement. Transmissionshastigheden og rækkevidden af disse netværk er beskedne, så de anvendes typisk til at sende udskrifter til en printer - eksempelvis fra en bærbar computer - eller til at sende mindre datafiler mellem to computere eller til en server.

Radiobårne netværk
Man kan anvende radiobårne netværk som alternativ til de kabelbaserede. Prisen på radionetværkene er højere og transmissionshastigheden lavere, så normalt skal der være særlige begrundelser for at vælge radiobårne netværk. En begrundelse kan være fredningshensyn. En anden kan være ønsket om mulighed for tilkobling af bærbare computere til nettet på hele skolen. Det er muligt at kombinere kobberkabler og radionet i samme netværk, således at nogle af computerne er forbundet til nettet via de sædvanlige kabler (typisk de stationære computere eller computere med behov for høj transmissionshastighed), mens andre er forbundet via radiosendere (typisk bærbare computere). Man skal være opmærksom på, at en stor tæthed af computere på et radionetværk nedsætter tranmissionshastigheden yderligere. Man bør desuden foretage en arbejdsmiljø-mæssig vurdering og tage stilling til den elektromagnetiske stråling, som et radiobaseret netværk udsætter elever og lærere for.

Dokumentation

I forbindelse med installation af netværket bør leverandøren udarbejde en dokumentation i form af et diagram over nettet. Der skal også ske en opmærkning af kablingen, så man efterfølgende er i stand til at identificere de enkelte kabler.

Sikkerhed

Ved planlægning af installationen skal der tages højde for, at adgangen til udstyret (krydsfelter mv.) er sikret ved aflåsning, så uvedkommende ikke kan få adgang. Sikkerheden i skolens administrative netværk vil typisk være afhængig af denne aflåsning.

Udbudsmateriale

I Forskningsministeriets publikation er der givet et eksempel på et komplet udbudsmateriale. Der findes desuden en vejledning i udformning af udbudsmateriale på Forskningsministeriets hjemmeside på adressen: http://www.fsk.dk.