SKOLEBYGGERI NU OG I FREMTIDEN

De følgende afsnit rummer betragtninger over krav til fremtidens gymnasie-, hf- og VUC-byggeri - som de kan vurderes ud fra den viden, vi har i dag. I det følgende beskrives de krav, som byggeriet set ud fra en række synsvinkler må kunne opfylde. Problematikken behandles ved at se det fremtidige byggeri i forhold til: arbejdsformer, undervisningens indhold (herunder de særlige lokalebehov, som en række fag har), forskellige brugergrupper, en række forskellige funktioner, samt lovmæssige, miljømæssige og æstetiske krav.

En central pointe er, at den fremtidige undervisning vil rumme en større variation i arbejdsformerne. Det vil således blive en vigtig opgave i forbindelse med skolebyggeriet at etablere rammerne for denne variation.

UNDERVISNING OG ARBEJDSFORMER

Af undervisningsvejledningerne for de enkelte fag i gymnasiet og på hf fremgår det - med forskellige formuleringer - at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkelte elevs potentialer. Disse anvisninger afspejler den skærpede opmærksomhed over for en række pædagogiske strategier, som i de seneste år har haft en fremtrædende plads i diskussionen om de gymnasiale uddannelser, i skolernes forsøgsvirksomhed, i efteruddannelsen, ved kurserne i teoretisk pædagogik og i stigende grad i den daglige undervisning. Fælles for disse strategier er fokuseringen på den enkelte elevs læreproces. Taget under ét angiver de en klar retning i den pædagogiske debat og udvikling, der er kendetegnende for hele undervisningssektoren. Vil man beskrive de fysiske rammers betydning i den aktuelle og den fremtidige pædagogiske virkelighed på gymnasierne og hf-kurser, må dette udgangspunkt i eleven og hans/hendes potentialer følgelig have en central plads.

Denne moderne pædagogik skal ikke kun imødekomme ændrede krav til arbejdsstyrken, som i højere grad må være omstillingsparat og fleksibel end tilpasset. Bag denne pædagogik ligger også et menneskesyn, der fokuserer på det enkelte individ og dets udviklingsmuligheder. Elever lærer på forskellige måder, med forskelligt udbytte af forskellige undervisningsmaterialer og arbejdsformer, i forskellige tempi og med anlæg for forskellige faglige områder.

Arbejdsformerne i den moderne skole skal derfor give forskellige elever forskellige muligheder for at udvikle sig. Hertil kommer et krav om, at der udvikles en række evner, som man i højere grad retter opmærksomheden mod i dag, end man måske gjorde tidligere: samarbejdsevne, selvstændighed, evne til kreativ problemløsning og evne til at bruge informationsteknologi i bredeste forstand.

En skole skal i dag kunne rumme mange flere og forskellige arbejdssituationer end tidligere. Desuden er vægtningen af de for-skellige arbejdsformer anderledes i dag, end den var det for bare 20 år siden (hvor der i øvrigt også var fokus på læreprocessen) - og vægtningen vil sandsynligvis have ændret sig om 20 år igen.

Der eksisterer imidlertid en række typer af arbejdssituationer, som må antages fortsat at være en del af skolens aktivitet inden for en overskuelig fremtid, og som derfor behandles i det følgende.

Klasseundervisning

Der er stadig brug for rum, hvor hele hold kan arbejde sammen med forskellige velkendte tilrettelæggelsesformer: den lærerstyrede undervisning, par-arbejde, elevoplæg, små grupper om begrænsede opgaver, individuelt arbejde med f.eks. skriftlige opgaver. Klasserum på 50-60kvm er ganske enkelt for små til at foretage de ommøbleringer, der sikrer en varieret undervisning i den enkelte time. Og de er for små til en placering af inventaret, så f.eks. alle elever og læreren uhindret kan se hinanden.

Alle landets gymnasier er bygget, før den nugældende klassekvotient blev indført. Det betyder, at kun meget få klasselokaler har et areal, så de naturligt kan rumme 28 elever, der i dag maksimalt går på et hold/i en klasse. Følgen er: en begrænsning af mulighederne for varierede arbejdsformer. Nogle få gymnasier har klasselokaler på 70kvm; de fleste lokaler måler 60kvm eller mindre.

Ved dimensioneringen af et fremtidigt klasselokale må det sikres, at der er plads nok til alle (28) elever og til skoleborde, som de standard-fremstilles i dag, til en uhindret øjenkontakt mellem lærer og alle elever og til at læreren kan bevæge sig rundt i lokalet for at tale med den enkelte elev eller grupper af elever. I overvejelserne må også indgå, om der skal være plads nok til: et antal IKT-arbejdspladser (med netadgang), tv-monitor og video- og audio-udstyr (med mulighed for delvis aflåsning).

Klasselokaler til 28 elever bør have et areal, så der kan gennemføres undervisning med varierede arbejdsformer. Dette behov kan imødekommes på flere måder. Det hævdes ofte, at kvadratiske lokaler giver de bedste muligheder for forskellige organiseringer af undervisningen. En indretning af en skole udelukkende med kvadratiske lokaler medfører imidlertid også et samlet større arealforbrug end ved rektangulære lokaler. Det kan illustreres ud fra følgende regneeksempel.

Udgangspunktet er en opstilling af elevborde i u-form. Der er afsat plads til en arbejdsplads med pc, samt plads til reol, tv-monitor og andet av-udstyr. Det antages, at alle 28 elever i lokalet skal kunne se hinanden, læreren og tavlevæggen, og at læreren kan se alle elever. Det forudsættes at kræve en afstand fra tavlevæg til nærmeste elevbord på 2m. Endvidere er lokalet - for at sikre en rimelig bevægelsesfrihed i rummet - dimensioneret, så der mellem sidevægge/bagvæg og borde kan opnås en afstand på 1,3m. Og endelig er størrelsen af et elevbord sat til 0,75x0,75m.

Tre opstillinger i hhv. rektangulært og kvadratisk lokale

De to første tegninger viser et rektangulært og et kvadratisk lokale, der opfylder ovenstående krav.

Det rektangulære lokale har flg. længde- og breddemål:
2m + 12x0,75m + 1,3m = 12,3m
2x1,3m + 6x0,75m = 7,1m

Det kvadratiske lokale har følgende længdemål:
2m + 10x0,75m + 1,3m = 10,8m

Hvis man ønsker, at dette lokale skal være helt kvadratisk, vil det således skulle være:
10,8mx10,8m = 117kvm

Arealet af det rektangulære lokale er:
12,3mx7,1m= 87kvm

De øvrige tegninger illustrerer forskellige opstillinger i hhv. rektangulære og kvadratiske lokaler med de ovennævnte mål.

Klasserummene bør på mindst en af væggene være forsynet med skinner, som f.eks. kan bære opslagstavler, der dels kan anvendes til praktiske oplysninger, dels som faglig rapportering i forbindelse med igangværende undervisningsforløb.

Tv-monitoren bør være fastmonteret og tilsluttet et video/lydgengivelsesapparat i aflåst skab. Desuden bør monitorerne - også de der evt. er anbragt i fællesarealerne - være forbundet via et internt net for video og lydfremførelse. Et sådant net vil kunne bruges til generel skoleinformation via tv/radio/ikt-medierne eller til fremførelse af udsendelser fra tv. Desuden vil skolens egenproducerede video- og lydudsendelser også kunne rundsendes på denne måde via faciliteterne i de lokaler, der anvendes af faget film og tv.

Som supplement til klasselokalerne vil der også være brug for større lokaler, en slags auditorier, hvor flere end 28 elever (f.eks. alle elever på et klassetrin eller alle elever med samme valgfag) samtidig kan overvære en forelæsning, oplæg, film, drama eller fællestimer. Ved planlægningen af et byggeri må denne funktion ses i sammenhæng med skolens øvrige fælles-arealer.

Sammenlægning af egentlig undervisning for flere hold eller klasser praktiseres kun i mindre omfang i gymnasiet og på hf i dag, men kan tænkes at vinde større udbredelse i fremtiden i forbindelse med andre tilrettelæggelsesformer. Blokdage og lektioner bestående af 2-3 moduler er i dag udbredte tilrettelæggelsesformer. Man kan imidlertid let forestille sig en fremtid, hvor skemaet struktureres på måder, der er forskellige fra dem, vi kender i dag.

Gruppearbejde

Gruppearbejde i længere tid og med større opgaver er en del af undervisningen, f.eks. i projekter og på blokdage. Benyttelse af kantinen som ramme om gruppearbejde er en ofte brugt løsning; men den fungerer uhensigtsmæssigt distraherende, hvis der også befinder sig personer i kantinen med mere rekreative hensigter. Nicher og bordarrangementer på gangarealet i umiddelbar nærhed af klasselokalet kan være velegnede ved kortere gruppearbejder, fordi læreren nemt kan nå rundt til alle grupperne. Kun få skoler har arbejdsrum, der er egnede til gruppebaserede, længerevarende projekter, der kan strække sig over hele dage eller uger.

Problemet optræder f.eks. i forbindelse med danskopgaven, hvor mange lærere i samråd med klassen - i mangel af egnede lokaler - beslutter at lade eleverne arbejde hjemme. Der vil være behov for arbejdsrum, der er udstyret med de nødvendige arbejdsredskaber, fra tavle til pc med netadgang.

Grupperummene bør have en indbygget fleksibilitet, så de kan anvendes af forskellige brugere til forskellige formål. Behovet for gruppearbejdspladser varierer i løbet af skoledagen og året. Fremtidssikring kunne derfor på dette felt betyde, at det er relativt let at flytte vægge, så der billigt og hurtigt kan ændres på forholdet mellem store og små rum. Under specielle forhold kunne nogle af lokaleadskillelserne med fordel være så fleksible, at der kunne foretages ændringer i løbet af skoledagen.

Studiepladser - individuelt arbejde

På de eksisterende gymnasier og hf-kurser findes der sjældent steder, hvor eleverne kan arbejde uforstyrret alene, eventuelt med tilbud om hjælp fra en lærer.

Man kunne indrette områder forskellige steder på skolen specielt med henblik på elevernes mulighed for individuelt arbejde. På VUC-kurserne er værkstedet, hvor sådan en aktivitet kan foregå, oprettet. Man kunne også indrette individuelle studiepladser på skolens bibliotek, så eleven under sit arbejde kunne have nytte af bibliotekets faciliteter. En anden mulighed var studiecenteret (se nærmere herom senere i dette kapitel).

Fjernundervisning

Fjernundervisning tilrettelægges, så eleven udfører den største del af sit arbejde hjemme, mens hold- og gruppearbejde foregår på de få seminarer, der afholdes på skolen. Fjernundervis-ning kan også indgå som element i et i øvrigt traditionelt undervisningsforløb.

Etablering af fjernundervisning vil næppe stille krav, som ikke kan imødekommes i de lokaler, som allerede forefindes på den enkelte skole. Det gælder således lokaler til afholdelse af seminarer (klasselokaler og auditorier, samt grupperum), lokaler til lærernes kommunikation med eleverne via netværk, samt lokaler til lærernes fremstilling af undervisningsmaterialer (f.eks. på et multimedieværksted). Det må i øvrigt forventes, at en stor del af lærernes arbejde med fjernundervisning vil foregå via netværk fra lærernes egen bopæl.

Studiecenter

Det er allerede fremgået af denne rapport, at det kan være vanskeligt at foretage en præcis fremskrivning af de bygningsmæssige behov. En øget brug af IKT og en forstærket fokusering på den enkeltes forudsætninger og indlæring fremstår dog - som påpeget tidligere - som to faktorer, som fremtidigt skolebyggeri nødvendigvis må skabe rammer omkring. Stedet, der forbinder dem, kaldes ofte studiecenteret.

Og man kan forvente, at studiecenteret får høj prioritet i kommende ombygninger; ligesom man kan forestille sig, at nogle nybyggerier vil blive skabt ud fra en plan, hvor studiecenteret har en central placering.

I Storbritannien hedder det ‘Open Learning Centre’ eller ‘Study Centre’. Grundstenen i de engelske studiecentre er en udbygget samling af selvinstruerende materiale, som bl.a. er tilgængeligt med forskelligt av-udstyr og pc, og nogle fysiske omgivelser, hvor den enkelte elev eller en gruppe af elever kan arbejde selvstændigt med lejlighedsvis hjælp fra en lærer eller evt. fra en bibliotekar. På VUC i Danmark taler man om ‘værkstedet’ eller ‘det åbne studiemiljø’. På nogle gymnasier har man arealer med en tilsvarende funktion, men almindeligvis kendes aktiviteten her som ‘lektieværkstedet’.

Grundlæggende funktioner
De følgende funktioner nævnes almindeligvis som de grundlæggende i diskussioner af studiecenterets muligheder:

1. Ved hjælp af såvel IKT som mere traditionelle materialer skal elever kunne arbejde alene, i mindre grupper og evt. under vejledning.
2. Det skal via kabling være muligt at søge information - fra vidensbaser uden for skolen men også fra de vidensbaser, man har opbygget internt.
3. Studiecenteret kan give mulighed for afholdelse af mindre adhoc-kurser for grupper, der består af elever fra forskellige hold/klasser (emnet kunne f.eks. være grundlæggende grammatik).
4. Arbejde med forskellige opgavetyper og med forskellige formidlingsformer, herunder f.eks. multimedie.
5. Studiecenteret kan endvidere fungere som det sted på skolen, hvor man får aktuel information: gennem aviser og tidsskrifter og gennem pjecer og plakater, der f.eks. informerer om kulturelle aktiviteter i lokalområdet.

Placering
Betegnelsen studiecenter tilsiger næsten, at det gives en central placering i bygningen. Det kunne være det centrale sted, hvor information blev indhentet, udvekslet og bearbejdet. Selv om det fører til et terminologisk paradoks, kunne man imidlertid også forestille sig, at der blev indrettet et antal mindre studiecentre, spredt på skolen, f.eks. med tilknytning til hjemstavne. En sådan løsning ville dog forudsætte en central styrende enhed.

Et problem i forbindelse med et stort studieområde er den forstyrrende ‘støj’, der uvægerligt opstår, når en bruger skal have instruktion, eller når en elevgruppe arbejder sammen om en opgave. En løsning kan være opdeling med glasvægge, der er ca. to meter høje. Studiecenteret vil sandsynligvis ikke kun blive brugt til stille læsepladser og må derfor indrettes, så der kan foregå forskellige aktiviteter, uden at brugerne forstyrrer hinanden.

Det vil af hensyn til brugen af diverse faciliteter, der anvendes ved multimedieproduktioner, være en god idé at placere faget film og tv og studiecenteret i umiddelbar nærhed af hinanden.

Plads til materiale

Et studiecenter, der skal være arbejdsplads for elever, der undervises efter fleksibel planlægning, skal have god plads til de forskellige hjælpemidler: håndbøger, lærebøger, selvinstruerende materiale, av-materiale (videobånd, lydbånd, cd-rom) osv. Og vel at mærke plads til, at materialerne kan stilles op, så eleverne ubesværet kan søge materiale på egen hånd. En af de mest krævende pædagogiske opgaver ved siden af indkøbet af selvinstruerende materiale af høj kvalitet er organiseringen af materialet og informationen om det, så eleven hurtigt bliver selvhjulpen.

Elevarbejdspladser

Alfa og omega er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med arbejdspladser til, at eleverne kan sidde og arbejde for sig selv eller i små grupper. Der kan ikke siges noget præcist om, hvor mange arbejdspladser der skal være i forhold til antallet af elever. Det må afhænge af, hvilken rolle man vælger at tillægge studiecenteret i skolens undervisning. Behovet for stillerum og læsesalspladser, kan i nogle tilfælde imødekommes ved at inddrage klasseværelser i umiddelbar nærhed af studiecenteret til dette formål.

Informations-diske

Mange kommunebiblioteker er inden for de sidste 10 år i stort omfang blevet bygget om, så bibliotekarerne har fået synlige arbejdspladser rundt omkring i bygningen. Fordelen er blandt andet, at der bliver fjernet nogle fysiske og mentale barrierer for brugen af bibliotekarens ekspertise, når man kan se ham/hende sidde ved sin arbejdsplads.

Når et studiecenter indrettes, vil det være en god idé at overføre bibliotekernes gode erfaringer med at placere medarbejderne synligt i rummet, evt. med forskellige funktioner. En vigtig funktion kunne også være almindelig information: opslagstavler, der fortæller, hvordan man kommer i kontakt med en bestemt lærer, hvordan man kan bestille et ledigt grupperum osv.

Bibliotek

Det er tænkeligt, at man på mange skoler vil vælge at gøre skolens bibliotek til en del af studiecenteret. Nogle skoler vælger for at beskytte mod tyveri, at biblioteket skal være aflåst, når der ikke er personale tilstede. Grundlæggende må man beslutte ud fra, hvor fri adgang man ønsker at give til bibliotekets materialer. Afgørende er det under alle omstændigheder, at man sigter mod at etablere rammer, der giver brugerne lyst til at drage nytte af bibliotekets muligheder.

De lokaliteter, der anvendes til bibliotek, må disponeres med henblik på en række funktioner, f.eks.: udlån, opslag i håndbøger, læsning, elektronisk søgning og undervisning i biblioteksbrug. Ud over pladsen til bibliotekets materialer skal der også være arbejdspladser til såvel gruppearbejder som til individuelt arbejde.

Ved indretningen bør man også overveje, om bibliotekaren skal have en synlig arbejdsplads i det rum, hvortil der er offentlig adgang. Under alle omstændigheder vil der være behov for et rum til bibliotekaren, hvortil der ikke er offentlig adgang, og som er forsynet med moderne kontorfaciliteter.

I tilknytning til det egentlige bibliotekslokale kunne man etablere et magasin, hvor man f.eks. opbevarede ældre bøger og tidsskrifter, som kun sjældent bruges. Anbragt på de normalt tilgængelige reoler giver de let biblioteket et noget støvet præg.

FAGENE

Formidlingen af det faglige indhold vil også i fremtiden være i fokus. Men det nødvendiggør ikke, at man indretter særlige lokaler til f.eks. de enkelte sprogfag. Da man i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne gjorde netop det, var det udtryk for en opfattelse af fag og pædagogik, som nok ikke vil vende tilbage.

En række fag, f.eks. de eksperimentelle, kræver lokaler, der kan imødekomme en række fagspecifikke krav. I udformningen af disse lokaler kunne man imidlertid tilstræbe, at det også bliver muligt at udnytte dem til andre formål.

En del fags specifikke behov for særlige forhold i et lokale bør kunne løses med moderne informationsteknologi. Et argument for et særligt historielokale har f.eks. været, at de nødvendige landkort kunne monteres i loftet. Hvis et opdateret atlas-program er tilgængeligt via netværket og kan projiceres op i stor størrelse med samme lethed, som et traditionelt kort kan trækkes ned, kan behovet for kort tilfredsstilles i alle klasselokaler.

Når elektroniske ordbøger ligger på netværket, kan de bruges over hele skolen, og ikke kun i det lokale, hvor ordbogsudgaver, der måske er blevet overhalet af udviklingen, står parat på en hylde. I det hele taget øger adgang til informationer på netværket i alle lokaler lokalernes fleksibilitet.

I et vist omfang behøver apparatur og præparater ikke at stå fast i et lokale, men kan køres rundt til lokaler, hvor der er udført de nødvendige basisinstallationer ved arbejdsbordene langs væggene (strøm, gas, udsugning, netforbindelse mm.).Denne løsning kendes fra flere skoler, hvor den fungerer problemfrit.

I det følgende nævnes de fag, som stiller specielle bygningsmæssige krav til indretning. For de enkelte fag er anført de faglige funktioner, som skal kunne rummes i de lokaliteter, undervisningen skal foregå i. I rapportens bilagsdel redegøres der for, hvordan disse lokaliteter kan indrettes, så de imødekommer de enkelte fags krav. Disse redegørelser er udarbejdet af Gymnasieafdelingens fagkonsulenter.

Det er forudsat, at faglokalerne indrettes, så de også kan rumme de grundlæggende faciliteter, der tidligere er nævnt i forbindelse med lokaler til klasseundervisning.

Billedkunst

Den velegnede lokalitet til undervisningen i billedkunst er multifunktionel. Den giver - overordnet set - 28 elever mulighed for et praktisk og et teoretisk arbejde med forskellige billledformer. Og endelig giver den mulighed for at skabe sammenhæng mellem fagets to sider - også i den enkelte lektion.

Lokaliteten skal kunne rumme følgende funktioner:

• lysbilledforedrag og andre fremlæggelser
• teoretisk arbejde i mindre grupper
• klassiske opgaver som opstilling eller croquis med krav til plads og belysning
• praktisk arbejde, enkeltvis, i grupper eller klasseundervisning med elektronisk - eller andet følsomt udstyr - som multimediemaskiner, video, foto og lignende
• praktisk arbejde, enkeltvis, i grupper eller klasseundervisning med tunge, svinende og støvende materialer som ler, gips, træ, jern, sten
• praktisk arbejde enkeltvis eller hele holdet med store pladskrævende projekter som f.eks. store malerier, dele til scenografi
• depotplads til materialer, bogsamling og apparatur
• sikker opbevaringsplads til elevarbejder (bl.a. med henblik på opbevarelse til eksamen)
• ophængnings- og udstillingsplads
• mulighed for, at undervisningen i de - mere individuelt betonede - projekter kan omfatte flere af ovennævnte punkter samtidigt.

(se desuden bilag 2)

Biologi

Biologiundervisningen indeholder en bred vifte af arbejdsformer, som hver for sig stiller krav til undervisningslokalerne. Der skal således kunne foregå:

• klasseundervisning med gængse av-midler (lysbilleder, video, projektion fra computerskærm), ligesom der må være mulighed for projektion fra mikroskop og plads til at udføre demonstrationseksperimenter; lokalet, hvor denne undervisning finder sted, skal desuden have rigelig tavleplads og mulighed for ophængning af biologiske plancher
• træning i skriftlig formidling
• emne- og projektarbejde, der kan udføres arbejde enkeltvis, parvis eller i grupper (og med mulighed for netadgang)
• eksperimentelt arbejde parvis eller i mindre grupper, der forudsætter tilstedeværelse af installationer som f.eks. el, vand og gas.
• arbejde med laboratoriefaciliteter på holdbasis
• lærerforberedelse i et rum med laboratoriefaciliteter.

I forbindelse med biologilokalerne skal der være depotplads og områder til plantedyrkning og plads til akvarier og terrarier.

(se desuden bilag 3)

Design

Faget design har brug for lokaliteter, hvor der kan arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige former for design, samt mulighed for, at fagets to sider kan integreres - også i den enkelte lektion. Der arbejdes sjældent i formater større end A2. Så med hold på mindre end ca. 15 elever kan et klasseværelse af normal størrelse dække arealbehovet. Det er imidlertid påkrævet, at lokalet giver mulighed for:

• diasfremvisning, dvs. har lærred og mulighed for mørklægning
• for fleksibel bordopstilling
• mulighed for lysbilledfremvisning og IKT-arbejdsstation(er).
• aflåsning af udstyr, materialer, fagbibliotek og elevernes projekter (som skal indgå i eksamen).

(se desuden bilag 4)

Dramatik

Lokaliteterne til faget dramatik er bestemt af, at undervisningen har en praktisk og en teoretisk dimension, samt af kravet om en udadvendt virksomhed i form af forestillinger for et publikum. Der er således brug for lokaliteter, hvor der kan:

• trænes og øves forestillinger
• analyseres og perspektiveres med adgang til tavle, video, internet mv.; organiseret som klasseundervisning, gruppearbejde eller individuelt arbejde
• opbevares faglitteratur, videobånd, cd-rom, rekvisitter, kostumer, lys- og lydudstyr mv.
  - vises forestillinger for et publikum og i forbindelse hermed rum til sminkning, påklædning mv.
  - fremstilles rekvisitter og kostumer.
  (se desuden bilag 5)

Film og tv

Faget film og tv har brug for lokaler, som giver mulighed for både praktisk mediearbejde og teoretisk arbejde - såvel for hele hold som i mindre grupper. Lokalerne skal kunne rumme følgende funktioner:

• fremvisning af medieproduktioner vha. storskærmsprojektor
• teoretisk arbejde for hele hold, samt i mindre grupper
• planlægning af det praktiske mediearbejde i mindre grupper
• gennemsynsfaciliteter
• redigeringsfaciliteter (inkl. et multimedieværksted med opkomling til internettet)
• lydoptagelser under hensigtsmæssige konditioner
• tv-studieoptagelser
• depotplads til kameraer, stativer, lydudstyr, videobånd etc.
• ophængningsmuligheder (til plakater, arbejdssedler, arbejdsplaner etc.).

De egnede lokaler til film og tv (et klasserum og 2 grupperum) vil kunne omfatte flere af de nævnte funktioner samtidigt.
(se desuden bilag 6)

Fysik - kemi - naturfag

Undervisningen i fysik, kemi, fysik-kemi og naturfag omfatter hovedsagelig:

• traditionel klasseundervisning ved tavle, skærm, ohp og lignende
• arbejde i mindre grupper om opgaver, skrivning, debat om faglige emner, hvor læreren cirkulerer blandt grupperne
• eksperimentelle demonstrationer, herunder anvendelse af IKT, internet mv.
• eksperimentelle indslag i den enkelte lektion, hvor elever afprøver udstyr, foretager mindre omfattende målinger og observationer
• elevforsøg i mindre hold á normalt 1-3 lektioners varighed
• længerevarende eksperimentelle forløb og projekter i mindre hold, hvor eksperimentelle opstillinger skal benyttes i en længere periode
• eksperimenter i forbindelse med den større skriftlige opgave (individuelle eksperimenter à 2-3 dages varighed), helst i flere små rum
• anvendelse af IKT (til blandt andet dataopsamling,
• analyse og -simulering, samt til træning af navngivning og strukturgenkendelse af kemiske forbindelser) ved hjælp af undervisningsprogrammer inddrages i stigende omfang i undervisningen
• anvendelse af av-midler, herunder IKT, indgår i stigende grad til præsentationer.

(se desuden bilag 7)

Geografi

Fagbilagene for geografi indeholder blandt andet et krav om eksperimentelt arbejde, hvilket forudsætter en samling af eksperimentelt udstyr, der kan være bestemt af lokale forhold og muligheder. Da faget har en samling, har man på langt de fleste skoler valgt at tildele geografi et stamlokale.

I den daglige undervisning anvendes udstyr og materialer som f.eks.:

• vægkort, monteret på skinner i loft
• tunge materialer (f.eks. atlas, geologiske håndstykker og klassesæt)
• vanskeligt transportabelt udstyr (f.eks. topografiske kortblade, lysbord til kortanalyser
• eksperimentelt udstyr (f.eks. dele af meteorologisk målestation, samt andet eksperimentelt udstyr).
• internet til datasøgning og -bearbejdning, især on-line

Stamlokalets placering på skolen varierer meget, og dets placering er principielt set underordnet. Adgang til egentlige laboratoriefaciliteter er en klar fordel.

(se desuden bilag 8)

Idræt

I faget idræt arbejdes der - indendørs og udendørs - med individuelle idrætter og med holdidrætter, ligesom der arbejdes i grupper. Faget har såvel en praktisk som en teoretisk side, som skal kunne integreres - også i den enkelte lektion. De lokaliteter, der anvendes til faget skal således kunne rumme:

• individuelle idrætter som f.eks. gymnastik, atletik, badminton, svømning og orienteringsidræt
• holdidrætter som f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey, fodbold - arbejde med idrætslige emner som f.eks. ketsjerspil, musik og bevægelse
• gruppers udarbejdelse af opvarmningsprogrammer til musik og grundtræningsprogrammer, hvilket mest hensigtsmæssigt foregår i flere lokaliteter, så grupperne kan arbejde med musik og bevægelse - uforstyrrede af hinanden
• en undervisning med fagets teoretiske aspekter - i forbindelse med den praktiske aktivitet og i lokaliteter, der er egnede til en rent teoretisk undervisning: anatomi, arbejdsfysiologi, idrætssociologi og idrætshistorie
• omklædnings- og badefaciliteter for elever og for lærere.

(se desuden bilag 9)

Musik

Musikfaget er ifølge bekendtgørelsen et fag med to ligeligt vægtede sider - musikkundskab og musikudøvelse. Og der veksles - hyppigt inden for samme lektion - mellem fagets forskellige sider.

Musikfaget har således brug for lokaler, der er egnede for fleksibel indretning. De skal således rumme muligheder for:

• almindelig klasseundervisning ved tavle, flygel og stereoanlæg/computer, hvor eleverne sidder ved borde
• musikudøvelse - solo og i større og mindre grupper; til dette formål skal lokalet kunne rumme det nødvendige instrumentarium: flygel, diverse instrumenter til sammenspil (forstærkere, PA-anlæg, trommesæt mv.)
• opgaveløsning og arrangement/lydproduktion ved individuelle (IKT-)arbejdspladser.

De vekslende funktioner, et moderne musiklokale skal rumme, betyder, at der kræves betragteligt mere plads, end de fleste andre fag behøver. Ideelt set er der i musiklokalet såvel en permanent opstilling af borde til klasseundervisning som en fast opstilling af udstyr til sammenspil. Musiklokalerne fordrer en speciel og krævende lyddæmpning - eksternt som internt, som der må drages en særlig omsorg for.

(se desuden bilag 10)

ELEVER

Tendensen er, at undervisningen bliver mere varieret, og behovene for fleksible arbejdspladser til eleverne øges. Fra elevens synspunkt er behovet nogle fysiske rammer, der giver optimale ar-bejdsbetingelser under alle arbejdsformer. Desuden stiller eleverne i stigende grad krav til servicefunktioner: kantine, hvileområder, garderobe med aflåselige skabe, tidssvarende toiletforhold osv.

Skolen som arbejdsplads

Arbejdsdagen på skolen er for mange elever på mere end 7 timer, fordi valgfagene sjældent kan lægges, så der ikke opstår huller i skemaet. Derfor er der brug for individuelle arbejdspladser i tilpas rolige omgivelser, som kan benyttes i skoledagens løb. En plads i kantinen giver kun dårlige muligheder for at udnytte mellemtimer til forberedelse. Et studiecenter eller bibliotek med adgang til arbejdsredskaber (håndbøger, pc med netadgang osv.) er som nævnt en mere oplagt mulighed for placering af sådanne arbejdspladser.

Især på ungdomsuddannelserne spiller de områder en stor rolle, hvor en uformel social kontakt kan finde sted. Hvis ikke de fysiske rammer muliggør, at dette liv kan udfoldes, uden at skolens arbejdssteder bliver forstyrret, vil der let opstå konflikter på skolen. Hvis man vil undgå, at underholdningen og den sociale sammenkomst skal bemægtige sig undervisningsrummet, skal det være muligt at skelne mellem disse to områder. Overgangen fra kantine til stille-arbejdspladser kan imidlertid godt være glidende.

En skoledag stiller store krav til elevens fysik. Hensynet til indeklimaet stiller krav til byggematerialernes evne til blandt andet støjdæmpning og rengøring. Trafikstrømmene på en skole må planlægges, så støjen fra dem generer mindst muligt.

Mødelokale for elever

Elevernes deltagelse i skolens demokratiske liv kræver, at der er en lokalitet, hvor elevrådet kan holde sine møder. Til møder for det samlede råd, der på mange skoler har over 20 medlemmer, findes der formentlig på alle skoler egnede lokaler.

Man kunne imidlertid godt forestille sig, at skolen indrettede et mindre lokale, hvor dele af rådet kunne holde møder og som samtidig kunne fungere som rådets kontor. Lokalet kunne således også være møderum for bestyrelserne i skolens elevforening, i elevorganisationerne og for andre forskellige foreninger på skolen (politiske, sportslige, religiøse etc.). En sådan lokalitet ville formentlig virke fremmende for elevernes lyst til at engagere sig aktivt i skolens demokratiske og sociale liv.

Forestiller man sig rummet med funktioner som de beskrevne, må det dimensioneres, så der er plads til afholdelse af mindre møder, plads til skabe, hvor forskellige brugere kan opbevare materiale og plads til en pc (med netadgang) og moderne kontorudstyr i det hele taget.

Rekreative områder

I frikvarterer og mellemtimer har eleverne brug for områder, hvor man kan slappe af, alene eller i selskab med andre. Og disse områder må gerne have møbler, der giver eleverne mulighed for andre siddestillinger end dem de har i undervisningslokalerne. Det må i den forbindelse også anbefales, at der etableres udearealer, som giver mulighed for det mere stille og afslappede ophold, f.eks. gennem løsninger, hvor der sker opdelinger i form af f.eks. beplantning og niveauforskelle, og der dermed dannes varierede, æstetisk spændende og behagelige uderum.

Den almendannende bygning

Et af skolens formål er at almendanne. Det gør den - meget kort sagt - først og fremmest gennem den faglige helhed og gennem en række metoder. Ved bevidst at bygge skoler med æstetisk kvalitet kan man bidrage til at udvikle elevernes sans for god bygningskunst, ved gode udsmykninger kan man måske skærpe opmærksomheden på billedkunst, og ved at synliggøre skolens miljøtiltag kan man søge at udvikle elevernes miljøbevidsthed.

Eller med andre ord: bruge skolebyggeriet i en bevidst almendannende hensigt.

Udsmykning

Som det er fremgået tidligere i rapporten, er der gennem årene opført mange smukke skoler. Imidlertid må det konstateres, at udsmykningen i bygningerne ikke på alle skoler lever op til den arkitektoniske kvalitet. Udsmykninger fungerer f.eks. ikke, hvis de kun er til stede for at fylde tomme vægge. De skal helst give mening netop på det sted, hvor de er og helst også tale i et sprog, der giver mening i forhold til hele huset. Og det kan lige så vel være i samklang med husets arkitektoniske udtryk som i en kontrast til det.

I allerbedste fald kan det lykkes gennem en bevidst indkøbspolitik at anskaffe lødig kunst, der også har appel til eleverne. Og når det lykkes, skyldes det ofte kyndige ildsjæle i lærerkollegiet, der beslutter sig for - over en årrække - at arbejde på et sådant projekt.

Rødovre Gymnasium er et flot eksempel på en sådan politik. Her har man gennem flere år anskaffet samtidskunst med sikker sans for, hvad der kunne stå sig ud over øjeblikket.

For statsligt byggeri gælder, at der ved nybyggeri skal anvendes 1 procent af byggesummen til kunstnerisk udsmykning, hvorved der netop fra starten sikres en sammenhæng mellem udsmykning og arkitektur. I mange amter har man af valgt at følge samme praksis.

Råder de involverede i en byggesag ikke selv over den tilstrækkelige ekspertise på netop dette område, må det anbefales at inddrage professionel assistance.

LÆRERE

Den enkelte lærers arbejdstid er mere spredt end tidligere. Det er ikke kun, fordi de seneste gymnasie- og hf-reformer har givet flere mellemtimer. Årsagen skal også søges i de mødeaktiviteter, der har været i så kraftig vækst i de seneste år.

Møder i pædagogisk råd, møder i diverse underudvalg, lærerforsamlingsmøder, konsultations- og præsentationsaftener, møder om forsøgsvirksomhed, møder om den enkelte klasse, koordinering af dens arbejde, møder om tværfagligt samarbejde, pædagogiske dage/aftener er tilsammen aktiviteter der bevirker, at læreren sommetider vælger at opholde sig på skolen fra kl 8 om morgenen til kl 22, når et aftenmøde slutter.

Med den lange tid, som mange lærere tilbringer på skolerne, bliver arbejdsmiljøet i bredeste forstand vigtigt og har givet stor betydning for lærernes engagement og kvaliteten af deres undervisning. Gode fysiske rammer, velindrettede lokaler, god plads og æstetiske omgivelser er konstruktive bidrag til et sundt og inspirerende arbejdsmiljø.

Der bør i et tilstrækkeligt omfang forefindes lokaler, der er velegnede til følgende:

• opgaveretning
• forberedelse
• fremstilling af undervisningsmateriale
• møder
• informationssøgnin
• hvile/rekreation
• fremstilling af mad/fortæring af de
• opbevaring (tøj, undervisningsmaterialer etc.).

Der skal være lokaliteteter, hvor man kan holde møder med få deltagere. Her tænkes også på forskellige situationer, hvor en enkelt elev og en enkelt lærer skal holde et møde. De fleste lærere (og med dem eleverne) finder det meget utilfredsstillende, at f.eks. evalueringssamtaler, konferencer om supplerende læsning, dansk-opgave, historie-opgave og den større skriftlige opgave er henvist til gangarealer, kantine eller et klasselokale, der tilfældigvis er ledigt. Man må imidlertid også se i øjnene, at møder med de nævnte temaer netop er karakteriseret ved at involvere mange lærere og elever i bestemte perioder.

ADMINISTRATION - LEDELSE - STUDIEVEJLEDNING

Ledelsesmæssigt og administrativt er gymnasier, hf-kurser og VUC’er som andre offentlige og private institutioner under forandring: der indføres nye ledelsesformer, decentraliseringen - med mål- og rammestyring - øges, de teknologiske hjælpemidler er i konstant udvikling - kvalitativt og kvantitativt - og der stilles nye krav til arbejdsmiljøet.

Måden, hvorpå arbejdsopgaver og problemer løses, ændres til stadighed. Udviklingen af skolernes styringsform - bl.a. med en større inspektorgruppe - har medført en markant stigning i antallet af kontakter mellem ledelse, administration og studievejledning og de institutioner i omverdenen, som skolen har relationer til. Det gælder til de politisk ansvarlige, til ministeriet, til amtsforvaltningen og til den almene offentlighed.

Kontorer og mødelokaler

Den lov- og bekendtgørelsesfastlagte og den lokalt besluttede samarbejdskultur afføder en række organisationsformer internt i institutionerne, hvor de mange udvalg af varierende størrelse med repræsentanter fra ledelse og administration, lærere og elever/kursister (og sommetider med eksterne repræsentanter) medfører et behov for møderum med et tidssvarende udstyr til præsentation, planlægningsarealer og tilgængeligt arkiv. Et eksempel kunne være møder med virksomheder/institutioner, som vil rekvirere undervisning på et VUC. Disse møderum kunne også fungere som samlingssted for diverse underudvalg og arbejdsgrupper. Ud over plads til de traditionelle kontorfunktioner er der altså i dag et øget behov for mødelokaler.

Foruden skolens ledelse og den administrative stab udfører en række lærere administrative funktioner alene eller i samarbejde med administrationen. Som eksempler kan anføres datavejledere, projektansvarlige, samlingsansvarlige, mediatekarer mv. - alt efter lokale forhold. De har dels brug for en rolig veludstyret arbejdsplads, dels for løbende at kunne trække på og udveksle informationer med administrationen og omverdenen via net.

De anførte nye krav til ledelse og administration har afsmittende virkning på den måde, administrationsarealerne bør indrettes på. Der er først og fremmest brug for plads og for, at denne er funktionelt opdelt: i stilleområder, i samtaleområder, i modtagelses- og opholdsområder og i serviceområder til støtte for personalet og til teknik.

Det er vigtigt at fastslå, at åbenhed over for lærere, forældre, elever og offentlighed skal kunne administreres i ofte snævre tidsintervaller i frikvarterer, mellemtimer og i optagelsesperioder eller eksamensperioder. Det gør administration af gymnasier, hf-kurser og VUC forskellig fra anden offentlig administration. Eksempelvis er det nødvendigt, at rektors/forstanders kontor har en størrelse, så det danner en naturlig ramme for såvel samtaler med enkeltpersoner som for møder med mindre grupper.

Studievejledning

Studievejledningen på gymnasierne/hf har behov for forskellige lokaletyper. Den del af studievejledningen, der består i individuelle samtaler mellem vejleder og elev, bør finde sted på et studievejlederkontor, så det sikres, at f.eks. samtaler såvel mellem vejleder og kursister, der søger optagelse, som mellem vejleder og elever, der allerede går på skolen, kan finde sted i en fortrolig form.

Det ideelle vil være ét kontor pr. vejleder. Vejlederne på mange skoler foretrækker imidlertid at have fælles kontor på et noget større areal. Valget af den ene eller den anden løsning må være op til en lokal beslutning. Lokalet bør være forsynet med telefon og pc med adgang til administrationsnettet og en netadgang, så der er hurtig adgang til databaser med information, der er relevant i forhold til uddannelsesvalg, regler for støtte etc. og med moderne kontorfaciliteter i øvrigt.

En nutidig studievejledning kunne med fordel råde over et undervisningslokale, hvor studievejlederne kan mødes med hele klasser eller mindre grupper af elever. Lokalet bør være udstyret med ohp, video og opslagstavler. Lokalet vil typisk også rumme et bibliotek med opslagsværker om forskellige uddannelser, som eleverne evt. kan låne med hjem, samt hylder til forskelligt materiale. Sikres dette lokale med mulighed for aflåsning af de faciliteter, der er knyttet til vejledningen, er der intet i vejen for, at lokalet også kan indgå som undervisningslokale i skolens skema.

Teknisk personale

På et gymnasium med 6-8 spor er der ansat både en pedel og en medhjælp. I perioder med forskellige former for spidsbelastning kan der være ansat en ekstra hjælp. Pedellen bør have et kontor nærheden af den øvrige administration med moderne kontorfaciliteter.

Desuden bør der være et værksted. Af hensyn til levering af varer er det hensigtsmæssigt at placere værkstedet, så der er direkte adgang til det fri. Pga. den støj, der kan udgå fra værkstedet, bør det placeres i god afstand fra undervisningslokalerne, f.eks. i en kælder.

Almindeligvis er der på et 6-8 spors gymnasium ansat 10 personer, som varetager rengøringsopgaverne. Til rengøringen placeres rundt om i bygningerne mindre rum med rengøringsvaske, koldt og varmt vand og plads til rengøringsvogne.

Til pedel, medhjælpere og rengøring skal der forefindes 2 omklædningsrum (til hhv. kvinder og mænd) med tilhørende skabe til hver enkelt ansat. I hvert omklædningsrum skal der være brusefaciliteter.

Til skolens almindelige vedligehold er der et stort behov for lagerplads: til rengøringsmidler, inventar (borde, stole, tavler, lamper, pærer mv.) og til køkkenudstyr (kantine/lærerværelse).

Der bør være en garage eller lignende til diverse redskaber til udendørs brug som traktor/fejemaskine og trækvogn.

Bogdepot

Til en skoles depotområder hører desuden bogdepotet, som ud over selve pladsen til opbevaring af bøger skal rumme kontorfaciliteter (med pc) for boginspektor (og evt. medhjælp) og plads til den løbende udlevering og modtagelse af bøger skole-året igennem. Det vil være hensigtsmæssigt at placere bogdepotet med let adgang til lokaler, der er egnede til inddragelse som ekstra lagerplads ved spidsbelastningen ved skoleårets begyndelse og afslutning.

FORHOLD VEDR. VUC-BYGGERI

Det er den overordnede betragtning i denne rapport, at de bygnings- og indretningsmæssige krav til et gymnasialt skolebyggeri, der skal rumme enten gymnasieundervisning, det to-årige kursus til hf eller VUC-undervisning for voksne kursister, har mange fællestræk. Opfører man en helt ny skolebygning vil kravene til faglokaler, gruppelokaler, IKT-faciliteter, rekreative områder mm. på en række punkter være de samme, hvad enten skolen opføres til gymnasieelever eller til kursister.

På enkelte områder er der dog så store forskelle på uddannelsernes struktur, elevgrundlag og tilrettelæggelse af undervisningen, at de manifesterer sig i forskellige behov for lokaler og indretning. I det følgende redegøres for en række hensyn, der bør tages i forbindelse med planlægningen af en ombygning eller nybyggeri til VUC-undervisning.

Optagelses-samtalen i studievejledningen er ofte VUC-kursisternes første kontakt til kurset. Studievejledningen bør derfor placeres centralt og gerne sammen med administrationen i nærheden af hovedindgangen. Muligheden for at kunne orientere sig og henvende sig ved en skranke for at få anvisninger på den videre procedure skal kunne foregå ubesværet.

Studievejledningen bør have plads til og råde over pc’er med mulighed for opkobling til det centrale administrationsnet. Begrundelsen er, at alle kursister på et VUC optages via studievejledningen og indskrives på holdene på baggrund af vejledning hos en studievejleder. På flere og flere kurser skriver studievejlederne kursisterne direkte ind på holdene via IKT.

I lovgivningen for AVU er der et direkte formuleret krav om et værksted, som naturligvis vil blive benyttet af et VUC’s hf-kursister (se nærmere herom i afsnit om studiecenter).

På VUC’erne er der behov for faglokaler, men udnyttelsesgraden er ikke så høj på et VUC. Derfor er det anbefalelsesværdigt at give faglokalerne en så stor størrelse og indrette dem så fleksibelt, at eksempelvis et naturfags- eller billedkunstlokale også kan anvendes til anden undervisning. Det kunne f.eks. gøres ved at placere de fagspecifikke og mere eller mindre faste (aflåselige) installationer ude langs væggene, så lokalets midte kan anvendes som et normalt klasselokale.

VUC’erne er præget af et stort antal kursister, der gennemsnitligt har færre ugentlige lektioner end gymnasieeleverne. Ofte færdes et par tusinde kursister ugentligt på VUC’et, og det giver et stort behov for hensigtsmæssig placering af administration (og studievejledning), ligesom skiltning og information til kursisterne er en afgørende nødvendighed. På mange ældre skoler ligger f.eks. forstanderens kontor tilbagetrukket fra de centrale færdselsårer. Ønsker man en moderne og en (også i bogstavelig forstand) synlig ledelse, og ønsker man at imødekomme et øget behov for information og service, er det nødvendigt, at administration og ledelse ligesom studievejledningen placeres centralt og lettilgængeligt.

VUC’erne har aftenundervisning alle ugens hverdage. Det betyder, at skolen er åben til kl. 22 alle hverdagsaftener, og at alle relevante faciliteter skal være tilgængelige dag som aften. Aftenåbningen betyder imidlertid også, at ubenyttede dele af skolen bør kunne låses af om aftenen. Det kræver hensigtsmæssig indretning og særlige aflåsningsforhold.

VUC’ernes tilrettelæggelse af undervisningen i store blokke øger behovet for afvekslende undervisningsformer med anvendelse af diverse former for av-udstyr i alle lokaler.

Endelig er VUC’ets placering i lokalområdet af vital betydning. For kursister, som måske kun frekventerer kurset en enkelt gang om ugen, eller som f.eks. går på aftenhold, er kursets geografiske placering af stor betydning. Mange VUC-kursister er afhængige af den offentlige transport, så en central bymæssig beliggenhed og/eller gode trafikale forhold, kan være afgørende for kursets evne til hensigtsmæssigt at imødekomme et lokalområdes behov for voksenundervisning.

FÆLLESAREALER

Til en skoles fællesarealer regner man færdselsveje, opholdsarealer, samlingsarealer, bibliotek, kantine, samt studiecenter, hvor det er oprettet. I dette kapitel fokuseres på samlingsarealet og kantinen.

Samlingsareal

Skoleåret igennem finder der aktiviteter sted, som mest hensigtsmæssigt foregår i et areal med en størrelse, så alle elever og ansatte kan samles her. Der kan være tale om aktiviteter, som er bekendtgørelsesfastsatte eller begivenheder, som først og fremmest har betydning for den enkeltes oplevelse af skolen som menneskeligt fællesskab:

• fællestimer
• informationsmøder, herunder morgensamlinger
• translokation
• fester
• musical, revy, skolekomedie
• koncerter
• skriftlig eksamen
• arrangementer, arrangeret af eksterne brugere

Med de sidstnævnte arrangementer sigtes til lokale foreningers og andres brug af skolens samlingsareal til foredrag, koncerter, kurser og lignende. Lokalsamfundets behov for et stort lokale på skolen vil - som det også anføres i det efterfølgende kapitel - normalt være størst i mindre bysamfund.

Skolens eget behov for et fællesareal er naturligvis afhængigt af de aktiviteter, som skolen huser. Omvendt kan et stort fællesareal være den ramme, der i sig selv inspirerer til en række aktiviteter uden for den normale undervisning, som kan virke inspirerende tilbage på de faglige aktiviteter, f.eks. i de kunstneriske fag.

Hvad enten samlingsarealet er et aflukket område eller står i åben forbindelse med andre dele af fællesarealerne, må det kræves, at det kan tjene flere formål. Det betyder, at rummet må kunne ændre funktion gennem en relativt simpel omstilling: akustisk for at egne sig til musik og tale, scenemæssigt for at egne sig til teater, etc.

Skal lokaliteterne fungere optimalt, er det en overmåde krævende multi-funktionalitet, der er tale om. Det gælder deres størrelse, indretning og karakter. Der er gode eksempler på, at en relativt lille sal kan udvides til at kunne rumme pladskrævende begivenheder, f.eks. ved at to af dens vægge kan foldes væk og åbnes ud til en omgivende kantine, som dermed indgår i ét stort fællesområde.

På de senest opførte gymnasier er samlingsarealet i åben forbindelse med øvrige fællesarealer, ofte i form af et centralt torv, der fungerer som et fordelingsrum, hvorfra der fører gange i flere retninger. I sin almindeligste daglige funktion er området møbleret med stole og borde og anvendes af eleverne til forberedelse, spiseplads i forbindelse med kantine og andet ophold. Mange steder opererer man med en opdeling af samlingsarealet i zoner, så arbejde og mere rekreative ophold i et vist omfang kan adskilles.

På et enkelt gymnasium er der i de senere år (1992) nyopført en aula. Det er sket på Frederiksberg Gymnasium, hvor aulaen i skoletiden benyttes til elevophold, når der ikke er skemalagt dramatimer i rummet.

Faget musik kan få adgang til en ekstra koncert- eller sammenspils-sal, hvis rummet udstyres med den fornødne akustiske dæmpning og diverse lydanlæg. Billedkunst og design kan udnytte arealet til udstilling af elevarbejder. Film- og tv-kundskab kan fremvise elevproduktioner. Og drama kan udnytte scene- og lysfaciliteter til opsætning af teaterstykker.

Det er sandsynligvis kun et begrænset antal aktiviteter, der kan tilpasses den gammeldags kukkasse-scene, som en del sale er udstyret med. En fleksibel løsning opnås med flytbare scenekasser. De kan fås i meget lette materialer (aluminium og let træ) der gør, at der hurtigt og let kan opbygges forscener og podier til det aktuelle formål.

For at kunne tjene flere funktioner bør fællesarealet have for-stærkeranlæg til tale og til musik. Det kan være problemfyldt at opnå en god akustik i en stort lokale. Til gengæld er den gode akustik alfa og omega for salens egnethed til de respektive formål. Det tilrådes at entrere med en professionel akustiker, så der opnås hensigtsmæssige akustiske forhold.

Flytbare forstærker-anlæg vil ofte være den rette løsning, således at såvel mikrofoner som højttalere kan anbringes efter det aktuelle behov. Trådløse mikrofoner (Mikroport) er den ideelle løsning i sale, som undertiden skal benyttes til høringer, debatter, politikermøder mv., og de anvendes i stigende grad ved teater- og musicalforestillinger.

Visse installationer, det gælder f.eks. stærkstrøm i forbindelse med lysanlæg, må være faste. Fællesarealet bør have fast opstilling af storskærmsprojektor i loftet, forbundet med en video i et evt. operatørrum. Der bør være fast kabelforbindelse mellem videoen og lydanlæg. Men som hovedregel må det anbefales, at man søger fleksible og flytbare løsninger, og at man undgår faste anlæg, hvor det er muligt.

Det er praktisk at placere tilstrækkelige toiletfaciliteter i samlingsarealets nærhed. Især i forbindelse med ekstern brug af samlingsarealet er det en fordel for både skolen og publikum, at gæster ikke skal bevæge sig til andre dele af bygningen. Det kan være hensigtsmæssigt, at arealet og toiletter er tilgængelige, uden at resten af skolen er det.

Eksamen

Anvendelse af et samlingsareal til skriftlig eksamen kræver, at området kan isoleres fra den øvrige skole. Med en traditionel aula indebærer det som regel ingen problemer. Står samlingsarealet i åben forbindelse med andre fællesarealer, vil det være nyttigt, hvis skolens færdselsveje er planlagt, så uvedkommendes passage kan foregå ad andre veje.

På Grenå Gymnasium er det ved hjælp af en hejsevæg lykkedes at udskille et område af et større fællesareal, der til daglig anvendes til ophold og gennemgang. Dermed kan det f.eks. bruges til skriftlig eksamen, uden at der er støjgener fra forbipasserende.

Den voksende brug af computere ved skriftlig eksamen kræver sikre el-installationer i fællesarealet. Desuden er der særlige hensyn, der må tages i forbindelse med støjgener fra printere mv. Nogle skoler har valgt at løse disse problemer ved at afholde skriftlig eksamen i flere mindre lokaler. En sådan løsning forudsætter, at lokalerne opfylder kravene til installationer etc.

Kantine

Den del af en skoles fællesareal, der fungerer som samlingsområde, vil oftest være den del af skolen, der mest naturligt huser skolens kantine. Her er den fornødne plads til opstilling af det antal spisepladser, der er brug for; mens borde og stole kan fjernes, når spisearealet skal tjene andre funktioner. En ofte anvendt og funktionel indretning af kantinen er skabt ved at have ekspedition ved en disk, placeret i en langstrakt muråbning mellem selve samlingsarealet og det område af kantinen, hvor der opbevares og tilberedes mad- og drikkevarer. Når kantinen ikke er åben, lukkes og aflåses åbningen med skydelåger eller lignende.

I den del af kantineområdet, der ikke har offentlig adgang, bør der være tilstrækkelig plads til opbevaring fødevarer og tilberedning af kold og varm mad, samt til mindre kontoropgaver og ophold for personalet. Af hensyn til den hensigtsmæssige opbevaring af fødevarer, bør man undgå en placering ved vinduer med direkte sollys. I overvejelser over placering kan man også tage hensyn til en nem levering af varer til kantinen.

SKOLEN I LOKALSAMFUNDET

For et par årtier siden tilstræbte de fleste amter en placering af gymnasiebyggeriet, der skulle sikre, at ingen unge havde mere end 25 km til nærmeste gymnasium. Det førte til en betydelig spredning af gymnasierne. I mange mindre byområder blev der således opført nyt gymnasiebyggeri, eksempelvis i Tørring, Støvring, Dronninglund og i Odsherred.

Ikke mindst i disse områder blev gymnasierne - og senere VUC-kurserne - et vigtigt element i lokalsamfundets sociale og kulturelle hverdag. Først og fremmest er det idrætsfaciliteterne, der tages i brug af de frivillige idrætsorganisationer ved den skemalagte undervisnings ophør. Og hvor skolerne har haller med internationale mål, er det ofte her, de lokale klubber udkæmper deres turneringskampe.

I det hele taget stilles forskellige af skolernes lokaler til rådighed for brugere, der ikke har direkte tilknytning til gymnasiet/kurset. Det gælder institutioner som oplysningsforbund og folkeuniversitet, der benytter de almindelige klasselokaler og i mindre omfang faglokaler. Det lokale gymnasiums festsal eller samlingsareal er ofte den bedste eller måske eneste mulige ramme for arrangementer, som kræver særlige faciliteter eller som kræver en vis publikumskapacitet.

Her tænkes på så forskellige arrangementer som koncerter, teateropførelser, foredrag, offentlige møder og kunstudstillinger - aktiviteter, der almindeligvis arrangeres i lokale foreningers regie. Behovet for en lokalitet, der imødekommer dette behov, er afhængigt af, om skolen ligger i en større by eller i et mindre bysamfund. En aula eller et mere åbent struktureret samlingsareal kan således være med til at gøre skolen til et samlingssted - i det mindre lokalsamfund måske endda til områdets kulturelle centrum.

Netop skolerne i de små bysamfund har tidligere - pga. elevernes transportmuligheder - tilstræbt et tæt skema, så undervisningens ophør lå forholdsvis tidligt på eftermiddagen. Der er imidlertid en klar tendens til, at skolerne selv udnytter lokalekapaciteten i længere og længere tid. Bl.a. gymnasiereformen i 1988 har bidraget til, at skoledagen er blevet længere og dermed også til, at skolens egen frivillige undervisning ligger sent på eftermiddagen og i nogle tilfælde foregår om aftenen. I stigende grad arbejder eleverne på egen hånd eller under individuel vejledning både eftermiddag og aften på skolerne.

Denne i sig selv positive udvikling har nødvendigvis en negativ konsekvens for lokalsamfundets muligheder for at benytte skolerne uden for skemaet. Og det er i sig selv ærgerligt, fordi samarbejdet mellem skole og lokalsamfund er så værdifuldt og bidrager til en positiv afmystificering af ‘den lærde skole’.

Lemvig Gymnasium