[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

7. Del og kombiner

Dette hæfte er en håndsrækning i arbejdet med at udvikle og vedligeholde helhed i undervisningskulturen i forhold til erhvervsuddannelsesreform 2000. De modeller, redskaber og ideer, der er præsenteret, må sandsynligvis tilpasses lokale forhold. Den nuværende praksis må være afgørende for, hvor der sættes ind, når det næste skridt i udviklingen skal tages.

Hæftet indeholder ideer til, hvordan kulturarbejdet konkret kan gribes an - og hvordan man på forskellig vis kan iagttage, reflektere og diskutere den eksisterende, kulturelle ramme for læring. Tag ideerne, del og kombiner dem på nye måder.

Mange nye modeller vil forhåbentlig blive udviklet i praksis. Ikke mindst i takt med at erhvervsuddannelsesreform 2000 implementeres. Og rigtig mange nye spørgsmål vil givetvis dukke op i det fortsatte arbejde. Derfor ønskes alle god arbejds- og lærelyst. Det er håbet, at hæftet både har vakt genkendelsens glæde og - ikke mindst - bidraget med en enkelt anderledes vinkel på samtale og samarbejde som kulturel udfordring.


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel