[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

1. Samarbejde er vejen

Læreren sidder med nøglen til forandring og udvikling af undervisningskulturen. Lærerens rolle som kulturleder og kulturskaber er med erhvervsuddannelsesreform 2000 mere central end tidligere, da lærerens forvaltning af sin rolle er tæt knyttet til elevens læring. Via deltagelse i kultur opstår og formes elevens tænkning, sprog, videns- og færdighedstilegnelse.

Kulturen udgør en grundlæggende ramme for læring. Lærernes arbejde med at udvikle en demokratisk og elevcentreret kultur har stor betydning, når det handler om at udvikle elevernes kompetencer og personlige kvalifikationer som selvstændighed, ansvarlighed, kritisk sans, helhedsforståelse mv. Kompetencer og kvalifikationer, der tillægges stor betydning med erhvervsuddannelsesreform 2000.

Kultur kan kort defineres som de mere eller mindre skjulte omgangsformer, rutiner, vaner, værdier, traditioner, magtrelationer og regler, der er med til at bestemme samarbejdet - eller det manglende samarbejde - i undervisningen og på hele skolen. Via kulturen tones og betones de undervisningsstrategier, der udvikles og opretholdes over tid. Kulturen danner altså basis for stabilitet og kontinuitet. Men er også udgangspunkt for udvikling og forandring.

Samarbejdet er af stor betydning, når undervisningskulturen skal forandres og udvikles. De "automatiserede" handlinger, der præger en given kultur, kan gøre det vanskeligt for en enkelt kodebryder at forandre og forny kulturen.

Når læreren eller lærergruppen ønsker at arbejde med f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen på en helhedsorienteret måde, vil det være relevant at undersøge, overveje og vurdere de værdier, omgangsformer, holdninger og relationer, som præger kulturen på holdet, i lærerkulturen, i skolen etc. Med udgangspunkt i sådanne undersøgelser kan lærerne diskutere sig frem til, hvilke forhold de ønsker fastholdt, og hvilke forhold de ønsker at udvikle i forhold til reformens overordnede rammer.

Endelig udgør skolen som organisation med sin skemastruktur, undervisningslokaler, rolleforventninger mv. også en vigtig rammefaktor i forhold til, hvordan der kan skabes helhed i undervisningskulturen.

Men inden metoderne til kulturarbejdet præsenteres, vil der i det følgende kapitel blive givet en række begrundelser for, hvorfor det er relevant at sætte kulturaspektet på dagsordnen i forbindelse med helhedsorienteret undervisning. Samfundsudviklingen, den teknologiske udvikling, elevernes ændrede holdning til og adfærd i skolen udgør nogle af de væsentligste begrundelser.


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel