Kapitel 5 Nybyggeri og fornyelse Per Olsen   Loven indeholder desværre ingen bestemmelser om, at der skal stilles egnede lokaler til rådighed, når dens bestemmelser og pædagogiske intentioner skal realiseres på den enkelte skole.   Skolebygningers indretning svarer ret nøje til tidens opfattelse af undervisningens og skolens indhold samt gældende pædagogiske tanker og arbejdsformer. Folkeskoleloven fra 1937, første trin i ligestillingen mellem land og by, medførte efter anden verdenskrig en del byggeri af små landsbyskoler med plads til syv årgange fordelt i fire klasser. Den efterfølgende lov fra 1958, andet trin i ligestillingen, gav eksamens- muligheder på landet og udløste et omfattende byggeri i de følgende 15 år. Det var centralskolerne, mange steder tresporede skoler bestående af et antal bygningsfløje med rækker af ensartede, lukkede klasselokaler og en særlig fløj med faglokaler. Mange af disse skoler må i dag betegnes som delvis forældede. Den næste folkeskolelov, der blev forberedt 1969-1975 fik sit bygningsmæssige udtryk i åben-plan-skolen. Den åbne plan er et udslag af en øget bevidsthed om en tæt sammenhæng og gensidig påvirkning mellem det fysiske miljø, det pædagogiske mønster og det sociale liv i skolen. Til trods for, at løsningen kun er konsekvent gennemført i et begrænset antal, har åben-plan-skolen alligevel påvirket skolebyggeriet frem til i dag. (FIG.1). Det kan være en opdeling i små skoler i den store skole eller større fællesarealer som et supplement til klasselokalerne, næsten som en mini-åben-plan, hvor arbejdet skulle foregå i grupper med en varierende sammensætning af emner og årgange. Disse skolebygninger udgør vel cirka en tredjedel af den samlede bygningsbestand. Heller ikke disse bygninger er tidssvarende set i forhold til den nyeste folkeskolelov, men store dele af bygningsmassen vil efter nogle justeringer kunne genbruges. I hele denne bygningsbestand af ældre og nyere skolebygninger skal folkeskoleloven fra 1993 med dens intentioner om en kontinuerlig pædagogisk udvikling realiseres. Samtidig sker der en kraftig stigning i elevtallet, og skolens anvendelse som opholdssted for eleverne udvides. For at dette skal lykkes, må der ske en nyformulering og revision af den sædvanlige bygningsindretning. Kvaglundskolen, Esbjerg. Åben-plan-skole fra 1970’erne med hjemmeområder opdelt i tre afdelinger for henholdsvis de yngste, de mellemste og de ældste årgange. Fleksibilitet i indretningen ved hjælp af flytbare vægsystemer. Arkitekt Poul Kjærgaard. FOLKESKOLELOVEN Folkeskoleloven fra 1993 må danne grundlaget for bygningsindretningen. Loven indeholder desværre ingen bestemmelser om, at der skal stilles egnede lokaler til rådighed, når dens bestemmelser og pædagogiske intentioner skal realiseres på den enkelte skole. Der må derfor udføres en analyse af, hvorledes lovens bestemmelser kan omsættes til bygningsmæssige løsninger. Analyseresultaterne må kunne modstå det pres, de vil blive udsat for, når kommunalbestyrelsen skal bevilge pengene til at realisere idéerne i et egentligt byggeprojekt. Når undervisningslokalernes størrelse og indretning skal fastlægges, er lovens bestemmelser for undervisningens organisering og tilrettelæggelse udgangspunktet: Klassen er den grundlæggende undervisningsenhed. Eleverne kan dog undervises på hold både på tværs af klasser og klassetrin. I alle fag tages der udgangspunkt i elevernes forudsætninger og udviklingstrin. Undervisningsdifferentiering er gjort til det bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Undervisningen i de enkelte fag skal vekselvirke med en undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Den naturfaglige dimension styrkes i faget natur/teknik, der anvender eksperimenterende og udforskende arbejdsformer. Disse bestemmelser for det daglige arbejde både i klasselokalet og i andre undervisningslokaler omsættes til arbejdsformer, der kort kan karakteriseres på følgende måde: En del af tiden vil fortsat blive anvendt til klasseundervisning. Parallelt hermed vil klassen blive opdelt i hold eller grupper, som skal kunne arbejde delvis uforstyrret af hinanden. Der vil forekomme situationer, hvor den enkelte elev skal kunne arbejde selvstændigt, også i nogle tilfælde uforstyrret af andre. Eksperimenterende og udforskende arbejdsformer indeholder de samme elementer, blot med større vægt på arbejde i grupper og hold samt individuelt arbejde. Samlet undervisning af større grupper, for eksempel to eller flere klasser, kan også forekomme, og endelig foreligger det krav, at edb skal kunne integreres i alle emner og fag. Klasselokalet, der tidligere blev opfattet som en selvstændig enhed, er for længst gået i opløsning. Når der arbejdes på tværs af årgange, er der tillige behov for en vis lokalemæssig sammenhæng, men til andre tider er der behov for en klar opdeling Løsningen kan være såkaldte "hybridformer", en modereret åben-plan, hvor nogle rum eller arealer til fælles anvendelse danner bygningsanlæggets grundenhed SKOLENS HJEMMEOMRÅDER Klasselokalet, der tidligere blev opfattet som en selvstændig enhed, er for længst gået i opløsning. Klassens opholds- og arbejdssted har siden 1970’erne bestået af flere lokaleenheder, der står i mere eller mindre direkte forbindelse med hinanden. Hjemmeklasselokalet eller hjemmearealet er klassens eget område og dens faste tilholdssted i skolen. Som supplement til dette hører fællesarealer og grupperum, der deles med andre klasser. Disse tre lokaleenheder er forudsætningen for den variation af arbejdet, som sammen med undervisningsdifferentiering er det bærende princip for virksomheden i skolen. Afstanden imellem de forskellige lokaleenheder har stor betydning for, hvordan det hele fungerer. Hovedkravet er, at der kun er begrænset afstand, så man på en enkel og ukompliceret måde kan overskue det, der foregår. Når der arbejdes på tværs af årgange, er der tillige behov for en vis lokalemæssig sammenhæng, men til andre tider er der behov for en klar opdeling. Til brug for det nye fag natur/teknik bør der være enkle værkstedsindretninger med installationer, og da edb skal anvendes i alle fag og emner, må der også være det nødvendige udstyr og ikke mindst den nødvendige plads til rådighed. Når SFO-ordninger integreres i skolens hjemmeområder, øges pladsbehovet. Indretningens hovedprincip må være, at pladsen tillader funktionsskift, uden at der ustandseligt skal møbleres om. Udearealerne er også en del af hjemmeområdernes indretning. En let adgang hertil kan næppe undværes, i det mindste ikke for de yngste elever. Foruden klassens eget areal er der behov for legepladser med en indretning og opdeling, der passer til de lege- og aktivitetsformer, der er karakteristiske for de forskellige alderstrin. Ved ændring af den sædvanlige lektionsopdelte arbejdsform bliver sammenhængen mellem bygninger og udendørsarealer af betydning. Anvendelsen skal kunne ske uden gene for de tilstødende bygninger. Figur 2 Usserød skole, Hørsholm. Tilbygning med hjemmeområder, hvor tre hjemmearealer, fællesareal og holdrum danner den enhed, der strukturer bygningen. Hjemmearealerne kan sættes i forbindelse med fællesarealet ved brede åbninger, enkelte faglokaler er placeret ved hjemmearealerne. Arkitekter: Totalrådgivergruppen Usserød Skole: Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, Arkitekterne Holst i/s, Skaarup & Jespersen a/s.   Bygningerne skal, når det drejer sig om skolens hjemmeområder, tilsyneladende rumme to modsat rettede krav. På den ene side kravet om åbne sammenhængende arealer og på den anden lukkede, delvis isolerede lokaleenheder. Løsningen kan være såkaldte "hybridformer", en modereret åben-plan, hvor nogle rum eller arealer til fælles anvendelse danner bygningsanlæggets grundenhed. En opdeling i afdelinger for et begrænset antal klasser hører med til denne løsning. (FIG.2). Den gammelkendte model, hvor alle klasserum og andre undervisningslokaler ligger langs en side- eller midterkorridor, der kun kan anvendes til transport mellem lokalerne, er i dag ikke aktuel, men må forkastes som værende både for arealkrævende og pædagogisk uønsket.   Hvis biblioteket skal fungere som et center, må det også være let tilgængeligt for hele skolen. Det må være placeret centralt og denne centrale placering kan helt selvfølgeligt være det, der bestemmer hoveddispositionen i skolens bygningsanlæg   SKOLEBIBLIOTEKET Folkeskolelovens bestemmelser om skolebiblioteket ligger ganske tæt på et krav om en særlig bygningsindretning. Det nævnes således i § 19 stk. 2: "Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter". I konsekvens heraf har ministeriet da også udsendt en CD-rom, hvori detaljer ved indretningen er beskrevet. Hvis biblioteket skal fungere som et center, må det også være let tilgængeligt for hele skolen. Det må være placeret centralt og denne centrale placering kan helt selvfølgeligt være det, der bestemmer hoveddispositionen i skolens bygningsanlæg. I de udsendte vejledninger er dette center tillagt en række udvidede funktioner. Det skal være stedet, hvor man søger oplysninger og informationer. Det skal muliggøre arbejde for grupper af elever, for den enkelte elev eller for lærernes forberedelse. Der skal kunne arbejdes med forskellige hjælpemidler, edb, multimedier med mere, og både eleverne og lærerne skal kunne redigere og trykke forskellige arbejder. Det oprindelige formål, at rumme alle skolens trykte materialer, skal selvfølgelig også opfyldes, selvom der regnes med et fald i mængden, efterhånden som andre medier tager over. Hvis hver funktion i servicecenteret skal have sit eget område og disse endog skal være i egne lokaler, bliver der tale om et større bygningsværk. Næsten som en skole i skolen, hvilket da også er det, vejledningerne på området antyder. Eleverne kan dog kun være ét sted på samme tid, og selvom den sædvanlige indretning af skoler medfører, at der er et pænt overskud af arbejds- og opholdspladser, så er det næppe acceptabelt, at antallet stiger fra de sædvanlige 3-4 pladser til 5-6 pladser for hver elev i skolen. Kravet om en central beliggenhed skal derfor ikke alene lette tilgængeligheden, men en multianvendelig to-sidet indretning skal muliggøre, at holdrum, værksteder, fællesarealer eller hjemmearealer kan inddrages som supplement til biblioteket. (FIG. 3). Abildhøjskolen, Præstø. Tilbygning med pædagogisk servicecenter, café m.m. ved overdækning af skolegården. Omliggende klasselokaler, holdrum, auditorium og andre rum kan fungere som supplement til det pædagogiske servicecenter. Arkitekt: Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri.   FAGLOKALERNE Folkeskoleloven indeholder også bestemmelser om et antal fag, skolen skal omfatte. Nogle fag indeholder arbejdsprocesser, der forudsætter specielle lokaleindretninger med særligt udstyr og med særlige arbejdsmiljømæssige forhold. Gennem tiden er der blevet udviklet en tradition for et stort antal specialiserede faglokaler. Loven indeholder på dette område nogle modsatrettede bestemmelser. På den ene side skal fagligheden styrkes, og på den anden side skal der arbejdes med emner, der går på tværs af de traditionelle faggrænser. Når fagligheden skal styrkes, er der behov for selvstændige faglokaler med en fagspecifik indretning. Når der skal arbejdes på tværs af faggrænserne og med tværgående emner, er der behov for en tæt fysisk sammenhæng eller en lokalemæssig integration mellem disse lokaleenheder. Paltholmskolen, Farum. Renovering fra begyndelsen af 1980’erne af eksisterende skole. Tilbygning med faglokaler som delvis sammenhængende værksteder og fællesarealer lagt som "båndstruktur" langs indersiden af de eksisterende bygninger. Tværgående funktioner er mulig mellem fagområderne indbyrdes, mellem klasselokaler og fællesareal, samt mellem fagområder og klasselokaler. Arkitekt: Ole Park. En løsning i overenstemmelse med de tværgående funktioner er kombinationslokaler. Flere fag anvender samme lokale, og de mere specialiserede indretninger grupperes efter et mønster, hvor berøringsfladerne mellem fagene er udgangspunkt for indretningen. Det må også nævnes, at efterhånden som projektarbejdsformen bliver mere almindelig, vil der opstå behov for at anvende faglokalerne som værksteder, der kan indgå på linie med andre supplerende lokaler. Denne udviklingstendens peger i retning af en ændret opfattelse af faglokalerne, hvor de betragtes som et supplement eller som værkstedsområder for skolens øvrige områder og især for skolens hjemmeområder. Kombinationslokaler er en udbredt løsning ved mindre skoler, men der er også eksempler fra nyere skolebyggerier, hvor sådanne lokaleindretninger har været anvendt for at fremme en bestemt pædagogisk hensigt. Folkeskolelovens bestemmelser om tværgående funktioner påvirker faglokalernes placering i det samlede bygningsanlæg. Den sædvanlige løsning, hvor de placeres for sig, adskilt fra skolens hjemmeområder, kan næppe anses for særlig hensigtsmæssig. Også på dette område skal skolebygningen rumme to modsatrettede krav om henholdsvis klart markerede fagspecifikke områder, der er let tilgængelige for hele skolen, og om nogle generelt anvendelige værkstedsområder, der knytter sig til skolens øvrige områder, især skolens hjemmeområder. (FIG. 4). FORNYELSE AF SKOLENS BYGNINGER Når fagligheden skal styrkes, er der behov for selvstændige faglokaler med en fagspecifik indretning I de eksisterende ældre skolebygninger er den mest almindelige lokaletype de såkaldte normallokaler på 42 - 48 m2. Denne størrelse var baseret på en forestilling om, at eleverne sad i tre rækker vendt mod læreren ved skrivetavlen på den ene endevæg. Allerede fra slutningen af 1950-erne havde undersøgelser vist1 , at disse lokalestørrelser medførte en uhensigtsmæssig kraftig binding af møbleringen og dermed også af arbejdsformerne i lokalet. 60 m2 har været beskrevet som det nødvendige areal siden 1970’erne 2) , og i dag, hvor arbejdsformerne ifølge loven skal varieres og edb integreres3, er der behov for 65 - 70 m2. Dette misforhold mellem arbejdsformerne og lokalestørrelserne er sandsynligvis det største problem ved den nuværende bygningsbestand. En opgørelse viser, at tre fjerdedele af de nuværende klasselokaler er de mindre typer normallokaler, og kun omkring en fjerdedel har en størrelse, der kan betegnes som tidssvarende. At løse dette problem ved renovering af de ældre skoler kræver en omfattende kreativ indsats for at udvikle nye løsningsmodeller. Fornyelse af lokaleindretningen i et skolebygningsanlæg må ske ud fra en analyse af de pædagogiske, de byggetekniske og de arkitektoniske bindinger i anlægget, så der også opnås en effektiv genanvendelse af eksisterende bygningsarealer. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes en helhedsplan med det formål at tage hele den nuværende bygningsindretning op til fornyet og fordomsfri vurdering. Der kan med fordel arbejdes med et antal forskellige løsningsmodeller, der så anvendes varieret, afhængigt af hvilke bygningstyper, der indgår i anlægget, men som også anvendes varieret inden for den enkelte bygning for at opnå det overordnede mål, at fremskaffe egnede forhold til det læringsmiljø, der skal etableres ifølge lovens bestemmelser. Her kan nævnes et antal løsningsmodeller, der har vist sig anvendelige, når der skal skaffes plads til de nye emner, arbejds- og organisationsformer: Lokalesammenlægning på langs i en lokalerække, eksempelvis tre lokaler bliver til to. Mellemliggende lokale bliver til fællesareal/værksted for nabolokaler og sættes i forbindelse med disse. Inddragelse af brede gangarealer til lokaleudvidelser eller til supplerende arbejds-/opholdspladser. Påbygning af gruppearbejds-/opholdspladser langs gangarealer. Udrykning af facadelinien med opførelse af værksteds-og gruppearbejdspladser. Udvidelse i højden med balkon med anvendelse af tagrum eller stort volumen. Overdækning af friarealer eller legepladser mellem bygninger til brug for fællesarealer. Flere af løsningsmodellerne kan kombineres indbyrdes og anvendes varieret inden for samme bygning, særligt når det drejer sig om bygninger i flere etager. (FIG. 5 og 6). FIG. 5 FIG. 6 Løsningsmodeller fra helhedplaner. Øverst: Udvidelse i højden med balkon i rum med stort volumen i gammel gymnastiksal. Nederst: Udrykning af facadelinien foran små normalrum med værksteds- og gruppearbejdspladser. Arkitekt: Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes en helhedsplan med det formål at tage hele den nuværende bygningsindretning op til fornyet og fordomsfri vurdering Nogle af eksemplerne kræver en ændring af flugtvejene som angivet i bygningsreglementet, hvilket let kan etableres i de mange nyere skoler, der er opført i én etage. SAMMENFATNING Virkningen af folkeskoleloven på skolebygningernes indretning kan sammenfattes i nogle tendenser for både nybyggeriet og for fornyelsen af de eksisterende ældre skolebygninger: HJEMMEOMRÅDER med hjemmearealer for hver klasse med tilhørende fællesarealer og holdrum udformet som en modereret åben-plan. Med delvis åbne eller sammenhængende rum og med en intern opdeling i afdelinger til et begrænset antal klasser. SKOLEBIBLIOTEKET som et pædagogisk servicecenter udformet med en multianvendelig to-sidet indretning, hvor omgivende arealer eller rum kan inddrages som supplement. FAGLOKALER indrettet som værkstedsområder for skolens øvrige områder og med en intern organisering efter fagenes indbyrdes berøringflader. Til både nybyggeriet og til fornyelse af de ældre skolebygninger er der behov for udvikling af nye løsningsmodeller, og løsningsmodellerne må i deres anvendelse kunne varieres, så de kan indpasses i de eksisterende skolebygningstyper og medvirke til en effektiv udnyttelse af den bygningsbestand, vi råder over. Tilsyneladende skal der tillige ske en tilpasning af bestemmelser i bygningslovgivningen og arbejdsmiljøforanstaltningerne, så disse harmonerer med den pædagogiske hensigt uden at fastholde tidligere tiders forestillinger om skolebygningernes daglige anvendelse. Skolebygninger er ikke blot en neutral ramme eller en afskærmning mod et ugunstigt vejrlig. Den vekselvirkning, der opstår mellem den bygningsmæssige form og skolens pædagogiske og sociale liv, er et væsentligt element i skolesystemet. Folkeskolens bygningsanlæg kan, anvendt og tilpasset på den rigtige måde, blive en vigtig ressource og nyskabende kraft i den udviklingsproces, der er sat i gang med den nuværende folkeskolelov. „Klasserummet, funktion og udformning". Undervisningsministeriets Byggeforskningsudvalg, 1957 og „Undervisningsvejledning for Folkeskolen II" (Den blå betænkning) betænkning nr. 297, 1961. Begge steder vises fortegninger med ca. 60 m2 klasselokaler. „Projekteringsgrundlag for Folkeskoler", Folkeskolens Byggeudvalg, Undervisningsministeriet, 1973 og CR: Den centrale rådgivningstjeneste for skolebyggeri, 1980 - 1985 " Den nye folkeskolelov og skolebygningsindretning" Rådgivningstjenesten for skolebyggeri, 1993 rev. 1997         Forsiden | Kapitel 4 | Kapitel 6