Kapitel 6 Skolens indeklima Harald Meyer   Jo færre kubikmeter luft, der er til rådighed per person, desto hurtigere bliver luften beklumret. Børn er ikke dækket af arbejdsmiljøloven   Udviklingen igennem dette århundrede har støt bevæget sig hen imod, at både børn og voksne opholder sig indendørs i en stadig større del af døgnet. Det er blevet fremført, at man i den industrialiserede verden nu opholder sig indendørs eller i lukkede transportmidler i omkring 90 pct. af tiden. Desuden har efterisolering og tætning af huse efter energikrisen i 70’erne generelt mindsket den tilførte mængde af frisk luft i vores bygninger. Derfor må man sætte yderligere fokus på kvaliteten af indeklimaet i både hjemmene, på arbejdspladserne og i skoler og institutioner. Hvilke faktorer har betydning for indeklimaet? Undersøgelser på indeklimaområdet har vist, at mange faktorer hver for sig og i samspil har indflydelse på, hvordan indeklimaet opleves af brugerne af bygningen. Og problemerne varierer meget fra bygning til bygning. Man kan derfor ikke generelisere med hensyn til årsager til et dårligt indeklima, men må ofte gennem en individuel udredning af problemerne, når der opstår klager i en bygning. Alligevel vil jeg forsøge at fremdrage de faktorer, som i de praktiske indeklimaundersøgelser hyppigt har vist sig at være synderne, samt hvilke faktorer, der i indeklimaforskningen viser sammenhæng med højt klageniveau. Klimaanlægget i en bygning er en vigtig brik i hele indeklima-puslespillet. For lav temperatur og i særlig grad for høj temperatur kan være årsag til mange klager. Hovedpine, unormal træthed og koncentrationsbesvær er typiske klager, når temperaturen er væsentligt over de anbefalede 20-22 grader. Og ofte lægger brugerne ikke mærke til, at der er varmt i lokalet, medmindre temperaturen når op over 25 grader. Irritative stoffer i indeluften stammende fra både mennesker og bygningsmaterialer er mere reaktive ved høje temperaturer, så også af denne grund er det vigtigt, at temperaturen ikke er for høj. Slimhindesymptomer som kløe og irritation af øjne, næse og svælg samt hudsymptomer følger ofte med i kølvandet. (Ovennævnte symptomer kaldes i det efterfølgende indeklima-relaterede symptomer). Endelig skal man ikke glemme det øgede energiforbrug og den deraf følgende belastning af det ydre miljø, som den høje temperatur medfører. I skoler af nyere dato er der ofte installeret mekanisk ventilationsanlæg, som skulle forbedre luftkvaliteten i bygningen. Desværre har erfaringen vist, at disse anlæg ikke altid vedligeholdes og drives efter hensigten. Ofte er ansvaret for driften pålagt skolebetjenten, som sjældent er tilstrækkelig uddannet til at regulere og efterse et kompliceret ventilationsanlæg. Desuden er mange anlæg af sparehensyn indstillet til at recirkulere en vis procentdel af udsugningsluften. Men der er måske enkelte, der i disse genbrugstider synes, det er hensigtsmæssigt, at lugten af ostemadder og fugtigt gymnastiktøj sendes rundt på skolen, så man får gavn af den i flere omgange! Det er eksempelvis en ikke helt sjælden klage, at man over hele skolen kan lugte, hvad der produceres i skolekøkkenet. Ventilationsanlæg er ofte i stand til at sørge for et større luftskifte end det, man opnår i naturligt ventilerede bygninger. Det er derfor tankevækkende, at man i videnskabelige undersøgelser ofte finder lavere klageniveauer i bygninger med naturlig ventilation i forhold til de mekanisk ventilerede bygninger. Klasselokalernes størrelse er heller ikke uden betydning. Jo færre kubikmeter luft, der er til rådighed per person, desto hurtigere bliver luften beklumret. Der vil altid være tale om en balance mellem personbelastning og størrelsen af luftskiftet, men alt andet lige vil et stort rum udgøre en større buffer, så der går længere tid, inden luften føles dårlig. Voksne er via arbejdsmiljøloven sikret minimum 6 m3 luft per person. Børn er ikke dækket af arbejdsmiljøloven, og kommunerne har derfor frit spil til at anbringe det antal børn per rum, der nu en gang følger af årgangens størrelse. I praksis har det for de store årgange betydet 25 - 30 børn i klassen. Et af argumenterne for at acceptere dette har været, at børn er mindre og dermed har et lavere stofskifte end voksne. Det holder bare ikke i praksis, da især de mindre børn har et væsentlig større aktivitetsniveau, hvorfor det ikke er usandsynligt, at de nærmer sig et voksenniveau med hensyn til stofskifte med deraf følgende udskillelse af "forurenende" stoffer. Overfører man voksenreglerne til et typisk klasselokale på 45 m2 fra en ældre skolebygning, hvor loftshøjden er 3 meter, må der kun være 20 elever, når læreren er fratrukket. Der er i dag solidt videnskabeligt belæg for, at fugtige bygninger er usunde at opholde sig i. Uenigheden bliver større, når man spørger, hvilken eller hvilke faktorer i den fugtige bygning, der direkte udløser symptomerne. For det første varierer det fra bygning til bygning, hvad der er hovedproblemet. Dernæst er der ofte tale om en kombination af faktorer, der tilsammen overskrider folks symptom-tærskler. I nogle undersøgelser har man vist sammenhæng mellem symptomer og koncentrationen af bakterier i opsamlet støv. I andre var det koncentrationen af skimmelsvampe, der viste sammenhæng med symptomer. Måske er begge sammenhænge virkelige, måske er de markører for en helt tredje faktor, der er den egentlig udløsende årsag. Men under alle omstændigheder er fugt i en bygning ikke af det gode. Endelig kan nævnes dyrehår og dyreskæl som et problem. Eksempelvis er der i skoler i Sverige målt dyre-allergigener i gulvstøvet i koncentrationer, som er sammenlignelige med koncentrationer, man finder i hjem med husdyr. Det giver uvægerligt problemer for både børn og ansatte med allergi og astma. Skoleundersøgelsen i København Som led i mit phd-studium har jeg været med til at undersøge indeklimaet i 75 kommunale skoler og gymnasier i København. I det følgende opridser jeg nogle af konklusionerne fra denne undersøgelse. Elever fra 8. klasse og opefter samt de ansatte blev via spørgeskemaer spurgt dels om eventuelle generende elementer i deres fysiske omgivelser, dels om sygdomme og symptomer. Der var mange klager over indelukket luft, støj og trange pladsforhold. Med hensyn til symptomer var der store variationer mellem skolerne. Som i normalbefolkningen var der klager over almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed, mens frekvensen af slimhinde-symptomer som øjen-, næse- og halsirritation lå lavere. Som helhed betragtet lå otte af 75 skoler på et for højt symptomniveau, det vil sige, at mere end 20 pct. klagede over både slimhindesymptomer og almensymptomer. Blandt alle undersøgelsens 7885 deltagere angav 11 pct., at de havde astma, og 23 pct., at de havde høfeber. Begge tal ligger lidt over, hvad man tidligere har fundet i danske undersøgelser. Overfører man voksenreglerne til et typisk klasselokale på 45 m2 fra en ældre skolebygning, hvor loftshøjden er 3 meter, må der kun være 20 elever, når læreren er fratrukket. Der var mange klager over indelukket luft, støj og trange pladsforhold. Samtidig med spørgeskemaundersøgelsen blev de pågældende bygninger undersøgt af den samme bygningsingeniør med en kortere, visuel gennemgang. Før gennemgangen havde skolens ledelse udfyldt og returneret et større skema om bygningernes tilstand samt lokalisering og udbredelse af eventuelle vandskader. Skemaet indeholdt ligeledes afsnit om varmeanlæg, ventilationsanlæg, overfladebelægninger og rengøringsrutiner. Ved bygningsgennemgangen var der særlig fokus på vedligeholdelse, fugt og synlig skimmel i tagrum, ventilationsrum, lærerværelse og klasseværelser for de ældste elever. Desuden blev tag, facade og kælder vurderet. Hver skole fik som afslutning en samlet karakter på en skala fra 1 til 7 for udbredelsen af fugt og skimmelvækst. Hovedkonklusionerne ved bygningsgennemgangen var følgende: 67 pct. af skolerne havde ingen eller næsten ingen problemer med fugt og skimmelvækst (karakteren 1 eller 2). 14 pct. af skolerne havde flere eller mange lokaler med fugt og skimmel (karakteren 5 eller 6). Ingen af skolerne i København var så vandskadede, at de opnåede karakteren 7. Vedligeholdelsesniveauet for udvendige overflader blev betegnet som dårligt, skaderne havde formentlig været betydelig mere omfattende, hvis ikke to tredjedele af bygningerne var konstrueret af traditionelle byggematerialer og havde hældningstage. Cirka halvdelen af bygningerne havde større eller mindre problemer med utætte tage. Værst stod det til for bygningerne med flade tage. Næsten alle skolerne havde indtrængende grundfugt gennem kældervægge og kældergulve, men bygningsingeniøren vurderede, at der var god adskillelse mellem kældre og undervisningslokaler. Den indvendige vedligeholdelse og rengøringsstandarden blev vurderet som utilstrækkelig, og skolerne var generelt nedslidte. Gulvbelægningerne bestod næsten udelukkende af glatte, rengøringsvenlige overflader. Ud i frikvartererne og få frisket sanserne op   Jo færre kvadratmeter per person, der var på skolen, desto flere indeklima-relaterede symptomer. I skoler kan højt støj-niveau til tider også være et problem for brugernes velvære. Der fandtes følgende sammenhænge for skolerne som helhed mellem symptom- og sygdomsniveauer og bygningsfaktorer: Jo færre kvadratmeter per person, der var på skolen, desto flere indeklima-relaterede symptomer. Tilsvarende var der en større frekvens af personer med astma og høfeber i skoler med mange personer per rum. Der var flere indeklima-relaterede symptomer i skoler, hvor man recirkulerede ventilationsluften, og hvor man slukkede for ventilationen en periode af døgnet. Desuden var der flere symptomer i skoler med varmluftsopvarmning. Endelig var der flere symptomer i skoler med flade tage, en bygningsfaktor, som selvfølgelig overlapper delvist med nogle af de ovennævnte. Der var ingen sammenhæng mellem symptomniveauet og den samlede karakter for udbredelsen af synlig fugt og skimmelvækst blandt disse 75 skoler, hvoraf ingen fik den værste karakter på skalaen. Indeklima-rigtig projektering Som det ses af ovenstående, er bygningers indeklima at sammenligne med et komplekst kludetæppe af faktorer, som hver for sig eller tilsammen kan give de samme slimhindesymptomer og almensymptomer. Man må derfor i projekteringsfasen ved opførelse af en ny skole - eller hvilken som helst anden bygning - forsøge at eliminere, eller i hvert fald mindske, så mange som muligt af disse potentielt skadelige faktorer. Det første punkt med de flade tage er vel allerede ude af billedet, sådan som jeg oplever det ved at iagttage nybyggeri rundt omkring i landet. Ud over at forebygge vandskader ved at bygge hældningstage, kunne man forestille sig, at vandførende installationer blev placeret således i konstruktionen, at udtrængende vand ved lækager for det første bliver opdaget straks og for det andet undgår at opfugte bygningsmaterialer af organisk oprindelse. Klimaanlæggene vil også være vigtige fremover. De skal kunne holde en konstant temperatur i hele bygningen, og de skal kunne forsyne rummene med tilstrækkelige mængder af frisk luft, begge dele gerne med mulighed for brugerstyring i det enkelte lokale. Recirkulation af "brugt" luft i ventilationsanlægget må helt frarådes. For at undgå at sende for mange varmekalorier ud til spurvene er det oplagt at installere varme-genindvindingsanlæg, og dette af en type, som ikke åbner mulighed for at forurene den friske luft med luft eller partikler fra udsugningsluften. Når det nyeste bygningsreglement med hensyn til lokalestørrelse overholdes, burde de værste problemer, såsom fornemmelse af trange pladsforhold og indelukket luft, være overkommet. I skoler kan højt støjniveau til tider også være et problem for brugernes velvære, og det er derfor vigtigt, at der projekteres med tilstrækkelig lyddæmpning, så efterklangstiden bliver kort. Brugeradfærd Ud over disse faktorer er det også vigtigt, at en skole indrettes, så brugerne har mulighed for at udøve "indeklima-fornuftig" adfærd. Der skal helst være kort afstand til udendørs arealer, så der ikke opstår praktiske problemer i at gennemføre udeordninger i frikvartererne. Som mange andre leveråd fra "gamle dage" er der god fornuft i, at eleverne, og for den sags skyld også lærerne, kommer ud i frikvartererne og får frisket sanserne op, samtidig med at klasselokalet bliver grundigt udluftet. Der skal derfor være rigeligt med vinduer, der kan åbnes, hvilket ud over den øgede ventilation også øger brugernes følelse af medindflydelse på de fysiske rammer. En anden tradition fra gamle dage er skoleuniformen. Fordelen ved den var, at man ikke slæbte dyrehår og dyreskæl med hjemmefra, som så dryssede af i klasseværelset. Jeg mener ikke, at vi i dagens danske skole skal genindføre egentlige skoleuniformer, men måske noget, der ligner: En svensk indeklimaforsker har for nylig fortalt om et forsøg i Sverige, hvor man har opsat garderobeskabe til hver elev, som så skifter tøj ved ankomst til skolen. Dette kunne måske nedbringe niveauet af dyre-allergigener, som er til stor gene for allergikere. Jeg kunne forestille mig, at eleverne eksempelvis havde et af deres egne sæt joggingtøj hængende i deres skab sammen med et par indesko. Dette tøj måtte kun tages med hjem, når det skulle vaskes. Systemet ville koste lidt ekstra plads ved projekteringen og dermed en øget udgift, men ville formentlig kunne give bedring i dagligdagen for allergikere og astmatikere. Der er formentlig ikke ret mange med egen bolig, der blot lader stå til og klarer problemet med indtrængende regnvand ved at sætte spande under år efter år. Driftsmidler er i det hele taget nøgleordet, når man snakker indeklima I samme henseende vil det være vigtigt, at der ikke, som det ses mange steder i dag, skæres ned på rengøringen. Der skal tværtimod sættes tilstrækkeligt med driftsmidler af til, at vores skoler faktisk bliver rene af rengøringen; endnu en gammel dyd. Driftsmidler er i det hele taget nøgleordet, når man snakker indeklima. Ud over rengøringen bør der sættes tilstrækkelige midler af til, at ventilationsanlæg og andre tekniske indretninger styres og vedligeholdes efter forskrifterne. Og driftsmidler i tilstrækkeligt omfang må bruges på både indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningen. Der er formentlig ikke ret mange med egen bolig, der blot lader stå til og klarer problemet med indtrængende regnvand ved at sætte spande under år efter år. Udover indeklima-problemerne medfører det en nedbrydning af bygningen med værditab til følge. Erfaringen fra eksempelvis Usserød Skole i Hørsholm har vist, at det kan blive væsentlig dyrere at bringe bygningen tilbage i god stand, end det beløb man har sparet gennem årene på den løbende vedligeholdelse. Alt i alt er der mange vigtige elementer at integrere, når der i de kommende år skal projekteres nye skolebyggerier. Det er vigtigt at lære af fortidens fejl og forsøge at nå det optimale, når både folkeskolelov, nye pædagogiske idéer, et godt indeklima og en ikke alt for belastende økonomisk bundlinie skal kombineres i ét og samme byggeri. Det bliver derfor meget spændende at se, hvilke erfaringer og hvilket indeklima, der er opnået på den skole, der blev indviet i eftersommeren 1997 i Stege på Møn. En skole, der er projekteret til i vidt omfang at være naturligt ventileret, med mulighed for brugerstyring af indeklimaet. Perspektivet er både besparelse på energiforbrug, driftsudgifter, uddannelse af teknisk personale og ikke mindst opnåelse af et godt indeklima. Litteratur AT-Meddelelse 1.01.12: Arbejdsrum på faste arbejdssteder. AT-Cirkulære 11/1996: Kredsenes administration af §62 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. J. Sundell; Thesis: On the association between building ventilation characteristics, some indoor environmental exposures, some allergic manifestations and subjective symptom reports. Indoor Air 1994, suppl. no. 2. P. Skov, O. Valbjørn, F. Gyntelberg and DISG (the Danish Indoor climate Study Group): Rådhusundersøgelsen - Indeklima i kontorer. Arbejdsmiljøfondet 1989. J. Harrison, C.A.C. Pickering, E.B. Faragher, P.K.C. Austwick, S.A. Little and L. Lawton: An investigation of the relationship between microbial and particulate indoor air pollution and the sick building syndrome. Respiratory Medicine, 1992, 86, pp 225-235. H.W. Meyer, P. Nielsen, M.Ø. Hansen, P.A. Nielsen, S. Gravesen, P. Skov og F. Gyntelberg: Skoleundersøgelsen i København I. Eget forlag, 1996. rengøringen; endnu en gammel dyd.     Forsiden | Kapitel 5 | Kapitel 7