Kapitel 4 Skolebyggeriets mange lag Mikael Olrik og Peter Birk Hansen   Arkitekturen er endelig frigjort fra fortidens monumentalitet.    Skolebyggeriet i forrige århundrede var af et langt større omfang end tidligere i Danmarkshistorien. Fra at være tilknyttet kirken eller godserne på landet, latin- og rytterskolerne i byerne udviklede skolebyggeriet sig i slutningen af århundredet til et institutionsbyggeri med faste normer for, hvordan en skole skulle se ud. Skolearkitekturen fik sit eget monumentale præg, og ingen kunne være i tvivl om, at her lå en offentlig bygning, som krævede respekt. Rytterskole, Daugeløkke, Humlebæk - opmåling Op gennem dette århundrede har skolebyggeriet været præget af skiftende tiders strømninger. Æstetisk, brugsmæssigt og byggeteknisk har bygningerne været et produkt af samfundets politiske, økonomiske, etiske og pædagogiske holdninger. Ud fra et ønske om at forbedre skolehygiejnen og dermed begrænse, at børnene smittede hinanden, tog staten initiativ til, at der skulle udarbejdes såkaldte mønstertegninger for skolebyggeri på landet. Regelsæt for indretning af nye skoler blev derfor uhyre detaljerede set med dagens målestok, som det for eksempel kan ses i cirkulæret fra 1938. Tidens mest kendte arkitekter blev brugt, og ordningen eksisterede indtil 1950'erne, hvor skellet mellem land- og byskolen blev endeligt ophævet. "Typeskole / mønstertegning 1913 af Martin Nyrop Også når det gjaldt byskolerne, forestod tidens mest fremragende arkitekter opførelsen. Dansk arkitekturhistorie kan aflæses i de forskellige tiders typiske stilarter, og det offentlige skolebyggeri blev toneangivende, når det gjaldt de nye arkitekturstrømninger. Midterkorridoren, som var den foretrukne planløsning i byskolerne omkring århundredeskiftet, var en billig og rationel udnyttelse af bruttoarealet. Bygningerne var symmetriske med et indgangsparti i midten, der førte ind til et centralt trappeanlæg. Senere i 30'erne og 40'erne blev bygningerne lettere med store vinduesarealer. Trappeanlægget blev afløst af aulaen, men arkitekturen var stadig udtryk for et ordnet og stabilt samfund, ligesom undervisningen var det. De lange gange med rækker af klasseværelser på 48 m2 til 36 elever var normen. Pladsforholdene var selvsagt trange med pulte eller dobbelte borde i tre rækker orienteret mod tavlen med læreren på sit ophøjede podie. Pavillonskole Valdemarskolen, Ringsted, tegnet af A. Haunstrup Centralskolerne med 6-7 klasselokaler, gymnastiksal, husgerning- og sløjdlokale blev efter anden verdenskrig og op i 50'erne opført i de større landsbyer. Husene er solide murstensbyggerier i 2 etager med en indretning, som var velkendt fra fordums tider, hvor læreren havde monopol på besiddelse og formidling af viden. Valdemarskolen 1998 De nye arkitekturstrømninger, som udsprang af den øgede demokratisering slog først rigtigt for alvor igennem i skolebyggeriet i slutningen af 50'erne. "Kamskolen" med de brede gange, der kun havde klasseværelser til én side og fik dagslys fra den anden, og med faglokalerne placeret i en selvstændig fløj blev den foretrukne planløsning. Bygningerne fik et præg af anlæg, og den struktualisering, som fandt sted, kom til at præge 60'ernes og 70'ernes skolebyggeri. Der blev eksperimenteret med indretningen. Kulminationen blev nogle få åben-planskoler med en opløsning af grænserne mellem rummene. Katederet er væk til fordel for en fleksibel møblering med mulighed for nye undervisningsformer. Arkitekturen er endelig frigjort fra fortidens monumentalitet.   Husene er solide murstensbyggerier med en indretning, som var velkendt fra fordums tider.     Eksisterende bygningsmasse Skolebyggeriet har i dette århundrede gennemgået en rivende udvikling. Omkring halvdelen af bygningerne er opført efter anden verdenskrig, hovedsageligt i 60'erne og 70'erne. Bygningsmassen for folkeskolens vedkommende udgør i runde tal 8 mio. m2 fordelt på 1700 bygningsanlæg, omend der inden for de seneste 20 år er nedlagt 150, især små skoler, som følge af det faldende børnetal i 80'erne.   Skolen i Sundbyvester 1917 tegnet af N. C. Christensen Det arbejde, der tidligere har været udført med hensyn til udarbejdelse af vejledninger om lokaleindretninger, bortfaldt med nedlæggelsen af den Centrale Rådgivningstjeneste for Skolebyggeri i 1986. Ansvaret for den bygningsmæssige standard i folkeskolen påhviler den konkrete kommune, og de få regler, der findes for indretning, fremgår af Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets regler. Mange ældre skoler er bygget om, eller der er bygget til, ofte som en tilfældig knopskydning, som afspejler et øjeblikkeligt, akut behov uden skelen til helheden. De nyere skoler, som kan være både 20 og 30 år gamle, er ofte nedslidte og mangler vedligeholdelse. Byggeteknologiske eksperimenter i "de glade 60'ere og 70'ere" er også årsagen til, at denne del af bygningsmassen inden for en kort årrække skal renoveres. I hovedparten af landets kommuner er der formuleret mål for de kommende års udvikling på folkeskoleområdet. Med handlingsprogrammet "Folkeskolen år 2000" har Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i samarbejde sat fokus på en række af folkeskolens områder, der skal medvirke til at styrke og synliggøre kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Et af fokus-punkterne vedrører skolens bygninger. I år 2000 skal der være iværksat en udvikling, der skaber sammenhæng mellem udviklingen i lærerkompetencer, undervisningsmetoder og skolens bygninger.       Et nybyggeri skal have en indbygget fremtid i form af fleksibilitet. De pædagogiske og faglige principper skal indgå i planlægningsprocessen helt fra starten. De mål, som mange kommuner har i deres skoleplanlægning og i relation til Folkeskolelovens intentioner, vil indebære, at de fysiske rammer, skolens bygninger og udearealerne helt eller delvist må forandres. Behovet for forandringer vil være desto større jo ældre skolerne er. Hertil kommer deciderede udvidelser og nybyggerier som følge af det stigende børnetal. Inden for de næste fem til ti år vil behovet for renoveringer, bygningsmæssige tilpasninger, om- og nybygninger af skoler skønsmæssigt være i størrelsesorden 10-20 mia. kr. på landsbasis. Grundlaget for beløbets størrelse er usikkert. Ambitionsniveauet er nok højt, men investeringsplanerne i mange af kommunerne indikerer, at forandringer af den konkrete skole ofte vil komme til at ske inden for beskedne midler. I den forbindelse bliver "væsentlighedskriteriet" vigtigt - hvor skal indsatsen gøres først for at få det maksimale udbytte i relation til undervisningen? Skolen ved Sundet 1936 tegnet af Kai Gottlob Klassens gårdhave ved Munkegårdsskolen i Vangede 1948-57 tegnet af Arne Jacobsen Folkeskoleloven Folkeskoleloven og det nye læringsbegreb stiller nye forventninger til undervisningen og de fysiske rammer, der skal give eleverne mulighed for fordybelse, samarbejde i mindre grupper og samundervisning af flere klasser. Det statiske klasseværelse og de fagbestemte lokaler vil få en anden betydning og udformning. Lokalet, rummet skal fortælle om de aktiviteter, der foregår. Der skal være gode ophængnings- og udstillingsmuligheder for elevarbejder, og det skal være synligt, hvad der arbejdes med. De fysiske rammer skal inspirere lærerne og eleverne til at arbejde målbevidst, undersøgende og eksperimenterende. Alle disse nye krav og forventninger, som udspringer af Folkeskolelovens intentioner, vil i vid udstrækning gribe ind i de eksisterende skolebygningers rumopdeling. I bygningsmassen fra den første del af dette århundrede vil det utvivlsomt være vanskeligt at opfylde de nye krav og forventninger, men ikke desto mindre er det vigtigt, at denne udfordring bliver taget op. Mange af de ældre byskoler er som tidligere nævnt fine, tidstypiske arkitektureksempler, men med en indretning, som er skabt til et helt andet samfundssystem. I de kommende år bliver det spændende at se, hvorvidt det nye læringsbegreb rent fysisk kan tilpasse sig de ældre bygninger, samt i hvilket omfang fysiske ændringer vil vise sig påkrævet. I den nyere bygningsmasse efter anden verdenskrig vil de nye undervisningsformer lettere og ofte uden de store indgreb kunne indpasses. Mange af bygningsanlæggene fra 60'erne og 70'erne er opført i ét plan med ikke bærende eller let fjernelige vægge, og de har således indbygget en høj grad af fleksibilitet, som vil være i god overensstemmelse med intentionerne om nye undervisningsformer, som de er formuleret i Folkeskoleloven. De kommende års stigende børnetal vil i mange kommuner afstedkomme nybyggerier i form af større tilbygninger eller deciderede nyopførelser. Det bliver en arkitektonisk og pædagogisk udfordring på landsbasis at bygge nye skoler som en harmonisk ramme for elever og lærere. Det bliver en arkitektonisk og pædagogisk udfordring på landsbasis at bygge nye skoler som en harmonisk ramme for elever og lærere   Planlægning af et byggeri Som nævnt har skolebyggeriet gennemgået en rivende udvikling i perioden 1960-80. Siden da er der stort set ikke sket noget, og der er kun enkelte eksempler på nybyggerier fra de seneste år. Bygningerne er ofte nedslidte og utidssvarende i forhold til ny teknologi, væksten i elevtallet og ikke mindst den nye Folkeskolelov. Et bygningsværk opleves med mange sanser. Synsindtryk, lyde og lugte er med til at påvirke vort velbefindende. De mange påvirkninger fra dagslys, støj, varme, kulde og elektrisk belysning virker forskelligt på mennesker alt efter deres tilstand og følsomhed. For at flest mulige - elever og ansatte - skal befinde sig godt i det fremtidige byggeri, er det vigtigt på et tidligt plan-lægningsstadium at beskæftige sig med disse påvirkninger, så der fra starten fastlægges et kvalitativt niveau for byggeriets udformning. Før en byggesag påbegyndes, bør der udarbejdes en helhedsplan for det samlede bygningsanlæg. Det er vigtigt at skabe sig et overblik, så der ikke foretages "her og nu"-og "hovsa"-løsninger, som forhindrer eller vanskeliggør en fremtidig udvikling. Ved at udnytte spatiøse gangarealer og lignende til brugsarealer, og eventuelt ændre de enkelte lokalers placering i bygningskomplekset, kan der ofte inden for de bestående rammer og med få midler skabes en bedre udnyttelse med nye og bedre funktionsmuligheder for de enkelte klasser eller faglokaler.  Munkegårdsskolen 1950 Munkegårdsskolen 1998 Klasseværelset - før og nu. Bortset fra sollysindfaldet er elevernes orientering og retning mod tavlen den samme som for 50 år siden. Vi tilbringer omkring halvdelen af vort liv indendørs på uddannelsesstedet eller på arbejdet Ved et byggeris planlægning er det væsentligt at "tænke stort og langt" for at sikre, at alle sandsynlige løsninger bliver endevendt og vurderet   En god indgangsvinkel til at vurdere en bygnings arealøkonomi er at foretage en såkaldt brutto/nettoarealberegning. Formålet er at få et overblik over bygningskompleksets "brugsværdi" ved at beregne brugsarealerne i forhold til det samlede bruttoetageareal. Bygningerne skal udformes, så de er lette og overskuelige at færdes i. Den nyankomne skal let kunne orientere sig, og den daglige bruger skal kunne opleve foranderligheden gennem lys og skygge og kontakten til omgivelserne. Man skal kunne se ud, men også ind - naturen eller det omkringliggende bymiljø må være visuelt integreret i bygningen. Skolen bør være en del af nærmiljøet. Et nybyggeri skal have en indbygget fremtid i form af fleksibilitet, som muliggør forandringer til ukendte behov i fremtiden. Bærende konstruktioner bør udformes, så de i mindst mulig grad hindrer udvidelser eller forandringer, og indvendige vægge skal kunne fjernes og nye opføres uden større indgreb. Tekniske installationer skal koncentreres i føringsveje, så de er let tilgængelige ved fornyelser og udskiftninger. Informationsteknologien stiller krav til mobilitet, og det skal være muligt at tilkoble sig de nødvendige informationssystemer i hele bygningskomplekset. Selv om vi nu står med en fod i det nye århundrede, kan ingen forudse hvilke krav og forventninger, der stilles om 15 eller 20 år. Uafhængigt af, om det er nyindretninger af eksisterende bygninger eller nyopførelser, må kodeordet for planlægning af det kommende byggeri derfor være: Fleksibilitet. Vi tilbringer omkring halvdelen af vort liv indendørs på uddannelsesstedet eller på arbejdet. Udformningen af det fysiske miljø er væsentligt for vort velbefindende og sameksistens med andre mennesker.   Projektorganisation Ved et byggeris planlægning er det væsentligt at "tænke stort og langt" for at sikre, at alle sandsynlige løsninger bliver endevendt og vurderet. Denne planlægning bør foregå i en projektgruppe bestående af repræsentanter for bygherre, brugere og teknikere (arkitekt/ingeniør). Gruppens medlemsantal og sammensætning kan variere, men det er væsentligt, at der etableres et solidt samarbejde mellem alle sagens parter, så der inden for de givne forudsætninger skabes det optimale resultat. Indskolingshus, SFO - Holdbjergskolen i Albertslund 1998 tegnet af BOX 25 Uglegårdsskolen, Solrød 1975 tegnet af Gunnløgson og Nielsen I større byggesager bør der etableres en overordnet styregruppe bestående af få nøglepersoner. Gruppen har det overordnede ansvar og mødes relativt få gange. Byggeudvalget (bygherregruppe) består af relevante personer fra brugerkredsen (ledelse, lærere, pedel, elever) og repræsentanter fra arkitekter og ingeniører. Ud over disse deltager ofte en bygherrerådgiver, som koordinerer og påtager sig den overordnede styring af byggeriet. For at byggeudvalget ikke skal blive for stort, vil det ofte være nødvendigt at danne undergrupper, som giver input til byggeudvalget med hensyn til de mere specifikke og faglige spørgsmål. Byggeudvalget er det planmæssige og kreative organ, som formulerer og former opgaven. De pædagogiske og faglige principper skal indgå i planlægningsprocessen helt fra starten.     En god projektorganisation med repræsentanter fra alle involverede parter er den bedste sikkerhed for den optimale løsning At gennemføre et skolebyggeri er en lang og demokratisk proces med mange involverede parter En god projektorganisation med repræsentanter fra alle involverede parter er den bedste sikkerhed for den optimale løsning. Danmarks medlemskab af EU bevirker, at tjenesteydelser, herunder arkitekt- og ingeniørprojektering, skal udbydes i international konkurrence (licitation) inden for Fællesskaberne. Det er derfor kun ved mindre byggerier, man umiddelbart kan vælge sine "egne" arkitekter og ingeniører som rådgivere. Før man sender projektet i konkurrence, er det nødvendigt at konkretisere og formulere opgaven sammen med en kyndig bygherrerådgiver, således at arkitekt- og ingeniørrådgiverne har et solidt fagligt grundlag at udarbejde sit tilbud på. Generelt kan man sige, at brugernes indflydelse er størst i planlægningsdelen og i begyndelsen af projekteringsforløbet for derefter at aftage og helt forsvinde under opførelsen af byggeriet. At skabe et bygningsværk er en unik proces, som kun kan realiseres gennem et nært samarbejde brugere og projekterende teknikere imellem. Stenvadskolen i Farum tegnet af Vandkunsten Gaden med faglokaler og fællesrum Lundtofteskolen i Lyngby. "Fremtides klasseværelse" er et multirum udarbejdet af klassens lærer og elever i samarbejde med arkitekterne Ann-KristinKier og Andreas Olrik   Lovgrundlag for et byggeri Det lovmæssige regelsæt for bygninger er i hovedtrækkene nedfældet i Bygningsreglementet, som sidst blev revideret i 1995. Reglementet, som oprindeligt beskæftigede sig med bygningstekniske og brandmæssige forhold, omfatter i den sidst reviderede udgave et bredt udsnit af regelsæt også for andre lovgivningsområder. De miljømæssige overvejelser i forbindelse med et byggeri skal indgå allerede fra planlægningsstadiet. I dag og fremover stilles der krav om, at den totale miljøbelastning i en bygnings livsforløb skal minimeres. Dette er endnu ikke indeholdt i lovgivningen, men flere og flere bygherrer har erkendt behovet og kræver, at der ved planlægning og projektering tages miljøhensyn, der omfatter stofudvinding, byggevarefremstilling, udformning og udførelse samt drift og nedrivning af bygninger. Et område, der også fokuseres på, er tilgængelighed i offentlige bygninger, således at elever og andre brugere sikres mulighed for adgang til alle skolens forskellige lokaler og undervisningstilbud.   ..samarbejdet mellem de parter, der er involveret, opleves ofte som et inspirerende og konstruktivt arbejde, samtidig med at der medvirkes til at skabe byggeri af høj funktionel, arkitektonisk, teknisk og brugsmæssig værdi.   Det enkelte lovkompleks, som omhandler byggeri og bygningers udformning, er ikke nærmere behandlet her, idet klarlæggelse af problemerne er en væsentlig del at den rådgivning, som arkitekt og ingeniør skal yde under projekteringsforløbet. De lokale bygningsmyndigheder er generelt meget omhyggelige og grundige i den godkendelsesprocedure, som et projekt skal igennem, før byggeriet kan påbegyndes. De mange specifikke regler vil blive varetaget af de projekterende teknikere, som under forløbet forelægger projektet for de lokale bygningsmyndigheder og redegør for forholdene over for det ansvarlige byggeudvalg. Forsøgsbyggeri af Jørn Utzon ved Herning Kunstmuseeum   Evaluering At gennemføre et skolebyggeri er en lang og demokratisk proces med mange involverede parter. Det er ofte det muliges kunst, hvor ikke mindst de økonomiske rammer kan sætte grænser. Men samarbejdet mellem de parter, der er involveret, opleves ofte som et inspirerende og konstruktivt arbejde, samtidig med at der medvirkes til at skabe byggeri af høj funktionel, arkitektonisk, teknisk og brugsmæssig værdi. Når målet er nået, og bygningen skal indvies, holdes der ofte mange taler af dem, der har deltaget i den lang-varige proces. Politikerne, rådgiverne og byggeudvalgsmedlemmer vil gerne udtrykke deres glæde over resultatet, ofte fordi de føler, at det er "deres hus". Men hvordan blev resultatet af de mange anstrengelser, når dagligdagen melder sig, og huset skal bruges? Evaluering af de fysiske rammers samspil med skolens pædagogik, - et motiv, der utvivlsomt har været drøftet og endevendt i byggeudvalget - bliver ofte glemt, når festlighederne, indvielsen er slut. Det er væsentligt efterfølgende at få belyst, hvorledes og i hvilket omfang de fysiske rammer spiller sammen med skolens målsætning og værdigrundlag. Skolens pædagogiske fremtidsvision bør derfor indgå i en evaluering af, i hvor høj grad de pædagogiske og organisatoriske intentioner er blevet opfyldt og efterlevet, måske både to, fem og ti år efter at bygningerne er taget i brug. I de kommende år skal det blive spændende at se, i hvor høj grad de eksisterende skolebygninger og nybyggeriet vil blive præget af intentionerne i Folkeskoleloven, ikke mindst set i relation til behovet for mere forskning inden for området - hvordan påvirker de fysiske rammer læringsproces og dagligdag for elever og lærere? Additivt byggesystem til skoler tegnet af Jørn Utzon 1970. Projektet blev desværre kun opført som et mindre forsøgsbyggeri i Herning   Forsiden | Kapitel 3 | Kapitel 5