Kapitel 3 Undervisningen i skolens bygninger Helle Beknes og Birthe Bjerrum   "I øvrigt bør Laboratorieundervisningsmetoden, der jo bygger på Børnenes Selvvirksomhedstrang, være den herskende saa vidt muligt i alle Fag. Men derfor bør vor Folkeskole ogsaa i langt højere Grad, end Tilfældet hidtil har været, forsynes med Læsestuer, Biblioteker, Laboratorier for Naturkundskabsundervisning, Lysbilled- og Samlingssale, Skolekøkkener og Haandgerningssale, samt Værksteder for baade Papir-, Snor-, Ler- Træ- og Metalsløjd, og hver skole bør have sin Have og Sportsplads samt et dyrkeligt Stykke Jord i Nærheden, stort nok til, at Eleverne der kan finde Fritidsbeskæftigelse i godt Vejr. Faglærersystemet i Købstadsskolen bør afskaffes. Deri bunder megen pædagogisk Daarligdom, og derfra har Fagtrængslen ogsaa sin oprindelse. Faglæreren ser nemlig ikke paa Helheden, men varetager bl.a. ved Hjælp af Lektiebøger, sine specielle Fags Interesser. I Landsbyskolen nødes Enelæreren eller det mindre Antal Lærere til at se paa Helheden. De arbejder Fagene sammen hvorved Enhed tilvejebringes. Og selvfølgelig er faglig Samling og pædagogisk Enhed Idealet." Som allerede ortografien afslører, er ovenstående citat ikke hentet fra de senere års pædagogiske debat. Det er skrevet i 1930 af Skoledirektør J.K. Jensen, Horsens, under overskriften: Folkeskolen nu og i Fremtiden i et bidrag til bogen: Den unge Lærer - Kortfattet haandbog i ny Skolepraksis. Idéen om "rummet som den tredje pædagog" og skolens fysiske rammers medvirken til udvikling af det pædagogiske rum er altså ikke ny. Betydningen af æstetiske oplevelser og udfordringer må ikke undervurderes. Sammenhængen mellem skoleelevers oplevelse af et miljø, der er stimulerende for indtryk af æstetisk og sansemæssig karakter, og deres udvikling og dannelse er ofte påvist. Både undervisningens mål og dens metode forskyder sig i disse år i retning af, at der satses på en alsidig udvikling af det enkelte barn og dets muligheder. Konsekvensen heraf er, at rammerne skal være karakteriseret af dynamik og fleksibilitet og indeholde muligheder for at tilgodese mangfoldige og skiftende individuelle og fælles behov.     Idéen om "rummet som den tredje pædagog" og skolens fysiske rammers medvirken til udvikling af det pædagogiske rum er ikke ny. Loven tager udgangspunkt i, at eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende og skabende.   Eleven i centrum Det væsentlige i skolen er, at alle børn og unge lærer noget! Hver eneste elev skal aktivt tilegne sig og personliggøre undervisningens indhold i overensstemmelse med egne forudsætninger og aktuelle udviklingstrin. (Ind)læringen i skolen foregår først og fremmest i et socialt samvær, men den enkeltes viden har personlig karakter. Undervisningen må tilrettelægges således, at flere principper tilgodeses: Eleven skal have mulighed for at være naturligt interesseret og nysgerrig. Eleven skal tilskyndes til og have mulighed for selvstændigt at søge informationer. Eleven skal tilskyndes til og have mulighed for at forholde sig aktivt skabende, undersøgende og eksperimenterende til undervisningens ind hold. Eleven skal lære at arbejde sammen med andre. Eleven skal have mulighed for at arbejde med et emne eller en problemstilling i længerevarende, sammenhængende tidsrum. Loven tager udgangspunkt i, at eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende og skabende. De skal gives mulighed for både i gruppe, par- eller enkeltvis at arbejde med forskellige dele af det fælles emne, fag- eller problemområde. Dette vidensskabende læringsbegreb skal afspejles i hele skolens pædagogik og organisation - i samspil med de fysiske rammer. I folkeskoleloven fra 1993 er klassen stadig den grundlæggende undervisningsenhed. Samtidig lægger loven imidlertid op til vekslende organisationsformer: I skolestarten med den samordnede indskoling og igennem hele skoleforløbet med mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. Skal disse muligheder i loven kunne udnyttes optimalt, kræver det sammenhæng mellem de implicerede klassers hjemlokaler og nærhed til fælleslokaler og depotrum. Den fri tid i skolen Med skolefritidsordningernes udbredelse skal børnenes egen tid have rum, og der er brug for flere varierede udfoldelsesmuligheder i skolens bygninger. Der skal tages hensyn til værdier og samvær, der ikke direkte kan udledes af fagenes/undervisningens mål og indhold. Hovedsigtet i skolens fritidsdel skal være det gode børneliv. Fritidsdelen skal tilgodese de sider af barnets udvikling, der i mindre grad fremmes i undervisningsdelen: Barnets behov for selv at have rådighed over den fri tid, alene eller sammen med kammerater. Legen som en betydningsfuld faktor i barnets fysiske, sociale og intellektuelle udvikling i skole starten. Barnets behov for at være fysisk aktiv.     1950'erne, Munkegårdskolen, Vangede Børnene arbejder individuelt i række. 1998 Lundtofteskolen - fremtidens klasselokale Børnene arbejder "individuelt" i grupper. Det er meget væsentligt at fastslå, at skolens fritidsopgave ikke skal opfattes som undervisningens negation. Det ideelle vil tværtimod være, at undervisningsdelen og fritidsdelen kan indgå i et dialektisk berigende forhold, og at rammerne støtter og udvikler samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I en del kommuner er man gået i gang med at etablere fælleslokaler for fritid og undervisning. Disse lokaler er beregnet på at rumme både undervisning og fritid. De skal være tryghedsskabende, udfordrende og inspirerende for børnene at opholde sig i. De skal desuden være rammen for de ansattes professionelle arbejde. Deres udformning skal støtte såvel undervisningens som fritidspædagogikkens særlige og fælles arbejdsområder. Lokalerne skal derfor kunne anvendes til vidt forskellige aktiviteter samtidig. Aktiviteter, der kræver ro, fordybelse og afgrænsning fra andre, aktiviteter, der inddrager vekslende grupper af børn, og fællesaktiviteter, der omfatter alle børn. Samtidig skal der tages højde for, at børn har behov for at være fysisk aktive både indendørs og udendørs i løbet af dagen. Lærerne bliver i højere grad inspiratorer, vejledere og samtalepartnere for eleverne.     Lærerrollen Som en konsekvens af det læringsbegreb, der her er beskrevet, er lærerrollen i forandring. Læreren er ikke længere primært formidleren, hvor den typiske undervisningssituation er én lærer i én klasse i én lektion i ét fag! Lærerne planlægger og evaluerer elevernes læreprocesser alene eller i lærerteam. Lærerne bliver i højere grad inspiratorer, vejledere og samtalepartnere for eleverne. Det betyder, at en stor del af de enkelte læreres forberedelse nødvendigvis må foregå i et samarbejde med andre. Derfor må der på skolen skabes mulighed for fordybelse, forberedelse, tilrettelæggelse og efterbehandling af undervisningsforløb. Der skal være mulighed for at samles i grupper. Både i den lille gruppe, der udgøres af et lærerteam om den enkelte klasse, og i de storgrupper, som afdelingernes lærere, pædagoger og afdelingsledere udgør. Der skal også være plads til, at hele skolens lærere, ledelse og pædagoger kan samles til fælles møder. Endelig er der også behov for afslappet kollegialt samvær! Skoleledelsen I bemærkningerne til folkeskolelovens §45 står der: "Skolelederen indtager således en nøgleposition med hensyn til at tegne skolens profil. (...) Det er tillige lederens opgave at stimulere udviklingen af skolens fælles værdier og pædagogiske holdninger og at fremme det faglige og pædagogiske samarbejde mellem lærerne, f.eks. ved at opmuntre til dannelsen af lærerteam. Endelig indebærer ledelsesfunktionen en pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning og til i samarbejde med lærerne at løse eventuelle problemer." Det administrative og pædagogiske ansvar er indiskutabelt placeret hos skolens leder. Skolelederen skal være bekendt med alle skolens aktiviteter - også fordi medarbejdernes tillid til skolens leder som værdiskaber og rådgiver i de pædagogiske processer vil være afhængig af oplevelsen af velorienteret og indsigtsfuld ledelse. På grund af opgavens komplekse natur vil det være hensigtsmæssigt, at skolens ledelse i praksis udføres af et ledelsesteam bestående af afdelingsledere fra det administrative, det tekniske og det undervisningsmæssige område. De steder, hvor der er knyttet en skolefritidsordning til skolen, suppleres med repræsentation fra den socialpædagogiske del. Som inspirator, idé- og personaleudvikler skal skolens leder og afdelingsledere være i tæt kontakt med den arbejdende skolehverdag og med de væsentlige pædagogiske begivenheder og miljøer på skolen. Nøgleordene for skolens ledelse er åbenhed, nærhed, synlighed, og tilgængelighed såvel internt omkring personaleledelsen som eksternt omkring den pædagogiske og administrative ledelse. Det æstetiske, den musiske, den kreative og den praktiske dimension I forordet til Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for folkeskolens fag skrev daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen: "En vigtig side af fornyelsen af skolens indhold vil bestå i at få det praktiske og musiske til at indgå med større vægt i skolens undervisning. Det må ske ved at indarbejde disse dimensioner i alle fag og i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.Skolens åbning er vigtig, også mod lokalsamfundets mange parter. Dette er helt oplagt, når det gælder den praktisk-musiske dimension." Undervisningsministeren nedsatte et udvalg - Det Musiske Udvalg med Ole Albæk som formand - der fik til opgave at fremkomme med forslag og anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke den æstetiske, den musiske, den kreative og den praktiske dimension i undervisningen og i skolens hele hverdag. Udvalget udgav i januar 1997 10 bud for fremtidens skole, hvor det fjerde bud lyder: "Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte. Anbefaling: Den fjerde fordring handler om æstetik. Den æstetiske dimension handler om erkendelse gennem alle fem sanser. Skolens undervisning må i alle sammenhænge satse på, at børnene erfarer med alle sanser. Denne satsning må afspejles i sammensætningen af lærergrupperne, der varetager undervisningen for de enkelte klasser." Den æstetiske dimension handler om erkendelse gennem alle fem sanser.  Skolens fysiske rammer skal udformes, så der etableres en sammenhæng mellem det æstetiske og det pædagogiske. Skoler og institutioner bør renoveres eller nybygges, så de foruden at være funktionelle også beriger sanserne og giver rige muligheder for, at børn tages alvorligt som medskabere af kultur. I den nuværende skolelov er den praktisk-musiske dimension en seriøs måde at tænke på, der kan - og skal! - indeholdes i alle fag, jævnfør projektopgavens krav om udtryksform og formidling. Den faglige forankring ligger i fag som sløjd, billedkunst, musik, håndarbejde og idræt, og nogle af de elementer, der vægtes i formålsbeskrivelserne for disse fag er netop design, kultur, arkitektur og håndværk. Skolens rum må understøtte disse formål. Der skal være plads - ikke blot til begejstring - men også til aktiviteter, som kræver rum. Der skal være muligheder for fysisk udfoldelse, for anderledes sanseindtryk, for såvel støj som stilhed, for anderledes grupperinger og for fremlæggelse og præsentation. Edb-integration "Endvidere forudsætter loven, at edb integreres i de obligatoriske fag. Derved møder alle elever informationsteknologien og får et grundlæggende kendskab til datamaskiners brug. Integrationen af edb giver tillige mulighed for at udvikle skolefagenes emner, begreber og metoder." Formuleringen er hentet fra forordet til Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Fra nu af skal elever og lærere beherske edb som et naturligt led i deres læreprocesser og forberedelse af undervisningen. Faciliteterne til dette skal integreres og gøres lettilgængelige, og etableringen af Sektornet på alle uddannelsesinstitutioner skal muliggøre forbindelsen mellem alle skolens parter - både internt og eksternt. I den nuværende skolelov er den praktisk-musiske dimension en seriøs måde at tænke på, der kan - og skal! - indeholdes i alle fag   Udviklingen af undervisningsmidler fra at være de traditionelle lærebøger til også at omfatte elektronisk bårne medier medfører, at lærerne skal have let adgang til at bruge computer i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen. Eleverne skal som en helt selvfølgelig ting i forbindelse med alle fag kunne arbejde med computer, når det er hensigtsmssigt og naturligt i den aktuelle læreproces. I forbindelse med faglokaleområderne skal der være plads til de nødvendige samlinger af undervisningsmaterialer og flytbare værkstedsfunktioner   Pædagogisk servicecenter Ifølge folkeskoleloven §19, stk 2 skal der ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket skal være en del af skolens virksomhed. Det stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og bibliotekaren yder vejledning i brugen heraf. Det pædagogiske sevicecenter er med en mere central placering i loven og i skolens undervisning blevet andet og mere end det traditionelle (skole)bibliotek.   Kravene til det pædagogiske servicecenter: Der skal for alle børn og voksne være mulighed for nemt at skaffe sig informationer fra bøger, AV-materialer, edb-programmer, Internet og an- dre eksterne databaser. Der skal være mulighed for at bearbejde infor- mationerne på computere, gennem AV-produk- tioner og ved hjælp af forskellige praktisk-mu- siske udtryk. Der skal være mulighed for at formidle resulta- terne af undervisningsforløb, herunder projekt- arbejde, både i form af egentlige udstillings faci- liteter, intranet, arealer til dans, teater, musik, fortælling ... Bibliotek med en effektiv formidling af alle til- gængelige undervisningsmaterialer på skolen. Det skal være muligt for elever og lærere hur- tigt at skaffe sig viden om, hvilke materialer, der findes til et givet emne, og hvor de kan skaf- fes. Børn og voksne skal kunne skaffe sig oplevel- ser ved litteraturlæsning. Det skal være muligt her at informere om ny- heder og aktuelle tilbud. Medieværkstedsfunktioner med Edb-arbejdsplad- ser til informationssøgning, tekstbehandling, lay- out, gennemsyn af multimedieproduktioner, re digering af tekst, billede og lyd. Lydoptagelser og redigering. Foto/diasproduktion. Videoproduktion og redigering. Fotokopiering og layout.   Faglokaleområder Nogle fag kræver specielle faciliteter i form af vand, el, specifikke og svært flytbare undervisningsmaterialer. Det drejer sig især om fagene billedkunst, biologi, drama, elektronik, foto/video, fysik, geografi, håndarbejde, hjemkundskab, idræt, motorlære, musik og sløjd. Fagenes krav til værkstedsarbejde, eksperimenter, fordybelse og selvfremstilling skal kunne imødekommes af og rummes i de konkrete fysiske rammer. I forbindelse med faglokaleområderne skal der være plads til de nødvendige samlinger af undervisningsmaterialer og flytbare værkstedsfunktioner - i form af kasser, kufferter, rulleborde eller rullevogne med apparatur og undervisningsmaterialer. Skolens udenomsfaciliteter skal, foruden at fungere som rekreative frirum for børnene, også udvide skolens fysiske rammer og give et fagligt rum med mulighed for praktiske aktiviteter både i de skemasatte skolefag og tværfaglige projekter. Udearealerne er et levende lærested, hvor indlæringen er baseret på sansemæssige oplevelser, leg, eksperimenter og praktisk indhentede erfaringer. Skolens undervisning og skolens bygninger påvirker hinanden, betinger hinanden, i et dialektisk forhold. En altafgørende udfordring i indretningen af nye skolerum bliver: Hvordan kan man på én og samme tid tilgodese hensynet til undervisningens indhold og organisering, æstetik, miljø og trivsel, uden at et eller flere af disse elementer ofres på økonomiens alter? Forsiden | Kapitel 2 | Kapitel 4