4. Skolen og undervisningsmaterialerne

I dagligdagen oplever mange lærere givetvis, at de har det fulde ansvar for undervisningsmaterialerne: deres tilvejebringelse, deres anvendelse, deres udseende, deres indhold og deres niveau og lødighed. På nogle skoler er det sikkert sådan, at der skal en mindre katastrofe til at skabe direkte dialog mellem ledelse og lærere om undervisningsmaterialerne, typisk et sagsanlæg for ulovlig anvendelse af et trykt eller elektronisk materiale.

Man kan kalde det naturligt, at det forholder sig sådan. Lærerne anvender forskellige hjælpemidler for at udvikle elevernes kompetencer, de tilrettelægger selv undervisningen og ved derfor nok, hvordan man bedst når målet. Samtidig er der en opfattelse af, at det helt centrale på en skole - "produktionen af undervisning" - er et privat anliggende for den enkelte lærer. Ledelsen har som regel knapt nok adgang til at se "produktionen" i virksomheden og involveres ofte kun, når noget går skævt, dvs. når der kommer klager fra den ene eller den anden interessent.

Q-processen og den kundeorienterede kvalitetsforståelse, der vokser frem på erhvervsskolerne og i samfundet som helhed, vil uden tvivl medføre en større ledelsesmæssig involvering i kvaliteten af det daglige "produkt". Den nye uddannelsesstruktur og nye organiseringsformer i undervisningen og lærersamarbejdet bidrager desuden til større åbenhed i "produktions"-processen, hvorfor skiftet fra undervisning som noget privat, der foregår bag en lukket dør, til noget "alle" vil forholde sig til, hurtigt kan blive hverdag på mange skoler. Undervisningsmaterialerne er et aspekt af undervisningen, der er til at tage og føle på. De skal nok påkalde sig interesse.

Image og signaler

Uddannelsesinstitutionerne befinder sig i dag på en markedsplads, hvor alle må råbe højt for at blive hørt. Markedet tillægger image og identifikation større betydning end det konkrete produkt. Mange af Q-processens interesseområder søger indirekte at påpege, at skolernes image ikke bare handler om et godt logo med en smart sentens, men at markedets billeder af skolen i høj grad afspejler den konkrete hverdag: skolemiljøet, undervisningen, samarbejdet, kommunikationen, interessen for elevens og andre interessenters behov. Den stigende betydning af at drage omsorg for, hvad markedet mener om os, at værne om og udvikle skolens image, nødvendiggør, at den samlede signalgivning bliver mere sammenhængende. De meget bevidste signaler, skolen udsender om sig selv, må afspejles i de måske mere ubevidste signaler, som møder eleven i den konkrete hverdag. Derfor har det fået stor betydning at vide, hvilke oplevelser eleverne og andre interessenter får ved mødet med skolen, og at vide hvilken betydning, oplevelserne tillægges. I sidste ende er det eleven eller kunden, som afgør, om forventningerne er blevet indfriet.

Kendskab til kvaliteten

Skolens kvalitet kan selvfølgelig afgøres ud fra mange forskellige parametre. Alene i forhold til undervisningssituationen kan der opregnes mindst en snes elementer, som kan gøres til genstand for kvalitetsvurdering.

Undervisningsmaterialerne er et af de elementer, som kan være et område af fælles interesse for eleverne og skolen. Hvad mener eleverne om kvaliteten af de materialer, de arbejder med, hvor væsentligt er det at forbedre kvaliteten, og på hvilke områder vil det være formålstjenligt at sætte ind? Sådanne spørgsmål kan skolen være interesseret i at få afdækket, i første omgang måske blot for at få kendskab til kvalitetsniveauet og behovet for kvalitetsudvikling. Ved at få fastslået det nuværende kvalitetsniveau, bliver skolen i stand til at fastsætte realistiske målsætninger og kriterier på området.

Skolen kan i øvrigt udmærket sætte sig målsætninger pga. indre behov, som det jo også sker hele tiden. På en lang række områder er der regler, som sikrer målsætningens opfyldelse, hvad enten det er instruktioner eller værdibaserede grundlæggende læresætninger. Således har alle skoler sikkert standardiserede måder at kontakte sin omverden på. Skolens brevpapir kan ikke bruges til hvad som helst; breve, brochurer, annoncer m.m. følger fastlagte forskrifter. Skolen vil uden tvivl gerne fremstå ensartet og korrekt. Signalet skal være kvalitet så langt, som skolen selv har indflydelse. Fremtoningen har fået stor betydning, og der er derfor grund til at overveje, hvor skolens behov for ensartethed og stil stopper: på 'skoleniveauet' og ved den 'rigtigt eksterne' berøringsflade - eller i undervisningssituationen, og om dette f.eks. gør det nødvendigt at revidere standarderne for skriftlig kommunikation. En afklaring heraf kan tage udgangspunkt i de spørgsmål, som stilles i de næste afsnit.

Procedurer til sikring af undervisningsmaterialernes kvalitet

Hvilke metoder, den enkelte skole vælger at tage i brug til sikring af undervisningsmaterialernes kvalitet, afhænger af skolens målsætninger, ressourcer, ambitioner og prioritering. De spørgsmål og forslag, som følger nedenfor, vil være alt for omfattende for nogle skoler, mens andre måske vil være parate til at effektuere nogle af de støttemuligheder, som skitseres. Opleves mulige nyskabelser som begrænsning af lærernes frihed til at tilrettelægge deres egen undervisning eller som mistillid til deres kvalifikationer eller omhyggelighed og kvalitetsniveau, kan der forudses modvilje mod et hvilket som helst initiativ. Derfor må strategierne tage højde for kulturen på den enkelte skole.

Det er uden tvivl nødvendigt, at medarbejderne inddrages tidligt i processen, og at ansvaret decentraliseres mest muligt for at sikre medspil. Som med andre kvalitetsprocesser kræver det en omhyggelig mental påklædning af medarbejderne, en forståelse hos den enkelte af den erkendelse, som processerne bygger på, og en accept af at fungere på disse præmisser. Undervisningsmaterialerne er så tilpas nærværende og konkrete - hvor 'undervisningen' i sig selv er flygtig - at de måske er noget af det mest velegnede til konkretisering af kvalitetstankegangen på skolen. Hvis medarbejderne selv medvirker ved udviklingen af et bevidst syn på undervisningsmaterialernes kvalitet, vil de tage et medansvar for kvalitetsudviklingen. Derimod vil en pludselig og uforberedt fokusering på undervisningsmaterialernes kvalitet meget nemt blive opfattet som en kritik af kvaliteten af lærernes arbejde, hvilket straks vil fremkalde modvilje mod nogen form for forandring.

Skolelederen: Vi skulle i dag begynde at drøfte kvaliteten af den undervisning, vi leverer her på stedet
Lærerne (bestyrtede): Hvad for noget! Gør vi det ikke godt nok???

Som eksempler på interne strukturer på skolen til sikring af materialernes kvalitet drøftes i det følgende en række forhold, som kan indgå i afklaringsprocessen på den enkelte skole. Det drejer sig om:

• Manual for undervisningsmaterialer
• Undervisningsmaterialer og medarbejderudvikling
• Faciliteter på skolen til fremstillingsprocessen
• Database for undervisningsmaterialer
• Skriveværksted/skrivestue
• Efterkritik på undervisningsmaterialerne
• Samarbejde med eksterne parter om undervisningsmaterialer.

Kan skolen have gavn af en manual for undervisningsmaterialer?

Hvis skolen lægger vægt på at have en ensartet fremtoning og derigennem ønsker at signalere stabilitet, genkendelighed og identificerbarhed, er en layoutmanual eller designmanual velegnet til at fastlægge den standard, skolen ønsker fulgt. Layout- eller designmanualen kan f.eks. give anvisninger og eksempler på skolens designvalg og evt. politik i forhold til anvendelsen af undervisningsmaterialer:

Desuden kan lærerne tilbydes skabelon-filer til udformning og opsætning af undervisningsmaterialerne.

Ud over at forholde sig til trykt materiale kan manualen også give anvisning på layoutet for selvproducerede materialer, der hentes direkte ind i elevens computer.

Designmanualen kan desuden være kombineret med en skrivemanual, dvs. anvisninger på hvad læreren skal overveje i forbindelse med udformningen af undervisningsmaterialet, jf. de spørgsmål som er stillet til underviserne i kapitel 3 om fremstillingen af undervisningsmaterialer.

Som en mere omfattende form for manual for undervisningsmaterialer, hvori designet blot er et af aspekterne, kan skolens samlede politik, mål, indsats og resultatopgørelse samles under ‚t på linje med andre kvalitetsområder som udstyr, medarbejderudvikling etc. Heri kan bl.a. indgå forhold som:

Bedre undervisningsmaterialer gennem medarbejderudvikling?

Kvalitetsudvikling foregår ikke nødvendigvis, blot fordi man bestemmer sig for det. Et væsentligt element vil ofte være kvalificering af medarbejderne til at kunne leve op til de nye krav. Det kan også gælde udviklingen af undervisningsmaterialer. Det må i det mindste vurderes, om lærerne har behov for uddannelse for at kunne bruge de redskaber, skolen ønsker anvendt for at kunne forbedre kvaliteten i de lokalt udformede undervisningsmaterialer. Småkurser i skriveteknik, layout, hensigtsmæssig anvendelse af PC'en til fremstilling af undervisningsmaterialer m.fl., kan de fleste skoler selv foranstalte, ofte helt ude på afdelingsniveau, hvor en lokal foregangsmand eller kvinde kan give tips og ideer til kollegerne.

Kvalificeringen af medarbejderne i relation til undervisningsmaterialer vil sikkert i vidt omfang stadig handle om færdighederne i forhold til it. Mange lærere bruger nu de gængse Officepakker og Internettet, men en stor del kan kun benytte de mest basale funktioner. Mere ambitiøse uddannelsesprojekter, som både kvalificerer lærerne alment og giver dem forbedrede redskaber til udformningen af undervisningsmaterialer, kan f.eks. være pc-bruger-uddannelsen eller pc-kørekortet, enten de almene moduler eller specialdesignede udgaver, som inddrager en pædagogisk udnyttelse af de tilegnede kvalifikationer.

Skal skolens faciliteter til fremstilling af undervisningsmaterialer udbygges?

Overvejelser herover er sandsynligvis blot aspekter af skolens samlede udstyrspolitik, it-politik og personalepolitik m.fl., men kan til gengæld komme til udtryk på de fleste af politik-områderne.

Tilgængelige arbejdsstationer med relevant udstyr og programmel vil være en god løsning nogle steder, adgang via nettet til servere og centralt liggende programmer og digitale kopimaskiner naturlige valg andre steder. Givet er det dog, at den teknologiske udvikling er med til at flytte standarderne for kvaliteten i undervisningsmaterialerne, og at dette må tænkes ind i skolens strategiudvikling.

Sammen med den teknologiske udvikling af mulighederne for fremstilling af undervisningsmidler følger også en udvikling i præsentationsformerne. Det skal skolen også forholde sig til og finde midlerne til.

Spørgsmålet om faciliteter hænger således sammen med mange andre forhold, herunder afklaringen af spørgsmål som:

Behov for en database for information/undervisningsmaterialer?

Hvis kvaliteten i undervisningsmaterialerne ikke blot er den enkelte lærers eget anliggende, men har betydning for afdelingen - og for hele skolen, - og hvis nye undervisnings- og samarbejdsstrukturer mere eller mindre kollektiviserer undervisningen gennem teamdannelse, synes det ikke at være et stort skridt at skabe et fælles rum for undervisningsmaterialerne. Det vil sikkert ske både på den enkelte skole og på tværs af skolerne inden for de forskellige uddannelsesområder. Allerede nu er der opgavebanker, som er forbundet med linkmuligheder på Internettet, og hele fjernundervisningskonceptet er som skabt til et databasesystem. Et eksempel på en eksisterende læremiddeldatabase er de grafiske uddannelsers database, som lærerne på alle landets erhvervsskoler med grafikeruddannelse kan - og skal - benytte sig af. Den er i øjeblikket placeret på Den Grafiske Højskole på netadressen www.dgh.dk.

Den store fordel ved en digital 'læremiddel-bank' er muligheden for at arbejde videre, at lade sig inspirere og kunne bruge eksisterende materialer som direkte skabelon for udarbejdelse af nye. Databasen kan desuden rumme en billedbank med fagligt relevante billeder, som lærerne kan anvende i udarbejdelsen af nye undervisningsmaterialer. Mulighederne er mangfoldige. Sikkerhed omkring ophavsret kan dog blive et problem, hvis der lægges andre billeder eller tekster ind end dem, som er blevet frembragt lokalt.

Kan skolen have gavn af et skriveværksted eller en skrivestue?

Med hjælp af den teknologiske udvikling kan der uden tvivl mange steder skabes klare forbedringer af de undervisningsmaterialer, som lærerne selv producerer. Isenkram gør det dog ikke alene, og foruden evt. uddannelse kan der måske nogle steder være behov for også at skabe en form for "støtteapparat" til lærernes arbejde.

Et skriveværksted kan forstås som et sted, hvor man mødes og skriver, således som det foregår i mange pædagogiske værksteder rundt omkring på skolerne. Bliver arbejdet lejlighedsvis organiseret i en workshop, f.eks. under ledelse af en pædagogisk medarbejder, redaktøren af personalebladet eller måske en journalist, kan medarbejderne få lejlighed til at drøfte deres arbejde med hinanden under kyndig vejledning.

En skrivestue kan også være en administrativ funktion til gennemlæsning/gennemskrivning af undervisningsmaterialer, projektrapporter og andet, som lærerne frembringer på skolens vegne. Den kræver medarbejdere med et stort kendskab til kommunikation og med sikker sproglig og visuel grafisk fornemmelse. I dagligdagen kan man nok ikke forestille sig, at lærerne fremsender deres undervisningsmaterialer til justering og finpudsning. Men i forbindelse med særlig aftale om udarbejdelse af større, evt. fælles undervisningsmaterialer kan det være rimeligt at sikre kvaliteten, ligesom skrivestuen i almindelighed kan være center for vejledning i fremstillingen af undervisnings- og præsentationsmaterialer.

Afdelingens lærere drøfter kvaliteten af afdelingens undervisning med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne.

Efterkritik: udnyttes resultaterne?

Ekstern evaluering, brugerevaluering og selvevaluering er tre metoder til brug for vurdering af undervisningsmaterialernes kvalitet.

I begrebet ekstern evaluering kan ligge vidt forskellige procedurer. På den ene side kan det dække over stikprøvekontrol foretaget af en controller eller en kvalitetschecker i organisationen. Det kan være en person i en særlig kvalitetsafdeling, det kan være afdelingens uddannelsesleder, eller det kan måske være en udvalgt kollega i afdelingen. På den anden side kan den eksterne evaluering også fungere blot ved, at lærerne i en afdeling indbyrdes drøfter kvaliteten af afdelingens undervisning, f.eks. på lærermøder, og i den forbindelse også ser på de materialer, som anvendes i undervisningen.

Brugerevaluering er formentlig en selvfølge som led i den løbende evaluering af undervisningen. I den mere formelle evaluering af undervisningen og af deltagerens tilfredshed kan såvel undervisningsmaterialernes brugsværdi som deres æstetiske kvaliteter efterprøves som led i målingen af elevernes opfattelse af skolen.

Selvevaluering er en måde at forholde sig til egne styrker og forbedringsområder på, og frem for at blive kontrolleret og vejet af en uddannelsesleder eller af kollegerne, kan lærernes egen selvforståelse bruges som udgangspunkt for afdelingens drøftelse af undervisningsmaterialernes kvalitet. Man kan f.eks. starte med at spørge sig selv om:

Besvarelsen af sådanne spørgsmål kan være nyttige som optakt til fastlæggelsen af almene standarder for kvaliteten af undervisningsmaterialerne. Den enkelte afklarer sine egne kvalitetsholdninger og beredes derigennem til at forholde sig til de kollektive normer. Heri kan indgå spørgsmål og momenter som:

Når lærerne og afdelingen har vurderet deres egne kvaliteter og fastlagt standarden for det acceptable niveau, følger spørgsmålene om den systematiske opfølgning:

Blandt de væsentligste instrumenter til sikring af en fortsat udvikling er skabelsen af systematisk opmærksomhed om materialekvaliteten: Systematisk indsamling af data om kvaliteten, systematisk drøftelse af kvaliteten, målrettede initiativer til forbedringer, der kan resultatmåles og resultatvurderes og således gøres til genstand for kontinuerlig opmærksomhed og dialog på skolen.

Eksternt samarbejde

I Den centrale Q-spørgeramme punkt 21 bliver skolerne spurgt, om de har etableret fast samarbejde med institutioner uden for skolen - biblioteker, amtscentraler, forlag, organisationer, sekretariaterne for specialpædagogiske foranstaltninger mv. - om samarbejdsaftaler, og om mulighederne er kendt og anvendt bredt på skolen.

Til de nævnte samarbejdspartnere kan føjes andre skoler. Nok skabes der hele tiden unik undervisning på den enkelte skole, men da udgangspunktet på hver uddannelse er de samme bekendtgørelser overalt i landet, kan tværgående samarbejde om den fortsatte udvikling af tidssvarende undervisningsmaterialer være nærliggende, både på de snævert faglige områder og på det bredere grundfagsområde, hvor lærerne gensidigt kan inspirere hinanden til at fremstille undervisningsmaterialer, der f.eks. understøtter en helhedsorienteret undervisning.

De fleste forbinder amtscentralerne med fremskaffelsen af undervisningsmaterialer, men amtscentralerne råder også over forskelligt redigeringsudstyr, som står til rådighed for alle undervisere. Når der skal træffes beslutninger om, hvor meget udstyr den enkelte skole skal anskaffe sig for at understøtte lærernes arbejde med at udforme undervisningsmaterialer, kan det f.eks. tænkes ind i hvilket omfang, den lokale amtscentral kan tilgodese skolens behov.

Søger skolen et mere direkte samarbejde om udvikling af undervisningsmaterialernes kvalitet, kan journalister, kommunikationsbureauer og layoutere uden tvivl være til stor nytte i forbindelse med kurser for medarbejderne. De vil desuden kunne bruges som neutral instans ved efterkritik, evt. til at give en sammenfattende vurdering af et udsnit af anvendte undervisningsmaterialer, f.eks. for en hel afdeling.

Et tilsyneladende betydeligt større spring, som mange skoler måske umiddelbart ville holde sig tilbage fra, men som dog ville være et sagligt set 'naturligt' skridt i professionaliseringen af skolens undervisningsmaterialer, kan være at indgå i samarbejde med et forlag eller et trykkeri om løsningen af forskellige opgaver i forhold til udvikling og udnyttelse af undervisningsmaterialer.

Den enkelte skole kan engagere sig i et sådant samarbejde på det niveau, som er passende for skolen. Forlaget vil have det organisatoriske apparat på plads til at tage sig af alle aspekter i forbindelse med manuskriptbearbejdelse, dataopbevaring, produktion og distribution af undervisningsmidler.

Hidtil har en række forlag sørget for udgivelsen af lærebøger, nogle med specialisering i retning af erhvervsskolerne, nogle med særligt fokus på bestemte uddannelsesgrene eller branchemæssige hovedområder. I fremtiden skal forlagene nok fortsat have en fremtrædende rolle, men der kan næppe være tvivl om, at den skal omdefineres i lyset af såvel skolernes behov som de muligheder, den teknologiske udvikling medfører.

Lærebogen som et fælles, måske landsdækkende middel for tilrettelæggelse af undervisning, er i mange sammenhænge blevet uaktuel. Fra en materialestyret undervisningstilrettelæggelse er tendensen gået i retning af problem- og aktualitetsstyret tilrettelæggelse, hvilket har drejet behovet over mod publikationer med lave oplagstal, fremstillet til en konkret undervisning.

Den teknologiske udvikling har givet forlagene muligheder for en ny fleksibilitet i forhold til salg og distribution af undervisningsmaterialer, som gør det attraktivt at arbejde i små serier. Leverance pr. byte i stedet for pr. bogtitel er blevet en realistisk mulighed, hvis det er det, som bliver efterspurgt. Såvel skolerne som forlagene er midt i en brydningstid, og derfor har vi en situation, hvor skolerne har mulighed for at sætte dagsordenen over for forlagene. Også forlagene skal sikre deres fremtidige eksistens, men de er usikre på vilkårene, fordi de ikke ved, hvordan markedet vil udvikle sig. Forlagene vil derfor nu være interesserede i at indgå i dialog med skolerne om nye former for samarbejde, og derfor er der måske for de grænsesøgende tale om købers marked.

I princippet kan skolerne bruge forlagene i alle faser af arbejdet med udviklingen af undervisningsmaterialer. Begge parter kan uden tvivl have gavn af et samarbejde, uanset om det drejer sig om rådgivning, kvalitetssikring eller produktion og levering. Samarbejdet kan starte i det små for senere at blive udbygget. Forlagene kan rådgive lærerne om udarbejdelsen af undervisningsmaterialer, og de kan færdigbearbejde og layoute undervisningsmaterialer. De kan desuden opbevare manuskripter og levere de færdige produkter, enten i trykt form eller som filer, der kan printes lokalt.

Hvis undervisningsmaterialerne tilmed viser sig egnede til videre publicering, har forlaget til forskel fra skolerne også dette apparat på plads. Samarbejdet kan således vise sig at berige begge parter. Skolen opnår kvalitetsudvikling af undervisningsmaterialerne og udvikling af medarbejdernes kompetencer, mens forlagene får kendskab til mange flere mulige 'lærebogsforfattere', ligesom de inspireres i forhold til undervisningens udvikling og dermed til at opfange ændringerne i behovene for undervisningsmaterialer. For forlagene kan nye former for samarbejde med skolerne betyde både nye markeder og en forstærket indsats på de traditionelle områder.

Statusbillede: Hvor befinder skolerne sig?

Mens der er mange muligheder for at kvalitetsudvikle undervisningsmaterialerne og mange gode grunde til at inddrage dem i den samlede vurdering af skolens kvalitet, er det naturligvis en forudsætning, at skolerne er parate til at fokusere på området, dvs. at de er i stand til og har viljen til at anvende de nødvendige ressourcer i processen.

I et forsøg på at tage pulsen på dette område, blev fire fynske erhvervsskoler stillet en række spørgsmål om skolernes politik og procedurer og om tendenser i udviklingen af materialeforbruget. Der blev stillet spørgsmål dels til skolernes ledelser (direktør, uddannelseschefer og uddannelsesledere), dels til underviserne i en række afdelinger. I det følgende fremlægges nogle af de mere markante træk ved undersøgelsens resultater.

Materialekvalitetens betydning

Der er ingen tvivl om, at kvaliteten af undervisningsmaterialerne har betydning for opfattelsen af skolens kvalitet som helhed. 22 ud af de 23 ledere, som deltog i undersøgelsen, bekræfter det. Samtidig viser svarene på en række spørgsmål til skolernes kvalitetsprocesser imidlertid, at området endnu har en vag placering i det samlede billede, men nok også, at det i stigende grad vil komme i fokus.

Politik og procedurer

Har skolen en politik for udarbejdelsen af undervisningsmaterialer? Selv om svarene er givet fra fire forskellige skoler og varierer i antal fra skole til skole, er det bemærkelsesværdigt, at ni af de 21, som besvarede spørgsmålet, svarede ja, mens 12 svarede nej. Begge dele kan jo ikke passe. Svarene synes at afspejle behov for en fortsat fokusering på skolernes mål, politik og strategier.

Spørgsmål om eksistensen af procedurer for anskaffelse, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer viser samme grad af uenighed blandt lederne. Groft sagt kan de kun blive nogenlunde enige om ‚n ting: at ansvaret for anvendelsen af undervisningsmaterialerne ligger hos læreren. Kun en enkelt af de 22, som har svaret på dette spørgsmål, mener noget andet.

Feed back

Der er bred enighed blandt lederne på alle fire skoler om, at skolen får feed back på anvendelsen af undervisningsmaterialerne. Kun tre af 22 besvarelser afviser det. Det er imidlertid et spørgsmål, hvilken feed back, lederne modtager, og hvilken dialog der føres om undervisningsmidlerne, når 74 ud af 95 lærere på de samme skoler mener, at skolen ikke interesserer sig for deres undervisningsmaterialer. Der kan måske være grund til at overveje mere præcist, hvilket feed back, skolen får, og hvordan det bliver udnyttet som udgangspunkt for kvalitetsforbedring.

Fremtidige strategier

Den fremtidige udvikling i fremstillingen og anvendelsen af undervisningsmaterialer ser lederne meget forskelligt på, men tendenserne peger i retning af nogle af de initiativer, som er nævnt i dette kapitel.

2/3 af lederne forventer, at lærerne vil fremstille undervisningsmaterialer sammen med kolleger med udgangspunkt i team-samarbejdet. Ca. samme andel af lærerne har bekræftet, at de allerede samarbejder om at udarbejde undervisningsmaterialer, ligesom næsten alle lærerne udveksler undervisningsmaterialer. Der synes således at være gode muligheder for en forstærket indsats på dette område.

De fleste ledere i undersøgelsen afviser, at der er behov for at etablere en funktion til støtte for lærerne i forhold til undervisningsmaterialernes layout og sprog, men der er udbredt enighed om, at der skal foretages anden organisatorisk kvalitetssikring, uden at dette defineres nærmere. Lederne har således øje for behovet for at kende kvaliteten for at kunne forbedre den. Blot er det måske endnu uafklaret, hvordan dette kendskab skal opnås, og forbedringerne iværksættes.

Endelig er det værd at bemærke, at de fleste ledere forventer, at der indgås samarbejde med eksterne parter om manuskriptudvikling og materialefremstilling, og at op imod halvdelen allerede nu forudser samarbejde om behovsstyret levering af undervisningsmaterialer gennem print-on-demand direkte fra forlaget.

Udviklingsmuligheder

Helt overordnet peger undersøgelsen således på udviklingsmuligheder både i forhold til skolernes strukturelle beredskab og apparat og i kommunikationen og dialogen om kvalitetsprocesserne på skolen. På disse områder handler det måske i første omgang om i det hele taget at manifestere undervisningsmaterialernes plads i det samlede billede.

På to isolerede områder peger undersøgelsen imidlertid også på felter, hvor der kan gøres en konkret indsats for at forbedre kvaliteten. Det ene er kendskabet til reglerne om ophavsret, det andet handler om brugen af OH'er. Det er kun på de færreste fagområder, lærerne kan bruge færdigfremstillede OH'er. I langt de fleste tilfælde er OH'erne fremstillet af lærerne selv, enten ved kopiering fra publicerede materialer eller ved direkte egenhændig produktion. Brugen af OH'er omfatter derfor både fremstillingen og anvendelsen i undervisningen. Endvidere er lokale eksamensopgaver et oplagt emne for udvikling og kvalitetsforbedring.

Overheadtransparenter

At overheadtransparenter er et flittigt anvendt undervisningsmateriale kommer næppe bag på nogen, men bekræftes i øvrigt af lærerne, hvoraf næsten 75% siger, at de ofte bruger OH'er i undervisningen.

Når man spørger lederne om, hvad de mener om disse transparenter, svarer 2/3 af dem nej til, at lærernes anvendelse af dem er 'forbilledlig', hvilket må betegnes som en lav kvalitetsvurdering. Samtidig er det det eneste område, hvor alle lederne er enige om, at der ikke eksisterer nogen procedure for anvendelsen.

Er området perifert eller centralt? Ligegyldigt eller betydningsfuldt? Svaret har betydning for skolens prioritering. Hvordan spredes god praksis? Gennem uddannelse? Eksempler på 'best practice'? Forskrifter? Dialog? Hver skole vælger sin metode. I kapitel 3 er givet et input til fremstillingen og brugen af OH'er.

Ophavsret

At kendskabet til reglerne vedr. ophavsret er begrænset, kommer måske heller ikke som den helt store overraskelse. Når halvdelen af lederne i undersøgelsen forventer, at kopier af publiceret materiale står som klassesæt til brug i undervisningen, og 25% af de adspurgte godt 100 lærere bekræfter, at det forholder sig sådan, så er det vel mere et udtryk for manglende kendskab til reglerne end ønske om at overtræde dem.

Resultatet er måske næppe meget forskelligt fra, hvordan det ville tegne sig på mange andre tekniske skoler. Hvordan det skal behandles, afgøres af kulturen, etikken og opfattelsen af kvalitetsbegrebet på den enkelte skole. De mest grundlæggende regler er gengivet i kapitel 3 om fremstillingen af undervisningsmaterialer.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel