2. Eleverne og undervisningsmaterialerne

Ved udvælgelse eller fremstilling af materialer til undervisningsbrug, er der altid fire hensyn, som spiller ind:

• målet med undervisningen
• indholdet i undervisningen
• valg af undervisningsform
• eleverne.

Det er dynamiske faktorer, som hele tiden ændrer sig, hvorfor undervisningsmaterialet konstant må konfronteres med spørgsmålet om, hvor tidssvarende og hensigtsmæssigt det er. Målene er måske ofte de mest konstante, mens valget af indhold og undervisningsformer hyppigere må tilpasses nye krav og behov og især afpasses efter skiftende elevers forskellige forudsætninger.

Variationen i elevforudsætninger har fået større betydning end tidligere, fordi uddannelserne i takt med samfundsudviklingen er blevet gjort betydeligt bredere og langt mere omfattende i de teoretiske indfaldsvinkler. Fra at fordre et vist talent for det håndværksmæssige, et mindstemål af beregningsteknisk formåen og flair for at udarbejde og/eller læse tekniske tegninger, inddrager de erhvervsfaglige uddannelser nu en række almene og samfundsmæssige områder, der ofte afspejler et indhold, mange af de unge, som søger mod de tekniske erhvervsuddannelser, mere eller mindre flygtede fra, da de forlod folkeskolen.

Dette gælder - om end i vekslende grad - for alle erhvervsuddannelser. Nogle uddannelsesområder står tilsyneladende med større udfordringer, fordi de primært tiltrækker bogligt svage unge, men udviklingen afspejler generelle tendenser i hele samfundet. Hvis de internationale undersøgelser af skolesøgendes basale færdigheder i læsning/skrivning og regning/matematik står til troende, har vi i Danmark en stadigt større spredning og en tyngdeforskydning mod de svagere grupper, hvilket også pålægger erhvervsskolerne at tilpasse undervisningen, så der skabes rummelighed i stedet for indsnævring om de bedste og udstødning af de øvrige. Frafaldet er stadig skræmmende højt på de tekniske skoler, og selv om der er mange årsager hertil, viser tendensen, at de tekniske skoler fortsat kan lære meget om at drage omsorg for de svagere elevgrupper. Til dem hører både tidligere specialklasseelever og andre med generelle indlæringsvanskeligheder, men også andre nye grupper som tokulturelle, der såvel sprogligt som socialt og samfundsmæssigt er i marginalpositioner i forhold til erhvervsskolernes traditionelle målgrupper. De tosprogede udgør nu 5-10% af en ungdomsårgang på landsplan, et gennemsnitstal der dækker over betydelige lokale forskelle. Dette forhold alene peger på, at de pædagogiske udfordringer ikke mindskes i disse år, men tværtimod forøges.

Når læseintensiteten i almindelighed er for nedadgående, fordi billedmedierne og de billedmæssige udtryksformer er i fremmarch, forstærkes behovet for at kombinere de tekstmæssige udtryksmidler med andre kommunikationsformer. Det eneste, som trækker i modsat retning, er paradoksalt nok Internettet, som i mangt og meget benytter sig af de nye udtryksformer, men som samtidig stiller øgede krav til læsefærdighederne, hvad enten det er på dansk eller et fremmedsprog. Netadgangen er et fantastisk redskab til informationssøgning, men den svage læser føler sig ikke nødvendigvis hjulpet af det nye mediums muligheder - man kan bestemt ikke sige, at nettet er fremstillet med denne målgruppe for øje.

De problemer, som følger med den teknologiske udvikling, er ikke væsensforskellige fra dem, vi allerede står i. Når lærebogen suppleres af mange forskellige materialefragmenter, stiger kravene til elevernes evne til at uddrage og sortere i materialerne og forstå indholdet i såkaldt autentisk materiale, som ikke er fremstillet med en bestemt pædagogisk hensigt. Dette kan være vanskeligt nok, men må give anledning til, at lærerne er meget bevidste om de barrierer, nogle - og ofte mange - elever støder ind i. De er stadig i vidt omfang vant til hovedsageligt at benytte specielt udformede undervisningsmaterialer, som er skrevet netop til dem, udtænkt med opmærksomheden konsekvent rettet mod målgruppens niveau, muligheder og begrænsninger.

Når disse elever kommer til erhvervsskolen, venter der dem et realitetschok. I bestræbelserne på at levere så relevant en undervisning som muligt med høj grad af aktualitet, tværfaglighed og anvendelse af nyere undervisningsformer, udfolder lærerne stor kreativitet i fremskaffelsen og fremstillingen af relevante undervisningsmaterialer. Lærebøger kopieres og sakses sammen, blandes måske oven i købet, så layout og sprogtone fra flere forfattere/forlag og lærerens selvproducerede materialer fremtræder i en stor blanding. Artikler kopieres og anvendes uden sproglig justering til målgruppen, ligesom artikler og bogudsnit kopieres uden beskæring af ikke-relevante delafsnit, som eleverne 'bare' skal se bort fra.

Ved kopieringen forsvinder farver fra illustrationer, kurver og søjler, hvorved afkodningen af materialet vanskeliggøres. Ved dobbelttrykte sider kan der opstå gennemkopiering, som gør teksten vanskelig at læse. Forholdene forværres yderligere, når lærerne i deres iver for at hjælpe - eller 'låne' fra - hinanden tager udgangspunkt i eksisterende kopier, når der skal laves nye. Nedfotografering for at få alt for meget tekst til at være på en side er heller ikke befordrende for læsevenligheden, men sparer kopier.

For de bogligt stærke elever betyder disse forhold kun lidt. De kan selv læse og sortere stoffet. De kan klare sig uden den grafiske og layoutmæssige støtte, forfatter og forlag har brugt tid, energi og penge på at udforme.

De kan klare sig, selv om de ikke er begejstrede for materialerne, og selv om alle materialerne i virkeligheden ofte tager sig ens ud: kedelige, grimme, de-motiverende. De kan klare sig, selv om de materialer, de konfronteres med, på alle mulige måder signalerer det modsatte af, hvad underviserne selv ønsker at signalere, og som de skal prøve at overbevise eleverne om vigtigheden af for at kunne begå sig som virksomhed og som ansat: kvalitetsbevidsthed, kundeorientering, kritisk sans og selvstændighed, respekt for værdier, værnen om værdier.

De bogligt stærke elever klarer sig, men man kan undre sig over hvilket billede, som lejres i dem. Er signalerne til at misforstå, når kopierne efterlades i klassen eller sættes usorterede i en mappe med materialer fra samtlige fag?

Nu er "materialer" ikke det eneste, der er af betydning for god undervisning. Mange andre faktorer virker naturligvis ind, og er undervisningen både engageret og engagerende, betyder materialernes fremtrædelsesform og sværhedsgrad uden tvivl mindre - især for den stærke elev.

For de bogligt svage elever er situationen derimod anderledes! De har brug for mere end lærerens gode vilje. De er hæmmede af generelle læsevanskeligheder og af bevidstheden om dette forhold. De er tekstsky og derfor meget lidt motiverede for teoretisk læsestof. Når de lader kopierne flyde, er det måske ikke af ligegyldighed og foragt, men af afmagt.

De svage læsere har svært ved blot at læse teksten, så den giver mening. Får de udleveret en tekst til gennemlæsning i klassen, føler de sig tillige under et (tids)pres, som forstyrrer koncentrationen, så de knapt nok ved, hvad de har læst, og derfor kan fremstå som håbløse i en efterfølgende drøftelse på holdet eller i gruppen. Der skal måske ikke så mange af den slags oplevelser til, før fraværet begynder at melde sig, og processen frem mod udmeldelse starter sit ubønhørlige tælleværk.

- Har du meget?
- Njaah.
- Nåh, du kan sådan set godt komme ind, men jeg er ellers lige straks færdig. Ja, man fatter jo ikke, hvordan de klarede sig før i tiden, hva'?

De bogligt svage elever har brug for støtte til at blive fastholdt, en støtte som skal gives på mange forskellige måder. Bl.a. har disse elever brug for undervisningsmaterialer, der er fremstillet med tanke på dem, undervisningsmaterialer som er velstrukturerede og overskuelige både i indhold og layout, og de har brug for illustrationer som støtte til teksterne. De lever i en billedverden. Deres skolehverdag må leve op til standarden for almindeligt forekommende skriftlige/trykte fremtrædelsesformer i det samfund, de lever i.

De bogligt svage elever har også brug for hjælp til at skabe struktur i opbevaringen af deres materialer. De har brug for at kunne skelne materialerne fra hinanden. Og når lærebogen enten ikke er der til at samle - og opdele - materialet for eleven, eller blot er et blandt mange materialer, så kan indbydende løsblade kompensere og virke motiverende for eleverne til at værne om materialerne. Ikke mindst hvis de indgår i en klar systematik, som hjælper eleverne til at ordne materialet efter anvisning af læreren, f.eks. i form af et opdelings- og nummereringssystem.

Specialpædagogisk støtte

Lærerens muligheder i forhold til fremstillingsprocessen i almindelighed behandles nærmere nedenfor i kapitel 3 om fremstilling af undervisningsmaterialer. Her skal påpeges et par af de muligheder, læreren har for at kunne støtte de bogligt svage elever og for at få feed back på elevernes udbytte af og tilfredshed med de undervisningsmaterialer, som benyttes.

For at få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen er det nødvendigt med forskellige former for specialpædagogisk støtte til nogle elever. Det gælder, hvad enten der er tale om fysiske handicap eller om usynlige handicap som f.eks. læsevanskeligheder. Støtten gives til den enkelte elev efter en konkret vurdering, som det fremgår af "Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser mv." (Bek. nr. 1030 af 15.12.1993). Den konkrete vurdering foretages i første række af læreren, og det er skolen, som via taxametrene selv skal finansiere de ekstra foranstaltninger, der måtte være brug for: særligt tilrettelagte undervisningsforløb, individuel instruktion, udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen, personlig assistance samt evt. særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer. Der kan søges tilskud i Undervisningsministeriet til hel eller delvis dækning af omkostningerne. En sådan ansøgning skal indeholde en fælles erklæring fra eleven og læreren om støttebehovet, forsynet med skolens påtegning, samt skolens forslag til specialpædagogisk støtte med beskrivelse af, hvordan støtten til elevens uddannelse tænkes anvendt.

Bevilger Undervisningsministeriet midler til fremstilling af særlige undervisningsmaterialer, kan der hentes hjælp i et af de specialpædagogiske sekretariater, som er oprettet til dette formål. Sekretariaterne bearbejder materialer, som anvendes i undervisningen, så de på mest hensigtsmæssig måde tilpasses den enkelte elevs behov, f.eks. ved indlæsning på bånd. Sekretariatet for de tekniske skoler ligger i Silkeborg. Man kan kontakte sekretariatet for råd og vejledning på tlf. 86 80 14 82. Et tilsvarende sekretariat for handelsskoler og landbrugsskoler, som ligger i Skive, har tlf. 99 14 14 88.

Kendskab til elevernes forudsætninger

Navnlig i uddannelser, som traditionelt tiltrækker bogligt svage elever - ikke mindst relativt nyetablerede uddannelser på hidtil ufaglærte områder - kan der være grund til allerede fra undervisningens begyndelse at have et forstærket fokus på evt. ekstraordinære behov blandt eleverne. Dette kan ske både ved at skaffe sig kendskab til elevernes skolebaggrund og gennem egentlige initialtest. Traditionelt er der vandtætte skodder mellem skolesystemerne, hvorfor skolens kendskab til de ressourcesvage elever ikke kommer af sig selv. Interview af eleverne - skriftligt eller mundtligt - kan derfor være et nyttigt redskab til at få kendskab til hvilke elever, som måtte have særlige behov. Initialtest i dansk kan tjene samme funktion, men støttebehovet begrænser sig som regel ikke til danskundervisningen, selv om det er her, en af de mest åbenlyse snublesten ligger for eleverne. Samtaler med uddannelses- og erhvervsvejleder og/eller tutorordning kan bruges til at opsamle et mere tværgående kendskab til eleverne, et kendskab som kan danne udgangspunkt for lærernes planlægning af undervisningen og valg eller fremstilling af undervisningsmaterialer.

De følgende spørgsmål kan måske hjælpe til at afklare, om der allerede er et tilstrækkeligt beredskab på skolen til modtagelse og håndtering af elever med så forskellige forudsætninger og behov. Spørgsmålene får ikke mindre betydning i den uddannelsesstruktur, som ligger i erhvervsuddannelsesreform 2000, hvor eleven selv får større indflydelse på sammensætningen af sit eget uddannelsesforløb, og hvor også differentiering på målene i form af delkompetencer bliver en faktor, som skal indtænkes allerede fra uddannelsens start.

Signaler fra de bogligt svage elever

Alle lærerne kan og bør være opmærksomme på de signaler, som de bogligt svage elever i øvrigt udsender. Hvis eleven ikke får det fornødne udbytte af undervisningen, kan det vise sig på vidt forskellig måde. Nogle elever 'klovner sig udenom', nogle dækker sig ind bag stærkere elever i gruppearbejde, og mange elever afleverer utilstrækkelige og ganske kortfattede besvarelser på skriftlige opgaver i undervisningen. Ofte viser nederlagssymptomer sig også i et forøget fravær. Der er næppe tvivl om, at mange bogligt svage elever forlader uddannelserne på grund af et for højt fravær. Det er en uhyre nem måde at lade problemerne løse sig selv på - overfladisk set. Med den stigende bevidsthed om skolens muligheder for at støtte op om eleverne, som bl.a. fører til indførelse af tutor-funktioner, eller kommer til udtryk i det snævrere samarbejde mellem lærerne som følge af teamordninger, er mulighederne for at finde og støtte de udsatte elever blevet forbedret. Viljen til at involvere sig og til at støtte de ressourcesvage elever bliver ikke mindre påtrængende med den erhvervsuddannelsesreform, som træder i kraft i 2001, og som på den ene side synes at øge kravene til elevernes selvstændighed og ansvarlighed, og som på den anden side pålægger skolerne nye opgaver i relation til den enkelte elevs muligheder for at sammensætte og gennemføre en uddannelse med et passende indhold og afstigning på det rette niveau. Samarbejdet mellem elev, vejledningssystemerne på skolen, herunder kontaktlærerne, og underviserne i almindelighed må sandsynligvis gøres betydeligt tættere i fremtiden, hvis intentionerne i reformen skal bære frugt.

Hvad er i centrum for undervisningen: Læreren, stoffet eller eleven?

Den løbende evaluering

Den løbende evaluering handler om tre forskellige, men indbyrdes afhængige forhold:

• bedømmelse af elevens standpunkt
• bedømmelse af elevens arbejdsformer og motivation
• bedømmelse af undervisningen.

For læreren har alle tre forhold relation til undervisningsmaterialerne, hvilket kan sammenfattes i spørgsmålene: Hvilken sammenhæng er der mellem de anvendte undervisningsmaterialer og elevens standpunkt, arbejdsformer, motivation samt syn på og mål med undervisningen?

Sigtet med løbende evaluering er at afdække behov for justering. Den enkelte lærer foretager nok konstant en løbende bedømmelse og justering af egen 'performance'. I forhold til undervisningsmaterialer vil det selvfølgelig grundlæggende dreje sig om valg af undervisningsform og -indhold og i sammenhæng hermed om materialevalg og -anvendelse, f.eks. transparenter (OH'er) og tekster brugt i klasse- eller gruppesammenhæng, vejledning om informationssøgning eller inddragelse af supplerende stof.

I forhold til eleven kan allerede initialtest og samtaler rumme indikatorer, som læreren kan bruge ved tilrettelæggelsen af undervisningen. Med erhvervsuddannelsesreform 2000 bliver uddannelsesplanen et grundlæggende udgangspunkt for planlægning og opfølgning. Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering kan derfor sættes i forhold hertil, som det helt overordnet er gjort nedenfor, hvor undervisningsmaterialerne fremhæves, men blot er ‚t område for kvalitetsvurdering.

Gennem forskellige målinger af elevernes "objektive" udbytte får læreren signaler om behov for justering af undervisningens indhold og metoder. Elevernes "subjektive" udbytte, deres tilfredshed, kan læreren måske i et vist omfang aflæse gennem observation, men dialogen må selvfølgelig være det væsentligste redskab i den løbende evaluering af undervisningen.

Den løbende bedømmelse har både individuelle og kollektive dimensioner. Fundamentalt set er den individuel; det handler om den enkelte elev. Men undervisning er også en kollektiv og social proces, og den løbende evaluering bør i såvel indhold som form tilgodese dette.

Hvad der skal afdækkes individuelt og/eller kollektivt, og hvordan afdækningen skal gennemføres, må afgøres med udgangspunkt i skolens kultur. Nogle steder vil der være klare procedurer for de kollektive processer, andre steder vil det være lagt ud til lærernes egen tilrettelæggelse. Nedenfor gives eksempler på spørgsmål, som kan indgå i evalueringen af undervisningsmaterialernes værdi for eleverne. Men hvilke er kun individuelle, og hvilke er kollektive (tillige)? - Til de kollektive bruges måske spørgeskemaer, mens de individuelle snarere er lærerens huskeliste til dialogpunktet: Undervisningsmaterialerne.

Spørgsmål til elever om kvaliteten af undervisningsmaterialerne

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel