[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

Kapitel 3

Eksempel på anvendelse af systematikken


EKSEMPEL PÅ MÅLSÆTNING B - HØJT FAGLIGT NIVEAU I UNDERVISNINGEN

I det følgende gives der nogle eksempler på, hvordan systematikken tænkes anvendt. Det skal understreges, at der er tale om eksempler der ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.


Evalueringer af undervisningen

Sektorvis gennemgang af seneste evalueringer af undervisningen. Typisk vil det være resultaterne fra fagkonsulent- og besøgsevalueringer. Andre former for evalueringer kan også forestilles inddraget.

Fx
Fagkonsulenterne på erhvervsskoleområdet har oplevet en tilfredsstillende kvalitet i undervisningen. Især er der mange gode erfaringer med, at nye teknologiske muligheder anvendes som et aktivt redskab i undervisningen til at stimulere og motivere eleverne til selv at fortsætte læringsprocessen, når den fastlagte undervisning stopper.


Internationale sammenligninger af det faglige niveau

I det omfang der eksisterer internationale sammenligninger af det faglige niveau kan undersøgelserne refereres. Det gælder fx undersøgelser fra INES/OECD.

Fx
I en international læseundersøgelse i 1992 lå danske elever i grundskolens 3. klasse dårligt placeret i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, mens elever i 8. klasse lå placeret i middelgruppen. Resultatet var ikke tilfredsstillende fra et dansk synspunkt, og det har resulteret i adskillige decentrale såvel som centrale projekter, herunder udarbejdelse af Centrale Kundskaber og Færdigheder (CKF), som præciserer, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne i grundskolen bør have på de forskellige trin.


Fagligt/pædagogisk tilsyn

Ministeriet har fagligt og pædagogisk tilsyn med en lang række uddannelser. Resultater heraf samles til en overord-net beskrivelse på sektorniveau af vurdering/tilsyn med det faglige niveau.

Fx
Undervisningsministeriet holder sig løbende ajour med kvaliteten af undervisningen på x-uddannelsen ved hjælp af faglige og pædagogiske tilsyn. Undervisningen evalueres med henblik på at udvikle fagligheden i undervisningen.


Resultatet af eksamen og prøver, herunder censorvurderinger

Landsgennemsnit og spredning af resultatet af prøver og eksamener

Fx:

Eksamensresultater juni 1997

 
6,0-
6,4
6,5-
6,9
7,0-
7,4
7,5-
7,9
8,0-
8,4
8,5-
8,9
9,0-
9,4
9,5-
9,9
10,0-
10,4
10,5-
10,9
11,0-
11,9
12,0-
13,0
I alt
Mat. studenter-
eksamen
153
611
1.217
2.052
1.906
1.502
1.502
973
383
82
15
0
10.740
Sprog. studenter-
eksamen
124
497
981
1.390
1.537
1.383
1.004
564
214
39
5
0
7.738
Studenter-
eks. I alt
277
1.108
2.198
3.236
3.589
2.506
1.537
597
121
121
20
0
18.478
Hf
394
672
785
903
733
627
437
260
101
32
6
1
4.951


Man ser her, at hovedparten (55 pct.) af studenterne ligger i intervallet mellem 7,5 og 8,9 i gennemsnit. For hf lig-ger 45 pct. i samme interval. I intervallet 6,0 til 6,4 ligger
1½ pct. af de almengymnasiale studenter, mens hf har 8 pct. af alle beståede elever i dette interval.


Studentereksamen

Gymnasier og studenterkurser
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
Eksamens- karaktergennemsnit
8,22
8,24
8,34
8,34
8,35
8,22
8,11
8,07
8,06
Årskarakter- gennmsnit
8,29
8,31
8,40
8,43
8,43
8,41
8,39
8,37
8,35
Eksamensresultat gennemsnit
8,27
8,30
8,39
8,41
8,41
8,38
8,37
8,33
8,31


Siden 1994 er snittet marginalt, men gennemsnittet ligger omkring 8,3-8,4 og ændrer sig ikke signifikant over tid.
Censorvurderinger bør i høj grad give et signal om det faglige niveau på pågældende uddannelse. Et samlet overblik over disse tilbagemeldinger bør præsenteres sektorvis for at give indsigt i sektorens faglige niveau.

Fx:
Censorvurderingerne viser, at det faglige niveau inden for historie på landets gymnasier ligger stabilt på et højt niveau.


Andel af undervisning på universitetslovsinstitutioner, der varetages af videnskabeligt personale med forskningsret og -pligt

Så vidt muligt bør undervisningen på universitetslovsinstitutioner varetages af videnskabeligt personale med forskningsret og -pligt for at sikre forskningsbaseret undervisning. Talmateriale bør indsamles for at give en idé om sammensætningen af undervisernes kvalifikationer.

Fx
30 pct. af undervisningen på universitetslovsinstitutioner varetages af personer med videnskabelig baggrund og forskningsret og -pligt. Flere steder er den fastansatte forskerstab ikke stor nok til at dække undervisningen samtidig med, at det er svært ved at rekruttere undervisere med tilstrækkelig teoretisk baggrund (Ph.d.).


Andelen af elever, der deltager i folkeskolens afsluttende prøver

Folkeskolens afsluttende prøver er en kontrol af elevernes faglige færdigheder såvel som en forudsætning for at blive optaget på flere af ungdomsuddannelserne.

Fx:
De følgende tal er de samlede tal for afgangsprøver og udvidede afgangsprøver holdt op mod den samlede elevpopulation i 9. og 10. klasse.
Opgørelserne viser at 92 pct. af eleverne i grundskolerne deltager i afgangsprøverne i dansk, 90 pct. deltager i matematikprøverne og 88 pct. deltager I engelskprøverne. Fysik, kemi og tysk er ikke helt så populært at gå til prøve i - 71 henholdsvis 68 pct. deltager i prøverne. I fransk deltager ca. 80 pct. af de elever der har fransk i prøverne, men den absolutte andel i forhold til hele årgangen er 5 pct.


EKSEMPEL PÅ MÅLSÆTNING C - DER SKAL VÆRE SAMMENHÆNG I UDDANNELSES-SYSTEMET

Merit
Hensigten med at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet er at mindske barrierer og fjerne blindgyder.

Filosofien bag merit er, at man ikke skal lære det samme to gange. Det betyder, at såvel boglige som praktiske erfaringer skal komme den uddannelsessøgende til gode i form af afkortning af uddannelse eller mulighed for alternative uddannelsestilbud.

Fx:
Undervisningsministeriet har de seneste år taget en række initiativer til dels at etablere tydeligere overgange fra et uddannelsesniveau til det næste, dvs. forøge den vertikale sammenhæng, dels at formalisere meritmuligheder og dermed øge fleksibiliteten på tværs af uddannelsessystemet.

Bestræbelserne på at sikre overgange har været stærke mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvor behovet for en indsats for at nå målet om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse har været nødvendig. Med brobygningsloven, etablering af egu, fuu, frivillig 1. skoleperiode i eud og indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) er der formelt skabt nye veje for unge - både de, der kommer direkte fra grundskolen, og de der har forladt grundskolen uden at påbegynde en uddannelse. Der er tale om længde- og indholdsmæssigt fleksible forløb, som kan tilpasses de unges behov.

Et klart udtryk for bestræbelserne på at etablere hori-sontal sammenhæng er den systematiske niveauopdeling af de almene fag, som tilbydes i grundskolen/almen voksenuddannelse, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Også i opbygningen af ungdomsuddannelserne er der gennem de seneste års initiativer skabt mulighed for indbygget strukturel fleksibilitet mellem skolegang og erhvervsarbejde, som fx social- og sundhedsuddannelserne og på de merkantile uddannelser.

På det gymnasiale område har 366 ud af 4.951 hf"ere fået merit-overført i alt 837 karakterer i 1997. For de matematiske studenter har 32 ud af 10.740 fået meritoverførsler for 128 karakterer, og hos de sproglige har 18 personer ud af 7.738 fået 66 karakterer overført, jf. nedenstående tabel. Alle tal er fra 1997.


Merit for studenter og hf"ere i 1997

Bestået

Personer m. merit

Antal overførte karakterer

Hf'ere

4.951

366

837

Mat. student

10.740

32

128

Sprgl. student

7.738 

18

66


På de fleste erhvervsuddannelser er desuden indføjet meritbestemmelse og -skema, som skal sikre den uddannelsessøgende den rette merit.

Den tydelige niveaudeling af de almene fag har ligeledes gjort det klarere for de uddannelsessøgende til de videregående uddannelser at finde ud af, hvorvidt de allerede i deres studiekompetencegivende uddannelse har de rette forudsætninger, og dermed en hurtig konstatering af hvilke supplerende fag/niveauer de evt. må tage.

På voksenuddannelsesområdet kombineres boglige og praktiske erfaringer i forslaget om "Videreuddannelsessystemet", idet alle voksne kan finde plads på et af systemets 4 uddannelsesniveauer og herfra gennemføre enten et individuelt tilrettelagt eller et på forhånd sammensat forløb. Systemet har med de etårige uddannelsesforløb og med de trinvist stigende adgangskrav indbygget merit for såvel boglige som erfaringsbaserede forudsætninger.


OVERGANGSFREKVENSER

Ved at analysere overgangsfrekvenserne kan man vurdere, i hvor høj grad sammenhængene mellem uddannelsesniveauerne fungerer. Overgangene gengives både for elever/studerende, der fuldfører, og elever/studerende der afbry-der deres uddannelse. På den måde kan man se, om de færdiguddannede fortsætter på det ønskede uddannelsestrin og hvorvidt de, der afbryder deres studium, optages på andre uddannelser. De, der ikke fortsætter i anden uddannelse, går til "Omverdenen", som dækker over alt andet end uddannelse fx. overgang til arbejdsstyrken.

Fx:
Erhvervsgymnasierne:

Overgangsmønster for elever, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse fra 1993 til 1995.

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
1993
1994
1995
Til:
Fra: Hhx, flerårig
Fra: Hhx, 1-årig
Omverden
1,3
9,9
9,7
9,7
7,5
7,1
Alm.gym.udd.
-
-
-
-
-
-
Erh.gym.udd.
-
-
-
-
-
-
Skoleforløb mv.
10,4
2,8
2,1
7,9
1,8
1,6
Erhv.fag.udd.
47,7
55
56,8
38,7
43,5
49
KVU
8,4
7,8
6,5
10,1
7,7
7,6
MVU
16
17,4
17,2
22,9
24,1
21,2
LVU 1)
4,9
5,6
6,6
9,9
14,3
12,4
Andre udd. <1,0%
1,2
1,4
1,2
0,5
0,7
0,7
1) I lange videregående uddannelser er grund- og basisuddannelser indregnet.


Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
1993
1994
1995
1993
1994
1995
Til:
Fra: Hhx
Fra: Adgk.teknik.
Fra: Værkst.kursus
Omverden
8,1
8,4
3,2
1,4
1,6
1,8
5
5,7
5,8
Alm.gym.udd.
0,8
0,3
0,1
-
-
-
1,7
0,2
0,6
Erh.gym.udd.
5,1
7,7
7,8
1,5
0,7
0
6
2,8
2,9
Skoleforløb mv.
2,8
4,7
5,1
-
-
-
2,6
4,6
3
Erhv.fag.udd.
11
12,4
16,1
0,2
1,4
0,9
5,7
4,4
6,7
KVU
21,1
17
16
1,5
2,8
1,6
23
29,7
55,4
MVU
34,1
28,7
30,6
87,5
86,4
87,8
52,4
48,9
23,3
LVU 1)
17,1
20,5
21,1
6,8
6,8
7,2
2,9
3,1
1,7
Andre udd. <1,0%
0
0
0
1
0,2
0,7
0,6
0,6
0,5
1) I lange videregående uddannelser er grund- og basisuddannelser indregnet.


Det ses, at hhx"erne foretrækker at fortsætte deres uddannelse med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er sandsynlig-vis et udtryk for, at godt halvdelen af hhx"ere med 1-årigt forløb og godt 57 pct. af de hhx"ere, der har gennemført en højere handelseksamen i et flerårigt forløb, får læreplads efterfølgende. Omkring 20 pct. fortsætter med en mellemlang videregående uddannelse - lidt flere for de 1-årige hhx"er, der har en studentereksamen eller hf-eksamen i forvejen, end for de flerårige. Kun godt 7 pct. af de flerårige Hhx-studenter fortsætter på en kandidatuddannelse mens 12,4 pct. af de 1-årige hhx"er gør det. Begge gruppers adgang til kandidatuddannelserne er steget.

Andelen af htx-studenterne, der gik til omverdenen, faldt kraftigt i 1995 i forhold til de to foregående år. Flere studenter fortsætter dermed på en kompetencegivende uddannelse efter at have gennemført htx. Htx-studenterne foretrækker at fortsætte studiet med en MVU. Kandidatuddannelserne er næstmest populære med lige over en femtedel. Tendensen med øget overgang til uddannelser på højere niveau kan skyldes en generel tendens til længere uddannelse, men det kan også skyldes, at overgangen til de længerevarende uddannelser er blevet lettere og mere gennemskuelig i forbindelse med de merit-ændringer der er sket.


Overgangsmønster for elever, der afbrød en erhvervsgymnasial
uddannelse fra 1993 til 1995.

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
1993
1994
1995
Til:
Fra: Hhx, flerårig
Fra: Hhx 1-årig
Omverden
14,8
16,4
12,2
8,3
6,6
5,0
8.-10. klasse
-
-
-
-
-
-
Alm.gym.udd.
13,7
10
9,6
0,7
0,0
0,4
Erh.gym.udd.
1,9
1,9
1,8
1
1,5
1,3
Skoleforløb mv.
11,4
9,2
9,9
5,9
4,5
4,9
Erhv.fag.udd.
47,5
51,3
55,5
21,2
31,3
27,8
KVU
2,8
3,1
2,8
13,2
9,8
10,4
MVU
6,5
6,1
5,8
32,9
28,8
28,3
LVU 1)
1,2
1,6
2,2
16,9
17,1
21,5
Andre udd. <1,0%
0,2
0,4
0,2
0,0
0,4
0,5
1) I lange videregående uddannelser er grund- og basisuddannelser indregnet.

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
1993
1994
1995
1993
1994
1995
Til:
Fra: Hhx
Fra: Adgk.teknik.
Fra: Værkst.kursus
Omverden
13,8
14
1,5
34,8
30,3
31,1
9,6
13,7
27,5
8.-10. klasse
0,6
0,1
1
-
-
-
-
-
-
Alm.gym.udd.
19,4
14,4
14,9
6,1
2,6
2,8
0,7
2,7
3,6
Erh.gym.udd.
2,9
4,2
6,6
7,5
4,1
3,1
2,1
4,1
5,1
Skoleforløb mv.
18,3
21,3
34,2
4,9
8,2
6,4
8,3
17,3
13,1
Erhv.fag.udd.
28,6
22,1
24,2
4,9
8,2
6,4
9,3
15,5
15,9
KVU
5,9
5,7
4,2
28,3
18,8
23,8
52,8
23,7
15,2
MVU
6,7
9,6
6,1
10,7
14,5
15,7
14,5
18,1
14,5
LVU 1)
3,8
8,5
7,4
3,7
13,7
9,5
2,4
4,8
5,1
Andre udd. <1,0%
0
0
0
0
0,3
0
0,2
0
0
1) I lange videregående uddannelser er grund- og basisuddannelser indregnet.

Andelen, der afbryder hhx til fordel for det almene gymnasium er faldet samtidig med, at flere har afbrudt hhx til fordel for en erhvervsfaglig uddannelse fra 1993 til 1995. Generelt blev færre elever "tabt" til omverdenen i 1995 i forhold til 1993, og især de 1-årige hhx"ere falder fra for at starte på en kandidatuddannelse. Flere htx"er end hhx"er afbryder for at starte igen i det almene gymnasium, men andelen er dog faldet.


Studerende, der fuldførte en kort videregående uddannelse fra 1993 til 1995.

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
Til:
Omverden
66,6
62,9
61,7
Alm.gym.udd.
-
-
-
Erh.gym.udd.
1
1,2
2
Skoleforløb mv.
1
1,5
1,9
Erhv.fag.udd.
2,3
3,7
4,4
KVU
3,5
4,5
4,4
MVU
22,1
21,9
21,3
LVU 1)
3,2
4,1
4
Ph.d
-
-
-
Andre udd. <1,0%
0,3
0,2
0,3
1) Inkl. bachelor-, side- og bifagsuddannelser, grund- og basisuddannelser

Hovedparten af de personer, der gennemfører en KVU går til omverdenen (61,7 pct.), det vil sige ud af uddannelse og sandsynligvis ind i arbejdsstyrken. Lige over en femtedel fortsætter med en MVU. Tendensen for begge disse overgangsmønstre er faldende, hvilket betyder at færre anvender KVU som kompetencegivende til arbejde eller som trinbræt til en MVU. Andelen der går på skoleforløb mv., erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig, anden KVU og LVU er stigende. Overgangen til erhvervsskolerne er tegn på, at stadig flere opgiver deres korte videregående, kompetencegivende uddannelse for at få en erhvervsuddannelse.


Studerende, der afbrød en kort videregående uddannelse fra 1993 til 1995

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
Til:
Omverden
45,9
42,7
41
Alm.gym.udd.
1,2
0,5
0,6
Erh.gym.udd.
4,5
3,6
3,3
Skoleforløb mv.
4,3
4,8
6,3
Erhv.fag.udd.
9,2
11,1
13,8
KVU
6,4
7,8
7,2
MVU
20,7
19,6
19
LVU 1)
7,5
9,5
8,6
Ph.d
-
-
-
Andre udd. <1,0%
0,3
0,4
0,2
1) Inkl. bachelor-, side- og bifagsuddannelser, grund- og basisuddannelser

Studerende, der fuldførte en mellemlang videregående uddannelse fra 1993 til 1995

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
Til:
Omverden
66,7
65,3
64,9
Alm.gym.udd.
-
-
-
Erh.gym.udd.
-
-
-
Skoleforløb mv.
-
-
-
Erhv.fag.udd.
0,7
1,2
1,7
KVU
1,6
1,4
1,2
MVU
11,6
11
10
LVU 1)
18,3
20,1
21
Ph.d
-
-
-
Andre udd. <1,0%
1,1
1
1,2
1) Inkl. bachelor-, side- og bifagsuddannelser, grund- og basisuddannelser

 

Studerende, der afbrød en mellemlang videregående uddannelse fra 1993 til 1995

Pct. af fuldførte
1993
1994
1995
Til:
Omverden
44,2
40,3
38,9
Alm.gym.udd.
-
-
-
Erh.gym.udd.
5,6
4,1
3,4
Skoleforløb mv.
3,1
3
3,4
Erhv.fag.udd.
9,2
10,3
12,4
KVU
10
8,4
8,8
MVU
18,4
21
20,6
LVU 1)
8,6
11,9
12,2
Ph.d
-
-
-
Andre udd. <1,0%
0,9
1
0,3
1) Inkl. bachelor-, side- og bifagsuddannelser, grund- og basisuddannelser

Andelen af studerende, der har afbrudt deres MVU og gået til omverdenen, er faldet. En større andel finder der-med anden uddannelse - flest inden for MVU området, men også de erhvervsfaglige uddannelser og kandidatuddannelserne vejer tungt, når de studerende skifter uddannelse. Der har fra 1993 til 1995 været en tendens til, at de studerende, der afbryder deres MVU, vælger en uddannelse på samme eller højere niveau (27,0 pct. i 1993 og 32,8 pct. i 1995). Overgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser og KVU er faldet fra 1993 til 1995.

 


Forsiden | Kapitel 2 | Kapitel 4