Kapitel 2 Målsætninger, indikatorer, kriterier og verifikationsgrundlag INDLEDNING Som beskrevet under metodeafsnittet ovenfor er kvalitetssystematikken delt op i to hovedkategorier: Målsætninger og forudsætninger/rammevilkår. Den anvendte model indeholder syv overordnede målsætninger og fem forudsætninger/rammevilkår, som beskrives nærmere i det følgende. Til disse er der knyttet nogle indikatorer, i de fleste tilfælde med kriterier og verifikationsgrundlag. Det er intentionen, at dette kvalitetssystem skal give et samlet, dækkende billede af kvaliteten i uddannelsessystemet, bedømt ud fra et begrænset antal kvalitative og kvantitative indikatorer. Indikatorerne er udvalgt så de er relevante for systemniveauet. Det er intentionen, at systemet udbygges for institutions- og uddannelsesniveauerne med udgangspunkt i de rammer, der er udstukket her. Udmøntningen kan foretages af såvel institutionerne selv som i et samarbejde mellem ministeriet og institutionerne. Systematikken holder sig på system/sektorniveau, men mange af indikatorer kan give inspiration på lokalt niveau i uddannelsessystemet MÅLSÆTNINGER, FORUDSÆTNINGER OG RAMMEVILKÅR PÅ SYSTEMNIVEAU I det følgende gennemgås de anvendte målsætninger, forudsætninger og rammevilkår og dertil knyttede indikatorer med kildeangivelse. MÅLSÆTNINGER A. Systemet skal sikre uddannelse til alle Alle bør have mulighed for at få en uddannelse, der passer til deres behov. Der bør derfor være et bredt udbud af uddannelser, der tager højde for mangfoldigheden i forudsætninger og ønsker hos de uddannelsessøgende. Optagne og bestand fordelt på uddannelsesniveau (trin), personer, årsværk og køn og evt. geografi og socioøkono- miskstatus Tal fra Undervisningsministeriets, Danmarks Statistik og særlige undersøgelser. Andel af en årgang der får en ungdomsuddannelse Den såkaldte "restgruppe" af personer, der ikke får nogen uddannelse ud over den obligatoriske grundskole skal minimeres. "Uddannelse til alle"-målsætningen er 90-95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. Tal fra ministeriet. Andel af befolkningen med erhvervskompetencegivende uddannelse Det er vigtigt, at alle har mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse, der matcher deres kvalifikationer og behov. Tal findes i ministeriet. Antal kvalificerede ansøgere i forhold til studiepladser på de videregående uddannelser Målet er, at flest muligt kvalificerede ansøgere optages på den ønskede uddannelse (på en af de institutioner, der udbyder pågældende uddannelse. Det vil ikke være muligt at optage alle kvalificerede ansøgere på alle uddannelser). Tal findes i ministeriet. Fordeling af elever med og uden praktikplads i relevante faser i erhvervsuddannelsesforløb samt ikke besatte praktikpladser Elevpladsmangel bør ikke være en hindring for at få en erhvervsuddannelse. Det er derfor et succeskriterium, at alle kan fortsætte deres erhvervsuddannelsesforløb, med henblik på at færdiggøre den ønskede uddannelse. De praktikpladser, der er mulige at få, skal så vidt muligt besættes. Målet er, at alle praktikpladser besættes. Tal findes i ministeriet. Procentandel af børn i folkeskolen/private grundskoler På grundskoleområdet har forældrene valgfrihed mellem på den ene side en eller flere offentlige skoler og på den anden side en eller flere frie (private) skoler. De forskellige skoletyper supplerer hinanden og skaber dynamik, inspiration og udvikling lokalt og centralt. Tallene findes i ministeriet. B. Højt fagligt niveau i undervisningen Målet er at der skal være undervisning af høj faglig kvalitet på alle niveauer i uddannelsessystemet. Evalueringer af undervisningen Resultater fra undervisningsevalueringer kan findes fra ministeriets almindelige tilsyn, fagkonsulentordninger og censorvurderinger. Internationale sammenligninger af det faglige niveau Internationale undersøgelser opgør ofte meget konkrete kompetencer og kan bidrage til at give et billede af det faglige niveau. Data findes i publikationer vedrørende internationale undersøgelser bl.a. fra OECD og IEA. Fagligt/pædagogisk tilsyn Alt efter uddannelsestype er der forskellige regler for tilsyn. Det tilsyn der finder sted, fagligt såvel som pædagogisk, bør samles for at øge overblikket over det faglige niveau. Materiale fra de respektive uddannelsesområder findes i ministeriet. Resultatet af eksamen og prøver, herunder censorvurderinger Gennemsnit og fordeling af karakterer i fagene på ungdomsuddannelsesiveau bør inddrages i vurderingen af det faglige niveau. På grundskoleområdet indgår andelen af elever, der melder sig til folkeskolens afsluttende prøver. Data findes i ministeriet og såvel eksamens- og prøveresultater som censorvurderinger kan indhentes fra uddannelsesinstitutionerne på nogle uddannelsesområder. Andel af undervisning på universitetslovsinstitutioner, der varetages af fastansat videnskabeligt personale (som har forskningsret og -pligt) Andelen af undervisningen, som varetages af fastansat videnskabeligt personale med forskningsret og -pligt, indikerer graden af forskningsbasering. Timer og årsværk i undervisningsudbud haves i ministeriet fra virksomhedsregnskaber. (Beskrivelsen dækker dog kun udbudssiden lærerressourcer, men ikke hvor mange studerende, der deltager i undervisning) C. Der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet Der skal være sammenhæng på tværs såvel som mellem niveauerne i uddannelsessystemet. Der opstilles nogle indikatorer, som beskriver den lette og uhindrede vej gennem uddannelsessystemet. Overgangsfrekvenser Overgangsfrekvenser beskriver overgangene mellem uddannelserne herunder hvor de, der ikke færdiggører deres studium, går hen. Således beskrives både overgangene mellem niveauerne som overgangene mellem studier på samme niveau. Tal findes i ministeriet. Der kan evt. suppleres med forløbsanalyser fra Danmarks Statistik Udbudsprofilen - antal afviste ansøgere Indikatoren er en opstilling af udbuddet på alle uddannelsesområder relativt til efterspørgslen og dermed en beskrivelse af det samlede uddannelsesudbud. For mange ledige studiepladser ét sted og for få andre steder kan tyde på, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen. Materialet hentes i ministeriets udbudsoversigter og optagelsesstatistik. Muligheder for merit og brobygning Merit og brobygning øger fleksibiliten ved uddannelsesskift på tværs af såvel som mellem niveauerne. Gode muligheder for at få godskrevet tidligere gennemført uddannelse øger incitamentet til at fortsætte sin afbrudte uddannelse et andet sted i uddannelsessystemet. Det tilstræbes, at der ikke er blindgyder. Materialet består i en beskrivelse af regler og reelle muligheder såvel som opgørelser over omfanget af meritering. Oplysninger fra ungdomsuddannelser findes i ministeriet og der kan indhentes data fra de videregående uddannelser i forbindelse med virksomhedsregnskab. Fuldførelses- og frafaldsprocenter herunder tidspunkt for frafald Høje fuldførelses- og lave frafaldsprocenter er et udtryk for "rigtige" valg for de uddannelsessøgende. Et eventuelt frafald bør ligge så tidligt som muligt i forløbet. På folkeskoleområdet angives omfanget af "udsivningen" til frie grundskoler. Materialet findes i ministeriet. D. Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer Uddannelsesindsatsen skal resultere i, at befolkningen skal have et højt generelt uddannelsesniveau og, at uddannelserne også har været med til at udvikle gode almene, personlige kvalifikationer hos borgerne. Befolkningens uddannelsesprofil Det tilstræbes, at befolkningen har så højt et uddannelsesniveau som muligt. Registerbaserede opgørelser over befolkningens højeste fuldførte uddannelse kan sammenlignes over tid og med andre lande. Tal fra Danmarks Statistik. Forventet antal år i uddannelsessystemet Prognosen for antal år i uddannelsessystemet kan opstilles for forskellige aldersgrupper og sammenlignes over tid og med andre lande. Tal findes i ministeriet. Andel af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse Så vidt muligt bør alle unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse bør være 90-95 %, jf. Uddannelse Til Alle ("UTA") målsætningen. Tal findes i ministeriet. Andel af ungdomsårgang, som begynder en videregående uddannelse. Andel, der påbegynder en videregående uddannelse for første gang i forhold til alle personer i de pågældende aldersklasser. Tal findes i ministeriet. Andel af en årgang, der gennemfører en videregående uddannelse Samtidig med at det samlede uddannelsesniveau forventes at stige over tid, forventes det også at andelen, der gennemfører en videregående uddannelse stiger. Målet er, at 50 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse. Tal findes i ministeriet. Andel af 30-årige med en videregående uddannelse Andel blandt 30-årige i hele befolkningen med en afsluttet videregående uddannelse. Som supplement kan vises andel i samme aldersklasse, som fortsat er under videregående uddannelse. Tal fra Danmarks Statistik. Befolkningens faglige kvalifikationer Befolkningens faglige kvalifikationer belyses gennem af tagerundersøgelser og på baggrund af evalueringer af uddannelser. Data fra ministeriet og fra Evalueringsinstituttet. De unges almene kvalifikationer De almene kvalifikationer er blandt andet grundlæggende færdigheder i læsning, naturfag, matematik, fremmedsprog og IKT. Diverse internationale såvel som internationale kan bruges. Data findes bl.a. i IEAs-udersøgelser og i ministeriet. De voksnes almene kvalifikationer For den voksne del af befolkningen fokuseres der hovedsageligt på færdigheder i læsning, regning og evnen til at forstå og bruge information. Diverse internationale såvel som internationale kan bruges. Data findes bl.a. i OECDs SIALS-undersøgelse. Befolkningens personlige kvalifikationer Personlige kvalifikationer omfatter blandt andet samarbejdsevner og omstillingsparathed, selvtillid/selvopfattelse og demokratiopfattelse (Cross Curricular Competen cies - CCC). Disse "bløde" kvalifikationer værdsættes traditionelt højt i det danske uddannelsessystem. Det er derfor vigtigt at dokumentere disse kvalifikationer. Indikatoren består af tværfaglige indikatorer, der er ved at blive udviklet i OECD-regi (PISA-undersøgelsen). Det er målet at processen i udarbejdelse af OECDs internationale indikatorer kan give inspiration og delresultater, der kan anvendes. Projektet varetages i Danmark af AKF, Danmarks Lærerhøjskole, DPI og Socialforskningsinstituttet. E. Uddannelsessystemet bidrager til samfundets udvikling og økonomiske vækst ved at føre til relevant beskæftigelse/videreuddannelse og modsvare arbejdsmarkedets behov For samfundet som helhed kan uddannelse opfattes som en investering i fremtiden. Den økonomiske vækst og samfundets generelle udvikling skal derfor bl.a. understøttes af uddannelsessystemet. Dette gøres bl.a ved at uddanne befolkningen i overensstemmelse med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Det søges opfyldt såvel gennem de ordinære uddannelsesforløb som i efter- og videreuddannelsessystemet. Et højt uddannelsesniveau skal være med til at sikre Danmark en konkurrencedygtig position i fremtiden. Andel af økonomisk vækst, der kan tilskrives uddannelse Dekomponering af den økonomiske vækst i produktivitetsfaktorer kan give et overblik over andelen af væksten, der kan tilskrives uddannelse. Arbejdskraftens faktorproduktivitet stiger både gennem uddannelse på arbejdspladsen og på grund af efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken. Materiale bearbejdes i ministeriet. Uddannelsesbetingede erhvervsfrekvenser Det forventes, at det samfundsøkonomiske afkast stiger med omfanget af uddannelse. Dette er betinget af, at de uddannede kommer i beskæftigelse. Erhvervsfrekvenserne bør derfor være så høje som muligt. Materiale fra Danmarks Statistik og ministeriets arbejds- udbuds- og bruttofleksibilitetsmodeller. Uddannelsesbetinget ledighed herunder flaskehalse Den aktuelle efterspørgselssituation på arbejdsmarkedet er konjunkturafhængig i de fleste sektorer, og den egentlige uddannelsesrelaterede effekt kan være svær at identificere. Ledigheden afhænger af mange andre faktorer end uddannelse. Systematisk overefterspørgsel eller -udbud af arbejdskraft med en given uddannelse vil dog afspejles i ledighedsstatistikkerne. Tal findes i Danmarks Statistik og ministeriets arbejdsudbuds- og bruttofleksibilitetsmodeller. Beskæftigelsesstatistik Målet er så høj beskæftigelse som muligt. Beskæftigelsessituationen er afhængig af mange andre faktorer end uddannelse, da efterspørgselen efter bestemte uddannelser kan være konjunkturbestemt. På sigt indikerer beskæftigelsessituationen dog noget om, hvorledes de uddannedes kvalifikationer svarer til de faktisk efterspurgte kvalifikationer. Tal findes i ministeriets arbejdsudbuds- og bruttofleksibilitetsmodeller Andel af beskæftigede, som deltager i voksenuddannelse i løbet af et år Andel og beskæftigede og ledige, som har deltaget i voksenuddannelse i løbet af et år/de seneste 4 uger. Data fra EU. Overgangsfrekvenser Tabeller med overgangsfrekvenser mellem niveauerne i uddannelserne. Tabellerne viser også, hvor mange der går fra fuldført og ikke-fuldført uddannelse og til "omverdenen" som mest sandsynligt er til arbejdsstyrken. Tallene findes i ministeriet. Aftagerundersøgelser Aftagernes vurdering af nyuddannedes kvalifikationer er en vigtig indikator for, om uddannelsessystemet leverer de ønskede kvalifikationer. Kan belyses ved undersøgelser af aftagernes vurdering af de nyuddannedes kvalifikationer. Stikprøvevise undersøgelser - evt. led i evalueringer. F. Ressourcerne skal udnyttes effektivt For at få så god kvalitet som muligt for de afsatte ressourcer, bør de udnyttes effektivt. Fuldførelsesprocenter, fuldførelsestid, frafaldsprocenter og afbrudstid Ændringer over tid af disse størrelser bør overvåges for at sikre effektiv ressourceudnyttelse. Undervisningsministeriets statistikker giver et overblik over fuldførelse og frafald på hvert uddannelsesniveau i det samlede uddannelsessystem. Samtidig kan de gennemsnitlige opholdstider både for fuldførte og afbrudte på overordnet niveau findes. Dobbeltuddannelsesprocent Dobbeltuddannelse kan give en tværfaglighed og alsidighed, som kan være fordelagtigt for den enkelte. Som hovedregel bør den enkelte dog fortsætte sit uddannelsesforløb på et højere niveau end det netop fuldførte eller gå til arbejdsmarkedet. Et stort omfang af dobbeltuddannelse er derfor ikke tegn på effektiv ressourceudnyttelse. Antallet af dobbeltuddannelser på samme niveau kan registreres. Data findes via specialkørsler (forløbsundersøgelser) fra Danmarks Statistik. Gennemsnit og spredning på alder ved påbegyndelse af folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse En retningsgivende indikator for omfanget af de såkaldte "krogede forløb" er gennemsnit og spredning af alder ved påbegyndt uddannelse på de forskelle niveauer. Målet er at minimere de krogede forløb. Materiale fra Danmarks Statistik. Gennemsnit og spredning på alder ved afslutning af erhvervskompetencegivende uddannelse Indikatoren giver et fingerpeg om varigheden af uddannelserne, når den holdes sammen med alderen for påbegyndelse. Målet er at minimere de krogede forløb. Tal fra Danmarks Statistik. Udgift pr. årselev/studenterårsværk En effektiv ressourceudnyttelse forudsætter at udgifterne pr. studenter- eller elevårsværk holdes på et rimeligt niveau og ikke stiger løbende over en årrække. For de videregående uddannelser kan tal findes i virksomhedsregnskaberne. Øvrige tal kan findes ved hjælp af Danmarks Statistiks og ministeriets registre. Studenter-/elevårsværk pr. lærerårsværk Forholdet mellem elever/studerende og undervisere varierer uddannelserne imellem. Der bør ikke ske en standardglidning i forholdet over tid. Tal findes i ministeriet fra virksomhedsregnskaber og statistiske opgørelser. Omfang af studieskift Et lavt omfang af studieskift kan tyde på at de uddannelsessøgende får god vejledning før og god støtte under uddannelserne. Materiale fra ministeriet. G. Motivation for fortsat uddannelse Alders- og kønsopdelte overgangsfrekvenser Tabel over overgangsfrekvenser mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet fordelt på alder og køn. Regler, som skaber reelle muligheder for at veksle mellem beskæftigelse og uddannelse, er også indikatorer. Tal fra Danmarks Statistik. Muligheder for godskrivning af uddannelse (meritering) Systemet skal anerkende utraditionelle kompetencer; indikatorer er regler for kompetencesystemer eller lignende. Studenterårsværk og antal CPR-numre fremgår af indberetning vedr. Åben Uddannelse. (DS har et projekt om Åben Uddannelse). For øvrige områder skal der udvikles materiale. Efter- og videreuddannelsesprocenter Omfanget af efter- og videreuddannelse kan opgøres på mange forskellige måder ud fra forskellige kriterier. Konkrete undersøgelser kan anvendes til at beskrive omfanget for bestemte grupper på arbejdsmarkedet, fx udviklingen over tid. En høj videre- og efteruddannelsesprocent på alle niveauer er ønskelig. Data findes i diverse publikationer fra Danmarks Statistik og AMU-statistik. RAMMEVILKÅR/FORUDSÆTNINGER H. Fagligt og pædagogisk kvalificerede og motiverede lærere og ledere Det er vigtigt, at undervisernes faglige og pædagogiske kvalifikationer er tilstrækkelige, og at de er motiverede til at gøre en god indsats. Lederne bør både have indsigt i undervisning og ledelses-kvalifikationer og motivation. Lærernes faglige og pædagogiske krav og andelen, der opfylder disse (hvor der er krav) Et vigtigt rammevilkår er lærerernes faglige og pædagogiske baggrund. Indikatoren er en beskrivelse af, om der findes krav, og i hvilket omfang stillede krav overholdes. Det bør tilstræbes at have så mange lærere som muligt der opfylder krav til faglig og pædagogisk uddannelse. Tal fra ministeriet. Udbud og anvendelse af efter- og videreuddannelse Det er vigtigt, at lederne og lærerne jævnligt deltager i efter- og videreuddannelse for at holde deres faglige og/eller pædagogiske kvalifikationer opdateret. Tal kan findes gennem diverse undersøgelser, herunder ressourceanalyser, Danmarks Lærerhøjskole o.l. Elevernes/studerendes vurdering af underviserne Interviewbaserede undersøgelser og evalueringer kan være med til at give et billede af undervisernes forudsætninger. Data fra særlige undersøgelser. Grunduddannelse og pædagogiske kvalifikationer for ledere Indikatorerne giver et billede af lederkvalifikationer og i hvilket omfang kvalifikationerne opdateres via efter-/videreuddannelse. Data fra særlige undersøgelser. I. Kvalificerede og motiverede elever/studerende Fuldførelsesprocenter Motiverede og kvalificerede elever og studerende giver sig bl.a. udslag i høje fuldførelsesprocenter. Tal findes i ministeriet. Elevers/studerendes arbejdsindsats Den samlede arbejdsindsats i forbindelse med uddannelsen kan undersøges ved særlige undersøgelser. Lærervurderinger af elevernes/de studerendes forudsætninger, motivation og arbejdsindsats Progressionen i de studerendes/elevernes kvalifikationer afhænger bl.a. af deres formelle og reelle forudsætninger, i hvor høj grad de er motiverede, og om de er indstillet på at levere en arbejdsindsats. Indikatoren er med til at give et overblik over de studerendes kvalifikationer, motivation og arbejdsindsats. Data fås fra særlige undersøgelser og evalueringer. J. Udviklingsorientering En væsentlig forudsætning for at uddannelsesvirksomheden kan tilpasse sig de skiftende behov er at, den er udviklingsorienteret. Omfang af anvendelsen af handlingsplaner, der evalueres og opdateres for institutions- og personaleudvikling Ledelsen bør lægge retningslinier for udvikling af institutionen og personalet og følge op på om retningslinierne efterleves. Kræver indberetning fra institutionerne. Ressourceforbrug til udviklingsarbejde En basal forudsætning for udviklingsarbejde er, at der er afsat ressourcer til det. Ressourcer dækker både over menneskelige og økonomiske ressourcer. Tal kan bl.a. findes i institutionsregnskaber, Finansloven og centrale fonde. Lokale procedurer for kvalitetssikring og -udvikling Belysning af anvendelse af lokale procedurer til kvalitetssikring og -udvikling via opfølgning på uddannelsesevalueringer, via kontakter til forudgående uddannelsesniveauer og gennem kontakter til aftagerne af de uddannede. Data fra gennemgang af projekter på forskellige uddannelsesområder og som led i evalueringer af uddannelserne. Omfang af internationalisering Den stigende globalisering og øget internationalt samarbejde gør at fx. omfanget af samarbejde med udenlandske institutioner er en indikator for udviklingsorientering. Dette kan fx belyses ved omfanget af elev-, studenter- og lærerudvekslinger. Data kan fås gennem særlige undersøgelser og i forbindelse med virksomhedsregnskaber. Integration af IKT i undervisningen Informatik og kommunikationsteknologi (IKT) bør integreres i undervisningen for at gøre undervisningen bedre og for at lære elever og studerende basale færdigheder. Der skal udvikles indikatorer for hvor meget IKT anvendes, og hvordan det anvendes. K. Økonomiske og fysiske rammer En basal forudsætning er de økonomiske og fysiske rammer. Ressourceforbruget til uddannelse, system- og sektorfordelt Andel af bruttonationalproduktet der anvendes til uddannelse fordelt på uddannelsesområder. Tal fra Danmarks Statistik (nationalregnskabet). Funktionsfordelt ressourceforbrug, system- og sektorfordelt (herunder andel af ressourcer til specialpædagogisk bistand) Økonomiske og menneskelige ressourcer fordelt på an vendelse, heriblandt antal beskæftigede i uddannelsessektoren. Antal lærere i bred forstand er et udtryk for samfundets manpower ressourceindsats i uddannelsessektoren; kan sammenlignes over tid og med andre lande, og skal ses i sammenhæng med antal personer under uddannelse (en generaliseret elev/lærer-ratio). Herunder forbrug af støttemidler (egne + øremærkede tilskud) opgjort på uddannelser, skoler, støtteformer, over tid mv. Materiale vedrørende beskæftigelse kan hentes i erhvervs- statistikken. Øvrigt talmateriale findes i ministeriet, evt. suppleret med særlige indberetninger. Ressourcer til efter- og videreuddannelse Andel af arbejdstid og lønsum anvendt på efter- og videreuddannelse. Tal skal indhentes. Antal elever/studerende pr. tidssvarende computer En forudsætning for implementering af IKT i uddannelserne er adgang til maskiner. Tal findes fra diverse undersøgelser. Tilgængelige undervisningsmidler Det er en vigtig forudsætning, at der findes godt undervisningsmateriale, der dækker behovene på det enkelte niveau. Materiale fra diverse undersøgelser. L. Støttefunktioner Ressourcer til studie- og erhvervsvejledning Spildtid og fejlplaceringer kan begrænses ved god studie- og erhvervsvejledning. Indikatoreren er en opgørelse over økonomiske og menneskelige ressourcer. Tal fra ministeriet (bl.a. via virksomhedsregnskaber) undersøgelser og evalueringer. De studerendes/elevernes indkomstforhold og erhvervsarbejde Rammevilkår for den enkeltes mulighed for at studere. Økonomiske muligheder og omfang af erhvervsarbejde. Data fra ministeriet og fra særlige undersøgelser.   Forsiden | Kapitel 1 | Kapitel 3