Kapitel 1Sammenfatning
|
|
Målsætningerne, er et udtryk for nogle konkret formulerede
og alment accepterede overordnede mål for uddannelsessystemet. Målsætningerne
har tilknyttet én eller flere (kvalitative eller kvantitative) indikatorer,
som kan have et eller flere kriterier for, om kvaliteten er god.
Datagrundlag og specifikation af indikatorerne udfra et verifikationsgrundlag.
Graden af målopfyldelse kan dermed vurderes ud fra indikatorerne og
på de tilhørende kriterier.
Målsætninger angiver hensigt og intention: Hvor vil man hen? De kan udtrykkes ved en retning eller en kurs for bevægelsen. Alt efter hvorledes målsætningerne formuleres, skal det kunne beskrives om de opfyldes i større eller mindre grad. Målsætninger, der anvendes i kvalitetssystematikken, skal være konkrete og anvendelige i den forstand, at der kan peges på indikatorer, kriterier mv., som kan bruges til at vurdere graden af målopfyldelse.
Et eksempel på en målsætning er, at "Ressourcerne skal udnyttes effektivt" (jf. målsætning F nedenfor). Det er et overordnet mål, der skal sikre bedst mulig kvalitet for de ressourcer, der er til rådighed.
Indikatorer viser noget om målopfyldelsen. Med nogle måltyper
kan det, der skal nås, måles direkte. Ved andre typer af mål
må der gås indirekte tilværks. Der vælges én
eller flere indikatorer til at beskrive, om den ønskede kvalitet
er opnået. Typisk skal der flere indikatorer til at give en fyldigt
indsigt i graden af målopfyldelse. Hver enkelt indikator siger ikke
nødvendigvis noget i sig selv om kvaliteten, men når man sammenholder
indikatorerne til en given målsætning er hensigten, at de giver
en fyldestgørende beskrivelse.
Det er vigtigt, at de til målsætningerne tilknyttede indikatorer er operationaliserbare og konkrete således, at de giver en entydig beskrivelse af målopfyldelsen.
En indikator for målsætningen "ressourcerne skal udnyttes effektivt" kan fx være fuldførelses- og frafaldsprocenter. Disse beskrives ved nogle kvantitative størrelser og det kan således vurderes, om de ligger på et tilfredsstillende niveau, afhængig af uddannelse.
Et andet eksempel på en mere beskrivende (ikke-kvantitativ) indikator kan gives inden for målsætningen om, at "Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer" (jf. målsætning D nedenfor). Inden for de enkelte uddannelser kan det beskrives ved hjælp af evalueringer af bl.a. fagligt og per-sonligt udbytte gennem spørgeskemaundersøgelser og lignende.
Kriterier er angivelsen af, hvilket indikatorniveau, som angiver det acceptable eller ønskelige. Kriteriet er en fastsættelse af det niveau af indikatoren, som præciserer, hvornår målopfyldelsen er tilfredsstillende. Kriterier kan både være af beskrivende karakter eller kvantitative, men anvendes kun på de indikatorer, der er tilknyttet en målsætning. Man kan godt forestille sig, at indikatoren kan ligge fast, mens kriteriet kan variere over tid og sted. For indikatorer tilknyttet målsætninger vil der i nogle tilfælde være krite-rieværdier, således at det kan vurderes, om målsætningerne er opfyldt tilfredsstillende.
Hvis kriterieværdien for fuldførelsesprocenter, fx er sat til mindst 75 pct. på en given uddannelse vil en faktisk fuldførelsesprocent på 63 pct. være tegn på, at målsætningen om at "ressourcerne skal udnyttes effektivt" ikke er opfyldt i tilfredsstillende grad.
Verifikationsgrundlag. For at kunne beskrive indikatorerne, må der indsamles data/udsagn ol., som kan benyttes til at fastlægge og specificere indikatorerne. En præcis definition af, hvordan en given indikator beskrives eller beregnes samt præcis kildeangivelse, er en forudsætning for at indikatoren har en anvendelsesværdi.
Eksempelvis er det vigtigt, at beregningsprocedurerne for fuldførelses- og frafaldsprocenter er klart fastlagte og målelige og er i overensstemmelse med tilsvarende definitioner, der anvendes i andre dele af uddannelsessystemet.
Forudsætninger/rammevilkår indeholder ikke noget budskab om kvalitet i sig selv, men beskriver, om grundlaget for en realisering af kvalitetsmålene er tilstede. Til forudsætninger/rammevilkår er der også tilknyttet indikatorer, der typisk er tilstandsbeskrivende fx som nøgletal, men også kan være af kvalitativ karakter, fx normer og værdier hos ledelse og lærere. Til disse indikatorer vil der ikke nødvendigvis altid være en egentlig kvalitetsmålsætning med et kriterium for den gode kvalitet, men de er med til at beskrive forudsætningernes tilstand.
Som et eksempel på en forudsætning/et rammevilkår kan nævnes "Fagligt og pædagogisk kvalificerede og motiverede lærere og ledere". Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med god kvalitet i undervisningen, at underviserne og lederne er motiverede og har faglige og pædagogiske kvalifikationer, men det er et rammevilkår, som giver et godt udgangspunkt for kvalitet i undervisningen. Forudsætningen/rammevilkåret kan tilknyttes indikatorer om grunduddannelse og pædagogiske kvalifikationer, omfanget af efter- og videreuddannelse mv.
Det kan godt være et mål i sig selv at sørge for gode forudsætninger og rammevilkår, men det er ikke tilstrækkeligt til at skabe en høj kvalitet i uddannelserne. Det er fx ikke entydigt, om højere eller lavere enhedsomkostninger er udtryk for højere eller lavere kvalitet. Forudsætninger/rammevilkår skal således beskrive, hvordan udgangspunktet for realisering af den overordnede målsætning om høj kvalitet ser ud.
Idéen i metoden er, at man først evaluerer målsætningerne ved at holde de fastlagte indikatorer op mod de tilhørende kriterier eller vurdere dem i de tilfælde, hvor der ikke er kriterier. Hvis indikatoren er kvantitativ og har en værdi der ligger uden for den fastlagte kriterieværdi eller i øvrigt vurderes at være for ringe, bør det overvejes, hvorledes kvaliteten forbedres på det pågældende område. Hvis indikatoren er kvalitativ, skal det vurderes hvorvidt beskrivelsen lever op til det ønskede. Hvis noget ikke er tilfredsstillende, kan det fx give anledning til overvejelser, om forudsætningerne/rammevilkårene giver tilstrækkelig basis for god kvalitet i undervisningen.
Undervisningsministeriets forslag til kvalitetssystematikken indeholder syv målsætninger og fem forudsætninger/rammevilkår, som er beskrevet nedenfor. Den første, konkrete del af systematikken skal tages i anvendelse i løbet af 1999.
Det centrale i kvalitetssystematikken er definitionen af målsætninger og forudsætninger/rammevilkår. De overordnede målsætninger er:
A. | Systemet skal sikre uddannelsestilbud til alle |
B. | Højt fagligt niveau i undervisningen i hele sektoren |
C. | Der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet |
D. | Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer. |
E. | Uddannelsessystemet bidrager til samfundets ud vikling og økonomiske vækst ved at føre til relevant beskæftigelse/videreuddannelse og modsvare arbejdsmarkedets behov |
F. | Ressourcerne skal udnyttes effektivt |
G. | Motivation for fortsat uddannelse |
H. | Fagligt og pædagogisk kvalificerede og motiverede lærere og ledere |
I. | Kvalificerede og motiverede elever/studerende |
J. | Udviklingsorientering |
K. | Økonomiske og fysiske rammer |
L. | Støttefunktioner |
Kvalitetssystematikken skal indrettes og tilrettelægges i overensstemmelse
med planerne for kvalitetsevaluering og -udvikling inden for de enkelte
uddannelsesområder. Systematikken er koordineret med ministeriets
øvrige initiativer og igangværende projekter, jf. bilag 1,
og er udarbejdet med henblik på at understøtte disse aktiviteter
og inspirere til nye.
Resultatet af projektet skal være en dækkende beskrivelse af kvaliteten i uddannelsessystemet og på de forskellige uddannelsesområder, samt at inspirere til udvikling centralt såvel som lokalt.
Sidst i rapporten fokuseres der på problemstillinger omkring højt fagligt niveau i uddannelserne. En central problemstilling i forbindelse med kortlægningen af kvaliteten i uddannelsessystemet er, hvordan den faglige kvalitet i uddannelsen udvikles. Det er i denne sammenhæng primært hensigten at forsøge at kortlægge og vurdere de komplekse relationer mellem det centrale og det lokale niveau. Med andre ord gives der et bud på, hvorledes de overordnede målsætninger i uddannelsessystemet formidles ud til lærerne og de enkelte undervisningssituationer.
Det er endvidere afgørende, at de mål der fastsættes for de enkelte uddannelsesniveauer formuleres, så der er faglig sammenhæng i de enkelte fag ved overgangene i uddannelsessystemet.
Rapporten peger på fem centrale områder, som alle har vital betydning for styrkelse og udvikling af det faglige niveau. Fælles for de valgte områder er, at kompetencen er centralt forankret, og at de alle indgår med vekslende vægt i forskellige dele af uddannelsessystemet. Områderne er:
Nedenfor beskrives hvert område kort. En mere uddybende beskrivelse findes i kapitel 5.
Tilrettelæggelsen af mål og rammer i uddannelserne/fagene udgør en vigtig faktor. Det centrale niveau vil på den ene side trække i retning af større harmonisering, større detaljeringsgrad og eksplicitte kravformuleringer. På den anden side er der fare for, at en høj detaljeringsgrad vil være i modstrid med den faglighed og det selvstændige ansvar, der er en forudsætning for, at læreren kan levere den bedst mulige kvalitet i undervisningen.
Eksamens-/prøvesystemet udfylder to funktioner. Dels dokumenteres, at elever og studerende, der optages på baggrund af deres eksamen, har et nærmere bestemt minimum af kvalifikationer, dels kan prøverne bruges af lærerne til at vurdere resultatet af læringsprocessen og dermed fungere som et vigtigt led i den tilbagekoblingsprocedure, der skal sikre videreudviklingen af kvaliteten i undervisningen.
Lærernes kvalifikationer er naturligvis en afgørende forudsætning for høj faglig kvalitet i undervisningen. Lærererne skal være veluddannede og kunne bruge deres faglige færdigheder, og beherske pædagogiske metoder og midler i formidlingen af denne faglige viden. Derfor er der for langt de fleste områder fastsat specifikke krav til lærernes uddannelseskvalifikationer.
Som en forudsætning for, at der sikres kontinuitet i uddannelsessystemet, må der på alle niveauer stilles krav til elever og studerendes kvalifikationer ved optagelsen. Den præcise formulering af dette krav varierer fra et alderskrav i grundskolen til fagsammensætning og karakterniveau på visse videregående uddannelser.
Til de øvrige kvalitetsudviklende områder, der i større eller mindre grad er underlagt central kontrol, hører opgaver, der er pålagt forskellige rådgivende organer og tilsynsførende funktioner. Konkret hvilke og hvordan varierer på de forskellige uddannelsesområder. Det drejer sig blandt andet om den tilsyns- og vejledningsfunktion, som udøves af Undervisningsministeriet, bl.a. ved hjælp af fagkonsulenter på folkeskoleområdet, på det gymnasiale område og på erhvervsskoleområdet.
I de dele af uddannelsessystemet, hvor der er centralt fastsatte målformuleringer for fagene, er disse oftest formuleret i meget generelle vendinger, som kun i de færreste tilfælde er direkte evaluerbare. Hertil kommer, at sammenhængen mellem målformuleringer op gennem systemet ikke altid er god.
Ved evaluerbare målbeskrivelser forstås tydelig angivelse
af, at elever/studerende skal kunne nogle bestemte ting på bestemte
tidspunkter i et skole-/uddannelsesforløb. Det skal gøres
med hensyn til problemer, der kan opstå ved at arbejde med høj
detaljeringsgrad i målbestemmelserne, som fx begrænsning af
institutionernes og underviserernes muligheder for at tilrettelægge
undervisningen fleksibelt. Udover sammenhæng i beskrivelserne af de
evaluerbare mål, bør man også forlange løbende
kontakt mellem de afgivende og de modtagende systemer/institutioner.