3. Organisering af kontaktlærerens arbejdeSom kontaktlærerfunktionen og kontaktlærerarbejdet er beskrevet her, er det indlysende, at det kræver ganske store omstillinger på erhvervsskolerne. For det første kræver selve udvælgelsen og kvalificeringen af lærere til funktionen en del. Ikke mange lærere har erfaringer med at arbejde på denne måde, og man må nok også se i øjnene, at ikke alle lærere har lyst til at indgå i disse opgaver. For at få succes med kontaktlærerarbejdet må der således være en række forudsætninger til stede:
Erfaringerne fra de skoler, der har arbejdet med kontaktlærerfunktionen,20 peger ret entydigt på, at lærere kan opleve skiftet til kontaktlærerrollen som en endog meget stor ændring af arbejdsindholdet. Ikke sjældent ses det, at lærere opgiver kontaktlærerarbejdet med begrundelse i, at de ikke føler sig rustet til dette arbejde, måske fordi "det går for tæt på" - signaler, der taler deres tydelige sprog om den nye udfordrings karakter. Parallelt med disse overvejelser er det nødvendigt at reflektere over, hvordan arbejdet organiseres. En hensigtsmæssig organisering kan på mange måder gøre kontaktlærerarbejdet attraktivt og spændende og dermed bidrage med energi og udviklingspotentiale til den samlede skoleorganisation. De erfaringer, der foreløbig foreligger,21 peger på, at skolerne må overveje nogle grundmodeller. Dels med henblik på at afklare, hvordan kontaktlærerfunktionen skal indrettes i forhold til eleverne, dels med henblik på at fastlægge, hvordan kontaktlærerens egen kvalificering og udvikling kan varetages. Med henblik på det første - kontaktlærerarbejdets daglige form - forekommer to organiseringsmodeller værd at diskutere: Modellen bygger på, at en kontaktlærer (markeret med sort) er tilknyttet én fast elevgruppe (f.eks. 10-15 elever = E), således at eleverne - så vidt det er muligt - oplever at have en gennemgående kontaktlærer. Fordelene ved denne model er, at eleverne formentlig derved bedre kan opbygge tillid og fortrolighed til kontaktlæreren - ulempen er, at eleven måske får en begrænset oplevelse af modspil til sin læreprocestænkning. Den anden model knytter kontaktlærerfunktionen til enkelte moduler (M) eller projektforløb (P). Til overvejelse:
Tilsvarende gælder overvejelserne over, hvordan kontaktlærerarbejdet kan vedligeholdes og udvikles. Igen kan man drøfte to forskellige udgangspunkter: Modellen illustrerer, at kontaktlærerne kan indgå i en teamstruktur22 med henblik på at udvikle funktionen som kontaktlærer. I denne sammenhæng kan uddannelses- og erhvervsvejlederen, som det har været berørt ovenfor, indgå som en form for supervisor af kontaktlærernes arbejde. Ideen er således at få tæt fokus på kontaktlærerfunktionen - alene. En anden model kan være, at teamdannelsen sker sådan, at teamet består af såvel kontaktlærere som lærere, der har berøring med de samme elevgrupper: Modellen illustrerer en anden teamkonstruktion, hvor lærere og kontaktlærere i fællesskab danner team, og hvor u&e-vejlederen igen medvirker som supervisor. En sådan konstruktion vil gøre perspektivet bredere og netop sætte fokus på samspillet med bestemte elevgrupper. Hvilke valg, der træffes på disse områder, må afhænge af, hvor man vil hen, og hvilke traditioner skolen har i forvejen. Men ligegyldigt hvilken model, en skole vælger, er der ikke tvivl om, at kontaktlærerudfordringen vil betyde omfattende organisatoriske ændringer. Kontaktlæreren placerer sig et i felt, der er nyt, og funktionen kræver, hvis den skal fungere optimalt, et udstrakt samarbejde med de øvrige ansatte i skoleorganisationen. Til overvejelse:
En figur kan illustrere hvor centralt og hvor komplekst, kontaktlærerens nye arbejdsfelt egentlig er:
19) Se bilag 1, hvor et eksempel på en funktionsbeskrivelse er fremlagt 20) Se FoU-projektet "Erfaringer med tutoring på erhvervsskolerne" (kapitel 5) 21) Ibid 22) For en gennemgang af teamdannelse i relation til lærerarbejde, se Ole Dibbern Andersen og Erling Petersson: Fra teamarbejde til teamlæring - nye krav til lærerorganisering, Undervisningsministeriet, 1998 |