3. Fremtidens vejledning og information

Hvad er det de tekniske skoler gerne vil have sagt?

Det er vigtigt, at man på de tekniske skoler har en informationsstrategi, som formår at få den relevante information ud til forskellige målgrupper.

Klare meldinger om de krav, der stilles til de forskelle typer af uddannelse, er vigtige for at sikre et kvalificeret uddannelsesvalg. Jobmuligheder efter uddannelse må ligeledes indgå som en vigtig del af informationsstrategien. Videre er det vigtigt at signalere, at en erhvervsuddannelse er en grunduddannelse, som kan give adgang til flere forskellige job og mange videregående uddannelser.

Det er vigtigt at fremhæve, at der både er en praktisk og en teoretisk dimension i alle uddannelser, og at disse sider er tæt forbundne.

Med hensyn til skolemiljøet kan det bl.a. være værd at fremhæve det positive i den mangfoldighed af uddannelser, som skolerne udbyder. Teknisk skole er noget særligt, har nogle særlige kvaliteter og udbyder uddannelser, hvoraf de fleste er direkte rettet mod erhvervslivet. Den profil, og det uddannelsesindhold, som skolerne repræsenterer, er vigtige at melde ud.

Hvem skal informationen rettes til?

Den information, der i øjeblikket gives om de tekniske skolers uddannelser, rettes hovedsageligt mod de elever, der går i 9. og 10. klasse. Desuden gøres der meget for at informere både skolevejledere og klasselærere, som i det daglige har en stor indflydelse på de informationer, som de unge får.

  Informationsstrategi: Tiltrækning af målgruppens opmærksomhed

Informationen til skolevejledere og klasselærere har endvidere den dobbelte funktion at oplyse om både uddannelserne på teknisk skole og om skolekulturen.

Målet med information er ikke i sig selv at få den ud til så mange som muligt, men først og fremmest at få de "rigtige" elever i tale, og dernæst også at orientere andre interesserede om uddannelser på teknisk skole. Den gensidige respekt for andre ungdomsuddannelser er en vigtig del i både vejlednings- og informationsetik.

En gruppe unge, der ofte glemmes med hensyn til vejledning, er de mange unge på efterskole. En anden gruppe er de unge, der efter eksamen forlader gymnasiet. En del af disse unge er interesseret i en erhvervsuddannelse og har behov for en øget information om de tekniske erhvervsuddannelser.

Hvordan får vi sagt det på den rigtige måde?

Det er vigtigt at se på de faktorer, der kan sløre de tekniske skolers budskab og i det hele taget være opmærksom på, hvad budskabet er.

Man må gøre sig sit budskab klart, dernæst må man være klar over, hvem der er målgruppen. Information, der gives til elever i 8. klasse, vil være anderledes end information, der gives til skolevejledere eller forældre. De forskellige målgrupper har forskellige informationsbehov. Egentlig er det banalt, men for ofte ses eksempler på information, som går langt forbi de forskellige målgrupper, og det er både spild af tid og ressourcer.

Som vejleder eller informationsarbejder må man altid være parat til at kunne tilpasse sig den forsamling, man står over for. Det gælder om at kunne tilgodese de behov, som tilhørerne har. For ofte bliver informationsmøder om de tekniske uddannelser - såvel uden for som inden for skolens rammer - en standardiseret gennemgang af oplysninger med alt for mange uvæsentlige detaljer. Den form for informationsvirksomhed er meget passiverende og som regel spildt.

Det er med den engagerede og motiverede medarbejder fra teknisk skole, at man ved det gode eksempel kan få tilhørerne til at lytte til budskabet. Det må optimalt være sådan, at man sigter efter at tiltrække sig målgruppens opmærksomhed og aflevere et kvalitativt produkt - her uddannelsestilbud, som tilhørerne kan vælge eller udelukke på et kvalificeret grundlag. Når de går fra mødet, skal de have følelsen af at være blevet velinformeret.

I dag tager det ingen tid at tage flotte farvebilleder og herudfra producere plancher. Eksempelvis kan ti gode billeder af unge mennesker i funktion på værksteder, laboratorier og teorilokaler netop være med til at anskueliggøre en dimension af håndens og åndens arbejde. For mange plancher om skiftende skoleperioder giver sjældent det nødvendige overblik og indblik i et uddannelsesområde.

Der kan være stor forskel på gennemslagskraften af informationen afhængig af lokalitet og tidspunkt: Fra at tage imod en gruppe folkeskoleelever midt på dagen på en teknisk skole, hvor alle værksteder bobler af aktivitet, og hvor man som vejleder får mange ting forærende bare ved at bruge sine sanser og gøre sine tilhørere opmærksom på det samme, - til at stå en mørk vinteraften ude på en lokal folkeskole og informere sammen med vejledere fra de andre ungdomsuddannelser. I den situation kommer vejlederen på en vanskeligere opgave, og det vil ikke være underligt, hvis nogle tilhørere efter et sådant møde stadig ikke er afklarede om, hvad en teknisk skole egentlig står for.

Informationen om de tekniske uddannelser gives på mange andre steder og lokaliteter uden for teknisk skole og folkeskolerne. Det er vigtigt at gøre sig klart, at teknisk skoles renommé er nøje afhængigt af det produkt, som leveres, og den måde de nuværende elever i systemet melder tilbage til omgivelserne på.

  Det optimale tidspunkt for informationen

Et godt renommé skabes ved et godt produkt, som de nuværende brugere med glæde og engagement fortæller potentielle brugere om. De tekniske uddannelsers placering på uddannelsesstigen afhænger også en del af denne indsats.

Hermed skal derfor slås fast, at nok så god en ekstern informationsvirksomhed aldrig vil kunne få flere elever til at vælge teknisk skole, hvis ikke det uddannelsesmæssige produkt, lærerne, de fysiske rammer, materialerne og skolekulturen i øvrigt, har en høj kvalitet og dermed er eftertragtet af de unge.

Hvad er det rigtige tidspunkt for at give information om de tekniske skoler?

Den information, der gives, kan ikke sættes ind i særlige tidsrammer. De tekniske skoler fungerer i et samfund, som hele tiden og på alle planer iagttager, vurderer, bruger og sammenligner de produkter, det tilbydes.

Men der er særlige tidspunkter, hvor det er vigtigt at gøre sig gældende og markere sig på "uddannelsesmarkedet". Det drejer sig først og fremmest om det valg, som de unge foretager i folkeskolens 9. og 10. klasse inden den 15. marts. Mange har ment, at det er for sent, og at indsatsen skal starte i 8. klasse - måske endda tidligere. Det er vigtigt, at de tekniske skoler på forskellig måde og løbende informerer skolevejledere og klasselærere, som er de centrale personer i vejledningen af eleverne i folkeskolen. Vi har i afsnittet om klasselærerkurser nævnt én blandt flere mulige aktiviteter:

Brobygning i bred forstand mellem folkeskole og teknisk skole. Herved øges kendskabet til uddannelserne på teknisk skole som en vigtig og langsigtet indsats.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel