4. Nogle bud på nye initiativer på de tekniske skoler

Efterfølgende ni punkter er eksempler på forskellige former for aktiviteter, der kan styrke kendskabet til de tekniske erhvervsuddannelser. Noget vil være kendt og afprøvet, men andet vil være nyt.

Punkterne kan anvendes som inspiration til nye aktiviteter eller til videreudvikling af kendte aktiviteter.

1. Elever som ambassadører for deres uddannelser

Der kan iværksættes foranstaltninger til intern træning af elever til denne opgave. Det kan indgå som en del af deres uddannelse at træde ind i en sådan rolle mere systematisk som hjælpere for vejlederne på skolen. Der kan dannes et korps af guider, som ved forskellige typer arrangementer går aktivt ind i interne og eksterne arrangementer. Denne form for vejledning og information vil også ligge i tråd med de anbefalinger, der efterspørges af de unge i folkeskolen, som netop føler sig styrkede af ung-til-ung vejledningen.

2. Udvikling af det lokale samarbejde mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder

Et samarbejdsprojekt i lokalområdet, der inddrager skolevejledere, vejledere på teknisk skole og lokale virksomheder, kan bidrage til højnelse af informationsniveauet i forhold til de tekniske erhvervsuddannelser.

Dette kan understøtte vejledningsprocesser og fremskaffe de nødvendige interesserede og engagerede unge til de lokale virksomheder. Samarbejdet vil være en fordel for såvel virksomheder som skole og de unge selv, og et mere aktivt samarbejde kan øge engagementet i de unges uddannelse.

Et lokalt netværk kan bruges i mange sammenhænge og kan bidrage til en helhedsforståelse af de tekniske erhvervsuddannelser. Da også virksomheden har et uddannelsesansvar (virksomhedsdelen fylder i gennemsnit 2/3 af uddannelsestiden mod skoledelens 1/3), kan dette positivt anvendes til profilering af de tekniske erhvervsuddannelser inden for de forskellige uddannelsesområder.

De uddannelsesansvarlige på virksomhederne kan tage ud i folkeskolerne sammen med elever og orientere om job og uddannelse. Det er vigtigt, at den dimension i informationen om de tekniske erhvervsuddannelser fastholdes, og de unge i folkeskolerne forstår vekseluddannelsesprincippet. Det er også af stor betydning for at styrke informationen, at arbejdspladsen og de dermed følgende arbejdsforhold i de enkelte uddannelsesområder gøres synlige, og at de særlige arbejdsforhold bliver fortalt af såvel eleverne selv som af læremestrene.

Der er eksempler på, at de uddannelsesansvarlige, der tager ud med en elev på folkeskolerne, efterfølgende får masser af uopfordrede ansøgninger om en praktikplads.

3. Billeddannelse og erfaringsdannelse hos de unge via besøg på teknisk skole og virksomheder

Det kan være nødvendigt at etablere de nødvendige oplevelser af uddannelse og job hos de unge, som ikke altid er klar over indholdet af de forskellige tekniske erhvervsuddannelser trods information, besøg mv. Man kan forestille sig, at teknisk skole kan vise nogle områder inden for en bestemt uddannelse via skolebesøg, præsentationskurser mv. Hvis dette suppleres med mere organiserede ophold/besøg på virksomheder, kan det bidrage til nogle gode og realistiske uddannelses- og joboplevelser.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at den bedste effekt opnås, hvis de elever, der er i gang med uddannelsen, er aktive i informationsprocessen sammen med deres læremester.

4. Forsøg med nye kontaktformer - bryd mure ned mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder

Der må arbejdes med at nedbryde mange af de gamle fordomme om uddannelser, job- og karrieremuligheder, som eksisterer om de tekniske erhvervsuddannelser. Der skal sættes mere offensivt og utraditionelt ind, hvis flere unge skal blive interesseret i disse uddannelser.

De tekniske skoler føler sig ofte presset til et øget aktivitetsniveau og udvikling for at kunne overleve og er derfor også nødt til at bekymre sig om elevtilgangen.

I den forbindelse kan det være vigtigt for de enkelte uddannelser at profilere sig tydeligere. En af de store barrierer er ofte, at teknisk skole som begreb er så utrolig mangesidigt - på godt og ondt - og derfor ofte efterlader et noget forvirret billede hos de unge og deres forældre, der ikke tidligere har haft forbindelse med teknisk skole.

Teknisk skole som begreb kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med f.eks. gymnasierne, der har et langt mere enkelt og homogent uddannelsesudbud. De enkelte tekniske skoler er meget vidtspændende uddannelsesinstitutioner med hver deres unikke sammensætning af uddannelsesudbud.

Det er derfor vigtigt i højere grad at sammentænke information og målgrupper, når der skal informeres om uddannelser til unge og voksne, der vil i gang med en uddannelse på teknisk skole.

5. Nye forpligtende samarbejdsformer mellem folkeskolen og teknisk skole

De tekniske skoler må holde dørene mere åbne og udnytte de forskellige muligheder, der i dag er til at udbygge samarbejdet til fordel for de unge og deres uddannelsesvalg. Vi har skolebesøg, informationsarrangementer, pakkemøder, præsentationskurser, erhvervspraktik, klasselærerkurser, brobygning og meget andet.

På den ene side må billedet ikke blive for usammenhængende med for mange afbrud - på den anden side skal der løbende og langt tidligere arbejdes med job, uddannelse og karriere som en del af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i folkeskolen.

Hvis alle disse gode intentioner om vejledning og information skal realiseres optimalt til gavn for de unges uddannelsesvalg, må samarbejdet mellem teknisk skole og folkeskolerne styrkes og udbygges. Det er et samarbejde, som er forpligtende fra begge sider:

Eleverne må i folkeskolen forventes at have fået en alsidig og grundig orientering og undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. Det er samtidig vigtigt, at folkeskolelærerne, såvel klasselærere som skolevejledere løbende deltager i de orienteringsmøder og kurser, som de tekniske skoler udbyder for at kunne orientere om de tekniske erhvervsuddannelser, nye initiativer, ændringer m.m.

Og vejlederne på teknisk skole er forpligtet til løbende at holde de enkelte folkeskoler ajour om de væsentligste ændringer i de tekniske erhvervsuddannelser og om nye initiativer, der tænkes iværksat på den enkelte skole, så folkeskolerne har et solidt grundlag at orientere deres elever ud fra.

6. Fastholde og styrke de tekniske skolers særlige kultur og miljø

Det er vigtigt for de unge, der vælger en hvilken som helst uddannelse, at de føler et tilhørsforhold, og at de er med til at bære en bestemt faglighed og kultur videre, som er bundet i deres uddannelse. Således også i de tekniske uddannelser: Her er det især masser af håndværkstraditioner, som i høj grad er identitetsskabende og styrkende for den enkelte. Det er op til skolerne at være med til på én gang at værne om de kvaliteter, der ligger i denne kultur og identifikation og samtidig skabe et meningsfyldt og moderne miljø for de kommende generationer på de tekniske skoler.

7. Piger

Der skal og må være plads til, at flere piger i fremtiden får kendskab til, at uddannelserne på teknisk skole hverken er specielt fysisk krævende, særligt beskidte eller kræver topkarakterer i fysik, matematik og kemi. Det er ikke nødvendigt på forhånd at kunne adskille og samle sin knallert for at komme på teknisk skole for nu at nævne en af de fordomme, som mange piger går rundt med, når de hører ordene teknisk skole.

Der må satses særligt på at gøre pigerne i folkeskolen opmærksomme på, at viften af uddannelser inden for de tekniske skoler er meget bred og alsidig.

8. Internationalisering

Internationalisering har længe været på de tekniske skolers dagsorden, men det har i høj grad været i forbindelse med store projekter, som ikke altid har fundet vej ned til de enkelte elever i klasserne. Internationaliseringen må sive ned igennem systemet, så det bliver en naturlig del af den daglige undervisning, og sådan at de unge både fagligt, sprogligt og kulturelt er parate til at arbejde internationalt - såvel her i landet som uden for, når de er færdige med deres erhvervsuddannelse.

En øget internationalisering vil være med til at gøre de tekniske uddannelser attraktive og tidssvarende.

9. Lyt til eleverne

På de fleste tekniske skoler findes der elevråd, og dermed er der formelt set taget hensyn til, at demokratiet kan fungere inden for skolens vægge. Det er vigtigt, at de unge kommer til orde og ikke kun i elevrådssammenhæng og som repræsentanter i skolens bestyrelse. I fremtiden må der lyttes til, hvad de unge, der er i det tekniske erhvervsuddannelsessystem, har at sige om deres uddannelse, skole, miljø, vejledning, lærerkræfterne, den pædagogiske praksis etc.

  Rekrutteringsproblemet og de tekniske skoler

Eleverne besidder et enormt potentiale. De er de daglige brugere. De ved, hvor skoen trykker. Derfor er det vigtigt, at såvel ledere, lærere som vejledere inddrager eleverne, laver elevseminarer, brugerpaneler og andre fora, så der løbende kan evalueres i takt med de behov og krav til undervisningen, som de unge oplever.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel