2. Informationsarbejdet

I denne publikation tager vi udgangspunkt i de kendte aktiviteter, hvis formål er at informere om uddannelserne og de efterfølgende erhvervsmuligheder. De fleste tekniske skoler gennemfører nedenstående aktiviteter i større eller mindre omfang, og det er kendetegnende, at de løbende er genstand for diskussion og revision. Vi ser nærmere på, hvordan to tekniske skoler organiserer og gennemfører de forskellige former for informationsaktivitet. Med udgangspunkt heri prøver vi at finde nye metoder og angrebsvinkler og evt. finde nye former for information og vejledning, hvor man i højere grad tager udgangspunkt i de behov og ønsker, de unge har.

Vi har set på nedenstående former for aktiviteter og arrangementer:

• Rundvisninger
• Åbent hus
• Orienteringsdage
• Informationsaftener
• "Pakkemøder"
• Præsentationskurser
• Trykte materialer.

De forskellige arrangementtyper er beskrevet i en fælles skabelon indeholdende formål, målgruppe, rammer og betingelser, indhold, evaluering, aktører, deltageraktivering og udviklingsmuligheder. Disse overskrifter er valgt, fordi de er centrale i såvel en forståelse som i en videreudvikling af de forskellige informationsaktiviteter.

Eksisterende informationstyper

Rundvisninger

På såvel Slagelse som Svendborg tekniske skoler gennemføres rundvisninger af elever eller andre interesserede, der henvender sig til skolerne. Antallet af rundvisninger kan svinge meget fra år til år, og det er ikke nogen aktivitet, der styres fra de tekniske skoler, men er en service, der tilbydes de omkringliggende skoler og andre interesserede i lokalsamfundet.

Formål

Formålet med skolebesøg udtrykkes på begge skoler meget bredt - primært at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og htx i almindelighed samt skolens uddannelser i særdeleshed. Man ønsker at øge kendskabet til skolens uddannelser, sådan at flere kan se disse som et muligt uddannelsesvalg.

Målgruppe

Begge skoler er åbne over for henvendelser udefra, og man er positivt indstillet over for alle, der ønsker at besøge skolerne. Eksempler på grupper, der ønsker et besøg, er folkeskoleelever, elever fra sprogskoler, beskæftigelsesprojekter eller enkeltpersoner. Eksempler på det sidste kan være voksne, der henvender sig direkte til skolen for at få information.

Rammer og betingelser

Der stilles normalt ingen betingelser til de besøgende ud over almindelig interesse for skolens uddannelsesudbud. Som regel er der i forbindelse med denne form for aktivitet tale om relativt små grupper. Deltagerantal varierer meget. Der er ofte tale om relativt spontane henvendelser, og besøg kan finde sted hen over hele skoleåret. Der er som regel tale om standardforløb - dog tilpasset målgruppen. Hvis der er særlige ønsker, søger man at opfylde disse.

Indhold

Rundvisninger starter med en orientering, som foretages af en uddannelses- og erhvervsvejleder fra skolen. Orienteringen omfatter de forskellige uddannelsesmuligheder på skolen, og giver et overblik over uddannelsesretninger og uddannelsesmuligheder. Dette gøres forholdsvis kort. Der lægges vægt på at fortælle om teknisk skole og indholdet af uddannelserne i så brede termer som muligt. Hvis der er særlig interesse for det, går man i dybden med enkeltuddannelser.

Herefter er der rundvisning på skolen, hvor især undervisningen på værkstederne har interesse. På skolerne lægges der vægt på at fortælle, at tekniske uddannelser indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Efter rundvisningen på skolen samles holdet i et klasselokale, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål samt få udleveret materiale om relevante uddannelser o.l. Hvis gruppens tidsprogram tillader det, er der mulighed for at tale individuelt med de elever, der måtte ønske dette.

Evaluering

Aktiviteten diskuteres og vurderes løbende.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på teknisk skole er ansvarlige for aktiviteten. De er derfor centrale personer, både når det gælder planlægning, udførelse og ved efterbehandling af aktiviteten. Der er ingen elever fra teknisk skole inddraget i aktiviteten, hvilket især skyldes aktivitetens form og omfang: De besøgende er forskellige grupper, der primært skal have nogle overordnede informationer og en kort rundtur på skolen. For at gennemføre dette, kræves en del rutine samt generelt systemkendskab.

Deltageraktivering

Som udgangspunkt er der ingen planlagt deltageraktivering, idet de besøgende er på skolen i relativ kort tid, og det er vanskeligt at indlægge aktiviteter inden for denne tidsramme. De besøgende er netop besøgende, som orienteres, vises rundt og får lejlighed til at stille spørgsmål og få udleveret informationsmateriale. Man kan sige, at disse former for skolebesøg er traditionelle.

Udviklingsmuligheder

Som udgangspunkt kan teknisk skole stille nogle krav til de besøgende, så de er velforberedte og kan formulere de særlige områder, de måtte være interesseret i. Det vil være en fordel for vejlederne på teknisk skole, som så kender forventninger og ønsker og kan tilrettelægge informationen herefter.

Det vil også være en fordel for deltagerne, som så kan have en mere aktiv rolle. Det stiller krav til både teknisk skole og de besøgende, men vil i sidste ende give et større udbytte for begge parter. Hvis elever fra folkeskolen ønsker at komme i dialog med elever på teknisk skole, kan de formulere et sådant ønske. Denne direkte kommunikation fra folkeskolen til teknisk skole vil øge interessen og engagementet fra begge sider, og besøget vil kunne tage en anden form, hvis det sker med afsæt i de besøgendes mål og ønsker.

Åbent hus

Åbent hus er en relativ gammel og kendt aktivitet på de fleste tekniske skoler. Det er ofte via denne type arrangement, at folk i lokalsamfundet har mulighed for at komme til teknisk skole for at se nærmere på aktiviteter og uddannelser. For mange tekniske skoler er åbent hus det årlige møde med alle interesserede og nysgerrige, og det er en god lejlighed til at få de lokale mediers bevågenhed.

Formål

Der er flere formål med åbent hus:

• At tiltrække elever - både unge og voksne - til skolens uddannelser
• At tilbyde elever og forældre en mulighed for at træffe en beslutning om uddannelsesvalg igennem information og vejledning
• At give kommende elever og deres forældre mulighed for at se skolen.

Det er vigtigt, at skolen og dens uddannelser er kendte størrelser i den lokale offentlighed. Det er igennem denne aktivitet, at der er mulighed for at informere lokalsamfundet og tiltrække en bred skare af interesserede. Det anses på skolerne som vigtigt at øge teknisk skoles anseelse i det omgivende samfund samt at fortælle bredt om de eksisterende uddannelsesmuligheder - såvel grunduddannelser som videregående uddannelser.

Målgruppe

Den primære målgruppe udtrykkes på Svendborg Tekniske Skole som de 16-19-årige samt deres netværk, dvs. forældre, søskende, kammerater samt folkeskolens vejledere og klasselærere. Den sekundære målgruppe er de lokale virksomheder og de uddannelsesansvarlige her.

En undersøgelse foretaget på Teknisk Skole Slagelse viste, at kun omkring en fjerdedel af de besøgende til åbent hus kommer, fordi de er direkte interesserede i uddannelserne og overvejer at starte på skolen (unge og deres forældre). En ikke mindre vigtig målgruppe er teknisk skoles egne elever og deres forældre, idet eleverne denne dag har mulighed for at vise forældre, hvad de har lavet, og hvad der i øvrigt foregår på teknisk skole. At vise skolen frem for sine forældre anses som væsentligt.

Rammer og betingelser

På Teknisk Skole Slagelse afholdes åbent hus en lørdag i februar. Mange familier handler ind og kommer naturligt forbi teknisk skole. Skolens åbningstid for åbent hus er i tidsrummet kl.10-15. I Slagelse har man i samarbejde med regionens øvrige tekniske skoler haft åbent hus under et bestemt tema.

På Svendborg Tekniske Skole afholdes åbent hus en torsdag i november. Arrangementet omfatter hele skolen og alle aktiviteter, såvel teori- som praktikundervisningen. Åbent hus foregår denne dag i tidsrummet kl. 10-19 efterfulgt af et fællesarrangement for de ansatte.

For begge skolers vedkommende annonceres der bredt ud til det omgivende samfund via plakater, annoncer, lokalradio, informationsskrivelser til skoler, arbejdsformidling, biblioteker mv.

Indhold

På begge skoler er åbent hus en meget bred og omfangsrig aktivitet, hvor der lægges vægt på at vise hele skolen i aktivitet såvel i form af undervisning, udstillinger, cafeer, konkurrencer, vejledning, forskellige former for informationsarrangementer mv. Denne dag er skolerne på den anden ende - det er en speciel dag, hvor der er lagt mange timers forberedelser fra såvel elever som ansatte. Det er en aktivitet, der kræver lang tids forberedelse, og det indebærer samtidig samarbejde på kryds og tværs. Det er en omfattende kollektiv proces, som internt er med til at skabe fællesskab og korpsånd.

Filosofien med åbent hus på Teknisk Skole Slagelse er, at gæsterne skal opleve skolen fra sin bedste side. Det betyder, at der er "normal" undervisning, men at undervisningen tilrettelægges med elementer, som kan have særlig publikumsappel enten ved at aktivere folk eller ved at give dem en oplevelse:

• Prøv selv at mure, svejse osv.
• Tag jord-/vandprøver med - så analyserer vi det for kalk/nitrat osv.
• Fremstilling af bolsjer i htx-laboratoriet
• Kom og prøv forskellige retter fra det europæiske køkken.

Disse oplevelses- og selvaktiveringstilbud er suppleret med:

• Udstilling af elevarbejder i skolens kantine
• Stand for uddannelses- og erhvervsvejledning i kantinen
• Stand for åben uddannelse
• Plancheudstillinger i afdelingerne, som relaterer sig til det fælles tema
• Uddannelsescafeer i enkelte afdelinger.

På Svendborg Tekniske Skole har man tradition for en intern kappestrid om, hvilken uddannelse/afdeling, der laver den mest originale og festlige udstilling. Denne kappestrid giver basis for stor kreativitet blandt såvel elever som lærere.

På Svendborg Tekniske Skole er konceptet:

• Arbejdende værksteder
• Åbne klasselokaler
• Fælles informationsmøder gennem hele dagen
• Udstillinger og blikfang i alle skolens afdelinger
• Forskellige konkurrencer for de besøgende
• Mulighed for de besøgende for at lave små projekter
• Åben vejledning med mulighed for familiekonsultation.

Der er stor interesse for arrangementet fra såvel forældre som lokale mestre, fordi der denne dag er mulighed for på kort tid at få et overblik over og en fornemmelse af, hvad der rører sig på skolen. Netop fordi dagen har en slags markedsdags karakter, hvor man uforpligtende kan bevæge sig rundt, tiltrækker den en bred gruppe.

Er åbent hus en slags markedsdag for skolen eller er det en "seriøs" dag, hvor der informeres og opleves? Om der er en modsætning i dette kan diskuteres og bliver diskuteret. Det er almindeligt accepteret, at det er en særlig dag, hvor der gerne må - ja allerhelst skal - bruges andre metoder, andre vinkler og leges meget mere, sådan at det er sjovt og interessant at være gæst. I en tid, hvor der eksperimenteres meget med pædagogiske metoder og nyudvikling af uddannelser, kan åbent hus ses som et oplagt sted at skilte med og eventuelt demonstrere disse nye vinkler og arbejdsmetoder.

Evaluering

Der foregår evaluering af aktiviteten på skolerne.

Aktører

På åbent hus dage er eleverne aktive og involveret i såvel forberedelserne som udfoldelserne på selve dagen. Skolen og dens uddannelsesudbud er i centrum. Det er en slags udvidet skoledag, hvor det er en arbejdende skole, der skal vises.

Eleverne er selve krumtappen i arrangementet. Uden elevaktivitet ville dagen miste sin berettigelse, og interessen ville være tilsvarende lille fra forældrene. De kommer primært for at se, hvad deres søn eller datter laver på skolen. På begge skoler er eleverne engageret i modtagelsen af besøgende, og de viser vej til relevante steder på skolen.

Lærerne samt øvrige ansatte på skolerne er involveret i dagen i form af undervisning, fremvisning, orientering mv. Vejlederne har en særlig vejlederstand, hvor der tilbydes vejledning og information.

Deltageraktivering

Der er stor elevaktivitet omkring åbent hus med arbejdende værksteder og åbne undervisningslokaler. Elever er derfor særdeles tydelige i skolebilledet denne dag. Åbent hus er en aktivitetsform, der overlader graden af involvering og aktivitet til de besøgende selv. Rammerne er på mange måder så åbne og fleksible, at de besøgende har mulighed for at få et godt og aktivt udbytte af dagen.

Udviklingsmuligheder

Det er nødvendigt at se på aktiviteten med kritiske øjne og løbende at evaluere og udvikle den. Faldende tilstrømning indikerer faldende interesse, og det kan skyldes flere faktorer: Indholdet, formen, tidspunktet og andet.

Skal åbent hus rettes mere direkte mod forældregruppen? Mod de lokale virksomheder? Eller eventuelt mod andre? Svarene må afhænge af resultatet af evaluering mv., samt ved hele tiden at holde udbyttet op imod målsætningen med aktiviteten.

Som udgangspunkt vil det være vigtigt at holde fast i den brede lokale offentlighed som målgruppe. Med en arrangementstype som åbent hus vises "hele butikken" frem, og der er fri adgang for alle interesserede. I kraft af de mange forskellige uddannelser, der findes på teknisk skole, er der rig mulighed for at lave spændende og interessante opstillinger, arbejdende værksteder, hvor teknikker - nye som gamle - vises frem af de elever, der går på skolen.

Åbent hus giver en god mulighed for at vise de mange facetter af teknisk skole frem, som både appellerer til forældre og søskende, venner og bekendte, lokale mestre og andre grupper.

Åbent hus traditionen kan udbygges og ændres på mange måder, som vil afhænge af de lokale traditioner og behov.³

Temaeftermiddage

Temaeftermiddage på teknisk skole.

Formål

At skærpe interessen og højne informationsniveauet for de tekniske erhvervsuddannelser ved at præsentere andre indfaldsvinkler på uddannelsessystemet.

Målgruppe

Skolekonsulenter, skolevejledere og klasselærere.

Rammer og betingelser

Det er vigtigt at gøre sig emnet for en temaeftermiddag klart, sådan at skolernes øvrige informationsarrangementer ikke undergraves i form af overlapninger.

En temaeftermiddag bør ikke lægges for sent på dagen og bør højst vare et par timer. Det er oplagt at lade en temaeftermiddag blive integreret i undervisningen, idet eleverne i løbet af formiddagen så kan forberede fremvisningen af et projekt.

Indhold

Temaeftermiddage er gennemført på Vejle Tekniske Gymnasium, hvor konsulenter, skolevejledere og klasselærere blev inviteret til en eftermiddag på teknisk gymnasium. Eleverne på 3. årgang præsenterede selv deres teknikprojekter og stod for rundvisningen af de besøgende.

Emner for temaeftermiddage på erhvervsuddannelsesområdet kan f.eks. være:

• Præsentation af projekter
• Illustration af nye arbejds- og undervisningsmetoder
• Præsentation af mindre kendte fagområder
• Præsentation af ny teknik.

Evaluering

Temaeftermiddagene evalueres mundtligt ved arrangementets afslutning.

Aktører

Elever, involverede lærere samt uddannelses- og erhvervsvejledere står for planlægningen og gennemførelsen af arrangementet.

Deltageraktivering

På Vejle Tekniske Gymnasium er der ikke nogen form for deltageraktivering forbundet med temaeftermiddagen. Som supplement til præsentation af f.eks. ny teknik, specielle fagområder, nye arbejdsmetoder, kan man udvide programmet for eftermiddagen til også at omfatte deltagernes egen afprøvning af de nye metoder og teknikker.

Udviklingsmuligheder

Erfaringer fra skolerne viser, at det er mere ægte og nærværende, når man bruger elevernes indsigt til sådanne arrangementer. Det er samtidigt med til at give eleverne på erhvervsuddannelserne en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er en værdifuld udvikling for eleverne, hvis de får lov til at fortælle andre om deres arbejde på skolen.⁴

Informationsaftener

Informationsaftener er en udbredt aktivitet på de tekniske skoler. Der er tre typer informations aftener:

• Et arrangement for potentielle elever samt forældre - altså inden eleverne foretager deres uddannelsesvalg
• Forældrekurser
• Et arrangement for optagne elever og deres forældre.

Vi kigger nærmere på de første to typer:

En informationsaften er en betydelig mere afgrænset aktivitet end både rundvisninger og åbent hus. Aktiviteten finder som regel sted i perioden januar - marts og er rettet mod det forestående valg af ungdomsuddannelse.

Formål

Det overordnede formål med informationsaftener er at informere potentielle elever og deres forældre om indholdet i en uddannelse/et uddannelsesområde. Informationen skal give de fremmødte et bedre kendskab til uddannelsen, så de herigennem kan afgøre, om det er en uddannelse, der interesserer dem.

Målgruppe

Alle, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse eller blot er interesseret i at høre om uddannelsens indhold. Endvidere forældre eller andre pårørende.

Rammer og betingelser

Den typiske tidsramme for en informationsaften er to-tre timer, typisk med start klokken 19.00. Tidspunktet varierer lidt, men er ofte i perioden januar - marts, dvs. i god tid inden tilmeldingen til ungdomsuddannelserne den 15. marts.

Indhold

Indholdet er et oplæg fra en af skolens uddannelses- og erhvervsvejledere om uddannelsen, dens indhold og opbygning samt diverse praktiske og nyttige oplysninger vedrørende skolen og den pågældende uddannelse. Herefter er der mulighed for spørgsmål, kommentarer og diskussion, og ofte er der i tilknytning en rundvisning eller en mulighed for selv at gå rundt på skolen.

På Teknisk Skole Slagelse gennemføres arrangementet af afdelingslederen og afdelingens uddannelses- og erhvervsvejledere. Skolens informationsafdeling har udarbejdet en informationsfolder, som fortæller om uddannelserne. I Slagelse gennemføres informationsaften på htx. De fremmødte har her mulighed for at se elevprodukter og få individuel vejledning i begrænset omfang. Der deltager endvidere elever fra skolens htx-klasser.

På Svendborg Tekniske Skole deltager alle afdelinger i arrangementet. Forsamlingen deles op i uddannelsesområder, efter at der er givet en generel fælles orientering om ungdomsuddannelser. I de mindre grupper bliver de enkelte uddannelsesområders særlige kendetegn gennemgået, og deltagerne får herefter mulighed for at komme rundt på det valgte område og se skolens undervisningsfaciliteter.

Under hele forløbet tilbydes konsultationer med skolens uddannelses- og erhvervsvejledere.

Evaluering

Der evalueres løbende på aktiviteterne.

Aktører

På begge skoler deltager uddannelsesledere, uddannelses- og erhvervsvejledere og nogle af skolens lærere. I nogle tilfælde deltager elever.

Deltageraktivering

Ud over en åben dialog er der ingen egentlig deltageraktivering.

Udviklingsmuligheder

En oplagt udviklingsmulighed er i videre udstrækning at inddrage elever i informationsaftener. Over for målgruppen af potentielle elever vil ung-til-ung information ofte være mere effektiv og fængende for andre unge. De kan indbyrdes og mere uformelt tale sammen om, hvordan der er på teknisk skole, og de vil lettere komme rundt om andre relevante problemstillinger.

Forældrene kan tilbydes yderligere information om uddannelsesindhold, uddannelsesstruktur, fremtidsmuligheder mv. og gøre dette friere og mere uformelt som en slags rundbordssamtale. En sådan model vil måske kunne bryde det noget stereotype forløb og give lidt liv i arrangementet.

Forældrekurser

Kursusaften for 8. klasses forældre.

Formål

At give forældre til potentielle elever en generel indføring i erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Der lægges vægt på orienteringen om indgangsveje samt adgangskrav til uddannelser på teknisk skole. Forældrekursus skal skabe dialog i hjemmet mellem forældre og unge på baggrund af fælles oplevelser.

Målgruppe

Forældre, der har børn i 8. klasse.

Rammer og betingelser

Som supplement til orienteringsdagen for elever i 8. klasse er der udviklet et tilbud til 8. klassernes forældre om at deltage i et minikursus om erhvervsuddannelserne. De elever, der har været på besøg på teknisk skole eller handelsskole kan opfordre deres forældre til at tage på forældrekursus. Svendborg Tekniske Skole og Svendborg Handelsskole har i foråret 1998 gennemført forældrekurser på opfordring fra skolekonsulenten.

Indhold

Forældrekurser gennemføres efter følgende program:

• Velkomst
• Gennemgang af de tekniske erhvervsuddannelser
• Rundvisning
• Opsamling og afslutning.

Evaluering

Der evalueres mundtligt med forældrene ved afslutningen af kurset. Der har vist sig et stort behov for at følge op på kurserne.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejlederne står for introduktionen. Erfaringerne viser, at eleverne har opfordret forældrene til at komme. Samtalerne i hjemmet efter gennemførelse af orienteringsdage har spillet en væsentlig rolle for forældrenes interesse for kurset.

Deltageraktivering

Ingen.

Udviklingsmuligheder

Forældrekurserne kan udvides til at omfatte en eller anden form for deltageraktivering, f.eks. at forældrene selv får mulighed for at prøve nogle håndværksmæssige aktiviteter. Man kan også forestille sig, at der er elever fra teknisk skole med på forældrekurserne, og at de kan fortælle mere detaljeret om, hvad det vil sige at uddanne sig på teknisk skole - f.eks. præsentere et projekt.

Orienteringsaftener

Orienteringsaftener, som ofte kaldes "pakkemøder"(andre steder "kuffertmøder") dækker over den aktivitet, hvor vejledere fra de forskellige ungdomsuddannelser møder frem - typisk på en folkeskole - og orienterer om deres respektive uddannelser. Vi kalder det her orienteringsaften. Der kan være repræsentanter for:

• Tekniske erhvervsuddannelser
• Merkantile erhvervsuddannelser
• Hhx
• Htx
• Gymnasiet
• Hf (nogle gange dog samme person som gymnasiet)
• Social- og sundhedsuddannelserne
• Evt. andre.

Det hele er som oftest tilrettelagt af skolekonsulenten eller en skolevejleder, som indleder mødet og fortæller lidt bredt om uddannelsesvalget og elevernes situation efter 9. og 10. klasse.

Formål

Formålet med orienteringsaften er at give en orientering om det forestående uddannelsesvalg og de mange muligheder, der findes inden for rækken af ungdomsuddannelser. Man kan sige, at det er sidste chance for at høre om alle de muligheder, der findes efter grundskolen, og at det samtidig er her, at forældrene kan få lejlighed til at høre om udbuddet af ungdomsuddannelser.

Målgruppe

Målgruppen er forældre og elever i 9. og 10. klasse. Nogle steder gennemføres aktiviteten for 8. klasse og deres forældre. Selvom målgruppen er såvel elever som deres forældre, er der ikke tvivl om, at den primære målgruppe er forældrene, som

her har mulighed for selv at høre om de forskellige uddannelsesmuligheder og at stille spørgsmål til de fremmødte vejledere.

Rammer og betingelser

Møderne finder sted i perioden november - marts, hvilket hænger sammen med tilmeldingsfristen til ungdomsuddannelserne, som er den 15. marts.

Møderne har mest form af envejskommunikation, idet de fremmødte vejledere på omkring 10-15 minutter skal nå "at aflevere budskabet" om deres respektive uddannelsesområder. Afhængigt af antallet af vejledere er tidsrammen meget stram, og da den fremmødte elev- og forældrekreds ofte kun er interesseret i en del af den samlede information, er betingelserne ofte vanskelige.

   Åbent Hus er "normal" undervisning med publikumsvenlige momenter

Som illustration af omfanget af denne aktivitet deltager vejlederne på Svendborg Tekniske Skole i omkring 45 orienteringsaftener i løbet af ovennævnte periode! Strukturen på møderne er aftalt mellem skolekonsulenterne i området og repræsentanter for gymnasiet, teknisk skole og handelsskolen. I Svendborg ligger der en lokal aftale om orienteringsaftenerne, så vejlederne er sikre på, at kun tre institutioner er repræsenteret. Det giver mere tid til hvert oplæg.

På Teknisk Skole Slagelse har vejlederne organiseret informationen i folkeskolen i team. Det er sket med et dobbelt formål: 1) At vejlederne skal kunne dække alle skolens uddannelser, og 2) at vejlederne skal udvikle kvaliteten ved at evaluere og supervisere hinanden efter møderne. En af vejlederne i Slagelse er koordinator i forhold til folkeskolen, og det har givet kontinuitet og bedre gensidig forståelse samt bedre rammer for udvikling og diskussion af orienteringsmøderne.

På begge skoler er vejlederne udstyret med materiale, såvel informationshæfter som diverse transparenter.

Indhold

Hvad er det så vejlederne informerer om? Og hvordan forløber orienteringsaftenerne?

Vi har i det foregående skitseret rammer, struktur og organiseringsformer, og det fremgår heraf, at det er en stor aktivitet at gennemføre orienteringsmøder, og at der er stor interesse for dette i folkeskolen og på teknisk skole.

• I det følgende ses et eksempel på et oplæg ved et orienteringsmøde:
• Kort personlig præsentation og indledning om teknisk skole og dens uddannelsesudbud.
• Uddannelsesstart og adgangsveje, skolevej, praktikvej, teknisk introduktion eller 2. skoleperiode.
• Om teknisk introduktion - hvorfor tage den, hvad kan den bruges til, hvad indeholder den?
• 2. skoleperiode, indhold, krav - såvel teoretiske som praktiske, og noget om uddannelsesaftale og specialevalg, skolepraktik og emma-krav. Hele uddannelsesforløbet ridses op.
• Praktikvejen, betingelser og forløb, lønforhold, specialevalg.
• Teknisk gymnasium, orientering om indhold og forløb - herunder projekterne, krav og betingelser og noget om forskelle til andre gymnasiale uddannelser.
• Fokus på krav og niveauer på teknisk gymnasium.
• Hvad teknisk gymnasium kan bruges til, kompetence og videregående uddannelser.
• Afsluttende orientering om åbent hus, informationsmøder, mulighed for studietur.

En anden model bruges i Slagelse:

Kort indledning på 5-10 minutter fra alle deltagende vejledere. Herefter deltager forældre og elever i en informationsseance af ca. 30-45 minutters varighed. Teknisk skole deltager her typisk med mindst en-to vejledere fra erhvervsuddannelserne og en vejleder fra htx. Hvis skolen ønsker det, deltager elever fra teknisk skole. Der er med andre ord stor bredde i repræsentationen fra teknisk skole med deltagelse af op til tre vejledere.

Hvor Svendborg-modellen rummer tid for en enkelt vejleder til at komme rundt om hele uddannelsesbilledet i kraft af det snævre panel, klares dette i Slagelse-modellen ved deltagelse af flere vejledere, der er ansvarlig for hver deres område. Her får hver enkelt ikke så meget tid, men til gengæld er området heller ikke så bredt. Med den efterfølgende opdeling af forældre- og elevkredsen sikres en mere målrettet information til særligt interesserede.

Det har ofte vist sig, at der er færre fordomme blandt lærerne i folkeskolen end blandt forældre og elever. Iagttagelsen kommer fra vejlederne på Teknisk Skole Slagelse, som møder en betydelig mere fordomsfri indstilling til uddannelserne på teknisk skole blandt lærere i folkeskolerne. Dette kan bl.a. tilskrives det gode lokale samarbejde og det deraf større kendskab til teknisk skole blandt folkeskolelærere. Det er en af gevinsterne ved samarbejde på tværs af skolesystemerne.

Evaluering

På Teknisk Skole Slagelse har teamdannelsen hos vejlederne betydet, at vejlederne løbende kan udvikle kvaliteten af deres arbejde via supervision og evaluering. I Svendborg, hvor der er færre vejledere, diskuteres aktiviteten løbende i hele gruppen, såvel før "sæsonen" som ved ugentlige møder.

Aktører

De primære aktører er vejlederne. De flankeres ind imellem af elever fra skolen.

Deltageraktivering

Orienteringsmøderne indeholder ikke nogen egentlig deltagerinvolvering ud over den åbne dialog, der tilstræbes på alle møder.

Udviklingsmuligheder

På Teknisk Skole Slagelse har uddannelses- og erhvervsvejlederne udarbejdet en række forslag om fornyelse af informationen i folkeskolen:

• Informationen bør starte i 6.-7. klasse, og der bør være en progression i, hvad der informeres om. F.eks. kan man starte med at give et mere generelt erhvervskendskab og så gøre informationen mere specifik og lade den enkelte modtagergruppe bestemme informationsbehovet. Her tænkes på, at vejledningen kan blive mere og mere individuel over tid, så man starter med en kollektiv vejledning i 6.-7. klasse og slutter med en total individuel vejledning i 9. klasse.
• Informationen skal ikke handle om uddannelsesstruktur (skoleperioder, forhold mellem grundfag, områdefag osv.), men skal f.eks. handle om erhverv, karrieremuligheder og skolemiljø.
• Generelt skal der tænkes mere i målgrupper, for der er flere: 1) Forældre, 2) de målrettede og bevidste elever og 3) de usikre elever. Der skal laves nogle tilbud, som imødekommer alle tre grupper.
• Man kan invitere til rene forældreaftener, hvor man kan aflive de værste myter og fordomme om de tekniske erhvervsuddannelser.
• I forlængelse heraf kan man også forestille sig rene elevaftener.
• Af hensyn til kontinuiteten skal der være en vejleder fast tilknyttet de enkelte folkeskoler.

På Svendborg Tekniske Skole samarbejder man med handelsskolen og gymnasiet om at udvikle et nyt informationskoncept, sådan at informationsindsatsen om erhvervuddannelser - såvel de tekniske som de merkantile - koordineres. Det samme skal gælde de tre gymnasiale uddannelser. Man vil beholde formen som nu, men vil med det nye udgangspunkt søge at informere mere præcist om fællestræk og forskelle inden for de tre uddannelsesområder.

Der er med andre ord mange nye tanker og ideer til fornyelse af denne type arrangementer, som mange steder befinder sig lidt i et dødvande.

Undervisningsbaserede vejledningsforløb

Med præsentationskurser og brobygning har eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige ungdomsuddannelser.

Præsentationskurser

Kurser beregnet for folkeskolens 8.-10. klasser, hvor eleverne har mulighed for at komme på en erhvervsskole i en-fem dage for at afprøve sig selv i forhold til erhvervsuddannelserne og herigennem få et indtryk af disse uddannelser. Erfaringerne fra præsentationskurser er gode, og eleverne er generelt glade for at komme ud og få førstehåndsindtryk fra erhvervsskolerne.⁵

Formål

Formålet med præsentationskurser er at introducere elever i folkeskolens 8.-10. klasser til erhvervsuddannelserne med henblik på at kvalificere deres kommende valg af ungdomsuddannelse.

Målgruppe

Er elever i folkeskolens 8.-10. klasse.

Rammer og betingelser

Kurset kan have en varighed fra en til fem dage, og der er inden for denne ramme mulighed for at lave brede eller mere snævre forløb med afsæt i de uddannelser, skolen kan tilbyde. Det er vigtigt, at eleverne får afprøvet evner og færdigheder og bliver orienteret om uddannelsesmuligheder.

Indhold

På Svendborg Tekniske Skole gennemføres i oktober - februar omkring 50 præsentationskurser af to dages varighed. Kurserne er blevet til i et samarbejde med skolekonsulenterne og de øvrige ungdomsuddannelser i området.

Der er en fast struktur for kurserne:

Eleverne modtages af en af skolens vejledere, som giver en overordnet og kort information om erhvervsuddannelserne. Herefter diskuteres uddannelses- og jobmuligheder med udgangspunkt i de unges interesser, så de allerede her kommer på banen og involveres. Resten af den første dag kommer eleverne i et uddannelsesområde, hvor de arbejder med nogle praktiske opgaver. Den anden dag er en kombination af teoretisk og praktisk undervisning/arbejde, så eleverne på denne måde oplever en helhed i undervisningen på teknisk skole, hvor såvel teori som praktik indgår.

Udgangspunktet er, at eleverne oplever et af skolens uddannelsesområder. Som afslutning på kurset gennemføres en evaluering, mundtlig og skriftlig. Den skriftlige evaluering bliver sendt til deltagerne.

På Teknisk Skole Slagelse gennemføres i perioden september - februar præsentationskurser for omkring 500 elever i Vestsjællands Amt. Planlægningen af disse kurser sker i VFU-regi (Vejledningsfagligt Udvalg), hvor der besluttes modeller og fordeling af elever.

Kurserne gennemføres efter to modeller:

• En firedages model, hvor eleverne har tre alternative muligheder for at være på en afdeling en dag: To forskellige erhvervsuddannelsesforløb og et forløb, hvor der er indlagt besøg på htx.
• En todages model, hvor elever, som har været på gymnasiet eller handelsskolen på præsentationskursus har to alternativer: To dage på et erhvervsuddannelsesområde eller to dage på htx.

Evaluering

Gennemføres på begge tekniske skoler. Resultatet af evalueringerne viser, at eleverne er glade for at prøve nye områder og uddannelser. I Slagelse har eleverne givet udtryk for, at de foretrækker færre forløb af lidt længere varighed, hvor der så er bedre mulighed for fordybelse.

Aktører

Eleverne selv er i høj grad aktører, da de er involveret i undervisning, primært af praktisk art, men også i teoretiske fag. Et kardinalpunkt i aktiviteten er, at eleverne så meget som muligt kommer ud og oplever undervisningsmiljøer og selv arbejder med konkrete opgaver eller projekter.

Deltageraktivering

Der er høj grad af deltageraktivering, da dette er udgangspunktet i tilrettelæggelsen af forløbene. Hvis man ikke satsede på elevaktivitet ville kurserne ikke have nogen berettigelse, da de baserer sig på undervisning og oplevelse.

Udviklingsmuligheder

Præsentationskurser er en central aktivitet i vejledning af unge, der står over for et uddannelsesvalg, idet de her selv har mulighed for at afprøve og opleve skolerne og forskellige uddannelser indefra.

Fordi præsentationskurserne står så centralt såvel på teknisk skole som i folkeskolen, er der generelt stor interesse for at udvikle disse. I den dialog, der løbende finder sted mellem skolekonsulenter og de teknisk skoler, diskuteres nye modeller og strukturer. Da der finder evaluering sted, får skolerne tilbagemeldinger fra elever om deres vurdering og udbytte af kurserne.

  Klasselærerkurser

Det ser ud til at være en tendens⁶, at eleverne ofte ønsker færre enkeltforløb for derved at kunne fordybe sig lidt mere og ikke flagre for meget rundt på den relativt korte tid.

Klasselærerkurser

Todages informationskursus for klasselærere.

Formål

At "klæde folkeskolens klasselærere på" til at kunne vejlede elever i 8., 9. og 10. klasse om hele erhvervsuddannelsessystemet.

Målgruppe

Klasselærere i folkeskolens overbygning.

Rammer og betingelser

Kurset gennemføres over to dage og foregår på teknisk skole. Kurset varer typisk fra kl. 8 -15 begge dage. På Svendborg Tekniske Skole afholdes klasselærerkurser tre gange om året - et om foråret og to om efteråret. Der deltager typisk 15-20 klasselærere pr. kursus.

Indhold

På første kursusdag informeres om adgangskrav samt lovgrundlag for erhvervsuddannelserne. Desuden informeres om de forskellige indgangsveje, uddannelsesretninger, udslusning, lære- og praktikpladser samt virksomhedernes krav. Anden kursusdag præsenteres bl.a. kvu-området og htx. Der informeres desuden om uddannelses- og erhvervsvejledningen på de tekniske erhvervsuddannelser. I kurset er indlagt forskellige praktiske demonstrationer i form af undervisningseksempler

fra de forskellige uddannelsesområder, hvor faglærere fra teknisk skole viser, hvordan undervisningen foregår i praksis.

Evaluering

Kurset evalueres mundtligt den sidste kursusdag og foregår som en dialog mellem kursusledere og deltagere.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejledere på teknisk skole er kursusledere på kurserne. De præsenterer de generelle forhold i og om uddannelserne, mens der fra de forskellige uddannelsesområder hentes "gæstelærere", som demonstrerer typiske undervisningsforløb.

Deltageraktivering

Deltagerne vises rundt i skolens forskellige afdelinger og den praktiske demonstration af f.eks. områdefag foregår på skolens værksteder.

Udviklingsmuligheder

Hidtil har klasselærerkurser været forbeholdt klasselærere i overbygningen. Der har imidlertid vist sig et stort behov for lærere på andre klassetrin i folkeskolen. Skolerne bør overveje, om ikke eleverne kan indgå aktivt på klasselærerkurser. Indfaldsvinklen kan være: Kom og mød dine gamle elever og se, hvad de er blevet til. For skolevejledere og klasselærere kan sådanne arrangementer, hvor eleverne inddrages, samtidig give perspektiv på den undervisning og vejledning, der har fundet sted i folkeskolen.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel