4. Perspektiver på læring i vekseluddannelse

I forlængelse af det forrige kapitel vil vi i punktform opregne de aspekter ved praksis, der ud fra interviewene fremmer læring hos lærlinge og elever, og komme ind på forholdet mellem skole og praktik. Afslutningsvis vil vi kort skitsere nogle perspektiver ud fra forprojektets resultater.

Læring i praksis fremmes ved

• en gradvis tilegnelse af arbejdsopgaverne, hvor lærling eller elev begynder med de enkle dele af arbejdsprocessen og bevæger sig i retning af komplekse opgaver, når vedkommende føler, at han eller hun behersker de simple processer.
• en oplevelse af og en forståelse for de sammenhænge, som lærlinge og elevers arbejdsopgaver indgår i.
• at læring udmønter sig i en faglig identitet, der kommer til udtryk ved, at elever og lærlinge føler et tilhørsforhold og en tryghed i forhold til praksisfællesskabet.
• at en erfaren praksisudøver indledningsvis viser, hvordan tingene skal gøres, for derefter gradvist at lade den nytilkomne selv overtage arbejdsprocessen under overvågning, for så afslutningsvis selv at lade lærlingen eller eleven stå med ansvaret for hele processen.
• at der i læringsmiljøet er mulighed for at imitere de erfarnes måder at gøre tingene på, samt mulighed for igennem gentagelse at tilegne sig disse færdigheder.
• at evalueringen er en integreret del af arbejds- og læreprocessen. Særligt muligheden for selvevaluering, evaluering fra andre og evaluering gennem konsekvens er væsentlige for læreprocessen.

I samspillet mellem skole og praktik

• efterlyses generelt sammenhæng og samarbejde mellem skoler og virksomheder.
• kan elever og lærlinge anvende specifikke færdigheder, de har lært på skolen, i forhold til praksis.
• kan skolen tjene til, at fagene opretholder en vis ensartethed, hvad angår niveauet af lærlingekvalifikationer.
• kan skolen sikre, at elever og lærlinge gennemgår alle aspekterne ved en fagudøvelse.

Det bør tilføjes, at vi i denne forundersøgelse primært har betragtet vekseluddannelserne ud fra praktikstedernes perspektiv. I forundersøgelsen har vi ikke inddraget erhvervsskolernes og lærernes perpektiv. Interviewene blev foretaget i praktikperioden, hvor lærlinges og elevers udsagn kan afspejle en identificering med praktikpladsen og en medfølgende distancering fra skolen og dens kultur. I den planlagte opfølgende hovedundersøgelse vil dette perspektiv kunne suppleres med erhvervsskolelærernes perspektiv, og elevernes perspektiv over for praktikpladserne, mens de deltager i skoledelen af vekseluddannelsen.

Perspektiverende overvejelser
På baggrund af forprojektets begrænsede empiriske materiale er det vanskeligt at drage sikre konklusioner på nuværende tidspunkt. Der er dog nogle tendenser, som det kan være relevant at påpege.

Der ligger i det empiriske materiale en skitse til et frugtbart læringsmiljø. Et sådant læringsmiljø er struktureret således, at lærlinge og elever gradvist får større og større mulighed for at tage del i ansvaret for arbejdsprocesserne, samt at mulighederne for at betragte forskellige faglige rollemodeller og modtage umiddelbar feed-back er tilstede i miljøet. Endvidere skal der være plads til, at lærlinge og elever får mulighed for at øve færdighederne gennem gentagelse. Vi kan således sige, at tidlig specialisering og individualisering af læreprocesserne kan berøve lærlinge og elever væsentlige læreressourcer.

Det er tydeligt i materialet, at elever og lærlinge gradvist opbygger en faglig selvforståelse i løbet af uddannelsen. Denne selvforståelse kan bevirke, at de teoretiske skolekundskaber i nogle sammenhænge nedprioriteres. Der er dog i materialet eksempler på, at hvis det teoretiske materiale, som der arbejdes med på skolerne, relateres til brug i praktisk arbejde, sker der en opprioritering af de teoretiske aspekter af uddannelsen.

Afslutningsvis vil vi påpege, at samspillet mellem skole og virksomheder bør styrkes. Der er tale om to meget forskellige kulturer, som elever og lærlinge pendler imellem. Hvis vi betragter samspillet mellem kulturer i almindelighed, så er der en stor gruppe mennesker, som arbejder på, at samspillet glider så tilfredsstillende som muligt, eksempelvis ambassadører, diplomater, tolke etc. Endvidere gives der en lang række hjælpemidler, når man bevæger sig fra den ene kultur til den anden eksempelvis parlører, kort, ordbøger, rejseberetninger etc. Hvis vi vender tilbage til samspillet mellem skolekultur og virksomhedskultur, så er der i vore interview ikke megen støtte at hente for de lærlinge og elever, der pendler mellem disse kulturer. Der kan med andre ord bruges væsentligt flere ressourcer på at styrke elevernes og lærlingenes rejse imellem disse forskelligartede kulturer. Det ville utvivlsomt gøre opholdene begge steder mere berigende.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel