1. Forprojekt: Læring i moderne dansk vekseluddannelse

Undersøgelsens baggrund
Forprojektets formål er at beskrive læreprocesser inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor der er tradition for formidling af kropslige og kontekstuelle færdigheder. Med udgangspunkt i vekseluddannelserne er målet for undersøgelsen at indkredse læreprocesser i forbindelse med erhvervsuddannelsernes praktik. Endvidere vil forholdet mellem skole og praktikperiode blive beskrevet. Hensigten med forprojektet er, at det skal danne grundlag for en bredere og mere omfattende hovedundersøgelse af læreprocesser i praksis og samspillet mellem skole og praktikperiode.

På trods af, at håndværket har en væsentlig økonomisk, historisk og kulturel betydning, så har forskning i læreprocesser inden for dette område været beskeden. Der har i den pædagogiske forskning været fokuseret primært på de boglige uddannelser og på formidling af verbale kundskaber ofte inden for skolen som institution. I erhvervsuddannelsernes praktik derimod spiller formidling af sværtformulerbare kundskaber, samarbejde om produktionen samt en faglig identitetstilegnelse en væsentlig rolle i læreprocesserne. Det gør, at denne type undersøgelse må lægge et andet fokuspunkt såvel indholds- som metodemæssigt end studier af skolastisk indlæring.

Baggrunden for undersøgelsen er en stigende interesse i mesterlæren som uddannelsesform (Nielsen og Kvale, 1999). Mesterlæren inden for erhvervsuddannelserne er siden slutningen af halvtredserne gradvist blevet afløst af en vekseluddannelse, hvor praktik og skoleophold afløser hinanden i det, der er blevet kaldt en "moderne mesterlære" (Christensen, 1995). Det har haft to konsekvenser: for det første at der er lagt afstand til den oprindelig mesterlære, som ofte med rette blev kritiseret for at være udbyttende over for lærlingene. Det er dog i den sammenhæng blevet overset, at mesterlæren som uddannelsesform inden for erhvervsuddannelserne også indeholdt væsentlige læreprocesser, som ikke kan erstattes af skoleundervisning¹⁾. Læreprocesser i mesterlære er sjældent blevet undersøgt i forbindelse med den danske udgave af erhvervsuddannelserne, og det betyder paradoksalt nok, at Danmark, som har en tusindårig tradition for mesterlære, må hente sin viden om dette område fra antropologiske studier fra den tredie verden eller USA (se eksempelvis Lave og Wenger 1991).

Det er med andre ord hensigtsmæssigt at revurdere de mesterlæreelementer, der stadig er i den danske virksomhedskultur med henblik på at fremdrage den bedst mulige læring for lærlinge og elever²⁾ i deres praktikperiode. For det andet må den moderne mesterlære, og de læringsformer, der knyttes hertil, undersøges i forhold til vekseluddannelsen, hvor virksomhedsoplæringen må forstås i forhold til skoleopholdet. Netop dette samspil er væsentligt at være opmærksom på, når læreprocesserne i den moderne danske mesterlære skal undersøges. Disse to konsekvenser af den moderne mesterlære munder ud i to problemstillinger, som forprojektet søger at belyse:

1. Hvordan lærer elever/lærlinge i deres praktikperiode?
Her vil det særligt være den "gode" praktik, der vil være i centrum. Det vil sige, at det er projektets hensigt at pege på læreprocesser i praksis, samt på forhold og betingelser, der er væsentlige for læring. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i mesterlæren som uddannelsesform og trække på indsigter fra forskning i mesterlære med henblik på at fokusere på læreprocesser, som er vigtige i forbindelse med praktikken. Det vil sige pege på områder, der er væsentlige og som fungerer som ressource i forbindelse med elevens/lærlingens praktik.

2. Hvordan fungerer samspillet mellem skoleundervisning og den læring, der foregår i praktikperioden?
Et af de centrale elementer i den danske erhvervsuddannelse er vekselvirkningen mellem skoleuddannelse og virksomhedsoplæring. Det er forprojektets hensigt i forbindelse med klarlæggelsen af centrale praktiske læringsformer at inkludere vekselvirkningsaspektet i forbindelse med læring. Inddragelsen af vekselvirkningselementet vil dog primært blive aktualiseret fra virksomhedsoplæringens side.

Forprojektets opbygning
Hæftet er struktureret, så det falder i fem kapitler.

Det første kapitel giver et overblik over rapportens baggrund og problemstillinger.

Det andet kapitel omhandler forprojektets teoretiske forudsætninger, som er at finde i en overordnet social forståelse af læring, hvor en forandring af relationer i forholdet mellem den lærende og praksisfællesskabets organisering står i centrum. Kapitlet indeholder en gennemgang af centrale begreber i situeret læring. I den forbindelse bliver selve organiseringen af læreprocessen i forhold til praksisfællesskabet det centrale. Desuden beskrives læreprocessen i lyset af den faglige identitetsudvikling. Endvidere fremstilles forskellige læringsformer såsom imitationslæring, det vil sige, hvordan den lærende lærer af de mere erfarne (ældre lærlinge, svende og mester) og læring som skabende. Afslutningsvis kommer vi ind på betydningen af evaluering. Her bliver der fokuseret på den konkrete evaluering i situtionen, og hvordan denne form for evaluering fungerer som en væsentlig læringsressource.

I hæftets tredie kapitel fremstilles resultaterne af undersøgelsen. Resultaterne er organiseret i forhold til de fire centrale dimensioner, som blev fremlagt i kapitel 2: læring i forbindelse med organiseringen af praksisfællesskabet; læring som faglig identitetsudvikling, læring uden formel undervisning og evaluering gennem praksis. Afslutningsvist fremstilles forholdet mellem skole og praktikperiode.

Hæftets fjerde kapitel beskriver forskellige perspektiver, som tegner sig i materialet.

Det femte kapitel i hæftet er en ordliste, hvor særlige pædagogiske og indlæringspsykologiske fagtermer er beskrevet.

Hæftets bilag 1 er en fremstilling af projektets metodemæssige baggrund. Valget af projektets empiriske metode knytter sig til hvad, der skal undersøges. I forprojektets perspektiv knytter læreprocesser sig til oplevelse af mening og sammenhæng. Netop fordi mening og sammenhæng er så vigtige ingredienser i læreprocessen, har vi valgt metodiske redskaber, hvor det er muligt at begrebsliggøre disse dimensioner primært igennem brug af det kvalitative forskningsinterview og observation. Det metodiske valg hviler på den forudsætning, at der findes relativt få studier af læreprocesserne på erhvervsuddannelsernes praktikdel. Det giver undersøgelsen et udforskende sigte, hvilket vil sige, at undersøgelsens hypoteser ikke kan stilles før undersøgelsen, men må akkumuleres og udarbejdes samtidig med, at undersøgelsen udføres. Projektets konkrete udgangspunkt er danske virksomheder inden for håndværksområdet og det merkantile område. I denne sammenhæng er der tale om lærlinge, svende og mester i et mindre bageri, kontorelever fra en større virksomhed og smedelærlinge fra et større skibsværft. Formålet med denne udvælgelse har været at sprede undersøgelsesområdet til forskelligartede virksomheder, samtidig med at vi har søgt at fastholde en mulighed i projektet for at gå i dybden med de læreprocesser, som bliver beskrevet.

Hæftets bilag 2 er den til undersøgelsen anvendte interviewguide.

I hæftet er særlige teoretiske termer markeret med en *, hvilket henviser til en yderligere beskrivelse af begrebet i ordlisten s. 74.

¹⁾ Det skal dog nævnes, at kontrasten mellem skoleundervisning og praktikophold er mindre udtalt inden for erhvervsuddannelserne i forhold til andre uddannelser. Inden for erhvervsuddannelsernes skoleperioder eksisterer der forskellige former for praktisk undervisning såsom værkstedsundervisning, SIMU-undervisning og skoleproduktion for blot at nævne nogle.

²⁾ For at tilgodese dagligsproget og vendinger særligt i interviewene har vi valgt at fastholde betegnelserne lærlinge og elever på trods af, at vi er klar over, at såvel lærlinge fra de tekniske skoler som elever fra handelsskolerne i dag betegnes erhvervsuddannelseselever. Denne opdeling dækker på ingen måde over en nedvurdering af den ene gruppe i forhold til den anden.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel