Kapitel 10

Sammenfatning

Lærernes syn på prøverne (Kapitel III)

Prøvernes indflydelse på undervisningen

Der er en klar overvægt af lærere på alle tre trin, som giver udtryk for, at prøverne har en positiv effekt på undervisningen.

Lærerne anfører blandt andet, at kursisterne netop kommer for at få en kompetencegivende prøve. Prøven er en væsentlig del af VUCs profil og medvirker til at øge målrettethed hos både lærere og kursister samt til at skabe motivation og disciplin. Flere gør opmærksom på, at en prøve er en form for kvalitetssikring.

Men det fremhæves samtidig, at man må bestræbe sig på at afdramatisere prøven, så man undgår en for stor nervøsitet hos kursisterne.

Lærernes mening om prøvekaraktererne

Et flertal af lærerne ønsker at beholde det nuværende karaktersystem, og det påpeges, at kursisterne selv er meget ivrige efter at få en talkarakter.

De fleste af lærerne har dog en del reservationer med hensyn til prøvekaraktererne som eneste grundlag for at vurdere, hvordan kursistens fremtidsmuligheder er i et kommende uddannelsesforløb. Begrænsninger ved prøvekaraktererne er, at de til en vis grad er behæftet med usikkerhed og fx ikke omfatter: studieegnethed, selvstændighed, udviklingsproces og motivation. En enkelt præstation kan aldrig give det fulde billede af, hvad en kursist virkelig kan.

En forholdsvis stor procentdel af lærerne mener derfor, at der udover karaktererne er behov for andre vurderingsformer, som er baseret på det daglige arbejde

- fx en løbende evaluering, en supplerende skriftlig udtalelse og genindførelse af årskaraktererne.

Prøvernes overensstemmelse med de centrale bestemmelser og undervisningen

Langt de fleste af lærerne på Dansk 1 mener, at prøvekravene ved prøven i Dansk 1 er passende i forhold til undervisningens indhold.

Derimod mener godt halvdelen af lærerne på Dansk 2, at prøvekravene i forbindelse med projektopgaven er for høje. Ret mange mener ligeledes, at kravene ved retskrivningsprøven er for høje. Lærerne er derimod enige om, at prøvekravene i forbindelse med den ukendte tekst er passende.

Hvad angår dansk som andetsprog, så mener mange af lærerne, at kravene ved den skriftlige prøve er for høje i modsætning til den mundtlige prøve, hvor kravene er passende. Endvidere har en ret stor del af lærerne den opfattelse, at prøven i Dansk som andetsprog stiller større krav end prøven i Dansk 1.

Niveaumæssigt skulle kravene ved prøven i Dansk 1 svare til kravene ved folkeskolens afgangsprøve, mens kravene ved prøven i Dansk 2 skulle svare til kravene ved folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Det mener mange af lærerne ikke stemmer overens med virkeligheden.

På Dansk 1 mener godt en tredjedel af lærerne, at kravene ved prøven i Dansk 1 er større end ved folkeskolens afgangsprøve, mens en femtedel mener, at kravene er mindre.

På Dansk 2 er lærerne stort set enige om, at kravene ved prøven i Dansk 2 er større end ved folkeskolens udvidede afgangsprøve. Omkring halvdelen mener endog, at kravene ved prøven i Dansk 2 er klart større.

Lærernes mening om forløbsbeskrivelse og prøveoplysningsskema

Lærerne på både Dansk 1, Dansk 2 og Dansk som andetsprog giver udtryk for, at forløbsbeskrivelsen opfylder sin funktion over for lærer, censor og kursister. Med hensyn til forstander og Undervisningsministeriet udtrykker lærerne derimod tvivl om, hvorvidt forløbsbeskrivelsen har nogen betydning eller praktisk nytte.

Hvad angår prøveoplysningsskemaet, mener et flertal af lærerne, at dette opfylder sin funktion over for læreren og censoren, mens de er mere tvivlende over for, om skemaet har nogen funktion, hvad angår forstanderen og Undervisningsministeriet.

Lærernes syn på prøven i Dansk 1 (Kapitel IV.)

Undervisningsministeriets information om prøven

Lærerne er generelt tilfredse med omfanget af den information, som ministeriet udsender, og ligeledes med fagkonsulenternes virke og Vingsted-møderne.

Dog kunne lærerne ønske flere uddybende kommentarer i forbindelse med bedømmelse, både hvad den mundtlige og den skriftlige prøve angår. Ligeledes savnes støtte og inspiration ved fremstillingen af de skriftlige prøvesæt.

Den mundtlige og den skriftlige prøve

Langt de fleste af lærerne mener, at den mundtlige prøve giver kursisterne tilstrækkelig mulighed for at vise deres faglige kunnen.

Det officielt udsendte materiale om vurderingen dækker i rimelig grad lærernes behov. Men uddybninger af særlige områder efterlyses (fx at få middelområdet mere specificeret), selvom der er forståelse for, at helt eksakte retningslinjer, som der foreligger ved retskrivning, ikke kan gives.

Både den lokale og i endnu højere grad den beskikkede censorordning fungerer tilfredsstillende. Dog kritiseres den lokale ordning for at være for "indspist"; lærer og censor kender hinanden for godt.

Det ville være ønskeligt med en mere fælles holdning hos lærer og censor med hensyn til vurderingskriterier. Danskfaglige redskaber, perspektivering og selvstændighed er blandt de kriterier, der hyppigst drøftes ved voteringen.

Som ved den mundtlige prøve mener et flertal af lærerne, at den skriftlige prøve giver kursisterne god mulighed for at vise deres faglige kunnen.

Tilfredsheden med det officielt udsendte materiale om vurderingen af de skriftlige kursistpræstationer er mindre end med tilsvarende materiale ved den mundtlige prøve, og det anføres, at kriterierne er ikke tilstrækkeligt entydige. Det ville være en hjælp med eksempler på kursistbesvarelser, hvor karakteren var uddybet.

Der er god tilfredshed med den beskikkede censor og rimelig tilfredshed med den lokale. Kommentarerne giver ikke nogen egentlig forklaring på denne forskel.

Lærerne beskriver nogle af de vanskeligheder, de støder på, når der skal udarbejdes opgavesæt - fx tidsnød og manglende teknisk kunnen. Det faglige er i orden.

En del lærere udtrykker sig kritisk om de af lærerne fremstillede opgavesæt. Opgaverne varierer for meget fra lærer til lærer, både hvad kvalitet og sværhedsgrad angår. Flere ønsker, at opgaverne skal udarbejdes centralt, selvom dette betyder, at tilknytningen til holdets undervisning svækkes.

Nogle lærere kritiserer selve prøveformen, der opfattes som værende gammeldags stilskrivning, hvor en form for projektorienteret opgave ville være mere tidssvarende.

Ansvaret for kvaliteten af opgavesættene ligger først og fremmest hos læreren, men mange lærere mener, at læreren og forstanderen er fælles om dette ansvar. Der er en del lærere, der mener, at ansvaret burde ligge hos Undervisningsministeriet, som skulle lade opgavesættene udarbejde centralt.

Mange forslag og kommentarer til prøven i Dansk 1

Næsten halvdelen af de 138 Dansk 1-lærere har i kommentarer foreslået ændringer af prøven i Dansk 1, jf. side 64 - 66.

Kursisternes syn på prøven i Dansk 1 (Kapitel V.)

Den mundtlige prøve

Størstedelen af kursisterne mener, at de har fået den rigtige karakter ved den mundtlige prøve. Kun ret få kursister mener, at de fik en for lav karakter. Dette kan være et udtryk for, at prøven opleves som passende i sværhedsgrad, og at prøveniveauet stort set er i overensstemmelse med kursisternes forventninger.

Over halvdelen af kursisterne synes, at de fik vist, hvad de kunne, ved prøven. Den almindelige tilfredshed kommer også til udtryk i kommentarerne, men et markant gennemgående træk er, at kursisterne er meget nervøse, og at denne nervøsitet opleves som en belastning. I forhold til kursisterne på Dansk 2 og Dansk som andetsprog er kommentarerne om nervøsitet mest fremherskende blandt kursisterne på Dansk 1.

Kursisterne på Dansk 1 tillægger lærers og censors adfærd ved prøven uhyre stor betydning - om de overholder tiden, deres måde at spørge på, om de lader kursisten tale ud, om de virker rolige, interesserede etc. Kritikken går på, at der er for mange unge og uerfarne censorer, og at lærer og censor blander sig for meget.

78% af kursisterne kan godt lide den mundtlige prøveform. De er især tilfredse med det forhold, at de selv vælger et emne i relation til undervisningen og hjemmefra forbereder en fremlæggelse. De fleste kursister finder desuden eksaminationstiden passende.

De fleste kursister giver også udtryk for tilfredshed med den information, de har fået inden prøven om, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af deres præstation.

Den skriftlige prøve

Relativt mange kursister mener, at den karakter, de fik ved den skriftlige prøve, var for lav. Det er et tilbagevendende ønske, at læreren begrunder den givne karakter, og flere vil gerne have den rettede opgave tilbage.

De fleste kursister har inden prøven fået klar information om, hvilke vurderingskriterier der ville blive lagt til grund for bedømmelsen af deres præstation.

I forhold til den mundtlige prøve er der flere af kursisterne (over en tredjedel), der synes, at den skriftlige prøve var sværere end forventet.

66% af kursisterne kan godt lide den skriftlige prøveform. Der er altså færre kursister, der synes om den skriftlige prøveform i forhold til den mundtlige prøveform. Hvad angår den skriftlige prøveform, så er kursisterne især tilfredse med, at der er flere emner at vælge imellem og tid til i fred at ro selvstændigt at besvare opgaven. Dog ønskes en tydeligere opgaveformulering, så man præcis ved, hvad opgaven går ud på.

Relativt mange kursister klager over lokaleforholdene. Der er for megen uro, for mange kursister, for varmt etc.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk 1:

Kursisterne har en del kommentarer med forslag til ændringer af prøven i Dansk 1. De fremgår side 76 - 85.

Lærerens syn på voksenprøven i Dansk 2 (Kapitel VI.)

Undervisningsministeriets information om prøven i Dansk 2

Lærerne udtrykker tilfredshed med prøveguiden, netværksgrupperne, fagkonsulenterne og Vingsted-møderne. Dog tilkendegiver over en tredjedel af lærerne, at de har brug for mere information, først og fremmest en præcisering af forholdene vedrørende projektopgaven. Der er usikkerhed med hensyn til, hvad man overhovedet skal forstå ved begrebet projektopgave, hvilke krav der stilles, og hvilke muligheder der er. Også mere eksakte vurderingskriterier efterlyses.

Dansk 1 eller Dansk som andetsprog som forudsætning for at følge undervisningen på Dansk 2

Tre fjerdedele af lærerne finder, at Dansk som andetsprog i ringe grad eller slet ikke kvalificerer til undervisningen på trin 2. Springet er simpelthen for stort fra Dansk som andetsprog til Dansk 2. Kursisterne har generelt for dårlige forudsætninger både sprogligt og kulturelt. Derfor foreslås det, at kursisterne efter at have gennemgået Dansk som andetsprog skal fortsætte på Dansk 1 og ikke på Dansk 2.

Halvdelen af lærerne mener desuden, at Dansk 1 kun i nogen grad kvalificerer kursisterne til at følge undervisningen på trin 2.

For mange kursister er overgangen fra Dansk 1 til Dansk 2 vanskelig. Der er stor forskel på kravene (fx selvstændighed og faglig kunnen) og prøveformerne (fx litterær analyse og projektopgave) på de to trin. Især kravene i forbindelse med projektopgaven er vanskelige at opfylde for mange kursister, der kommer fra Dansk 1.

For at afhjælpe dette foreslås et mellemtrin: "Et Dansk 1 1/2".

Projektopgaven og den ukendte tekst

Omkring tre fjerdedele af lærerne mener, at den ukendte tekst giver kursisterne gode muligheder for at vise deres faglige kunnen.

Med hensyn til projektopgaven er lærerne ikke så enige. Omkring halvdelen mener, at den i meget høj grad eller i høj grad giver kursisterne muligheder for at vise deres kunnen, men næsten lige så mange mener, at dette kun i et vist omfang er tilfældet.

En del lærere peger på, at eksaminationstiden er for kort til både ukendt tekst og projektopgave. Forberedelsestiden på 60 minutter er passende, men den hænger ikke sammen med eksaminationstiden.

Lærerne er generelt tilfredse med de officielle retningslinjer om vurderingen af kursisternes præstation i den ukendte tekst.

Lærerne har delte meninger om, hvilken indflydelse projektopgaven har på undervisningen. Nogle anfører, at projektopgaven er en moderne prøveform, der passer til selvstændige, voksne kursister. Heroverfor står argumentet, at projektopgaven dominerer for meget både i undervisningen og i kursisternes bevidsthed, og at den virker skræmmende på en stor del af kursisterne - så skræmmende, at nogle simpelthen opgiver.

Det er et generelt ønske, at vurderingsgrundlaget bliver taget op til fornyet diskussion, så man kan få en mere fælles holdning til både udarbejdelse og bedømmelse af projektopgaven. Endvidere savner lærerne en yderligere præcisering af det danskfaglige sigte, som er anledning til mange diskussioner mellem lærer og censor - og som kursisten har problemer med at forstå.

Over halvdelen af lærerne mener, at fremlæggelsen og den uddybende samtale i nogen grad påvirker karakteren, mens mindre end en tredjedel mener, at dette sker i høj grad. Relativt mange finder, at det kun i ringe grad er tilfældet.

For nogle lærere og censorer opleves det som et problem, at en opgave kan være "lånt", mens andre mener, at det ved den mundtlige prøvedel ikke er svært at gennemskue, om kursisten har arbejdet selvstændigt med stoffet.

Langt de fleste af de lærere, der har haft beskikkede censorer ved den mundtlige prøve, er godt tilfredse. Tilfredsheden med den lokale censur er derimod lidt mindre, uden at man kan sige, at den ikke fungerer. Kritikken går især på, at der er for svingende bedømmelse, at de lokale censorer ikke har sat sig godt nok ind i kravene, og at nogle ikke har dansk som linjefag eller underviser på trin 2.

Retskrivningsprøven

Tidsrammen for diktering er passende, mener de fleste lærere, dog synes mange, at kursisterne har for lidt tid til kontrol og ordbogsopslag.

Der er ikke enighed blandt lærerne, hvad angår retskrivningsprøvens indflydelse på undervisningen. Omkring to tredjedele mener, at indflydelsen er positiv, men godt hver femte mener, at indflydelsen er negativ.

Den positive indflydelse begrundes blandt andet med, at den sproglige opmærksomhed i undervisningen skærpes, og at mange kursister netop melder sig til danskundervisningen for at lære retskrivning.

Den negative indflydelse begrundes med, at træningen tager for megen tid i undervisningen, at overførselsværdien er for lille, og at de dårlige stavere alligevel ikke bliver væsentligt bedre.

Der er generel tilfredshed med det af ministeriet udsendte materiale vedrørende karaktergivning og med de beskikkede censorer.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk 2

Der er mange forslag til ændringer af prøven i Dansk 2, og de fleste af disse forslag drejer sig om projektopgaven, jf. side 117 - 120.

Kursisternes syn på voksenprøven i Dansk 2 (Kapitel VII.)

Projektopgaven og den ukendte tekst

Næsten hver fjerde kursist mener at have fået for lav karakter i projektopgaven. Kun omkring halvt så mange mener det samme om deres karakter i den ukendte tekst.

En del kursister er frustrerede over, at der er for kort tid til at fremlægge("forsvare") den projektopgave, som de har lagt så meget engagement og så meget arbejde i. Der er heller ikke tid nok til hverken at forberede eller fremlægge den ukendte tekst, som mange synes er for lang og for svær.

Mange kursister havde ventet en højere karakter for projektopgaven ud fra lærerens tilbagemeldinger i arbejdsprocessen. De forstår ikke, hvorfor de fik netop den pågældende karakter og ønsker begrundelser for karakteren.

Prøven foregår stille og roligt i en god atmosfære, men flere kursister er utilfredse med, at læreren på forhånd vælger prøvetekst til den enkelte elev.

En del kursister skriver, at lærer og censor afbryder for meget ved den mundtlige prøve, at læreren selv svarer på spørgsmålene uden at give kursisten tid til at tænke, og at spørgsmålene er svære at forstå.

Projektarbejdsformen

De fleste kursister synes godt om at arbejde med et projekt. Kun ca. hver tiende synes mindre godt eller ikke godt om det.

Den overvejende del af kursisterne har været meget engagerede i arbejdet. Det nævnes gang på gang, at det er et stort og tidskrævende arbejde at lave en projektopgave, men også spændende. Begrundelserne for emnevalget er ofte præget af stort personligt engagement.

Ikke mange har arbejdet på denne måde tidligere, og kursisterne gør opmærksom på, at det kræver en virkelig udførlig information fra læreren, inden arbejdet for alvor går i gang. Flere savner en skriftlig vejledning og eventuelt også at se eksempler på emner.

Vanskelighederne ved projektopgaven ligger hovedsagelig i at komme i gang og få udarbejdet en god problemformulering. Lærerens støtte i arbejdsprocessen finder kursisterne meget vigtig.

Bedømmelsen

Projektopgaven er en ny arbejdsform for de fleste, og der er en del uklare punkter både med hensyn til, hvad en projektopgave skal indeholde og ikke mindst, hvad der forventes ved fremlæggelsen ved den mundtlige prøve. Denne uklarhed afspejles i kursisternes oplevelse af, om de har fået tilstrækkelig information om, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af projektopgaven. Kursisterne er langt mere fortrolige med en prøve i en ukendt tekst end i en projektopgave.

Retskrivningsprøven

Næsten en tredjedel af kursisterne er ikke tilfredse med deres karakter i retskrivningsprøven. En del skriver, at de i årets løb har ydet bedre præstationer, og det er et generelt ønske, at kursisterne gerne vil se, hvilke fejl de har lavet.

Retskrivningsprøven opfattes som vanskelig, både fordi der er mange nye regler fx ved kommatering, og fordi nogle ved, at de ikke er gode til at stave. Flere anfører, at man ikke kan forbedre sin præstation synderligt i løbet af et år, og læreren kan på forhånd give karakteren.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk 2

Kursisterne har mange kommentarer med forslag til ændringer af prøven i Dansk 2. Disse fremgår side 149-152.

Lærernes syn på voksenprøven i Dansk som andetsprog (Kapitel VIII.)

Kursisternes overgang fra sprogskolen til VUC

En del lærere oplever, at kursisternes overgang fra sprogskolerne til VUC i en del tilfælde giver problemer, især med hensyn til det danskfaglige, men også problemer, fordi arbejdsformen på VUC kræver større selvstændighed af kursisterne.

Langt de fleste lærere mener dog, at sprogskolernes VUF-prøve (den voksenuddannelsesforberedende prøve) giver kursisterne tilstrækkelige forudsætninger for at følge undervisningen på Dansk som andetsprog. Kursister, der har under 8 ved VUF-prøven, får dog sædvanligvis problemer.

Det foreslås at lave en læseplan for VUF-klasserne, der klart sigter mod Dansk som andetsprog.

Den mundtlige prøve

Lærerne mener generelt, at både den lokale og den beskikkede censorordning ved den mundtlige prøve fungerer udmærket.

En ulempe ved den lokale censur er, at lærerne hele tiden er censorer for hinanden. Problemet er større i Dansk som andetsprog end i Dansk 1 og Dansk 2, da der er færre lærere.

Der peges på, at omfanget af den beskikkede censur burde være større.

Over halvdelen af lærerne mener, at den mundtlige prøve giver kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise deres faglige kunnen.

Der er relativt stor tilfredshed med det officielt udsendte materiale om vurdering af kursistens mundtlige præstation. Men flere rejser spørgsmålet: Hvorfor er det ikke de samme vurderingskriterier som for Dansk 1, og hvorfor er prøveformen ikke den samme? Prøverne giver jo samme kompetence.

Den skriftlige prøve

En del lærere peger på, at lærer og censor ikke tolker vurderingskriterierne på samme måde, især vurderes forholdet mellem indhold og sproglige fejl forskelligt.

De centralt udarbejdede opgavesæt kritiseres for, at emnerne ikke lægger op til vurdering og analyse af teksten (udover resumé), og at der ofte mangler krav til besvarelsens form, læserbrev, artikel, brev m.m. Opgaveformuleringerne bør være mere entydige.

Der er enighed blandt lærerne om, at tidsrammen på fire timer ved den skriftlige prøve er passende.

Størstedelen af lærerne mener, at det officielt udsendte materiale om vurdering er tilstrækkeligt dækkende, og at vurderingskriterierne er tilstrækkeligt entydige. Alligevel er der et ønske om at få præciseret vurderingskriterierne og om at se nogle eksempler på skriftlige prøvebesvarelser med kommenteret karakterangivelse.

Langt den overvejende del af lærerne finder sværhedsgraden af de centralt udarbejdede opgavesæt passende, mens omkring hver femte lærer mener, at opgaverne generelt er for svære for kursisterne.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

I forhold til Dansk 1 og Dansk 2 er der i sagens natur færre kommentarer og forslag til ændringer af prøven i Dansk som andetsprog fra lærerne, fordi der ikke deltager så mange lærere fra Dansk som andetsprog.

Som det største problem anføres, at det er svært at nå op på det krævede niveau. Desuden bør man se på, om prøven kan komme til i højere grad at ligne Dansk 1, som den er en parallel til.

Det foreslås, at kursisterne - som ved prøven i Dansk 1 - kender temaet for de skriftlige prøver på forhånd, så holdet kan arbejde med det i god tid inden prøven.

Det påpeges, at der er for mange uoverensstemmelser i karaktergivningen mellem lærer og censor. Kriterierne må tages op til revision, så de er mere entydige.

Kursisternes syn på voksenprøven i Dansk som andetsprog (Kapitel IX.)

Den mundtlige prøve

Hver femte kursist synes, at de fik en for lav karakter ved den mundtlige prøve. Det er en noget større procentdel end ved prøven i Dansk 1 og Dansk 2.

Langt over halvdelen af kursisterne er godt tilfredse med den mundtlige prøve. Stemningen er rolig og afslappet, og kursisterne er glade for selv at have valgt emne. Mange skriver, at fordelen ved prøven er, at de kan se, hvad de har lært, og hvad de kan klare. Nervøsitet nævnes af mange som en betydeligstressfaktor.

Prøveniveauet ser ud til at svare til kursisternes forventninger. For nogle kursister er prøven dog simpelthen for svær, fordi deres sproglige kunnen ikke slår til.

Hvad selve eksaminationen angår, oplever en del kursister, at lærer eller censor taler for meget.

Over halvdelen af kursisterne er blevet klart eller særdeles klart informeret om vurderingskriterierne ved prøven. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mere end en fjerdedel kun har fået nogenlunde klar information, og næsten 20% angiver, at de er blevet mindre klart eller slet ikke informeret.

Den skriftlige prøve

Det er bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af kursisterne mener, at deres karakter ved prøven var for lav.

Ca. halvdelen af kursisterne synes dog godt om den skriftlige prøveform, og de mange valgmuligheder ved den skriftlige prøve oplever kursisterne som noget positivt.

De centralt udarbejdede opgaver vurderes af mange som gode, interes-sante og i flot udførelse. Prøven byder ikke på overraskelser; nogle af emnerne har der været arbejdet med i årets løb.

Den kritik, der er, drejer sig i al væsentlighed om, at opgaverne ikke er formuleret tilstrækkeligt entydigt, og at de er for svære, fordi der skrives for få opgaver i løbet af året.

Næsten 40% af kursisterne finder, at prøven var sværere, end de havde ventet.

Fra sprogskole til VUC

Omkring to tredjedele er godt tilfredse med at komme på VUC, og kun lidt over 10% er mindre godt eller ikke godt tilfredse.

Det fremhæves af mange som noget positivt, at man på VUC møder danskere og taler med dem. Men det begrænser mulighederne, at der udelukkende er udlændinge i klassen.

Overgangen er dog ikke problemløs. Arbejdsformen er anderledes, stoffet vanskeligere og anderledes (fra grammatik og sprogbrug til litterær analyse), og mange savner deres lærere fra sprogskolen.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

De fleste forslag og kommentarer går mere på selve undervisningen end på prøven. Blandt andet bemærkes det, at en undersøgelse af undervisningen i stedet for af prøven havde været mere relevant.

Et ofte gentaget konkret forslag til den mundtlige prøve er ønsket om længere forberedelsestid og længere eksaminationstid. Det fremhæves, at en udlænding har brug for længere tid til at sætte sig ind i en tekst end en dansker, og man har også brug for længere tid til at udtrykke sig i det hele taget.

Andre ændringsforslag går på, at kursisten får sin opgave et par dage før prøven, så han kan forberede sig hjemme, eller at prøven bliver som Dansk 1-prøven.

Øvrige kommentarer går på den skriftlige prøve. Kursisterne ønsker blandt andet, at der indlægges en pause i løbet af de fire timer, at kursisterne får lov til at besvare mere end én opgave, og at kursisterne får udleveret prøveoplægget et par dage før prøven. Nogle kursister ønsker, at de kan få deres rettede opgave tilbage med kommentarer. Desuden efterlyses en prøve i diktat og grammatiske spørgsmål.