Kapitel 9

Kursisternes syn på voksenprøven i Dansk som andetsprog

Resultaterne for kursisterne på Dansk som andetsprog præsenteres under disse hovedoverskrifter:

• Hvad synes kursisterne om at komme fra sprogskolen til VUC?
• Den mundtlige prøve
• Den skriftlige prøve
• Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

Hvad synes kursisterne om at komme fra sprogskolen til VUC?

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt om, hvad de syntes om at komme fra sprogskolen til VUC.

Tabel 76

Hvad synes du om at komme fra sprogskolen til VUC? Tallene er angivet i procent (N = 133).

Det fremgår af tabellen, at næsten tre fjerdedele af kursisterne syntes særdeles godt eller godt om at komme fra sprogskolen til VUC. Blandt resten er der nogenlunde lige mange, der syntes henholdsvis nogenlunde godt og ikke særlig godt om overgangen.

Blandt de kursister, der syntes godt om at komme fra sprogskolen til VUC, er der mange kommentarer om VUC.

Mange kursister har rosende kommentarer om deres lærere, der får ord som "velforberedte og fagligt dygtige" med på vejen. At starte på VUC "var den bedste oplevelse" i en kursists liv, fordi han mødte en god lærer.

Der er også kursister, der simpelthen blot beskriver, at de har været meget glade for mødet med VUC.

"At starte på VUC er som at åbne en ny side i sit liv."

 

"Det var spændende at komme fra sprogskolen til VUC. Når man kommer til VUC, føler man sig tryg. Man møder mange mennesker og deltager i flere forskellige aktiviteter på VUC. Det er en stor oplevelse at komme på VUC efter min mening."

Det fremhæves også af mange kursister som noget virkeligt positivt, at de på VUC møder danskere og taler med dem. Nogle af disse kursister nævner dog i denne forbindelse med beklagelse, at fordi der udelukkende er udlændinge i klassen, får de ikke tilstrækkelig lejlighed til at tale dansk med danskere.

En anden god ting ved VUC er, at der er andre fag end dansk. Man lærer, udover sprog, meget om dansk kultur og om danske samfundsforhold.

Mange kursister skriver, at de med VUC kommer videre, og at de får bedre mulighed for at komme ind i det danske uddannelsessystem.

Det nævnes også, at undervisningen på VUC tages seriøst af kursisterne. Kursisterne er mere ambitiøse på VUC end på sprogskolen.

For mange er overgangen dog svær, og det skyldes blandt andet, at man på sprogskolen har arbejdet med små tekster, mens teksterne er lange på VUC. På sprogskolen arbejdede man med grammatik, sammenhæng og sprogbrug, på VUC er det litterær analyse. Især ældre tekster giver problemer.

På sprogskolen lærer man dansk fra bunden, på VUC bygger man videre, nævner nogle kursister. En kursist udtrykker det på den måde, at man på VUC får "ordnet" det, man allerede har lært på sprogskolen.

Enkelte kursister kommer med et hjertesuk. Det er ikke let at lære dansk, og der er stadig lang vej. Der er også kursister, der savner deres lærer fra sprogskolen. På VUC er det læreren, der taler, på sprogskolen var det kursisterne, som en kursist udtrykker det.

Som det fremgår af tabel 76, er der dog en del kursister, der ikke bryder sig om VUC. Disse kursister kommer også med en del uddybende kommentarer.

"Det kunne være bedre. Lærerne behandler kursisterne, som om de er børn! Hvis kursisterne ikke kan sproget, betyder det ikke, at de er børn. De fleste af kursisterne har højere uddannelse end læreren."

De øvrige kritiske kommentarer til undervisningen på VUC er følgende:

• Den dårlige organisering på VUC
• Aflysning af timer, ingen vikar eller dårlig vikar
• Langsom undervisning
• Passiv atmosfære i klassen
• For få dansktimer
• For mange kursister i klassen
• For stor spredning blandt kursisterne
• For megen analyse og for lidt sprog
• Undervisningen er ikke grundig nok
• Danske lærere har generelt ringe erfaring med at undervise indvandrere

Den mundtlige prøve

Langt de fleste kursister synes godt om den mundtlige prøveform. Kursisterne er blevet spurgt om, hvad de synes om den mundtlige prøve, jf. tabel 77.

Tabel 77

Hvad synes du om den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 143).

Et klart flertal af kursisterne synes særdeles godt eller godt om den mundtlige prøve. En femtedel synes nogenlunde godt om prøven, mens relativt få ikke synes om den.

De fleste af kommentarerne er da også positive:

• Prøven er sjov
• Prøven var præcis, som ventet
• Godt med samtale
• Prøven giver selvtillid
• Nemmere end skriftlig prøve
• Atmosfæren var afslappet
• Prøven gik stille og roligt, og det var godt med en forberedelsestid
• Prøven svarer til det, man har lært i undervisningen
• Niveauet er passende
• Tilstrækkelig tid
• Prøveoplægget var letlæseligt
• Prøveoplægget var ikke for langt
• Læreren var positiv og hjælpsom
• Læreren har inden prøven givet kursisterne god information

Det fremhæves desuden af flere kursister, at det er godt, at man selv vælger emne, fordi man så ved noget om det.

Mange kursister skriver, at fordelen ved prøven er, at de kan se, hvad de har lært, og hvad de kan klare. Ved den mundtlige eksamen kan kursisten vurdere sig selv og se, hvor meget han eller hun har styr på sproget som kommunikationsmiddel.

Der er også en del - overvejende positive - kommentarer om lærer og censor. Nogle mener, at det er godt med censor udefra, mens andre føler en vis nervøsitet over for den fremmede censor. Blandt andet, hvis censor skriver mange notater og iagttager kursisten på en for indgående måde.

De mere negative udsagn går i mange tilfælde på, at den opnåede karakter var for lav, og at kursisten var nervøs.

Andre forhold, der anføres som ulemper ved prøven, er:

• Tekst eller emne var forvirrende
• Prøveoplægget var for vanskeligt
• Teksten havde intet indhold
• Teksten var uinteressant
• Digte er svære at forstå
• To tekster er for lidt at vælge mellem ved lodtrækningen
• Teksterne bør ikke variere i sværhed, så nogle kursister trækker en let tekst og andre en svær

Endelig kan det nævnes, at prøven for nogle kursister simpelthen var for svær, fordi de ikke talte tilstrækkeligt godt dansk til at klare den.

I hvor høj grad vidste kursisterne, hvad der ville blive lagt vægt på ved den mundtlige prøve?

Tabel 78

Fik du inden den mundtlige prøve klart at vide, hvordan din præsentation ville blive vurderet? Tallene er angivet i procent (N = 144).

Lidt mere end halvdelen af kursisterne mener, at de er blevet klart eller særdeles klart informeret om vurderingskriterierne ved prøven. Lidt over en fjerdedel oplever, at de kun har fået nogenlunde klar information, og knap en femtedel angiver, at de er blevet mindre klart eller slet ikke informeret.

Det kan her nævnes, at der procentvis er dobbelt så mange af kursisterne (20%) på Dansk 1, der synes, at de fik særdeles klar information i forhold til kursisterne på Dansk som andetsprog (10%), jf. side 69.

Nogle af kursisterne på Dansk som andetsprog skriver som kommentar, at de fik information, men

"Kun til en vis grad, det var ikke godt nok, og vi skulle have øvet mere i undervisningen."

 

"Jeg fik at vide, hvordan min analyse af teksten ville blive vurderet, men ikke, hvordan udtalen eller grammatikken bliver vurderet."

Mange af kommentarerne er i øvrigt udpræget positive. Holdet havde haft en god lærer, prøven passede til undervisningen, og holdet havde gennemprøvet det hele i klassen.

For nogle kursister kan det dog blive for meget, hvis læreren fra begyndelsen af kurset og i hele undervisningsforløbet bliver ved med at fokusere på prøven.

Af kommentarerne fremgår det endvidere, at det af kursisterne opleves forskelligt, hvordan lærerne prioriterer. Nogle lægger mere vægt på den mundtlige prøve end på den skriftlige, for andre lærere er det omvendt.

Enkelte selvstuderende har udfyldt spørgeskemaet, og de bemærker, at de slet ikke fik nogen information om, hvad der ville blive lagt vægt på ved den mundtlige prøve.

Kursisternes valg af emne til den mundtlige prøve

Langt den overvejende del af kursisterne anfører emner, som på en eller anden måde falder ind under de tre overordnede emner "familie", "børn" og "ældre":

Familie: Familien og samfundet, familiestruktur, kærlighed, ægteskab, parforhold, kønsroller, kernefamilien, skilsmisse.

Børn: barndommen, børneopdragelse, forholdet børn og forældre, generationskløften, børns vilkår, mor og barn.

Ældre: de gamle i Danmark, ældreforsorg, senildemens, ældre og deres voksne børn, plejehjem, alderdom.

Ovenstående er de emner, der går hyppigst igen. Herudover nævnes følgende emner:

Fremmede i Danmark: to kulturer, kulturforskelle, tyrkiske kvinders kulturchok, konflikter i Danmark, racisme, tolerance, integration, indvandrere.

Arbejde: arbejde, arbejdsløs, indvandrere og flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Litterære emner: eventyr, socialrealisme.

Andet: livsglæde, fritidsliv, at rejse, "lykke er...".

Kursisternes begrundelser for valg af emne

Kursisternes begrundelser for valg af emne går i meget høj grad på interesse for området. I flere tilfælde har emnet været behandlet i undervisningen, og de har derfor læst meget om det. Det betyder også noget for valget, at emnet er alment, at det har interesse for flere.

Det er et gennemgående træk i kommentarerne, at kursisterne vælger et emne, fordi de har egne erfaringer at trække på, oftest fra en anden kultur. Samtidig gives der udtryk for personligt engagement i det valgte emne. Ofte er der mulighed for sammenligning mellem egen og dansk kultur, hvilket gør arbejdet interessant.

"Der er en stor forskel mellem dansk kultur og vietnamesisk kultur på, hvordan man opdrager børn. Derfor blev det spændende for mig at vælge dette emne."

Der er også en del kursister, der som begrundelse anfører, at de gerne vil uddanne sig inden for det pågældende område - fx ældrepleje og pædagogik.

Endelig kan det nævnes, at nogle af de selvstuderende nævner, at de ikke selv har valgt et emne, men har fået det udleveret af læreren. De har ikke vidst, at man skal vælge et emne til den mundtlige prøve.

Hvordan forberedte kursisterne sig til den mundtlige prøve?

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt om, hvordan de hjemmefra forberedte sig til den mundtlige prøve. Spørgsmålet er tydeligvis blevet misforstået af en del kursister, som tolker ordet "hjemmefra" som "i dit hjemland". Svarene lyder eksempelvis:

"Vi har ikke mundtlige prøver i vores land."

 

"Det var meget lettere, fordi det var mit modersmål."

 

"I Somalia ved man ikke, hvilket emne man kommer op i."

Der er en hel del kursister (29) der skriver, at de ikke forberedte sig til prøven.

Begrundelserne herfor er:

• Personlige forhold
• Travlhed
• De husker det ikke
• Man ved alligevel ikke, hvad man kommer op i
• Forberedelse sker jo i det daglige arbejde og i lektielæsningen, ikke specielt til prøven

Men langt hovedparten af kursisterne forbereder sig til prøven.

Læsning af tekster er det gennemgående svar. Herudover arbejder man med analyse, referat, understregning af nøgleord og gennemgang af egne notater.

Læsningen kan være specifik og hovedsagelig omfatte tekster, der drejer sig om det selvvalgte emne, men der er også kursister, der læser samtlige tekster, der har været gennemgået i løbet af kurset.

Mange låner bøger på biblioteket, læser aviser og ugeblade, ser film og tv og en enkelt nævner aflytning af lydbånd. Også forberedelse i klassen bliver nævnt, ligesom en del træner deres mundtlige sprogfærdighed ved at tale dansk med familie og andre.

"Jeg er gift med en dansker, og det har haft en stor betydning for både accent og udtale. Jeg læser bøger - alle slags - på dansk, ser dansk tv og film. Alt foregår på dansk herhjemme... og det kan jeg godt lide."

Var den mundtlige prøves sværhedsgrad, som kursisterne havde forventet?

Det er meget forskelligt, hvordan kursisterne har oplevet den mundtlige prøves sværhedsgrad i forhold til deres forventninger, jf. tabel 79.

Tabel 79

Var den mundtlige prøve lettere eller sværere, end du på forhånd havde forestillet dig? Tallene er angivet i procent (N = 144).

Næsten en tredjedel af kursisterne angiver, at den mundtlige prøve var lettere, end de havde forestillet sig på forhånd, men næsten en fjerdedel synes, at prøven var sværere, end de havde forventet.

Om selve prøvesituationen

Hvor godt forstod kursisterne lærerens og censorens spørgsmål ved eksaminationen?

Tabel 80

Hvor godt forstod du lærers og censors spørgsmål ved eksaminationen? Tallene er angivet i procent.

Det fremgår af tabellen, at så godt som ingen kursister havde problemer med at forstå, hvad deres lærer spurgte om ved eksaminationen. Derimod er der en del kursister, som tilsyneladende havde nogle vanskeligheder med at forstå censorens spørgsmål. Langt de fleste forstod dog udmærket censorens spørgsmål.

Relativt mange kursister ville gerne have haft mere tid ved den mundtlige prøve

Tabel 81

Hvad synes du om den tid, du havde ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent.

Mere end en fjerdedel synes, at forberedelsestiden er for kort, ligesom relativt mange synes, at der var afsat for lidt tid til eksaminationen. Det er dog kun få, der mener, at der er afsat alt for kort tid til henholdsvis forberedelse og eksamination.

Af kommentarer til spørgsmålet fremgår det dog, at for de kursister, der har savnet tid til forberedelse eller mere tid til eksaminationen, har prøvesituationen virket temmelig presset.

Mange kursister synes ikke, at de i tilstrækkelig grad fik mulighed for at vise, hvad de kunne

Tabel 82

Fik du ved den mundtlige prøve vist, hvad du kunne? Tallene er angivet i procent (N = 139).

Over halvdelen af kursisterne mener, at de kun i nogen grad fik vist, hvad de kunne ved den mundtlige prøve, og yderligere 11% mener, at de i ringe grad eller slet ikke fik vist, hvad de kunne.

Der er mange kursister, som uddyber deres svar.

Der er mange kommentarer om nervøsitet. Nervøsiteten er skyld i manglende koncentration, og at det derfor ikke gik, som kursisterne havde håbet.

"Jeg er faktisk en meget nervøs person, derfor er det svært for mig at vise alt, hvad jeg kan, i de mundtlige prøver."

Så er der kursister, der skriver, at de ikke er vant til at gå til prøve, eller at prøveformen er ny for dem. Det foreslås af flere, at læreren i løbet af kurset lader kursisterne øve sig i at gå til prøve, så de ikke behøver at være usikre på selve proceduren. Det er vigtigt for kursisterne, at de ved nøjagtigt, hvordan forløbet vil være.

Prøveoplægget får mange ord med på vejen. Det er for svært, for kort, uinteressant, kursisten forstod ikke eller misforstod teksten. Det bemærkes også, at sammenligning med andre læste tekster er vanskelig. Det fremgår af et par udtalelser, at digte er vanskelige at forstå, og at de ikke giver stof nok til samtale. Ligeledes at tekster, der berører samfundsmæssige forhold, som kursisten ikke har kendskab til, giver problemer. Der er dog også kursister, som giver udtryk for, at de fik et godt oplæg, og at det ikke var så svært, som forventet.

Nogle kursister er utilfredse med den vægt, der lægges på tekstarbejdet frem for den mundtlige sprogfærdighed:

"...det er et litteraturkursus ikke et sprogkursus. Man lærer ikke at tale dansk, kun at sige, om Rødhætte er socialrealistisk eller psykologisk."

En beklagelse, som også kommer til udtryk i mange kommentarer, er, at eksaminator spørger og kommenterer for meget. Eller kursisten føler, at det er læreren, der taler hele tiden, og at den, der eksamineres, ikke kan komme til orde.

Men også det modsatte synspunkt kommer frem. Lærer og censor skulle have styret samtalen mere. Hvis en kursist får lov til at snakke løs, er der risiko for, at samtalen går ind på et uønsket spor. Det er lærers og censors opgave at sørge for, at samtalen ikke kommer for langt væk fra emnet, så kursisten mister tråden. For nogle kursister er det vigtigt, at de kan holde sig til det kendte, det, de har forberedt, ellers bliver de forvirrede.

Synes kursisterne, at de fik den rigtige karakter ved den mundtlige prøve

Det ses af figuren, at størstedelen af kursisterne mener, at de fik den rigtige karakter ved den mundtlige prøve. Der er dog en femtedel, der synes, at deres karakter var for lav. Næsten ingen synes, at de fik en for høj karakter.

Forslag til ændringer af den mundtlige prøve

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt, om de havde forslag til ændringer af den mundtlige prøve. Et halvt hundrede kursister har skrevet ret omfattende kommentarer.

Mange kursister fremsætter ønske om længere forberedelsestid og længere eksaminationstid. Det fremhæves, at en udlænding har brug for mere tid til at sætte sig ind i en tekst end en dansker, og man har også brug for længere tid til at udtrykke sig i det hele taget.

Det fremgår med al tydelighed, at det betyder meget for kursisten, at lærer og censor har en behagelig væremåde og er venlige og imødekommende. Censor skal tale tydeligt og forståeligt (og ikke stille spørgsmål om dansk politik!).

Det kan i den forbindelse nævnes, at en kursist skriver, at den kulturelle baggrund slår igennem i argumentation og analyse af tekster. I den pågældende udtalelse føler kursisten ikke, at lærer og censor har honoreret den anderledes mening tilstrækkeligt, fordi den ikke passer til det danske samfund.

Det foreslås endvidere, at lærer og censor deltager på lige fod i eksaminationen, så censor ikke bare sidder og "kigger". Måske var det en ide, at lærer og censor småsnakker en tid med kursisten, inden den egentlige prøve begynder, så nerverne kommer i ro.

Det selvvalgte emne foreslås udskiftet med et emne, der kommer som "en overraskelse". Begrundelsen er, at ved et selvvalgt emne koncentrerer kursisten sig udelukkende om dette emne i sin forberedelse og får derfor et for snævert ordforråd.

Nogle kursister foreslår, at det skulle være påbudt læreren at give kommentarer sammen med karakteren. Det giver frustration og en følelse af "uretfærdig behandling", når en kursist får en karakter uden samtidig at få noget at at vide om svagheder og styrkesider i præstationen. Kursisten står tilbage med en følelse af, ikke at have fået vist, hvad han kunne.

Det skal her indskydes, at der også er kommentarer, der ikke indeholder forslag om ændringer af den mundtlige prøve, men hvori der udtrykkes tilfredshed med prøven.

"Jeg fik at vide, hvad jeg kunne. Før prøven syntes jeg, at jeg kunne meget mere, men prøven satte mig på den rigtige plads og viste mig, hvor meget jeg skal arbejde, hvis jeg vil nå det mål, jeg har stillet for mig selv."

En del kursister mener endvidere, at årets arbejde bør tages med i betragtning, således at en aktiv, længerevarende indsats belønnes. Det kunne fx blive gjort på den måde, at man lægger karaktererne for det daglige arbejde og prøvekaraktererne sammen. I denne forbindelse efterlyses igen forklaringer på, hvorfor karakteren blev, som den gjorde. Hvad er gået godt, hvad er gået dårligt?

Andre konkrete ændringsforslag går på, at

- kursisten får sin opgave et par dage før prøven, så han kan forberede sig hjemme,

- prøven skal være en "almindelig" samtale om et dagligdags emne, hvor kursisten også spørger lærer og censor om deres mening,

- prøven bliver som Dansk 1-prøven,

- prøven bliver todelt: 1) En mere teoretisk opgave ud fra årets arbejde og 2) et selvvalgt emne,

- den ukendte tekst ikke må være for lang,

- den ukendte tekst afskaffes. I stedet bruges en af de tekster, der har været arbejdet med i løbet af året,

- der indføres mere hjemmearbejde,

- grammatikken vægtes lavere,

- sproglige færdigheder og fortolkning tæller lige meget ved prøven,

- der udarbejdes bedre undervisningsmaterialer,

- der anvendes bedre undervisningsmetoder,

- kursisterne i løbet af året prøver, hvordan en mundtlig prøve går for sig

- der bør ikke anvendes digte som prøveoplæg,

- der bruges videoklip fra tv-avisen som prøveoplæg.

Den skriftlige prøve

Kursisterne synes mindre godt om den skriftlige prøve end om den mundtlige prøve

Tabel 83

Hvad synes du om den skriftlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 141).

Mens 72% af kursisterne godt kunne lide den mundtlige prøve, jf. side 178, så gælder det samme kun 51% af kursisterne, hvad angår den skriftlige prøve. En tredjedel synes nogenlunde godt om den skriftlige prøve, mens 15% ikke kan lide den.

Halvdelen af kursisterne syntes dog godt om den skriftlige prøve. Dette kommer da også tydeligt frem i mange af kommentarerne til spørgsmålet.

Som et positivt træk ved den skriftlige prøve nævnes, at de mange valgmuligheder er en fordel. Man kan finde et emne, hvor der er noget at skrive om. Emnerne karakteriseres af mange kursister som gode og interessante, og opgavehæfternes flotte udførelse nævnes også. Prøven byder ikke på overraskelser, den er som forventet, og nogle af emnerne har været behandlet i undervisningen. Derfor har kursisterne noget at skrive om - en enkelt skriver, at hun havde megen viden om emnet, men savnede ord og udtryk på dansk.

Det er også godt at kunne skrive ud fra egne erfaringer, ud fra egen mening og med egne ord.

En del kursister kommenterer ikke prøven, men derimod den karakter, de fik, eller den præstation, de har ydet. Nogle mener, at deres karakter var for lav, lavere end forventet eller endog uretfærdig. Andre er utilfredse med deres egen indsats, fordi de var nervøse.

Der er dog også mange kursister, der kommer med kritiske kommentarer om den skriftlige prøve:

• Opgaveformuleringen er ikke tilstrækkelig tydelig
• Man misforstår let opgaven, og så er det for sent at begynde forfra
• Der er flere opgaver i et emne, så det er svært at nå
• Emnerne er for svære i forhold til undervisningen
• Emnerne er kedelige
• Emnerne kræver for megen fantasi
• Emnerne er uinteressante
• Der skrives for få opgaver i løbet af året
• Man lærer for lidt skriftlig dansk
• Det bør være muligt at få sin rettede opgave tilbage, så man kan forstå sin karakter og se sine fejl
• Karaktererne gives uretfærdigt
• Der er så mange opgaver at vælge imellem, at det er vanskeligt at træffe sit valg

Endelig kan det nævnes, at nogle kursister beskriver deres vanskeligheder med at komme i gang, med at få begyndt på opgaven. De tænker på deres modersmål, og derefter skal meningen omsættes til dansk via et andet sprog.

I hvor høj grad vidste kursisterne, hvad der ville blive lagt vægt på ved den skriftlige prøve?

Tabel 84

Fik du inden den skriftlige prøve klart at vide, hvordan din præstation ville blive vurderet? Tallene er angivet i procent (N = 142).

Godt halvdelen af kursisterne synes, at de fik en klar information om vurderingskriterierne for den skriftlige prøve. Relativt mange eller en fjerdedel af kursisterne mener dog, at de fik mindre klar eller slet ingen information om vurderingskriterierne.

Der er ikke mange kommentarer til spørgsmålet, men det fremgår, at de kursister, hvor læreren havde arrangeret en slags forprøve, er tilfredse med, hvad de ved om vurderingen. Nogle lærere har udleveret et vurderingsskema, så kursisterne kunne se, hvad der bliver lagt vægt på ved prøven, og andre lærere har gennemgået en rettet stil.

En del kursister efterlyser større klarhed med hensyn til vægtningen af sproglig korrekthed og indhold og mere information om vurdering af opgaver med digte og frie emner.

Endelig kan det nævnes, at en kursist skriver, at det er under al kritik, at man som selvstuderende ikke kan komme til at tale med en lærer og få en forklaring på den karakter, der er givet.

Mange kursister synes, at deres karakter ved den skriftlige prøve var for lav

Var din karakter ved den skriftlige prøve passende?

Halvdelen af kursisterne mener, at deres karakter ved den skriftlige prøve var for lav. Til sammenligning kan det nævnes, at kun 21% af kursisterne synes, at deres karakter ved den mundtlige prøve var for lav, jf. side 187.

Kursisternes valg af emne til den skriftlige prøve

Opgavesættet maj-juni 1997 indholdt fem valgmuligheder, og kursisterne valgte som vist nedenfor:

De mest populære emner var "Ferie" og "Gammel i et koldt land".

Kursisternes begrundelser for valg af emne

For alle fem emner kan man finde begrundelser, der går ud på, at kursisten har valgt efter udelukkelsesmetoden. Det var det nemmeste emne, eller de andre var alle for svære.

En del kursister skriver, at de fortrød deres valg, da de først var kommet i gang, men ofte så sent, at de ikke kunne nå at skifte til en anden opgave.

Der er, som det er fremgået, flest, som har valgt opgaven "Ferie", og de begrunder fx deres valg med følgende:

• Der er meget at skrive om
• I barndommens ferier skete uforglemmelige ting
• Det er en åben opgave
• Det er nemt at skrive om sig selv
• "Jeg elsker ferie"

Flere kursister fremhæver, at de kan lide billedbeskrivelser og billedanalyser. Man kan bruge fantasien og selv vælge retning.

Ikke overraskende har også mange valgt opgaven "Gammel i et koldt land". Opgaven er aktuel for mange. Flere kursister skriver, at det er en interessant opgave, fordi de har deres forældre i Danmark. Der er mulighed for at komme med argumenter og egen mening om forholdene. Det fremgår også af kommentarerne, at det er et emne, som der har været arbejdet med i klassen både på sprogskolen og på VUC.

Også emnet "Leg" har været spændende for en del kursister at give sig i kast med. Flere har en særlig interesse i pædagogik og psykologi, er glade for børn - eller er glade for at lege! Også her ser kursisterne en mulighed for at argumentere og diskutere.

Emnet "Eventyr" har tilsyneladende talt til de mere kreative. Det fremføres gang på gang, at i denne opgave kan fantasien komme i sving: "Jeg er god til urealistiske historier", "Jeg er god til eventyr", "Jeg var i en kreativ fase", "Jeg har fantasi", "Jeg vil være forfatter" er nogle af de udtryk, der anvendes. Flere kursister fremfører, at de har arbejdet med eventyr i klassen.

Der er ingen, der har begrundet, hvorfor de har valgt "Uwimanas blomster".

Den skriftlige prøve var sværere end forventet

Tabel 85

Var den skriftlige prøve lettere eller sværere, end du på forhånd havde forestillet dig? Tallene er angivet i procent (N = 142).

Det fremgår af tabellen, at mange kursister (39%), oplever, at den skriftlige prøve var sværere, end de havde forventet. Kun relativt få kursister angiver, at prøven var lettere end forventet.

I forhold til den mundtlige prøve er der helt klart flere kursister, der er blevet overrasket over sværhedsgraden af den skriftlige prøve, jf. side 183.

De fleste kursister synes, at den tid, der er afsat til den skriftlige prøve, er passende

Tabel 86

Hvad synes du om den tid, der var afsat til besvarelsen ved den skriftlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 143).

Hver femte kursist ville gerne have haft mere tid til den skriftlige prøve. Langt de fleste synes dog, at tiden var passende.

Forslag til ændringer af den skriftlige prøve

Kursisterne blev spurgt, om de havde nogle forslag til ændringer af den skriftlige prøve. Det havde ca. 100 af kursisterne, og deres ændringsforslag er opgjort således:

Om karaktererne

• Karaktererne er for lave/bedømmelsen er for hård
• Der forventes for meget, selv nogle danskere har jo svært ved det
• Der ønskes to karakterer: en for indhold og en for sprog
• Karaktererne fra årets arbejder skulle tages med
• Censor er for streng, lærerens karakter burde tælle 70%
• Læreren skulle slet ikke være med i karaktergivningen

Hvad angår karakterer, kan det nævnes, at der er flere udtalelser, som tyder på, at nogle lærere ikke kun har meddelt kursisten den endelige karakter, men også informeret om, dels hvilken karakter han selv har givet, og dels hvilken karakter, censor gav. En kursist, som fik karakteren 5, skriver i øvrigt i den forbindelse:

"Min lærer sagde, at han havde vurderet min stil, og han ville give mig 8 for den, men censoren var ikke tilfreds med den måde, jeg skrev på, selv om det var vores lærers måde, som jeg havde lært."

Om emnerne

• Emnerne skal være om noget, der har været arbejdet med
• Emnerne er for svære
• Emnerne skal være mere spændende eller interessante
• Emnerne skal være mere aktuelle
• Emnerne skal være mere konkrete
• Emnerne skal passe til kursisternes alder
• Opgaverne skal give mulighed for at forholde sig til dem
• Flere valgmuligheder
• Man skal have lov til at besvare mere end ét emne
• Det er meget vigtigt, at opgaveformuleringen er entydig

Hvad angår kommentarerne til emnerne, så er der en kursist, der ikke synes, at alle emnerne behøver at være lige alvorlige:

"Der behøver ikke at dø en person i hver novelle, vi læser, der må godt overleve nogen!"

Om undervisningen

• Lærerne skal gøre mere ud af den skriftlige undervisning
• Man bør skrive en eller to stile om ugen
• Det skulle ikke være nødvendigt at tage andre kurser for at klare prøven
• Kursisterne skal i løbet af året skrive tidligere prøveopgaver, og læreren skal kommentere besvarelserne

Om prøveformen

• Der skulle være diktat og grammatiske spørgsmål ved den skriftlige prøve
• Den skriftlige prøve bør erstattes af et projekt
• Kursisterne burde få udleveret prøveoplægget et par dage før prøven

Hvad angår det sidstnævnte punkt begrunder den pågældende kursist sit forslag på denne måde:

"Det vil også være godt for os indvandrere, hvis vi får vores skriftlige prøve en eller to dage før prøven. Vi har brug for masser tid til at læse det hele igennem for at kunne forstå det, før vi skriver noget ned."

Om tiden

• Fire timer uden pause er alt for længe. Der bør være en pause
• Flere ønsker fx en halv time mere

Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt, om de i øvrigt havde kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog. Det havde knap 40 kursister.

I mange tilfælde drejer kommentarerne sig i højere grad om undervisningen og forholdene på kurserne end om selve prøven.

Et par af kursisterne foreslår en undersøgelse af undervisningen i stedet for af prøven:

"Undersøgelsen går på eksamen ved VUC. Det ville være mere relevant at undersøge, om undervisningen leder frem til eksamen."

 

"Det hjælper ikke så meget bare at vurdere prøven. Der må fokuseres på processen. Hvor meget kan man lære ved at gå i skole 3 timer om dagen? Hvorfor er der ikke rigtige intensive kurser?"

Det foreslås også, at der i undervisningen også skal være video og andre ting end blot tekst. Hvis man udelukkende læser tekst, bliver man træt af at gå på holdet.

Der er endvidere ønsker om, at undervisningen tilrettelægges mere med henblik på det skriftlige, og ligeledes ønsker om flere diktater - gerne hver uge.

Der er desuden kursister, som gerne ville have haft mere erfaring i, hvordan prøven går for sig.

Der er flere kursister, der skriver, at indvandrere og danskere er for lidt sammen på kurserne. Der er forslag om, at VUC holder nogle fælles timer med Dansk som andetsprog og Dansk 1, hvor man kunne lave gruppearbejde sammen.

Også spredningen på holdet med hensyn til det danskfaglige gøres der bemærkninger om. Hvis ikke alle kan nogenlunde det samme, skal man begynde forfra hele tiden, og det er ikke motiverende.

Endelig skriver en kursist, at der tages mere hensyn til de kursister, der er over 40 end til de unge under 25. Det går for langsomt for de unge.

Hvad er kursisterne i gang med tre måneder efter prøven?

Til sidst i spørgeskemaet, som blev besvaret i september 1997, blev kursisterne spurgt om, hvad de var i gang med, jf. tabel 87.

Tabel 87

Hvad er du i gang med nu? Tallene er angivet i procent.

Det skal først bemærkes, at man får 119%, hvis man adderer procenttallene. Det skyldes, at en del kursister har sat kryds flere steder fx ved arbejde og anden uddannelse eller ved Dansk 1 og anden uddannelse. Der kan fx være tale om, at kursisten, samtidig med at han eller hun følger Dansk 1, har et andet fag på VUC.

Det fremgår i øvrigt af tabellen, at 19% af kursisterne efter prøven i Dansk som andetsprog har påbegyndt Dansk 1, mens 21% er gået videre med Dansk 2. 44% er i gang med en anden uddannelse.

Hvis man tager højde for, at nogle kursister har sat mere end Žt kryds, så er der i alt 115 kursister eller 79% af kursisterne, der tre måneder efter prøven i Dansk som andetsprog er i gang med enten Dansk 1, Dansk 2 eller en anden uddannelse.

Blandt de 22% af kursisterne, som er i arbejde, er ca. halvdelen samtidig i gang med en uddannelse.

7% af kursisterne har kun svaret, at de var ledige. Blandt disse var ca. en fjerdedel på barselsorlov.