Kapitel 8

Lærernes syn på voksenprøven i Dansk som andetsprog

Dette kapitel omhandler prøven i Dansk som andetsprog. I forhold til Dansk 1 og Dansk 2 medvirker betydeligt færre lærere. Materialet bygger således kun på spørgeskemabesvarelser fra 32 lærere (af 42 mulige). Derfor skal man være varsom med at lægge for megen vægt på mindre procentvise forskelle. Der er taget hensyn til dette i fortolkningen af tallene. På grund af det forholdsvis lille antal lærere er der også samlet tale om betydeligt færre uddybende kommentarer, når man sammenligner med Dansk 1 og Dansk 2.

Resultaterne fra lærerne i Dansk som andetsprog præsenteres under følgende hovedoverskrifter:

• Undervisningsministeriets information om prøven i Dansk som andetsprog
• Sprogskolernes VUF-prøve som baggrund for Dansk som andetsprog
• Overgangen fra sprogskolerne til VUC
• Den mundtlige prøve
• Den skriftlige prøve
• Forslag og kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

Undervisningsministeriets information om prøven i Dansk som andetsprog

Informationen fra Undervisningsministeriet om prøven i dansk som andetsprog ser generelt ud til at fungere udmærket, jf. tabel 61.

Tabel 61

Savner du information om voksenprøven i Dansk som andetsprog fra Undervisningsministeriet? Tallene er angivet i procent (N = 28).

Næsten ingen lærere angiver, at de i høj grad eller i nogen grad savner information om prøven fra Undervisningsministeriet. 85% savner i ringe grad eller slet ikke information.

En del lærere begrunder deres svar med, at kontakten med ministeriet er god. Hvis man desuden gennem en årrække har deltaget i forskellige kurser og netværksdage, har man fået den nødvendige information.

Der bliver dog peget på, at man som ny lærer godt kan savne materiale. Ligeledes bliver det nævnt, at det ville være nyttigt at få uddybet de skriftlige vurderingskriterier og at se nogle eksempler på skriftlige prøvebesvarelser med karakterangivelse.

Sprogskolernes VUF-prøve som baggrund for Dansk som andetsprog

Lærerne er blevet spurgt om, hvorvidt nogle kursisters forud aflagte VUF-prøve eller Profiltesten giver dem tilstrækkelige forudsætninger for at følge undervisningen på Dansk som andetsprog. Lærernes svar viste, at mange lærere ikke havde erfaringer med kursister, der havde aflagt Profiltesten. Nedenstående tabel viser, hvad lærerne har svaret med hensyn til VUF-prøven.

Tabel 62

Nogle kursister har forud aflagt VUF-prøven. Giver denne baggrund kursisterne tilstrækkelige forudsætninger for at følge undervisningen på Dansk som andetsprog? Tallene er angivet i procent (N = 25).

Kun en fjerdedel af lærerne synes, at VUF-prøven i høj grad giver kursisterne tilstrækkelige forudsætninger for at deltage i undervisningen på Dansk som andetsprog. De fleste lærere synes dog, at dette i nogen grad er tilfældet.

Nogle lærere understreger i uddybende kommentarer, at det er afhængigt af den opnåede karakter ved VUF-prøven, om en kursist kan klare sig. Den, der kun lige akkurat har bestået VUF-prøven (bestå-grænsen er 6), får ofte problemer. Erfaringen viser, at både den mundtlige og den skriftlige prøvedel skal være aflagt med mindst 8, hvis en kursist skal kunne følge med på Dansk som andetsprog. En lærer nævner i den forbindelse, at man på det pågældende VUC laver sin egen test og afviser ca. en tredjedel af ansøgerne.

Hvis kursister, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt, alligevel kommer ind på Dansk som andetsprog, er det nødvendigt for lærerne at sætte undervisningsniveauet ned. Det resulterer i, at afgangsniveauet bliver for lavt, hvilket så igen betyder prestigetab. Det kan også forekomme, at kursisterne ikke er intellektuelt kvalificerede på trods af en pæn prøvekarakter. De fleste har en for ringe udtale.

Andre pointerer, at der er "for megen elastik i tallene". Bedømmelserne varierer for meget fra sted til sted, og meget afhænger af, hvor og hvornår en kursist har aflagt prøven.

Overgangen fra sprogskolerne til VUC

En del lærere oplever, at der er problemer i forbindelse med kursisternes overgang fra sprogskolerne til VUC, jf. tabel 63.

Tabel 63

Oplever du, at kursisterne har problemer i forbindelse med overgangen fra sprogskolerne til VUC? Tallene er angivet i procent (N = 28).

Over 80% af lærerne oplever i et eller andet omfang, at kursisterne har problemer i forbindelse med overgangen fra sprogskolerne til VUC. Heraf oplever mange, at kursisterne i høj grad har problemer.

Ret mange lærere har uddybet deres svar med begrundelser, der i grove træk kan opdeles i to områder: problemer i forbindelse med det danskfaglige og i forbindelse med arbejdsformen.

Med hensyn til det danskfaglige:

På VUC er der en højere sværhedsgrad i undervisningen, og faget har en helt anden bredde end på sprogskolerne. Kursisterne er ikke informerede om dette, og de tænker for specifikt i sprogtræning og grammatik.

Alt for mange er for dårlige til at skrive og til dels også til at tale og forstå dansk. Deres sprogkundskaber er simpelthen for ringe. Det skriftlige arbejde volder store vanskeligheder.

Et andet problem er, at de færdigheder, kursisterne har med fra sprogskolerne, er meget forskelligartede. Nogle har et stort grammatisk grundlag, mens andre slet ikke har et sådant grundlag. Det kan tage lang tid at flytte interessen fra grammatiske spidsfindigheder til at forholde sig til tekstens indhold. Nogle har læst fiktion, andre har ikke: "Hvor tager man fat? ", som en lærer skriver.

Med hensyn til arbejdsformen:

En stor del af lærerne anfører, at kursisterne er uvante med en selvstændig arbejdsform og med gruppearbejde. De er også ofte uvante med tilegnelse af større stofmængder, også selvom det drejer sig om få sider. Nøgleordene i lærerkommentarerne er: krav til selvstændighed og samarbejde.

En lærer fremkommer med følgende forslag for at skabe en bedre sammenhæng mellem undervisningen på sprogskolerne og VUC:

"Var det ikke en idé at lave en læseplan for VUF-klasserne, der klart sigtede mod Dansk som andetsprog, og som ret præcist angav undervisningens indhold?"

Endelig nævnes det, at kursisterne oplever en vis utryghed ved at komme fra en lille institution til en større. Nogle kursister savner den tætte kontakt til lærerne, men det afhænger af lærerne på begge institutioner, at overgangen bliver så glidende som muligt.

Den mundtlige prøve

Vejledning i forbindelse med emnevalg

Hvordan vejleder lærerne kursisterne, når de skal vælge emne? Dette fremgår af tabel 64.

Tabel 64

Hvordan vejleder du kursisterne i forbindelse med emnevalg? Tallene er angivet i procent (N = 30).

Langt hovedparten af lærerne vejleder kursisterne individuelt. Kun 14% vejleder slet ikke kursisterne individuelt. Udover at vejlede kursisterne individuelt, er der mange lærere, der vejleder kursisterne holdvis.

Af kommentarerne fremgår det, at fremgangsmåden i mange tilfælde er denne:

Efter at have fået et overblik over læste tekster og temaer, drøfter holdet muligheder for emner. Flere lærere nævner i den forbindelse, at de gør meget ud af, at man på holdet kan inspirere hinanden. Emnevalget kan også være en proces, der afledes af det daglige arbejde på den måde, at emner/temaer samles op efter hvert større tema. Kursisterne kan på den måde se, hvordan de kan uddrage et emne på tværs af tekster og emner. Herefter følger samtaler med hver kursist over, hvilke emner, han eller hun er interesseret i, og endelig sker kursistens eget valg af et af de foreslåede emner eller et helt andet emne.

Giver den mundtlige prøve kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise, hvad de kan?

Tabel 65

Giver den mundtlige prøve efter din mening kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise viden, færdigheder og overblik i danskfaglig henseende? Tallene er angivet i procent (N = 30).

Et flertal af lærerne mener i høj grad, at den mundtlige prøve giver kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise deres viden, færdigheder og overblik i danskfaglig henseende. Dog er der relativt mange af lærerne, der kun i nogen grad mener, at dette er tilfældet.

Der er kun få kommentarer til spørgsmålet, og disse består blot i en uddybning af svaret og indeholder ingen yderligere information.

Er vurderingskriterierne for bedømmelsen af kursisterne tilfredsstillende?

Tabel 66 viser lærernes tilfredshed med de officielle retningslinjer for vurdering af kursistens præstation ved den mundtlige prøve.

Tabel 66

Er det officielt udsendte materiale (februar 1997) om vurdering af kursisternes præstation ved den mundtlige prøve tilstrækkeligt dækkende, når du skal vurdere kursisternes præstation? Tallene er angivet i procent (N = 27).

Et flertal af lærerne mener kun i nogen grad, at det officielt udsendte materiale er tilstrækkeligt dækkende. Mange lærere er dog godt tilfredse, og ingen er direkte utilfredse.

De få uddybende kommentarer, der er knyttet til dette spørgsmål, går ud på, at ministeriets materiale er utilstrækkeligt, når det drejer sig om at løse uenighed mellem lærer og censor. Der udtrykkes også ønske om, at den sproglige udtryksfærdighed prioriteres højere. Det er således en lærers erfaring, at hvis kursisten kan demonstrere brug af de danskfaglige redskaber, så tæller det mindst lige så meget, som at tingene bliver udtrykt i et klart og forståeligt sprog.

En lærer undrer sig over, at det ikke er de samme vurderingskriterier, der gælder for Dansk som andetsprog og Dansk 1, der jo ækvivalerer. Og hvorfor er prøveformen ikke den samme?

Endelig fortæller en lærer om problemer i forbindelse med kommunikationen mellem ministeriet og den enkelte lærer:

"Jeg har aldrig set dette materiale, resultaterne (ca. 10 i gennemsnit) viser at det åbenbart ikke har været nødvendigt."

Er forberedelsestiden og eksaminationstiden ved den mundtlige prøve passende?

Lærerne er blevet spurgt, om forberedelsestiden og eksaminationstiden ved den mundtlige prøve er for lang, passende eller for kort. Af tabel 67 fremgår lærernes svar.

Tabel 67

Er forberedelsestiden og eksaminationstiden til den enkelte kursist ved den mundtlige prøve for lang, passende eller for kort? Tallene er angivet i procent.

Næsten alle lærerne er enige om, at 40 minutter er passende som forberedelsestid, og langt de fleste om, at 20 minutter til eksaminationen er passende.

En enkelt lærer nævner i en kommentar, at tidsrammen til forberedelse er for kort og burde udvides til en time. To lærere mener derimod, at der er for lang tid til den korte ekstemporaltekst på to sider. De ønsker dog ikke kortere forberedelsestid, men mulighed for en længere tekst.

Andre bemærker, at det godt kan være, at kursisterne føler, at tiden tilforberedelse er for kort, men ekstemporalteksten er afpasset efter den.

Der er også en enkelt kommentar vedrørende eksaminationstiden:

"Det kan være svært at få tiden til at slå til, hvis kursisten skal komme til orde, da en del af dem jo udtrykker sig langsommere end de fleste danskere, men det er jo også vigtigt, at vilkårene svarer til Dansk 1."

Saglitteratur og skønlitteratur ved den mundtlige prøve

I henhold til bestemmelserne i prøveguiden skal der tilstræbes en ligelig fordeling af saglitteratur og skønlitteratur i ekstemporalteksterne ved den mundtlige prøve. Tabel 68 viser, hvor megen tid lærerne vurderer, at de anvender på henholdsvis saglitteratur og skønlitteratur ved den mundtlige eksamination.

Tabel 68

Hvordan er procentfordelingen i ekstemporalteksterne af saglitteratur og skønlitteratur ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent.

Det fremgår af tabellen, at der ikke er en ligelig fordeling af saglitteratur og skønlitteratur. Kun godt en fjerdedel af lærerne angiver, at fordelingen er 50/50%. Blandt de øvrige lærere vurderer langt de fleste, at de bruger mest tid til skønlitteratur.

Af kommentarerne fremgår det da også, at skønlitterære tekster efter en del læreres mening giver de bredeste muligheder for perspektivering og demonstration af andre danskfaglige færdigheder. Sagtekster er for kedelige og for hurtigt glemte.

De øvrige kommentarer går på, at det er svært at finde skønlitterære tekster, som er egnede til prøven, når omfanget ikke må gå over to normalsider. Tilsvarende kan det også være vanskeligt at finde egnede sagtekster til enkelte emner.

De to teksttyper som udgangspunkt for samtalen

Førsteprioriteringen af skønlitteraturen fremgår også af lærernes svar på et spørgsmål om, hvordan de synes, at de to former for teksttyper fungerer som udgangspunkt for samtalen ved den mundtlige prøve, jf. tabel 69.

Tabel 69

Hvordan synes du, at de to former for teksttyper (saglitteratur og skønlitteratur)
fungerer som udgangspunkt for samtalen ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent.

Mens næsten alle lærerne synes, at de skønlitterære tekster fungerer særdeles godt eller godt som udgangspunkt for samtalen, så gælder det for relativt mange af lærerne, at de kun i nogen grad eller i ringe grad synes, at det samme er tilfældet, hvad angår saglitteratur.

Der er ret få uddybende kommentarer til spørgsmålet, men det kan nævnes, at en lærer mener, at mange skønlitterære tekster er svære for kursisterne, fordi de er så kulturbærende. Der er stor risiko for at gå galt i byen. Men samme lærer mener også, at det er meget vigtigt, at disse tekster er der, netop fordi de er kulturbærende.

Hvordan afgøres det, hvilken ukendt tekst den enkelte kursist skal op i?

69% af lærerne lader kursisterne trække lod om den ukendte tekst, mens de øvrige 31% vælger en bestemt tekst til den enkelte kursist, jf. bilag 18.

De to væsentligste argumenter for lodtrækning er, at det er mest retfærdigt, og at man undgår beskyldninger for at favorisere bestemte kursister.

Det nævnes endvidere, at det også afhænger af holdet, hvilken fremgangsmåde der vælges. Hvis der fx er flere, der vælger samme emne, er lodtrækning at foretrække.

Censuren ved den mundtlige prøve

Lærerne er blevet spurgt om deres tilfredshed med henholdsvis den lokale censorordning og de beskikkede censorer ved den mundtlige prøve, jf. tabel 70.

Tabel 70

Hvordan er du tilfreds med censorinstitutionen ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent.

De fleste lærere er godt tilfredse med såvel den lokale censorordning som de beskikkede censorer. Ca. hver femte er dog kun nogenlunde tilfreds eller mindre tilfreds.

Lærerne fremhæver i deres kommentarer det positive ved at have besøg af en censor, så kursisten kan blive vurderet af en udenforstående. Den lokale censur fungerer godt, men man er så få, at lærerne hele tiden er censorer for hinanden. Netop fordi der ikke er så mange lærere i Dansk som andetsprog, er problemet, hvad angår "indspisthed", større end i Dansk 1 og Dansk 2, hvor dette dog også nævnes af flere lærere. Derfor er det godt med beskikkede censorer - både for variationens skyld og til inspiration. Flere lærere, der selv aldrig har haft en beskikket censor, mener, at man skulle bruge disse i større omfang.

Men i øvrigt er der kommentarer, hvor både de lokale og de beskikkede censorer beskrives som fagligt dygtige og velforberedte.

Lærerne blev endvidere spurgt om, hvorvidt de drøfter det mundtligeprøveforløb med censor før prøvedagen, jf. nedenstående tabel.

Tabel 71

Drøfter du det mundtlige prøveforløb med censor inden prøvedagen? Tallene er angivet i procent (N = 29).

Mere end to tredjedele af lærerne angiver, at de altid eller ofte drøfter det mundtlige prøveforløb med censor inden prøvedagen, mens hver fjerde lærer sjældent eller aldrig gør det.

Hvilke vurderingskriterier drøftes hyppigst?

Lærerne bliver spurgt om, hvilke af vurderingskriterierne der hyppigst indgår i drøftelsen mellem lærer og censor ved vurderingen af den mundtlige præstation. Deres svar viser, at det hyppigst er udtalen, og hvilken indflydelse udtalen har på forståeligheden, der drøftes. Kan kursisten udtrykke sig, så både lærer og censor uden besvær forstår, hvad han eller hun siger? Herudover diskuteres spørgsmålene: Kan kursisten formulere sig, og hvordan er hans eller hendes kommunikative kompetence? Disse spørgsmål er lærer og censor ikke altid helt enige om.

Også spørgsmålet om det danskfaglige går igen i lærernes bemærkninger. Her nævnes det blandt andet, at der ikke altid er enighed mellem lærer og censor om vægtningen af forståelse af teksten og brugen af danskfaglige redskaber. Det samme gælder forholdet mellem det danskfaglige og det at kunne give en selvstændig vurdering.

Af mere specifikke kriterier angives af en del lærere:

• Sproglig korrekthed og forståelse
• Det at kunne forholde sig selvstændigt
• Perspektivering, og hvordan dette gøres
• Analyse af teksten
• Uddybning af genre
• Referat

Herudover nævnes drøftelser om "bestået, ikke bestået: 6 tallet!"

Den skriftlige prøve

Giver den skriftlige prøve kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise, hvad de kan? Lærernes svar på dette spørgsmål fremgår af tabel 72.

Tabel 72

Giver den skriftlige prøve efter din mening kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise viden, færdigheder og overblik i danskfaglig henseende? Tallene er angivet i procent (N = 30).

Det fremgår af tabellen, at lærerne har ret delte meninger om dette spørgsmål. Godt en tredjedel af lærerne er af den opfattelse, at den skriftlige prøve i meget høj grad eller i høj grad giver kursisterne tilstrækkelige muligheder for at vise deres viden, færdigheder og overblik i danskfaglig henseende. Knap halvdelen mener, at dette i nogen grad er tilfældet, mens omkring 16% finder, at den skriftlige prøve kun i ringe grad eller slet ikke giver de nødvendige muligheder. I kommentarerne er det især de mindre tilfredse lærere, der udtrykker sig. En lærer skriver fx:

"Med fare for at træde nogen over tæerne vil jeg alligevel vove dette. Opgavesættene er faktisk efter min mening ringe! Løst formuleret, så det bliver vanskeligt at afgøre, om opgaven er besvaret. Tekster, der skal refereres, er ikke egnede til at vise, om kursisterne faktisk kan referere, da den oprindelige tekst er uden kohærens (eksempel opgave maj 96). Tekster, der skal inspirere, er mere noget andet: vildledende/forvirrende. Eksemplerne er mange, og jeg har ofte tænkt, at jeg ville prøve at få opgavekommissionens kommentar."

Endvidere er der følgende indvendinger vedrørende den skriftlige prøve

• Der mangler ved flere af emnerne ideer eller krav til besvarelsens form, læserbrev, artikel, brev m.m.
• Der lægges ikke op til vurderinger og analyse af teksten (udover resumé); det er den frie fremstilling, der dominerer
• Emnerne er ofte utroligt uinspirerende. Hvorfor skal de altid have et emne om at være udlænding?
• Kursisterne burde have lejlighed til at arbejde med temaet på forhånd

Er vurderingskriterierne for bedømmelsen af kursisterne tilfredsstillende ved den skriftlige prøve?

Lærerne er blevet spurgt om, hvorvidt det officielt udsendte materiale om vurderingen af den skriftlige prøve er tilstrækkeligt dækkende. Lærernes svar fremgår af nedenstående tabel 73.

Tabel 73

Er det officielt udsendte materiale (februar 1997) om vurdering af den skriftlige prøve tilstrækkeligt dækkende, når du skal vurdere kursistbesvarelserne? Tallene er angivet i procent (N = 28).

Flertallet af lærerne er noget forbeholdne, idet de mener, at materialet kun i nogen grad eller i ringe grad er tilstrækkeligt, når de skal vurdere kursisternes præstation ved den skriftlige prøve.

I kommentarerne gøres der opmærksom på, at selvom materialet forekommer tilstrækkeligt, er der alligevel ofte store fortolknings- og vurderingsproblemer. Materialet "læses" forskelligt, og der er store afvigelser mellem lærers og censors karakterer.

Som ved den mundtlige prøve rejses der kritik over for det forhold, at der er forskellige vurderingskriterier i Dansk som andetsprog og Dansk 1, idet der er tale om to prøver, som giver samme kompetence til at gå videre på trin 2.

Begrebet helhedsbedømmelse kan i øvrigt give diskussion, fordi sprogbrug og indhold er tæt knyttet sammen, men der er langtfra altid enighed om vægtningen.

Endvidere gøres der opmærksom på, at der til de forskellige opgavetyper knytter sig forskellige krav, men dette fremgår ikke tilstrækkeligt klart af vurderingskriterierne.

Der stilles endelig et forslag om, at kravene med hensyn til sproglig udtryksfærdighed formuleres mere entydigt.

Om opgavesættet ved den skriftlige prøve i maj/juni 1997

Tabel 74

Hvordan vil du vurdere de centralt udarbejdede opgavers sværhedsgrad? Tallene er angivet i procent (N = 29).

Langt de fleste lærere finder, at de centralt udarbejdede opgaver har en passende sværhedsgrad. Hver femte af lærerne vurderer dog, at opgaverne er for svære eller lidt for svære.

Lærerne blev i spørgeskemaet opfordret til at komme med specifikke kommentarer til opgavesættet ved den skriftlige prøve i maj/juni 1997.

Kommentarerne er gennemgående positive. Opgavesættet var "varieret og velformuleret", "ok", "tilfredsstillende", "udmærket", "dækkede alle slags kursisters behov og niveau" etc. Andre uddyber lidt mere.

"Kursisterne valgte hele sættet, det vil sige ikke et eller to emner blev foretrukket. Det synes jeg er udtryk for, at sættet var godt."

 

"Maj/juni 97 er det bedste af dem, jeg har set."

 

"Godt og varieret. Særlig fint med eventyret - det inspirerede mange af mine kursister."

Der rejses imidlertid også kritik, blandt andet mod opgaveformuleringen, som ikke alle finder entydig.

"Opgaveformuleringerne var rimeligt klart og entydigt formuleret. Dog burde der være krav til formen, det vil sige afsender/modtager i alle opgaverne."

 

"Alt i alt et godt opgavesæt med gode opgaver. Dog fandt jeg opgaven om ferie lidt tvetydig."

Der er også en række kommentarer til de enkelte opgaver.

1. "Leg "- hvad er leg? fx computerspil?
   - ok, men bredt formuleret,
   - for uklart defineret,
   - bred formulering - kan en lige så bred besvarelse accepteres?
   
2. "Eventyr"
   - meget problematisk - hvad er fortid, og hvad er førfortid? Hvad er slutning og hvad er begyndelse? Forvirrende!
   - der mangler en understregning af, at besvarelsen skal holde sig til de genretypiske træk. Eller i det mindste skulle der være en vurderingsvejledning til det eksakte opgavesæt.
   
3. "Gammel"
   - forvirrende med to artikler fra samme blad og af samme forfatter. Der skal resuméres en af artiklerne, hvorfor så bruge tid på to?
   - teksten er for lang. Svært at se, at man kun skal referere en tekst,
   - layout forvirrende ellers ok.
   
4. "Uwimanas blomster"
   - godt emne, svær opgave, idet teksten kun omhandler Afrika,
   - hvad menes der med "uden for Europa"? Det er næppe Australien, opgaveforfatteren har i tankerne, eller hvad?
   - "skriv dernæst om dit syn på verden uden for Europa." Det er ellers noget af en opgave, den stakkels kursist her kommer på! Hvem kan på et par timer og et par sider formulere sit syn på verden uden for Europa?
   - opgaveordlyden er vanskelig.
   
5. "Ferie"
   - misvisende billede, idet der er brugt et reklamefoto med indlagt billede af et katalog. Desuden er der tekst med. Hvad kræves her?
   - forslag: brug et godt kunstbillede.

Herudover påpeges det, at det ofte er meget svære afsender-/modtagerforhold, der skal tages hensyn til, og at det er meget store krav at stille på dette niveau. Større mulighed for selvstændig stillingtagen efterlyses.

Det foreslås endelig, at kursisterne - som ved prøven i Dansk 1 - kender temaet på forhånd, så holdet kan arbejde med det i god tid inden prøven. På denne måde vil kursisten få en reel chance for at vise, hvad han/hun dur til.

Censuren ved den skriftlige prøve

Hvordan er lærerne tilfredse med de beskikkede censorer ved den skriftlige prøve? Dette fremgår af tabel 75.

Tabel 75

Hvordan er du tilfreds med censorinstitutionen ved den skriftlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 29).

Godt to tredjedele af lærerne er højst nogenlunde tilfredse med de beskikkede censorer.

At lærerne er mindre tilfredse med den beskikkede skriftlige censur fremgår også klart af de uddybende kommentarer til dette spørgsmål.

En opstilling af kritikpunkterne ser således ud:

• Censuren var meget forskellig i 1997 sammenlignet med 1996
• Censorerne vurderer indbyrdes meget forskelligt
• Nogle censorer lægger vægt på indholdet, andre på det sproglige
• Karaktergivningen er præget af en vis vilkårlighed
• Der er usikkerhed om, hvordan lærer og censor anvender vurderingskriterierne
• Nogle censorer vurderer, som om Dansk som andetsprog er et sprogkursus: Indholdet har næsten ingen betydning. Det hele bedømmes efter antallet af sproglige fejl
• Bedømmelsen er ofte ensidigt hård, elevens nuancerede stillingtagen og argumentation tages ikke med ind i overvejelserne
• Der er al for stor uenighed blandt de beskikkede censorer om niveauet
• Alle bør deltage i et rettekursus og få indskærpet kravene
• Arbejdsgangen ved uenighed om karakter er undertiden for langsom. Det varer for længe, før eleven får sin karakter

Endelig foreslår en lærer, at man bedømmer på samme måde som ved hf, nemlig med to beskikkede censorer.

Forslag og kommentarer til prøven i Dansk som andetsprog

Næsten halvdelen af lærerne har kommentarer til eller forslag til ændringer i prøven Dansk som andetsprog. Da der er tale om meget forskellige kommentarer, så gives disse stort set i deres helhed.

Generelle kommentarer

• Der er for megen detailstyring fra ministeriets side: prøveguide og vurderingskriterier og skemaer af alle slags. Der går bureaukrati i undervisningen
• Det største problem er at undervise i fonetik. Man skal i den forbindelse måske stille større krav til sprogskolerne
• Problemet er, at det ofte er svært at nå op på niveauet. Skyldes det kursisternes ringe forkundskaber, for lavt timetal eller lærernes uformåen?
• Der burde være fælles optagelseskriterier på alle centre, ikke vejledende, men tvungne
• Problemet er ikke, om kursisterne har en korrekt sprogbrug, men i langt højere grad, om de kan indgå i sociale sammenhænge, arbejde selvstændigt, disponere, argumentere etc.
• Prøverne afspejler en forældet statisk opfattelse af undervisningen som tilegnelse af en række færdigheder
• Prøver - især den skriftlige - er direkte ødelæggende for den udvikling/forståelse, som undervisningen kunne bruges til
• Form, indhold og vurderingskriterier ligger jo op ad Dansk 1-prøven, og skal de repræsentere samme niveau, må de følges ad. Måske ville det være en god ide, at prøven i højere grad ligner Dansk 1 i hvert fald den mundtlige del
• Prøven i Dansk som andetsprog bør være en parallel til prøven i Dansk 1

Kommentarer til den mundtlige prøve

• Latterligt, at kursisterne kun skal have to normalsider ukendt tekst. Derved slås en masse gode tekster i stykker. De kan godt klare fire sider eller mere alt efter sværhedsgrad, således at analysen kan laves fuldt ud
• Den ukendte tekst ved prøven bør være længere som ved den gamle fsa-prøve i dansk. Det må være en del af kravene at kunne nå at læse fx en tre til fem siders novelle i løbet af en forberedelstid på 40 minutter, især når kursisten herefter skal kunne indgå i en uddannelsessituation på lige fod med medborgere, der har dansk som modersmål

Kommentarer til den skriftlige prøve

• Der er for mange uoverensstemmelser i karaktergivningen mellem lærer og censor. Der skal være nogle kriterier, der muliggør, at man kan honorere kursister, der skriver udmærket dansk, men som misforstår eller fejlbearbejder indholdet, således at de "gode skrivere" ikke får samme karakter, som en kursist, der slet ikke kan skrive dansk. Måske er en todelt karakter løsningen
• To censorer i stedet for lærer og censor vil sikre et ensartet niveau på landsplan